Torning sogn

(T. kom.) omgives af Sjørslev, Hørup og Vinderslev so., Hids hrd. (Kragelund og Engesvang so.) samt Karup, Frederiks og Vium so. På skellet til Vium den 30 ha store Nipgårde sø og på grænsen til Vinderslev Hauge sø (ca. 20 ha). Den østl. del af det udstrakte so. har en småbakket overflade, rig på afløbsløse huller og med en spredt gårdbebyggelse på den frugtbare morænejord. Afvandingen sker i denne del via Tange å til Gudenå. Men v.f. Torning og Knudstrup ligger derimod en jævn flade med sandede jorder, der gennem Haller å afvandes til Karup å. Skellet ml. de to terrænformer er den midtjy. israndslinie, der strækker sig gennem so. fra n. til s., omtrent følgende hovedvej A 13. Hedesletten v.f. hovedvejen deles af Haller å i to dele. Den nordl. er opdyrket hede med en ret tæt bebyggelse af gde, mens den sydl. for største delen optages af den meget store Kompedal plantage, men af lynghede findes dog den fredede Grathehede (Gråhede). Andre plantager i so. ligger mod nv., hvor Ulvedal plantage strækker sig ind. Gennem so. går foruden hovedvej A 13 også landeveje til Skive henh. til Kjellerup.

Areal i alt 1960: 8840 ha. Befolkning 26/9 1960: 2468 indb. fordelt på 705 husstande (1801: 678, 1850: 1213, 1901: 2143, 1930: 2285, 1955: 2448). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 497 levede af landbrug m.v., 322 af håndværk og industri, 85 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 248 af aldersrente, pension, formue olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Torning (*1421 Tornum, *1451 Torning, 1542 Tornum; u. 1783–85) m. s. 441 kirke, præstegd., skole (købstadsordnet skole for Torning, Hvam-Vium og Lysgård kom., opf. 1960, arkt. Henry Nielsen, Kjellerup; forhallen prydet med malerier af Leif Ragn-Jensen), bibl. (i skolen; opret. 1942; 4300 bd.), forskole, missionshus (opf. 1898, siden er et nyt missionshus opf.), forsamlingshus (opf. 1893), kom.kontor og alderdomshjem i sa. bygn. (opf. 1951, arkt. Henry Nielsen, Kjellerup), sportspl., Torning Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1961 var indskuddene 4,9 mill. kr., reserverne 313.000 kr.), afholdshotel, andelsmejeri (opret. 1887, opf. 1959), telf.central, maskinstat. og svineavlscenter; Skræ (*1460 Skre; u. 1792) m. forskole, savværk og maskinstat.; Ungstrup (*1310 Ungstorpmarc; u. 1795–96) m. svineavlscenter; Vattrup (*1453 Wertrup, 1584 Varthrup; u. 1796) m. forskole (opf. 1907) og andelsmejeri (opret. 1889); Nørre Knudstrup (*1410 Ner Knudstrup; u. 1791) m. forskole og kro. – Saml. af gde og hse: Oustrupgde (*1480 Oustrup); Sønder Knudstrup (*1410 Synder Knudstrup; u. 1791); Ravnholt (*1501 Raffuenholt); Ravnholt Hede; Torning Vestermark; Grågde (*1526 Graagaards marck); Oddermark (*1480 Oddum, *1505 Odde marck, 1588 Odum Mark); Bøgild (*1480 Bøggield, 1509 Bogiil; u. 1791); Impgde (*1497 Ympe gaard); Gråhede; Gråmose m. forskole (opf. 1904); Stenrøgel m. teglværk; Knudstrup Hede; Nørhede; Malling Hse. – Gårde: Mallinggd.; Over Kærsholm (*1400t. Kyer, 1664 Kierszholmbs Hvdgrd.); Neder Kærsholm; Ravnsborg; Gadegd.; Bangshåb; Bækgd.; Sangildgd. (*1487 Sangild); Grønbjerggd. (1664 Grønbech Gaard, 1683 Grøndberre Gaard); Bøgildgd. (5,9 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 890, grv. 190) m. statsopdragelsesanstalt; Kompedal (eller Gl. Frederiksdal) m. skovfogedbol. og arbejdslejr.

