Sulsted sogn

(S.-Ajstrup kom.) omgives af Hammer, Hvorup, Vadum, Biersted og Ajstrup so. V.grænsen dannes tildels af Lindholm å, mens Svanekærsgrøft danner skel til Ajstrup. Den østl. del af so. indtages af de høje Hammer bakker (Vestbjerg bakker), hvis ujævnt kuperede og sandede terræn for største delen er blevet beplantet med skov. Højeste punkt er 88 m (trig.stat.) på skellet til Hammer so. Mod v. og n. kranses istidslandskabet af ret jævne yoldiaflader, hvortil den ældre bebyggelse knytter sig. V.f. jernbanen afløses yoldiafladen af den endnu lavere liggende litorinaflade, s. 964 der efter intensiv dræning og afvanding er blevet til god agerjord. S. f. bakkerne er yoldiafladen indskrænket til en ret smal terrasse, kendetegnet ved sin lange randbebyggelse (Vestbjerg), foran hvilken litorinafladen breder sig ud, nu for en stor del opdyrket, mens den tidl. næsten kun udnyttedes til græsning. So.s skove findes foruden i Hammer bakker ved hovedgden Vang. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hjørring-Frederikshavn (Sulsted stat.) og hovedvej A 14 mellem de samme byer.

Areal i alt 1955: 3357 ha. Befolkning 1/10 1955: 1643 indb. fordelt på 457 husstande (1801: 530, 1850: 805, 1901: 1231, 1930: 1579).

I so. byerne: Sulsted (1355 Sulæstath; u. 1797) m. kirke (sø.f. byen), præstegd. (opf. 1795, restaureret 1925), centralskole (opf. 1939, udv. 1960, arkt. Charles Jensen, Nørresundby) m. bibl. (opret. 1908; 2800 bd.), forsamlingshus (opf. 1933), kom.kontor (opf. 1939, arkt. Leopold Teschl), politistat., alderdomshjem (opret. 1884, moderniseret 1959), Sulsted-Ajstrup Sparekasse (opret. 1885; 31/3 1960 indskud 3,2 mill. kr., reserver 208.000 kr., egen bygn. 1934), fællesmejeri (opret. 1908, omb. 1913), listefabr. og telf.central.; Sulsted Stationsby – bymæssig bebyggelse med 1955: 261 indb. fordelt på 86 husstande (1930: 310 indb.) – m. kro, andelsmejeri (opret. 1923), fællesmejeri (opret. 1927), jernbanestat., telegrafstat. og posteksp.; Hostrup (1553 Hestrup, 1688 Hastrup, Haastrup; u. i 1790erne); Vestbjerg (1355 Wæstreburgh) m. skole, forsamlingshus (opf. 1942), svineforsøgsstat. »Nordjylland« og telf.central; Melsted (1664 Meilsted; tidl. Vangstrup, 1329 Vongstorp, 1553 Torop). – Saml. af gde og hse: Stapris (1553 Stapriis, 1688 Stapres, Lille Stapres); Kærhse (Agdrup Kær); Elkær By (opstået ved udstykning af Emiliesmindes samt en del af Sdr. Elkærs jorder); Svanehusene; Nebstrup (1553 Nibstrup, 1664 Nebstrup); Åensgde; Vang Mark m. fællesmejeri (opret. 1904); Bjørum; Vestbjerg Kær; Vestbjerg Eng; Vestbjerg Bakker; Hedestederne (1688 Paa Heeden). – Gårde: hovedgd. Sønder Elkær (1327 Ællækyær; 17,7 tdr. hartk., 181 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 470, grv. 266); hovedgd. Vang (1406 Wang; 14,0 tdr. hartk., 209 ha, hvoraf 50 skov; ejdv. 470, grv. 299); Nielsminde, udstykket; Lindholt; Byrholt (1355 Byræholt); Skovridergården m. plantørboligen; Dalgd. (1553 Dalen) m. savværk; Ø. og V. Abildgd.; Torpegd.; Teglgd.; Tveden (1664 Tueden); Agdrup (1553 Agdrup; 7,7 tdr. hartk., 127 ha; ejdv. 310, grv. 144); Bakmøllegd. (1683 Backens Mølle, 1688 Bachens Wejer Møll); Julianeholm (8,8 tdr. hartk., 95 ha; ejdv. 300, grv. 155). Skovejendommen Branths Plantage (5,4 tdr. hartk., 371 ha; ejdv. 364, grv. 76).

I Hammer bakker Hammerhus restaurant.

