Sommersted sogn

omgives af Sdr. Tyrstrup hrd. (Stepping so.), Magstrup, Jegerup, Oksenvad og Jels so. Største delen af so. hører til overgangszonen ml. de tætbakkede, israndsprægede landskaber og de v.f. disse liggende bakkeøer m. spor af en sen og mod v. aftagende isvirkning. Den sidstn. type forekommer ø.f. Sommersted. Hele den nordl. del ligger i højder på ca. 50 m og udgør en næsten sammenhængende flade m. små forhøjninger og lavninger. Dette plateau fortsættes hinsides Nørreå til egnen ved Sommersted. Højeste punkt er Kastvrå Møllebanke (63 m), og lavest ligger engfladerne n.f. Mølby, ca. 30 m. Den fremherskende jordbundstype i n. og ø. er en ofte stenrig moræne. I sv. er sandede jordbundstyper fremherskende. So. gennemskæres af 2 dale, begge vandførende, nemlig Nørreådalen og Ørsted å-dalen. Den sidstn. er en smeltevandsdal m. terrasser, som fortsættes mod v. i fladerne omkr. Gram å. Ørsted å løber i en ca. 10 m dyb dal m. snævringer og bredninger, de sidste engfyldte, og ved Mølby forener vandløbet sig med Nørreå, i det område, hvor man i Tovskov Mølledam tidl. opsamlede vandet fra begge åer. Største delen af vandløbene er nu regulerede, Nørreå således på strækningen Revsøgård-Mølby, og der er ligeledes foretaget regulerings- og dræningsarbejder ved Vejskær grøft langs so.s s.grænse.

Der er nogen forskel på bebyggelsen n. og s.f. Nørreå-dalen. Den nordl. del har mange spredte gårde og samlinger af gårde i Over-, Mellem- og Neder Lert. S.f. åen dominerer Sommersted, som nu er en kombination af gl. landsby og en ny stationsby, der tilsammen danner en sammenhængende ca. 3 km lang vejbebyggelse. En ejendommelig og meget smuk landskabelig detalje er egnen omkr. Revsøgd. I so.s østl. del er der talr. småskove, som især ses på de mere sandede dele af de tætbakkede områder. Amtsbanen blev nedlagt 1923. Den østl. længdebane går gennem so., som også gennemskæres af amtsvejen Haderslev-Jels.

Areal i alt 1960: 3213 ha. Befolkning 26/9 1960: 1525 indb. fordelt på 471 husstande (1860: 986, 1910: 1403, 1921: 1372, 1930: 1482, 1955: 1558). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 556 levede af landbr. m.v., 459 af håndv. og industri, 101 af handel og s. 264 omsætning i øvrigt, 112 af transportvirksomhed, 83 af administration og liberale erhverv, 23 af anden erhvervsvirksomhed og 171 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sommersted (*før 1308 Sommersted, 1462 Sommerstede; u. 1779) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 838 indb. fordelt på 288 husstande (1930: 537, 1955: 524); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 120 levede af landbr. m.v., 310 af håndv. og industri, 89 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 118 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arkt. Hallenberg), bibl. (opret. 1922; 3050 bd.), kom.kontor (i tidl. skolebygn.), politistat., privat alderdoms- og hvilehjem (i gl. præstegd.), lystanlæg, sportsplads, biograf, Hesselbergs Hotel, filialer af Haderslev Bank, Banken for Jels og Omegn og Haderslev Amts Sparekasse, N. P. Martensens korn- og foderstofforretning, jernbanestat., postkontor og telf.central; Kastvrå (*1475 Castwra, 1501 Karlswraae; u. 1774–75) m. forsamlingshus (opf. 1907, arkt. H. Schmidt); Neder Lert (1524 Leerthe; u. 1772); Mellem Lert (u. 1772); Over Lert (u. 1772) m. kapel og ml. (motordrift). – Saml. af gde og hse: Sommerstedskov; Vestermark; Revsø Mark. – Gårde: Revsøgd. (*1488 Reffshøu; 154 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 536, grv. 256); Slavgd. (85 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 335, grv. 162); Lertgd. (82 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 333, grv. 159); Lindely; Sønderskovgd.; Sommerstedgd.; Slivsgd.; Krumgd.; Damkærgd.; Vestergd.; Byghovedgd.; Lundsgd.; Kalvekær; Vodskovled; Holbæk (tidl. skovridergd.); Sillerupgd.; Kærgd.; Skovgd.; Blågd.; Gramsminde. Sommersted Ungdomsskole ligger i Jegerup so., ved grænsen til Sommersted.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Oksenvad so., bortset fra at S. so. hører under 77. skattekr. (Christiansfeld). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 126. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den opr. kirke, viet Skt. Andreas, bestod af romansk kor og skib samt tre sikkert gotiske tilbygninger; kirken blev nedrevet 1857. Den nye kirke er opført af arkt. L. A. Winstrup m. C. F. Holm som konduktør, og materialet er røde mursten, genanvendte kvadre og skifer. – Altertavlen er et maleri, Ecce homo, af J. Roed, 1858. Kalk og disk 1810. Sygekalk o. 1750. Alterstager 1620. Den romanske granitdøbefont af arkadetype fremtræder nu i helt moderniseret form efter en »udhugning« 1858. Dåbsfadet af messing er skænket kirken 1664. Korbuekrucifiks på skibets ø.væg er fra slutn. af 1400t. Prædikestol sikkert fra 1858. Orgel 1882 (Marcussen, Åbenrå). Klokken er omstøbt 1907 af M. & O. Ohlsson, Lybæk, m. en indskr. overført fra den gl. klokke.

