Agerskov sogn

omgives af Branderup, Toftlund og Bevtoft so., af Åbenrå a. (Egvad, Hellevad og Bedsted so.) samt af Tønder a. (Nr. Løgum so.). Agerskov so. er det største i Haderslev a. Det omfatter et højtliggende område af Toftlund bakkeø samt en del af den s.for liggende hedeflade, der er en del af fladen Hellevad-Løgumkloster. På strækningen Bovlund Bjerg-Smedebæk står bakkeøen m. en ca. 20 m høj skrænt mod de nedenfor liggende flader. So.s højeste punkt er Stenskov Bjerg, 83 m. Flere af kuplerne er over 60 m. Langs so.s ø.grænse ligger en stor mose- og engstrækning, hvoraf området ved Nips å ligger i so. under landsbyerne Rangstrup og Galsted. So.s vestl. del skilles fra det øvr. ved to bakkeødale, en n.gående, Fiskbæk-dalen, og en s.gående, Smedebæk-dalen, som henh. n. og s. om Branderup søger v.på mod Brede å. I Geestrup bakker når man 77 m’s højde, og da udsynet herfra er frit i alle retninger, har man en vældig udsigt, der rækker fra Pothøj ved Vedsted til Rømø og Tønder, og fra Rangtang i n. til Medelby kirke s.f. grænsen. Medens so.s vestl. og sydl. del afvandes mod Brede å, hører den østl. del til Gels å, altså til Ribe å’s afvandingsområder. I de lavere partier af bakkeøen findes mange småmoser, og på hedefladen s.f. Bovlund samt langs so.s ø.rand træffer man betydelige felter m. moser, kær og enge. s. 361 Jordbunden er gennemgående noget sandet, men i øvrigt god og frugtbar bakkeøjord. Lyngvegetationen er delvis bev., ligesom man træffer rester af egekrat, navnlig i den nordl. del af so.

Det bebyggelsesmæssige centrum, Agerskov, ligger centralt i so. Ved den øvre del af Smedebæk mod ø. har man to samlinger af gårde, ved Rangstrup og Galsted, og endelig træffer man fra Vellerup til Bovlund et meget smukt eksempel på en randbebyggelse, dels på plateauranden og dels ved foden af bakkeøens skrænt. Den sidste form er smukt udviklet i Bovlund. Større enkeltgårde findes spredt over hele so. og desuden et antal ældre og yngre ejendomme af mindre størrelse, fx. langs vejen Hellevad-Bovlund. Amtsbanen Haderslev-Arnum er nedlagt. Landevejene Åbenrå-Skærbæk og Over Jerstal-Løgumkloster går gennem so.