S. so., der sa. m. Ajstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue Landso. So. udgør 5. udskrivningskr. 442. (a og b) lægd og har sessionssted i Nørresundby.

Den anselige kirke, som ligger fjernt fra byen i et bakket og skovrigt landskab, består af tårn, skib, kor m. halvrund apsis samt mod s. et nyere våbenhus; alle de ældre dele er dækket m. blytage, hvoraf apsidens tag løber op i en spids formet som et menneskehoved. Kernen i bygn., det romanske skib m. kor og apsis, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, idet dog apsiden har dobbelt profilsokkel, og m. profileret gesims hele kirken rundt. I korets n.væg er bev. et romansk vindue. Begge skibets gl. døre er i behold, n.døren dog tilmuret, men synlig som niche ud- og indvendig, mens s.døren stadig er i brug, m. gl. dørfløj fra 1600t. I det indre er den romanske korbue bev. m. kragbånd og skråkantsokler. I slutn. af middelalderen blev s. 965 s. 966 kirken overhvælvet, og ved v.gavlen opførtes et tårn af gule munkesten m. hvælvet underrum og spidsbuet arkade ind til skibet. På tårnets s.mur står i murankre G H 1838, samt 1880; sidstnævnte år vides kirken at være rest. (arkt. C. Weber). Hvælvene blev 1548 smykket m. kalkmalerier, bekostet af Just Høg til Vang, forestillende Jesu barndoms- og lidelseshistorie, udf. af Hans Maler i Randers, 1599 delvis overmalet på foranledning af Stygge Høg til Vang; under kirkens istandsættelse 1882–85 (arkt. V. T. Walther) blev kalkmalerierne renset og ført tilbage til den ældre skikkelse fra 1548 ved V. N. Sørensen (MagnPet. K. 49); på ny rest. 1959 af H. Borre. – På et muret granitalterbord, der dækkes af udsk. panel fra o. 1600, står den høje, udskårne og forgyldte altertavle, ligeledes fra o. 1600 og m. Stygge Høgs og Anne Ulfstands navne og våben; på predellaen et nadverbillede, i midtfeltet et korsfæstelsesbillede. Fra sa. tid er også den udsk. døbefont m. himmel samt den store, smukke prædikestol (våbener og navne som på altertavlen). Store dele af det gl. stoleværk er bev. m. låger; tillige et panel fra et herskabspulpitur (nu anv. som orgelskranke i tårnrummet) og i koret en præstestol, alt fra årene o. 1600. Alt inventar af træ er rest. 1937; samtidig blev gulvet sænket. I skibet en malmlysekrone, bekostet 1629 af Jens Høg og hustru Margrethe Holck. Fattigblok m. malet årst. 1773. I tårnrummet en stor figursten fra 1626 m. tre legemstore portrætter over Just Høg til Vang, hans moder og to hustruer. Sammen m. stenen hører de rester af et sandstensepitafium fra 1627, som hidtil har været indmuret i korets n.væg (nu nedtaget med istandsættelse for øje), bekostet ligesom stenen af Stygge Høg til minde om hans forældre og hans hustru, † 1627 (hans eget dødsår ikke udfyldt). I våbenhusets østl. mur en ligsten over forp. på Sdr. Elkær Fr. Chr. Klitgaard, † 1767; på kgd. sten over kancelliråd Severin Gleerup, † 1819, godsejer Harald Branth, † 1915, Malvine Blicher, † 1874, og hendes mand Rasmus Schade Berg, † 1878. I tårnet to klokker, hvoraf den ene er støbt i Stockholm 1631, bekostet af Jens Høg til Vang, lensmand på Gotland. På kgd. er 1937 opf. et ligkapel efter tegn. af arkt. Packness.

Litt.: N. Hedin. Hammer Bakker. 1931. 128–31. L. Vesten. S. Kirke, HimmerlKjær. XXIII. 1934. 219–61.