T. so., der udgør ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, og sa. m. en lille del af Engesvang so. (1960: 13 indb., 5 husstande) én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 536. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken, der er stærkt præget af en ombygning 1743, består af kor og skib fra romansk tid, forlængelse og styltetårn i v., mul. begge fra 1743, og våbenhus i n. fra 1935. De opr. dele er af granitkvadre på skråkantsokkel; begge døre, den ndr. retkantet, er tilmurede, og de opr. vinduer forsvundne. Kirkens fladrundbuede s.vinduer og korets s.dør er mul. fra 1800t. mens profilgesimsen og de opskalkede tage må være fra 1743. V.forlængelsen (sml. † Ungstrup kirke) er if. en indskr. på egebrædder over tårnets v.indgang opf. sa. m. tårnet 1743 (da et ældre blev nedrevet) af Janus Friedenreich til Palstrup og fru Anne Margr. Linde, hvis initialer og våben er udhugget henh. i dørens granitoverligger og i to kalkstenstavler, som er indsat i tårnets yngre støttepiller; tårnet har lavt, svajet pyramidetag. 1935 flyttedes indgangen til det nye våbenhus (arkt. S. Vig-Nielsen); samtidig afdækkedes loftsbjælkerne fra 1743(?), og vinduerne fik blyindfattede ruder. I våbenhusets ø.væg et nyt granitrelief med indskr.: 1634 Christus er det evige lys. Kirken står hvidkalket; kor og tårn har blytag, skibet tegl. – Inventar. Hovedrestaureret 1935. Altertavle og -bord er en samlet opbygning i renæssancestil fra 1903, m. maleri (forklarelsen på bjerget) af Chr. Bang (billedet skænket af etatsrådinde Mariane Jensen, Dollerup mølle) og alterbordsforside udskåret m. »den yndigste rose«. Fra den tidligere altertavle, ca. 1700, stammer et sengotisk alabastrelief (hovedmotiv: pietà), eng. arbejde, nu – efter konservering i Nationalmus. 1955 – ophængt på skibets n.væg (epitafieagtig ramme, m. moderne skrift). Alterkalk 1620 m. Henrik Sandbergs og Kirsten Juuls navne og våben samt religiøse relieffer; disk m. graveret pietà. Alterstager 1600t. Romansk døbefont af granit, m. løver, fra sa. værksted og svarende til Hinge; fra Ungstrup † kirke(?) (Mackeprang. D. 270); kummen udmuret m. cement; midt i koret. Sydty. dåbsfad, o. 1550, m. bebudelsen inden for ringbælter m. minuskler og majuskler; grav. indskr., if. hvilken fadet 12/4 1661 er skænket »Tvorning Kierche« af »Niels Nielsøn fogit paa Kiershollem oc Michel Andersøn vdi wgstrvp«. Ældre initialer EI SS og våben for Juul og Sehested. Dåbskande af sølv, 1925. Lille, nyere s. 442 bronzekrucifiks på triumfvæg. Rig, barok prædikestol, »Anno 1662 den 24 Nouem.«, på fem fag m. relieffer i storfelterne af Salvator og evangelisterne og landlige dydehermer på hjørnerne; afrenset; ny opgang. Nye stolestader, men bænk af renæssancepanel og -gavle i våbenhuset. Nyt orgel (fire stemmer), skænket af Torning Sogns Spare- og Laanekasse. Præsterækketavle o. 1900. Tre lysekroner (Nicoline og Cathrine Finderup 1900). Kirkeskib 1941, tremastet fuldrigger »Arken« (Henningsen. KK. 164). Urværk 1956, leveret af Chr. Ørnholms Eftflg. Klokke, støbt 1871 af I. Meilstrup, Randers. – Gravminder. I koret figursten over ovenn. Henr. Sandberg, † 1588, hans første hustru Tale Albretsdatter (Viffert), sønnen Anders S., og hans anden hustru Kirsten Juul, † 1626 (CAJensen. Gr. II. 86). Under koret en tilmuret begravelse for familien Sandberg, samt for provst M. Windfeldt, † 1773. Henr. Sandbergs kisteplade er opsat bag på altertavlen. – På kirkegården er begr. sognepræst H. N. Holten, † 1871, og folketingsmand, lærer Anders Jensen-Knudstrup, † 1919 (mindesmærke m. portrætmedaljon, rejst 1920).