Areal i alt 1960: 8896 ha. Befolkning 26/9 1960: 2399 indb. fordelt på 691 husstande (1860: 1712, 1910: 2043, 1921: 2096, 1930: 2112, 1955: 2476 indb.). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 1318 levede af landbr. m.v., 478 af håndv. og industri, 138 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 90 af administration og liberale erhverv, 37 af anden erhvervsvirksomhed og 255 af formue, rente, understøttelse olgn.; 30 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Agerskov (her? *sidste halvdel af 1200t. Akerbeck, o. 1330 Akærskogh; u. 1741, 1778, 1787 og 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 724 indb. fordelt på 242 husstande (1930: 393 indb. 1955: 775 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 64 levede af landbr. m.v., 301 af håndv. og industri, 92 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 127 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. s. 362 kirke, frimenighedskirken »Tabor« (for Det danske Missionsforbund), præstegd., folke- og realskole (opf. 1901; udv. 1943, arkt. M. Moesgaard, og 1954, arkt. Müller og Sorgenfri), ungdomsskole (opret. 1919, ny bygn. opf. 1962, arkt. Otto Jensen, plads til 60 elever), bibl. (i skolen; opret. 1935, 4450 bd.), hovedkontor for Midtsønderjyllands Elektricitetsforsyning (opret. 1920), brandstat. (udv. 1960), alderdomshjem (opf. 1956, arkt. Müller og Sorgenfri), sportsplads, markedsplads, kro, Agerskov Sparekasse (opret. 1863; 31/3 1964 var sparernes tilgodehavende 6,1 mill. kr., reserverne 938.000 kr.), filial af Haderslev Bank, rutebilstation m. restaurant, posteksp. og telf.central; Bovlund (*1266 Borlund, *1267 Burlund; u. 1730, 1775 og 1785); Bovlund Bjerg m. frimenighedskirke, skole (opf. 1912), m. afdelingsbibl., forsamlingshus og plovfabr. (ca. 20 ans.); Vellerup (her? *1196 Wethlæthorp, *1345 Welderup; u. 1776); Mellerup (1541 Meldorp; u. 1795) m. skole (opf. 1905) m. afdelingsbibl.; Neder Geestrup (Nederby, *1348 Gistrup; u. 1787) m. skole (opf. 1880) m. afdelingsbibl.; Over Geestrup (Overby; u. 1778); Rangstrup (*1231 Rafnsthorp; u. 1796) – bymæssig bebyggelse med 1960: 213 indb. fordelt på 60 husstande; fordelingen efter erhverv var flg.: 86 levede af landbrug m.v., 62 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 28 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1909) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1923 som tilbygn. til tidl. jernbanestat.) og andelsmejeri (opret. 1886); Galsted (*1510 Gal(l)sted; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Gejlbjerg; Bovlund s. 363 Nymark; Møllebjerg; Bålsted; Langelund (*1521 Langlund); Muspyt (1541 Musput) Fårhus; Bjørnskov m. fjernsynstårn; Jørgensby; Rangstrup Mark; Bjørnholm; Goldbæk (1541 Goltbeke; u. 1791); Rangstrup Gde (1524 Ranxtrupgarde); Galsted Mark; Birkelund; Jonsborg; Gammelskov (*1508 Gammelschou; u. 1775); Gammelskov Mark; Lerskov; Geestruplund; Geestrup Mark; Vesterhede. – Gårde: Terpsminde (129 ha; ejdv. 429, grv. 178); Østergd. (Geestrup) (122 ha; ejdv. 320, grv. 145); Melkær (114 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 332, grv. 134); Havstedgd. (110 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 300, grv. 115); en gd. i Vellerup (art. Bovlund nr. 18) (112 ha, ejdv. 350, grv. 165); en gd. i Bovlund (art. nr. 16) (96 ha; ejdv. 324, grv. 139); Skovbjerggd.; Bjerggd.; Oksgd. (1524 Ousgardt); L. Oksgd.; Torsmark; St. Kærgd.; Tornehave; Vojumgd.; Sindet (1542 Sindewit); Tapsager; Vestager; Brændgd.; Østergd. (Agerskov); Rævbjerg; Nitriskær (1542 Nitriskier); Lundsgd.; Vestergd.; Bispelgd.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toftlund so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 147. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den ø.f. byen liggende, blytækte kirke, der var viet Skt. Dionysius, består af romansk skib, unggotisk kor m. samtidigt sakristi i n. samt våbenhus i s. og tårn i n., begge sengotiske. Den stærkt omsatte, romanske bygn. er af granitkvadre på profileret sokkel. I koret, våbenhuset og tårnet er genanv. kvadre fra †romansk kor og apsis. I våbenhusets ø.væg er således i en dobbeltblænding en granitsøjle m. base og skaft fra en af skibets døre og kapitæl, antagelig s. 364 fra udsmykning på apsis. Et glat, halvcirkulært granittympanon, mul. fra † præstedør, ligger som trinsten ml. kor og sakristi. S.døren, m. glat tympanon af granit, synes at have været en tosøjleportal, men søjlernes false er i gotisk tid udmuret; den høje, brede lysning er uændret (Mackeprang. JG. 67, 69). Fra denne el. n.døren, der kun spores ved brud på soklen, stammer antagelig et par søjletromler i skibets s.mur og tårnrummets n.væg. Vestre taggavl, der er delvis bev., er af munkesten m. to savskifter og trappefrise, mul. senromansk og samtidigt m. skibet. Koret, der har sokkel, og det jævngamle sakristi, m. bindig sokkel, er af munkesten. I korets ø.mur er tre høje, lancetformede vinduer, udvendig tilmurede. I n.