Sønder Elkær må allr. o. 1300 have været en adelig sædegd. I Erik Menveds tid overdrog hans drost hr. Niels Olufsen Bild († tidligst 1321) gden m.a. gods i Vendsyssel til kronen. Siden har gden formentligt tilhørt en Jon Aagesen, efter hvis død søsteren fru Gunner Aagesdatter ved ægteskab bragte gods beliggende i Elkær til sin ægtefælle hr. Johannes Palnesen Munk, som 1327 vidnede på tinge, at dette gods aldrig var afhændet af ham, men berøvet ham; han skrev sig endnu 1359 af E., som dog også Niels Palk og marsken Erik Nielsen (Gyldenstierne († o. 1378) el. Banner († 1345)) før 1355 havde tilholdt sig, men som kong Vald. IV Atterdag 1355 efter dom overtog. Af Erik Nielsen Banners efterslægt angives sønnen Brune Erik (Eriksen Banner), hans søn Erik Brune (Banner) til Vinstrup og Langtind († senest 1406) at have ejet gden, og sidstn.s søn igen rigsråden Brune Erik (Banner) til Vinstrup og Langtind († tidligst 1443) skal som ejer have boet på E. Hans eneste datter Helvig Eriksdatter (Banner) († tidligst 1469) kan have bragt gden til sin ægtefælle Erik Timmesen (Rosenkrantz) til Engelsholm († senest 1523). Mul. er den nedarvet til fru Hilleborg Mogensdatter Gyldenstierne, enke efter Knud Rud til Vedby († senest 1615), der 1625 solgte E. til jomfru Sophie Høg (Banner) († 1653), som 1634 blev g. m. rigsråd hr. Fr. Reedtz til Tygestrup og Hørbygård († 1659). Hendes broder Gregers Høg (Banner) til Rørbæk og Jershave arvede gden, men solgte den (30 tdr. hartk.) m. o. 25 gde og bol 1660 til Eiler sen. baron Holck til Holckenhavn († 1696). Denne afstod 1686 E. (1688: 44,70 tdr. hartk. m. 126,9 tdr. land under plov) til sen. stiftamtmand Peter (baron) Rodsteen til Lerbæk († 1714), der allr. 1688 (skøde n.å.) solgte gden for 11.600 rdl. til fru Kirsten Beck til Vrå († 1719), enke efter Fr. Rodsteen til Lengsholm († 1674). Deres datter Else Elisabeth Rodsteen arvede Sdr. E. og Vrå, der efter hendes død 1730 kom til søsterdatteren Kirstine Birgitte Bille, g. 1733 m. Schack Vittinghof greve Holck til Hejselt, † 1776. Derefter ejedes godserne af deres søn Burchard Georg greve Holck, efter hvis død 1785 enken Mariane Dorothea grevinde Holck, f. Trappaud († 1808), blev g. 2. 1788 m. ritmester Carl Gottlob Joachim v.d. Lühe († 1831), men ægteskabet ophævedes 1795. Hun skødede 1805 E. for 72.000 rdl. til amtsforv. Hans Svanholm († 1835), der bortsolgte fæstegodset og 1807 afhændede hovedgden (45 tdr. hartk.) m. 9 huse for 23.500 rdl. til godsejer Peder Thøgersen Mollerup, som 1818 skødede den til Johan O. Andersens opbudsbo. En kort tid ejedes den af kancelliråd Severin Gleerup til Vang († 1819), hvis arvinger 1820 solgte den til datteren Else Cathrine Gleerup († 1853), enke efter propr. Mads Hastrup til Lundergård († 1817); hun overdrog gden til sønnen Hermann Rudolph Hastrup († 1859), s. 967 hvis enke Emma Hastrup (f. Wellmann) 1860 ved nyt ægteskab bragte gden til Johs. Marius Holmberg Thorlund († 1888), som allr. 1867 solgte E. for 98.000 rdl. til sin steddatters mand Sophus Emil Kellermann. Af ham solgtes den (30 tdr. hartk.) 1873 for 125.000 rdl. + 1500 rdl. (i aftægtsydelse) til sen. etatsråd Hans Jacob Arnold Christopher Branth, Klarupgård († 1891), kendt for fremragende kvæg- og hesteavl; han bortforpagtede s.å. gden til sønnen landbrugskand. Harald Blicher Branth; den overtoges endelig 1882 af ham, snart kendt som dygtig landmand, især ved opdræt af jysk malkekvæg (Elkær-stammen), et arbejde, der afsluttedes 1907 med bortsalg af gdens elitebesætning; han anlagde efter hovedbygn.s brand og nyopførelse 1887 ny have og park (o. 10 tdr. land) og skabte Branths plantage (s.d.). Efter hans død 1915 besad enken Augusta Frederikke Caroline Branth (f. Lunn) ejendommen til 1917, da den hidtidige forp., forstkandidat Carl Chr. G. A. Branth overtog den, men dog allr. n.å. for 1 mill. kr. afstod den (32 tdr. hartk.) til et konsortium, partikulier Christensen og murermester M. M. Nielsen, hvoraf sidstn. siden blev eneejer og frasolgte jord til 6 husmandsbrug samt afhændede nogen jord til naboer. Hovedparcellen solgtes 1927 for 375.000 kr. til godsejer Th. Isager, Fuglsig, som 1929 videresolgte den for 312.500 kr. til forp. P. Sørensen, Charlottedal, som tilkøbte 20 tdr. land plantage. Gdens hartk. var derefter 17 3/4 tdr. 1949 overtog sønnen godsejer K. Rafn Sørensen gden.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 445–50. DLandbr. VII. 1935. 27–29.