På kgd. var der en nu udtørret hellig kilde (Schmidt.DH. 155).

1892 opførtes et missionshus (Jürgen Jürgensen) i Over Lert i den nordligste del af so., indv. til kirke 1932. Den er af røde mursten m. en tagrytter.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 573–80.

Revsø, tidl. adelsgd., ladegd. og domæne. Den tilhørte i middelalderen adelsslægten Emmiksen; brødrene Esbern og Hartvig E. havde den i midten af 1400t.; derefter sidstn.s sønner Otte (1477–1523) og Emmike Emmiksen (1523), Ottes sønner Hans († ca. 1536) og Movrids, der 1537 blev eneejer († ca. 1560). Movrids søn og efterfølger Otto solgte 1572 R. m. gden Holbæk og 2 gde i Jegerup samt strøgods til kong Fr. II for 20.000 mk. lybsk. 1573 overdroges godset til hertug Hans d. Æ., efter hvis død 1580 godset atter blev kgl. En landsby Gl. Lert er tidl. nedlagt og dens jord inddraget under R. ladegård. 1596 var R.s udsæd 88 ørter rug, 28 ørter byg, 19 ørter boghvede og 96 ørter havre. 1710 var udsæden 142 1/2 tdr. rug, 17 1/4 tdr. byg, 432 tdr. havre og 12 tdr. boghvede, høbjærgning 834 læs, græsning til 254 kreaturer og 20 s. 265 heste. Avlingshoveriet var afløst 1633 for 1569 1/4 rdl., og jorderne var bortforpagtet for 644 rdl. 32 sk. Sidste forpagter var Hans Gydesen (fra 1750). Ved udstykningen 1777 havde R. et areal på 1528 tdr. Jacob Holm købte hpcl., der 1795 overtoges af Jeppe Koch. Denne overlod den 1811 til en datter, der 1813 indgik ægteskab m. Nicolaj Heinrich Lorenzen, hvis søn Nie. Heinrich L. havde den fra 1846; 1885 Martin Georg Alexander Lorenzen, hvis enke 1931 solgte gden m. 394 ha til jordlovsudvalget for 575.000 kr. 43 ha skov overtoges af statsskovvæsenet, og der oprettedes 22 nye husmandsbrug og solgtes en tillægsparcel. Hpcl. på 154 ha overtoges 1932 for 275.000 kr. af E. Kloppenborg-Skrumsager; 1962 købtes den af forpagter Tage Frandsen, Nørholm.