På kgd. er begr. pædagogen Peter Schmidt, † 1885, fabrikanten og opfinderen Niels Fogh, † 1917. Desuden er der 1938 anbragt en flad gravsten over den fra Blichers sang kendte Mads Doss’ grav (på stenen står årst. 1780–1855, skulle være 1779–1854).

Ungstrup har tidligere været eget sogn. Dets †kirke (nævnt 1497, 1498 og 1524) var en romansk granitkvaderbygn., der ombyggedes i gotisk tid, da koret blev nedbrudt og skibet forlænget mod ø. til i alt 21 m. Den nedlagdes if. kongebrev af 28/10 1558, og menigheden henvistes til Torning; kirken befaledes nedbrudt 1560, og Torning kirke, hvis menighed klagede over, at den var for lille, fik overladt materialerne, på det at den »des bedre kan forlænges«. Kun en svag højning på jævn mark ø.f. Ungstrup og nogle rå kampesten betegner nu kirkens plads. En del granitkvadre er sikkert anvendt i Torning kirke, men mange ses i skolen, præstegården, i Kærsholm o.a. st. Ang. romansk døbefont, se Torning kirke. I Nationalmus. en interessant lille, romansk gravsten m. to langkjortlede personer (den ene m. sværd) stående på et kronet, ligearmet kors, på hvis stamme majuskler (Løffler. Gr. pl. X).

Kærsholm mageskiftede kronen 1558 til Anders Sandberg til Kvelstrup. Efter hans død 1568 kom den først til broderen Henrik Sandberg († 1588), hvis enke Kirsten Juul døde 1626; derpå til broderen hr. Ulrik Sandberg († 1630) og søstersønnen Henrik Holck. K. (18 tdr. hartk.) arvedes af Ulrik Sandbergs søn, oberstløjtn. Tyge Sandberg († 1659), derpå af broderen Anders Sandberg († 1677 som slægtens sidste mand) og brorsønnen Ulrik Sandberg. Disse pantsatte 1666 K. (26 tdr. hartk.) med gods for 3500 rdl. til rådmændene Hans Jørgen Majoner og Jakob Hasse i Viborg, der straks overdrog pantet til Peder Jensen Bering († 1698), fra hvem det 1681 kom til licentiat Niels Hofmand til Ørndrup († 1698). Hans enke Kirsten Trane († 1712) solgte 1709 K. (17, 19 og 48 tdr. hartk.) til Janus Friedenreich til Palstrup, hvis søn Christian Daniel Friedenreich 1771 overdrog den til sin søn major Frans Friedenreich, af hvis dødsbo kammerjunker Gerhard Didrik Levetzau († 1791) 1786 købte K. (17, 36 og 217 tdr. hartk.) for 17.750 rdl. 1789 kom gden for 25.500 rdl. til toldinspektør, kammerråd Jakob Brøgger († 1822), der 1792 solgte den (17, 36 og 172 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til Peder Glud til Ø. Kejlstrup. 1795 kom K. (20 tdr. hartk., hvoraf 3 ufri; 8150 rdl.) til prokurator Peder Kastrup († 1815) og justitsråd Thomas Wissing, 1796 (12.000 rdl.) til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslev, 1797 (12.770 rdl.) til Peder Hansen fra Stenderup Strand, 1806 (11.600 rdl.) til And. Wissing, der straks skødede den til Sophie Magdalene Dietrich, tidl. til Kyø, for 13.800 rdl. Hun skødede straks gden til Morten Sommer til Stårupgd., som fra 1812 udstykkede gden. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: A. Raunholt. Thorning So. I. 1934. 101–18.

Over Kærsholm dannedes af parceller fra Kærsholm. Morten Sommer skødede den (7 tdr. hartk.) 1812 for 6515 rdl. til Chr. Knudsen. På tvangsauktion hos ham 1823 købtes den for 1600 rbdl. sølv af Lor. Lund til Liselund, som 1826 skødede den (5 1/2 tdr. hartk.) for 1300 rbdl. sedler til J. Rasmussen. 1843 tilhørte den C. F. B. Kaas († 1852), hvis enke 1854 ægtede A. O. Binderup, som 1872 solgte gden (5 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Ch. M. Tøttrup fra Karmark († 1887).