Hovedbygn., der endnu er omgivet af de gl. grave, er i sin nuv. skikkelse opf. 1887 i nygotik af røde mursten m. kamtakkede gavle og gennemgående frontespice. Den består af en fløj i ét stokværk og en noget enklere udstyret sidefløj. Den gl. †hovedbygn., der brændte 1887, bestod af to lave fløje, den ene af egebindingsværk og bygget på fundamenterne af en endnu ældre munkestensbygning. Den anden, der kaldtes »kirkefløjen«, var af røde munkesten på kampestenssyld og m. store rundbuede vinduer.

Vang har formentlig i middelalderen været en landsby med en udflytterby Vangstorp, men allr. i senmiddelalderen var V. en hovedgd., der havde opslugt landsbyen (nævnt endnu 1485) og i 1300t. el. 1400t. også den vestre halvdel af torpbyen, hvori drosten Niels Olufsen s. 968 Bild († tidligst 1321) tilskødede kong Erik Menved 3 gde. (Den tilbageblevne del af torpbyen kendes sen. som landsby Melsted). V. tilhørte 1503 Børglumbispen Niels Stygge(sen) (Rosenkrantz). Jakob Eskildsen Høg (Banner) († tidligst 1528)) må vist have besiddet gden, som hans søn Just Jakobsen Høg (Banner) († 1557) i hvert fald 1553 skrev sig til. Hans søn af 2. ægteskab (m. Sidsel Clausdatter Bille († 1580)) Stygge Høg (Banner) arvede og beboede V. og lod i sognekirken (se ovf.) opsætte ligsten over faderen og dennes to hustruer samt over ægtefællen Anne Gregersdatter Ulfstand († 1627). V. tilfaldt sønnen hr. Jens Høg (Banner), der smst. (Pont.Atlas. V. 1769. 386) lod opføre en ny borgegd., og efter hvis død 1648 enken Margrethe Holck († 1661 på V.) styrede godset. Sønnen Gregers Ulfstand Høg (Banner) arvede gden (1688: 48,81 tdr. hartk. m. 149 tdr. land under plov), men måtte på gr.af tab under krigen (bl.a. ladegdens brand o. 1660) 1664 sælge Sulsted kirke til Eiler Holck på Sdr. Elkær. Ved hans død 1695 overtog enken (af 3. ægteskab) Anne Cathrine Sehested († o. 1723) godset under sønnen Jacob Høgs (Banner) mindreårighed; siden besad sidstn. V. til sin død 1752, hvorefter arvingerne s.å. lod gden (49 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 236 1/4 tdr. hartk. fæstegods og 2 1/2 tdr. hartk. skov- og mølleskyld bortsælge på auktion. Efter formentlig 7 slægtled i Banner-Høg’ernes besiddelse kom V. nu for 19.020 rdl. til godsejer Mads Lasson til Rødslet, der døde 1756, hvorfor gd. og gods allr. s.å. (skøde 1757) på ny auktion – for 34.000 rdl. – solgtes til Peder Madsen Ilum på Villerup, som 1766 ved købekontrakt for 34.000 rdl. overdrog V. til sin ældste søn Mads Pedersen Ilum, en siden annulleret transaktion, idet Peder Ilum 1767 solgte gden til krigsråd Jens Gleerup til Rødslet († 1799). 1780 overdrog han gden for 30.000 rdl. til sønnen kancelliråd Severin Gleerup, der med stor dygtighed (afvanding, mergling, indhegning etc.) forbedrede godsets drift. 1788 brændte borgegden efter lynnedslag, ladegden var brændt kort forinden, hvorfor Gleerup lod opføre nye bygn. (se ndf.). Efter hans død 1819 overtog sønnen Niels Jespersen Gleerup, hidtil ejer af Bjørum (Vadum so.), V.; han døde 1839 og sønnen Severin Chr. Niels Gleerup blev derefter for 92.500 rbdl. ejer af gden med tilhørende fæstegods (237 tdr. hartk.), der i hans tid bortsolgtes samtidigt med, at to afbyggergde Nielsminde (solgt 1879, s.d.) og Julianeholm (solgt 1880, s.d.) udskiltes derfra. Ved hans død 1883 overgik V. til sønnen Th. Gleerup. 1899 overtog Aalborg Bys og Omegns Sparekasse ejendommen, men videresolgte den (21 tdr. hartk.) 1902 for 200.000 kr. til propr. Sigv. B. M. Hoff til Kvisselholt, som 1912 afhændede den for 265.000 kr. til A. Vadsholt og Chr. Petersen, der frasolgte 80 ha (bl.a. til 6 statshusmandsbrug). 1914 solgte de hovedparcellen til amtsrådsmedl. Chr. Jensen-Aas, der 1932 afstod 24,2 ha (bl.a. til statshusmandsbrug). Efter hans død 1940 overdrog enken Agnes Aas n.å. V. til sønnen Olaf Aas (fra 1927 forp. af V.). Han døde 1956, og gden solgtes for 792.000 kr. til Chr. Brask. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 492–98. DLandbr. VII. 1935. 29 f. Kr. Værnfelt. Lidt om Vangstorp i S. Sogn. JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 102–15.

