Vesterø sogn

(Læsø kom.) grænser mod ø. til Byrum og omgives i øvrigt af Kattegat. Det lave, flade terræn er mod n. opfyldt af klithede, mose, småsøer og plantage, mens den sydl. del i det væsentlige er under kultur og bebygget med spredtliggende gårde og huse. Langs s.- og v.kysten er der flad sandstrand, hvor der sker landtilvækst ved dannelsen af barreøer og odder i det lave vand. Her er en fortrinlig badestrand. Tilsvarende forlandsdannelser sker også på n.kysten, hvor en odde vokser frem på ø.kanten af Rønnerev. Fra s. 426 Vesterø havn er der bådforbindelse til Frederikshavn. Til so. hører dele af de sydl. Rønner (Færøn (1694 Færønnen), Storholm og Tagholm), den ligeledes landfaste Vester Nyland, samt øerne Sønder Nyland og øgruppen Nordre Rønner (Langholm, Spirholm (m. fyr), St.- og L.Stenholm, Klatterne, Borfeld, i alt 12 ha).

Areal i alt 1955: 4806 ha. Befolkning 1/10 1955: 1352 indb. fordelt på 415 husstande (1801: 579, 1850: 850, 1901: 1257, 1930: 1526).

I sognet ligger Vesterø gl. kirke (1457 Westræøø, 1508 Westerøø kirke) m. søndre kom.skole, Vesterø Havneby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 513 indb. fordelt på 155 husstande (1930: 481 indb.) – m. kirke, præstegd., nordre kom.skole, missionshus (opf. 1892), filial af Byrum bibl. (i sømandshjemmet), Vesterø idrætshus m. scene (opf. 1953), sportsplads (i Holmbæks plantage), filial af Læsø s. 427 Bank, Carlsens hotel, Vesterø sømandshjem og missionshotel, posteksp. og telf.central samt havn. Vesterø havn har en vanddybde på 3,2 m. og har dampskibskaj, 2 ophalebeddinger, skibsværft for reparationer, fiskeeksportforretninger, toldkontrol og redningsstat. I havnen er ca. 60 kuttere hjemmehørende. – Saml. af gde og hse: Rumby m. brevsaml.sted; Ambrosgde (1688 Ambroes); Børumgde (1688 Børlumgaard); Hventgd. (delvis i Byrum so.); Tørkeriet (delvis i Byrum so.); Starbæk (1219 Starbec). – Gårde: Hyldebusk (1688 Ved Hylscher buschen); Dommergd.; Nordstjernen; Rimmen (*1540 Rimmen).

V. so., der sa. m. Byrum so. og Hals so. udgør én sognekom. og i sig selv ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Byrum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 467. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken består af et mul. senromansk skib med lidt smallere kor, sengotisk tårn mod v. og moderne våbenhus mod n. De middelald. dele er opf. af røde og gule munkesten i munkeforbandt, men er i udstrakt grad skalmuret med små sten. Af opr. detaljer er i skib og kor kun bev. et tilmuret rundbuet vindue i korgavlen. Den brede, spidsrundbuede korbue er mul. udvidet. Skibet har bjælkeloft, i koret er indbygget en gotisk krydshvælving. Tårnet, der ligger skævt for kirken, har blændingsprydede kamgavle mod n. og s. (årst. 1767 og 1794 hentyder til restaureringer). På n.siden et trappehus. En spidsbue forbinder skibet med tårnrummet, der er overdækket med en ottedelt hvælving. Våbenhuset er opf. 1885 (arkt. F. Uldall) af røde mursten; det afløste da et ældre af bindingsværk. Endnu tidl. har der ligget et våbenhus på s.siden. Kirken står rødkalket med hvide detaljer; skibets tag er forlænget hen over koret og mod ø. afsluttet med en helvalm. På denne ligger munketagsten, på de øvr. tagflader vingetegl. En hovedistandsættelse har fundet sted 1947–48 (arkt. L. Teschl). – På korhvælvingen findes sengotiske kalkmalerier fra beg. af 1500t. (de hellige tre konger). – På det murede alterbord står en sengotisk fløjaltertavle fra o. 1475 med to rækker figurer: i midtskabet Kristus (øverst) og Jomfru Maria i solgissel (nederst) og otte helgener, hvoriblandt Skt. Archelaus og Skt. »Hetterus« el. Etherus, to sjældent forekommende helgenbisper, på fløjene apostlene. Tavlen er 1708 istandsat »med dyrbar ecte guld« af sal. Bertel Hansen og hustru, Kirsten Lauridsdatter. Kalken er bekostet 1698 af Berndt Fallenkamp og Magdalene Braem, malmstagerne er gjort 1648 på bekostning af Jørgen Rosenkrantz og fru Christense Juel. Alterskranke fra o. 1700. Romansk granitfont med tovstave. To dåbsfade, begge nederlandske fra o. 1630, det ene skænket af Albret Laursen og hustru 1703. Over korbuen et krucifiks i sengotisk stil. Nyere prædikestol i renæssancestil med lydhimmel fra 1739. Den tidl. prædikestol, fra o. 1600, opbevares i hjemstavnsmuseet. Degnestol med udskæringer fra o. 1600. Lukkede stolestader fra 1700t, ved indgangen et panel med udskårne blomster og seks figurmalerier (dyder). I kibet er ophængt tre skibsmodeller og tre lysekroner, den ene skænket 1720 af Peder Pedersen Gai og hustru. I tårnrummet står et orgel (Th. Frobenius 1948). Klokke fra 1640, støbt af Franciscus Voillardi. – I skibet findes udskårne epitafier over: 1) skipper Bertel Hansen og hustru (sml. altertavlen), opsat 1707, 2) Niels Larsen Thuren og hustru, fra 1765, og 3) gårdmand Niels Jensen Birks hustru, Else Marie Strandbye, † 1846 (af vattersot, efter at være aftappet 404 1/2 pot vand); til epitafiet er genanvendt ældre snitværker i bruskbarok. Blandt talrige gravsten fra 1600- og 1700t. nævnes: 1) skipper Poul Poulsen, † 1703, 2) skipper Bertel Hansen, † 1708 (sml. epitafium), 3) kirkeværge Søren Nielsen Børrom, † 1751, 4) Niels Larsen Thuren, † 1757 (sml. epitafium). En del af stenene er ved sidste restaurering optaget af gulvet og indmuret i væggene, andre er fra ældre tid rejst op ad ydermurene.

Vesterø havnekirke er opf. 1953–54 (indv. 13/6 1954) efter tegning af arkt. C. L. Justesen (projektet udarb. 1929). Samlede udgifter 217.000 kr., hvoraf staten bidrog med 105.000, resten tilvejebragtes ved privat initiativ. Den hvidkalkede, teglhængte bygn., der er opf. med den middelald. landsbykirke som forbillede, består af langhus med tresidet korafslutning mod v. og et tårn, hvori forhal, mod ø. Kirkerummet har fladt bjælkeloft. På alteret, af gule mursten, er rejst et trækors. Døbefont af granit. I ø. et pulpitur med orgel (I. Starup & Søn). Klokken er støbt af John Taylor & Co. 1954.

En række nu forsvundne navne på bebyggelser i so. anføres 1688: Paa Diget, I Griset, I Kieret, Ved Dammen, Stausgaard, Sundet, Thuer, Besgrau, Gaasboel, Wintersboel og Dyraaden m.fl.

Skove: Der henvises til den alm. omtale af skovene på Læsø side 421.

Vesterø blev eget pastorat 1953.

I Vesterø so. fødtes 1851 præsten Morten Larsen.