Neder Kærsholm dannedes af parceller fra Kærsholm. Morten Sommer skødede den (3 tdr. hartk.) 1813 for 7335 rdl. til Lars Dalgaard († 1817). Efter ham købtes den på auktion for 1333 rbdl. sølv og 2150 rbdl. sedler af forligskommissær Søren Frost og Jørgen Chr. Nandrup, tidl. til Bådsgd., der blev eneejer 1819 og 1827 skødede gden for 1050 rbdl. sølv til Fr. Chr. Preisler, s. 443 sen. hotelejer i Viborg († 1887). 1829 købtes den for 1700 rbdl. sedler af stiftslandinspektør Hans Hansen († 1862) og kom sen. til hans søn landmåler C. L. B. Hansen († 1861) og kammerråd Fr. V. Bering, tidl. til Stårupgd. († 1869).

Statsungdomshjemmet Bøgildgård oprettede staten 1830 og overdrog det til slesvigeren Peter Poulsen Schmidt († 1855) at indrette det på sa. måde, som schweizeren Ph. E. Fellenberg 1804 havde indrettet ungdomshjem på sit gods Hofwyl ved Bern. Forsømte, vanskelige el. straffede børn hjælpes gennem uddannelse og arbejde tilbage til det alm. samfundsliv. Hjemmet gik 1912 over til statsdrift; det modtager drenge i alderen 14–18 år, og i tiden 1830–1930 har B. haft 1384 elever.

Litt.: DLandbr. VI. 580–81. Beretning fra Statsungdomshjemmet B. 1830–10. aug.–1930. 1930.

Møgellund og Vester Oustrup indværgedes 1503 af Anders Munk (Vinranke-M.). M. kom til svigersønnen Jens Hvas (af Ormstrup), hvis børn Just og Christiern Hvas mageskiftede den (stadfæstet af kongen 1544) til Niels Skeel til Vinderslevgd., med hvilken den 1579 kom til kronen. I midten af 1600t. lagdes M.s jorder (7 1/2 tdr. hartk.) under Kærsholms hovedgårdstakst.

Impgård fik Henrik Sandberg († 1588) ved mageskifte m. kronen o. 1573, efter at gden i 60 år havde fulgt Ungstrup kirke. 1590 ejedes den af hans enke Kirsten Juul († 1626).

I det tidl. Ungstrup so. lå landsbyen Lund (*1476 Lund). Ungstrup kirke, nedlagt 1560, kaldtes også Lund kirke. Af forsv. gde nævnes Hølfrøgård (*1459 Vestre Holfre) ved Hylfredmose n.f. Ungstrup, Møgellund (*1503 Møgelwnd), Lille Midtgård (1688 Lille Medtgaard) og Pederholt (*1485 Peder holt).

Ved Gedbæk, der danner skel ml. T. og Hørup so., sejrede kong Svend over Knud 1151, og s. 444 til Grathehede (Gråhede; *1170 Grathæheth), der ligger i den sydl. del af so. og går ind i Kragelund, knyttes beretningen om slaget 23/10 1157 ml. kongerne Valdemar og Svend og den sidstes drab efter slaget. En tradition, der vistnok er noget tvivlsom, henlægger slaget til Bækmarksdiget, også kaldet Kong Knaps dige. Hist. Samf. f. Lysgaard Hrd. rejste 1919 en mindesten ved en anden, noget spinklere vold med grav nordligere i so. Men det synes sikkert, at Svend er dræbt her i so. på det sted, hvor Grå kapel opførtes; det blev vistnok nedbrudt efter reformationen; 1623 var det en ruin, og 1864–65 blev grunden helt ryddet. Det menes opr. at have været af træ, men ombyggedes sen. af sten til et bodskapel. Kong Svend var blevet begravet her straks efter drabet; graven lå n.f. kapellet og var dækket af en tagformet granitsten, der hvilede på to tvekløftede sten. 1892 fandtes her skelettet af en mand, der var blevet dræbt ved et hug i hovedet. 23/10 1892 afsløredes her en 5 m høj mindestøtte af granit med kors, krone, scepter, sværd og våbenskjold, med indskr. »Minde om Slaget paa Grathe Hede 23. Oct. 1157. Rejst ved Kong Svens Grav« (bekostet af Thor Lange; arkitekten var V. Koch). Der er ofte fundet økseblade på Grathehede

Litt.: Henry Petersen i Aarb. 1887. 78–88. A. D. Jørgensen i HistTidsskr. 6. Rk. II. 623ff. og III. 108ff. M. H. Rosenørn i JySaml. 2. Rk. III. 159ff. Knud Fabricius i HistTidsskr. 7. Rk. III. 369ff. N. P. Munk i AarbViborg. 1957. 58–69.