Hovedbygningen, fredet i kl. B., er mod n. og ø. omgivet af gl. grave. Den er opf. 1788–89 efter brand ved lynnedslag og består af tre grundmurede vinkelbyggede fløje i ét stokv., så gården åbner sig mod s. Midtfløjen bærer en svajet kvistgavl. (1662: To bindingsværkshuse, det ene i et, det andet i to stokv., if. Pont.Atlas. opf. af Jens Høg. Ladegården var kort forinden nedbrændt). En sal i midtfløjens østl. ende har vægge inddelt i felter af stuk, og heri portrætmedaljoner, som dog ikke er identificeret. To af dem bærer elefantordenen. Stor parklign. have med gl. træer.

Nielsminde er en afbyggergd. fra hovedgden Vang, vist opkaldt efter dennes tidl. ejer Niels Jespersen Gleerup († 1839). Hans søn Severin Chr. Niels Gleerup til Vang afstod den (17 1/4 tdr. hartk.) til sin søn Th. Gleerup. 1899 overtoges den på auktion af brødrene P. G. og B. P. Bendtzen, Ålborg, som 1907 for 170.000 kr. afhændede den til forv. S. Th. Bentzen, som 1915 solgte den for 226.000 kr. til landbrugskand. Jesper Jørgen Jespersen, der udstykkede gden. Hovedparcellen købtes af J. Valdemar Hjorth, som 1917 afstod den til G. Lyngberg. En sen. ejer frasolgte ca. 45 ha. 1924 købte Th. Pejstrup N., som 1926 videresolgtes til propr. A. Nielsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 25 f.

Julianeholm er opf. 1852 som af byggergd. under Vang på overdrev og enge. 1880 solgte godsejer Severin Chr. Niels Gleerup († 1883) den m. 8 1/2 tdr. hartk. for 77.000 kr. til forv. O. Hjorth. Efter dennes død 1916 ejede enken fru M. Hjorth gden til 1920, da sønnen propr. (hidtil forp.) A. G. Hjorth overtog den. Den nuv. ejer er propr. A. Hjorth.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 24 f.

Agdrup var opr. en halvgd., som 1665 af kronen udlagdes til Eiler Holck til Sdr. Elkær, hvorunder den derefter hørte; o. 1706 brændte gdens bygn. (9 1/2 tdr. hartk.). O. 1830 øgedes dens tilliggende af fru Else Cathrine Hastrup, f. Gleerup. – 1878 solgte Julius Marinus Gleerup († 1894) A. (15 tdr. hartk.) for 145.000 kr. til kapt. H. F. Andresen, der 1884 bortmageskiftede den til skotøjsfabr. Th. Christensen, af hvem den s.å. solgtes til gross. H. Hartvigson. Siden købte propr. William Gleerup († 1903) A. 1899; efter nogle års forløb solgtes den på tvangsauktion for 85.000 kr. til gdr. Chr. Svendsen. 1907 brændte A. 1910 overtog L. Svendsen den på ny auktion; den videresolgtes s.å. for 104.000 kr. til dyrlæge Therkild Peter Therkildsen, Brønderslev; 1915 købtes den (15 tdr. hartk.) for 205.000 kr. af godsejer Fr. Grotrian til Ørslevkloster, der frasolgte o. 100 ha (hvoraf 62 ha til en nyopret. gd. Kærager). Hovedparcellen solgtes 1916 til Henriksen, fra hvem den 1918 kom til propr. A. Rokkedahl. 1923 overgik gden (7 5/8 tdr. hartk.) til hans enke, fru Ellen Rokkedahl.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 23 f.