S.f. den nuv. hovedbygning, der ligger lavt i den brede Nørreå-dal, hvor Spangsåen falder ud i denne, er der 1949 ved en af Haderslev Museum iværksat udgravning i det endnu kendelige voldsted i bakkeskråningen fundet rester af den middelald. gård. Ca. 1,5 m under voldstedets afpløjede top fandtes tydelige rester af et ca. 5,15 m bredt kvadratisk trætårn med vandret liggende fodtømmer; lidt dybere herunder var seks flade sten anbragt i to rækker, åbenbart syldsten til en ældre bygn. Trætårnet synes at være blevet ødelagt ved brand, og på stedet er rejst en teglstensbygning. Nø. herfor fandtes kampestensfundamentet til en vistnok yngre, rektangulær bygn. (ca. 7,50 × 6,00 m), anlagt oven på et ældre hus, der kun havde målt 6,50 m i længden, og under hvis brolagte gulv en i Malmø slået mønt fra Kong Hans’ tid blev fremdraget. Denne bebyggelse dateres derved til brødrene Otte og Emmike Emmiksens ejertid. Den nuv. gård er vistnok bygget af Jeppe Koch, der 1795 overtog ejendommen. Den ene af de to store og smukke, stråtækte, hvidkalkede agerumslader, der ligger langs vejen, bærer indskriften »Opbygt 1799 af Jeppe Koch«. De er opført af store, røde sten, hvoribl. indgår munkesten. Hovedbygn. er en anselig, gulpudset, grundmuret bygn. i tre fløje og m. halvt afvalmet tag. Den er sikkert opf. o. 1800, men stærkt ombygget i nyere tid (ny vinduer).

Tovskov er en af de ældste borge i Sønderjylland. Den nævnes første gang *1374, da det blev lovet kong Valdemar Atterdag, at det slot, som kaldes »Thoweskowe«, skal være rigens åbne s. 266 slot i nød og lyst og neder skal brydes og ødelægges, når kongen af Danmark tilsiger. Den ejedes 1391 af hr. Albert Andersen (Eberstein) til Rydhave, som da skrev sig til »Toueskowe« i sin kvittering for sin hustru Elsabe Henningsdatter Podebusks brudeskat, 800 mark lybsk. Han døde ml. 1400 og 1405, hvorefter Tovskov overgik til hans søn Anders Albertsen (Eberstein), der overdrog den til sin svoger hr. Jon Jonsen Lille (Skram); denne fik 1406 kvittering af Anders Albertsen (Eberstein) for 100 mark lybsk af de 200 mark, han var ham skyldig for borgen Tovskov og det andet gods, han købte af ham. Han levede endnu 1426. Hans søn Anders Jonsen (Skram) skrev sig til Tovskov 1444 og endnu 1468, men 1476 til Arnum (Højrup so.). Tovskov blev før 1476 købt af hr. Ditlev Reventlow til Gram. Den havde derefter ejer fælles m. Gram, nemlig Ditlev Reventlow († ca. 1476), dennes søn Joachim Reventlow († 1519) og dennes søn igen Johan Reventlow († 1563). Den overgik så til sidstn.s datter Magdalene Reventlow, g. m. Henrik Rantzau til Bülk. Hun døde i dec. 1563, hvorefter hendes søn Melchior Rantzau arvede Tovskov. Han mageskiftede ved skøde af 24/6 1583 Tovskov til kong Fr. II mod Solvig (Hostrup so.). Kongen besøgte stedet 27. maj og 26. juni 1583 og opholdt sig der 29.–31. aug. 1583 og 26.–28. marts 1584.

På ø.siden af Ørsted å og lidt n.f. Mølby mølledam ligger Tovskov voldsted. Det består af en oval, ca. 25 m lang og 5–6 m høj midtbanke omgivet af en næsten udpløjet grav og ringvold. Ved voldstedets s.side udvider ringvolden sig til en lille forborg, hvorfra en lav vejdæmning fører mod nø. til det faste land. På begge sider af denne vej sidder mange store egepæle i engen. Ved voldgraven opsamledes 1961 en guldfingerring fra beg. af 1500t.

Om voldstedet Slotsbjerg s.f. Revsø se ovf. (u. Revsøs hovedbygning).

Et voldsted Grimballe påvises v.f. Neder Lert ved Ørsted å. Stedet er dyrket jord.

Fra præstegården udstykkedes 1958 80 ha til 3 nye brug, et gartneri og 12 tillægsparceller.

På Sommersted bymark nævnes 1563 Tingbjerg på en bakke ø.f. byen, og her har vel herredets ældre tingsted været. Galgebjerg i Lert nævnes 1912.

1570 boede jomfru Margrethe Movridsdatter Emmiksen i Kastvrå; hun blev 1584 af kongen forlenet m. et landbol smst.

Sommersted nævnes i Knytlinga Saga, kap. 111, som det sted, hvortil Henrik Løve 1156 trængte frem som hjælper for Svend Grathe. Det er dog muligvis fejl for Simmersted i Magstrup so. På Sommersted hede mødtes 1295 hertug Valdemar og kong Erik m. deres troppestyrker, men de forhandlede sig til et forlig uden kamp.