I T., ved Grathehede, havde lærer P. K. E. Stensig 1867–70 en højskole i lejede lokaler.

I T. er der 1919 rejst en mindesten med portræt over St. St. Blicher, der var præst her 1819–25.

I T. er der 1938 i et lille, gammelt bindingsværkshus indrettet et museum med minder fra Blicher og i øvrigt historiske og kulturhistoriske minder fra egnen.

En genforeningssten er 1920 rejst på kirkepladsen, der samtidig omdannedes til et anlæg.

Skove: I so. ligger de under Viborg statsskovdistrikt hørende plantager Kompedal plantage og ca. halvdelen af Ulvedal plantage (resten i Frederiks so.), der indgår i Alheden plantage (jf. omtalen under Vium so. s. 411). Kompedal plantages samlede areal er 2666 ha, hvoraf 1983 ha er bevokset. 591 ha er hede og klitter. Af det bevoksede areal er 23 ha bøg, 53 ha eg, 14 ha andet løvtræ, rødgran 1577 ha og andet nåletræ 316 ha. En meget betydelig del af arealet udgøres af kulturer, anlagt efter en betydelig brand 1947, hvor der brændte 556 ha plantage, 773 ha hede og et skovløbersted. Plantagen er anlagt 1791 på meget tarvelig hedeflade, Grathehede, efter en hedebrand 1783. I so. findes i øvrigt flere mindre, private plantager.

Litt.: A. Hviid. Kompedal plantage, Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1951. 549.

Bækmarksdiget nær Bækgd. (Koksnapdiget o: Kong Knaps Dige (1623 Knapdige); Svend Knap forklares som Svend Grathe) er en ca. 200 m lang, indtil 6,5 m bred og ca. 1 m høj Jordvold, der gaar fra nv. til sø. hen over en Lavning og noget op ad dennes Sider. Langs den sydvestl. Side løber en indtil 1,25 m dyb Grav. Diget slutter sig typemæssigt nøje til en Række spinkle midtjy. Forsvarsanlæg, som endnu ikke kan dateres, men som synes at stamme fra forhistorisk Tid eller fra den tidligste Middelalder.

Diget og et tilstødende Stykke af den gamle Hærvej er fredet.

Litt.: Hugo Matthiessen. Hærvejen, 6. udg., 1959. 33 f.

Fredede oldtidsminder: 27 høje og en 40 m lang langhøj, Mads Doss’ høj el. Dåshøj, på Torning Vestermark. Af højene er enkelte ganske anselige, således den store, men noget forgravede Morhøj s.f. N. Knudstrup, Store Nørhøj ved Skræ og en høj s.f. Nipgårde sø. – Sløjfet el. ødelagt: 144 høje, hvoraf en del, ved Knudstrup og Stenrøgel, lå langs Hærvejen, der går gennem so. fra n. til s. – Ved Ungstrup er fundet to halsringe fra yngre bronzealder, på Torning Vesterhede 6 guldbrakteater, en guldknap og en glasperle.

I Torning so. fødtes 1864 lægen Kristen Isager.

Litt.: S. Ravnholt. Træk af T. So.s Hist. i det 19. Aarh., AarbLysg. 1920. 1–51, 1921. 1–48. A. Ravnholt. Hist. og top. Efterretninger om Thorning So. indtil ca. 1800. 1934. Sa. En Skolefundats fra 1745, AarbViborg. 1938. 125–46. Sa. Thorning S. i det 19. Aarh. Historiske Efterretninger. 1939. Kresten H. Lidegaard. Graabonden fortæller. 1938. Hans Ellekilde. Heksen Maren Graa i Thorning, AarbViborg. 1957. 70–81. Rasmus Mortensen. Niels Jensen Fogh, hedeopdyrker og harvefabrikant, smst. 1957. 135–45.