Branths plantage i Hammer bakker er opret. 1882 ff. af godsejer Harald Blicher Branth til Sdr. Elkær († 1915), se ndf. 1917 solgte enken Augusta Frederikke Caroline Branth, f. Lunn, plantagen til sønnen, skovrider Carl Chr. Gustaf Adolph Branth til Sødringholm. Han solgte den 1943 til dir. V. Klitgaard, der 1950 solgte den til fhv. minister, dir. Aage L. Rytter, † 1961, hvis enke nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 28 f.

Landsbyen Hostrup var endnu 1533 en helgd. m. 2 el. 4 fæstere. Ved deling opstod Hostrupgård, udflyttet efter 1850, og Hostruplund. Allr. 1662 var dog også udskilt to mindre brug, nu Smedgården og Sindalsgården, begge ofte omtalt som Lille Hostrup, der dog også nu betegner et parcelsted fra Smedgården (Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXVIII. 1939. 41–55).

Langelund, der i middelalderen var degnebolig, blev siden fæstegd. under Vorgård. Fra 1643 boede sognedegnen her, sen. var L. bondegd., men derefter en overgang (sål. 1785) præstebol., så igen bondegd. Siden nedlagdes gden o. 1900, og jorden indgik under Branths plantage (s.d.). (Niels Hedin. Hammer Bakker. 1931. 276, 292).

I so. har ligget gdene Krogsgård (1683 Kraagszgaard), Stovlund (1553 Stoulund) og Langelund (1553 Langelund). De to sidstn. er forsv. i dette årh.

I Sulsted bakker to hellige kilder: Skt. Eriks kilde (el. Helenekilde), ved hvilken Hist. Samf. 1933 har rejst en sten, og Sølvdammen, hvor man til tak for vandet, man tog, skulle kaste en sølvmønt i kilden (Schmidt. DH. 135).

Skove: Ø. i so. på den nordl. del af Vestbjerg bakker og Hammer bakker ligger Branths plantage, der består af en gruppe større og mindre plantager, grl. 1882–1908 af godsejer Harald Branth, Sdr. Elkær, på jord, der tidl. tilhørte forsk. bøndergårde (Dal, Kinderup, Søbakken, Torndal (1664 Thorndall) og Langelund). I S. so. således plantagerne: Sdr. Elkær, anl. 1882, 95 ha, Stapris, anl. 1894, 6 ha, Søbakken, anl. 1898, 14 ha og Langelund, anl. 1899, 27 ha. Branths Plantage, der 1950 erhvervedes af dir. Aage L. Rytter, Hellerup, er sen. forøget yderligere ved tilkøb og er nu på 371 ha (hvoraf en del i Hammer og Horsens so.). Den er overvejende bevokset m. nåletræ, ca. 40 ha bærer bøg, hvoraf den ældste del stammer fra selvsåede holme på lyngbakkerne og ofte er af kratagtig karakter. For grundlæggeren, Harald Branth, er der i Sulsted bakker 1919 rejst et mindesmærke (stendysse m. indskr. på overliggeren).

Vang skov, 33 ha, på fladt terræn og bevokset m. forsk. løvtræarter, tilh. godsejer C. Brask, Vang hovedgård. Endvidere findes der flere mindre plantager i so.

I Sulsted so. fødtes 1584 hofmester på Sorø, rigskansler Just Høg, 1593 rigsråd Mogens Høg.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, deribl. de anselige Kløvhøj og Tiphøj, alle i sognets østl., højere del, Vestbjerg bakker. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje. I Sulsted Svanekær er fundet 4 bronzehalsringe, ved Vestbjerg et offerfund m. 2 halsringe, bælteplade, flere celter m.m. og ved Agdrup en svær guldarmring, alt fra yngre bronzealder. N. og s.f. Sdr. Elkær er fundet en del urnegrave fra romersk jernalder.

Litt.: Kr. Værnfelt. Af S. Sogns Historie. HimmerlKjær. XXVIII. 1939. 41–42. Niels Hald. Sognepræster i Horsens-Hammer, se Sulsted-Ajstrup. HimmerlKjær. IV. 1915. 56–89.