Sommersted teglværk, der producerede ca. 1 1/2 mill. mursten årlig, nedlagdes 1914.

I præstegården holdt sognepræst Peter Wøldike (1654–1725) en privat latinskole, hvorfra han dimitterede en række studenter, bl.a. sine egne tre sønner, biskop Andreas (1687–1770), orientalisten Jørgen (1699–1730) og prof., theol. Marcus Wøldike (1699–1750).

I Sommersted står en mindesten for Laurids Pedersen Skau (1817–64), Peder Pedersen Skau (1825–1917) og fru Marie Skau Petersen f. Skau.

I den gl. kro ø.f. kirken stiftedes 21/2 1843 Den slesvigske Forening.

Gden Bratterup har mul. navn efter en landsby af sa. navn, som er blevet lagt ind under Revsø.

Sommersted so. lå fra gl. tid under Slesvig stift og hørte helt under Gram hrd. O. 1710 var der 54 gde i sognet. 16 af disse var helgde, 1 totrediedelsgd., 36 halvgde og 1 trediedelsgd. Alle var fæstegde. Hertil kom 13 toftefolk og 7 landbol. Plovtallet var 11 23/36 (JB). O. 1825 var so. ansat til 2548 skattetdr. Kreaturholdet var: 600 malkekøer, 464 ungkreaturer, 178 heste, 413 får og 150 svin. Udsæden var: 23 tdr. hvede, 206 tdr. rug, 658 tdr. havre og 168 tdr. byg (v. Rosen). O. 1835 var der 49 gde i so., 32 landbol og 47 inderststeder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 130 da., 32 ty.; 1884: 78 da., 56 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 704 da., 144 ty. (tilrejsende 205 da., 68 ty.). Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 341 da., 11 ty., 63 S.; 11/4 1924: 290 da., 20 ty., 98 S.; 2/12 1926: 324 da., 35 ty., 101 S.; 24/4 1929: 342 da., 38 ty., 150 S.; 16/11 1932: 364 da., 38 ty., 165 S.; 22/10 1935: 352 da., 40 ty., 205 S.; 3/4 1939: 703 da., 49 ty.; 28/10 1947: 728 da., 12 ty.; 5/9 1950: 694 da., 17 ty.; 22/9 1953: 764 da., 22 ty.; 14/5 1957: 769 da., 27 ty.; 15/11 1960: 743 da., 25 ty.; 22/9 1964: 815 da., 26 ty.

1859 indsendtes fra sognepræsten Hans Egede Glahn 9 s.k. halvbrakteater fra Hedeby ca. 950 som del af et fund, fremdraget flere år før under en sten på en mark i so. (P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. 163. Aarb. 1942. 77).

Skove: En del skov. Revsø skov, 160 ha, hvoraf bevokset 150 ha (bøg 42, eg 19, andet løvtræ 24 og nåletræ 65), tilh. staten (Haderslev skovdistr.). Terrænet falder svagt bølget fra midten af skoven, ca. 60 m o.h., til alle sider. Jordbunden består overvejende af ler, dels stift, dels m. mere el. mindre indblanding af sand og grus. Skoven hørte tidl. under hgd. Revsøgård. Et areal på 43 ha, Revsøgård skov, er dog så sent som 27/8 1931 underlagt Haderslev distr. Til Revsøgård hører nu kun 11 ha skov. Af private skove kan i øvrigt nævnes den til præsteembedet hørende 12 ha store skov. Lert skov er opdelt i flere parceller.

Fredede oldtidsminder: I en høj i Sommersted by findes et stort dyssekammer, hvortil en i ny tid bygget gang fører ind. Dernæst 5 høje, hvoraf en lige s.f. stationen er ret stor, men stærkt forgravet. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en anden stengrav og 29 høje. – Ved Spangsbro findes der bopladser fra gudenåkulturen. En urnegravplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Revsø.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Oksenvad so. Sommersted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Kastvrå, Lert (m. Ø. Lert), Revsø (m. Revsøgård, Holbæk og Slavgård) og Sommersted. Revsø skov hørte under Haderslev II forstgodsdistr.

Personregisterdistr.: Sommersted.

I S. so. fødtes 1687 biskoppen Andreas Wøldike, 1699 orientalisten Jørgen Wøldike og professoren Marcus Wøldike, 1761 præsten Peter Prahl, 1817 politikeren Laurids Skau, 1824 læreren og historikeren Johs. Lauritsen, 1825 gårdejeren og politikeren P. Skau.