-muren to tilsvarende vinduer, på hver side af sakristiet. I s.muren ses spor af præstedøren. Tårnet, der er nogenlunde samtidigt m. våbenhuset og som dette af munkesten, er af Tørning-len-type m. spir fra 1786. Det er stærkt skalmuret i v. og næsten helt ommuret i s. Det opr. spirs konge ligger som ankerbjælke over hvælvingen. Vindfløj m. årst. 1706, sen. rettet til 1786. Den brede, runde triumfbue, der har profilerede kragbånd svarende til Sdr. Hygums (s. 322), flankeres af rundbuede sidealternicher, af hvilke den sdr. er omdannet til prædikestolsopgang. Skibet har under loftsbeklædningen bev. sit ældste bjælkelag næsten intakt; bjælkerne er samlet på midten og må have været understøttet af stolper midt ned gennem skibet, nu hviler de på et ankerbjælkelag. Korets to m. murene samtidige krydshvælv har otte ribber m. trekløverprofil. Ved våbenhusets ø.væg er en kamin fra renæssancetiden. Tårnrummet, der er overhvælvet i renæssancetid, har stået i forb. m. skibet gennem en spidsbuet, nu blændet arkade. – I korets hvælvinger er kalkmalede dekorationer fra 1632 m. apostlene i renæssancekartoucher. – Middelald. alterbord af granitkvadre. Renæssancealtertavle 1597, ændret 1719 m. nye malerier fra 1763 af Anders Nielsen Windfeld, i storstykket Kristus på korset, i side- og topstykker scener af lidelseshistorien og Isaks ofring. Under disse er konstateret renæssancemalerier. På korets n.væg to figurgrupper, den gode og den onde side af en Golgathafremstilling, fra †gotisk fløjaltertavle, istandsat 1959. En samtidig, kronet helgeninde i Flensburg Kunstgewerbemuseum. Fra en anden †gotisk fløjaltertavle o. 1425 opbevares på en gd. i so. tre træfigurer, Maria, Johannes og en anden apostel. Alterkalk og -disk 1772. Sengotiske alterstager og et andet sæt fra 1718, svarende til Sdr. Hygums (s. 322). I ø.væggens nordligste vinduesniche er ophængt to middelald. messeklokker. Middelald. granitdøbefont m. stor, glat kumme, svarende til Hjertings (s. 330) og Toftlunds (s. 355). Dåbsfad 1931. Korbuekrucifiks fra beg. af 1400t. m. opr. staffering, svarende til Nustrups (s. 292); på det samtidige korstræ evangelisttegn og lat. minuskelindskrift: »I dine hænder, Herre, befaler jeg min ånd«. Prædikestol 1798, enkel, m. riflede pilastre; samtidig himmel. Stolestader 1750 m. staffering fra 1930. En skriftestol m. elementer fra o. 1600 er i ny tid anbragt som prædikestolsopgang. Degnestol mul. 1749, omdannet, i korets nv.hjørne. I sakristiets ø.dør en fløj fra 1665, bestående af to planker, m. skydelås. Ml. kor og sakristi dør af fire planker fra 1773. Våbenhusdør af fire svære egeplanker m. siksakmønster fra 1600t. Orgelpulpitur 1890 m. orgel (Marcussen & Søn). Klingpung 1777. Præsterækketavler 1696 og 1870, på skibets s.væg. På n.væggen degnetavler 1878 og 1936. To klokker 1873 (Bochumer Verein). Marmortavle på skibets n.væg over to faldne 1849. Stor trætavle over so.s faldne 1914–18. På kgd. er fundet rester af en teglovn; flere gravsten fra 1700t.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 865–87.

I Agerskov-Branderup so. var der allr. fra omkr. 1850 en grundtvigsk bevægelse, ledet af Bunde Refslund i Bovlund (1828–95), en af Rødding højskoles ældste elever. Fra 1852 holdtes folkefester i Mandbjerg skov. Fra 1858 var pastor Boesen i Agerskov lederen, indtil tyskerne 1867 afsatte ham som præst. Arbejdet optoges af lærer L. B. Poulsen i Rangstrup, der 1870 flyttedes til Bovlund. 1879 dannedes frimenigheden m. ham som præst (til 1916, † 1919). Kirken byggedes ved Bovlund Bjerg 1896, men tyskerne holdt den lukket til 1900. Arkt. var Andr. Bentsen, altertavle og alterbord er tegnet af Martin Nyrop, alterbilledet malet af N. P. Mols (Thade Petersen. De sønderjy. Frimenigheders Hist. 215 f.).

På frimenighedskgd. er bl.a. begr. frimenighedspræsten L. B. Poulsen (mindesten efter tegn. af billedhuggeren N. Hansen Jacobsen rejst 1921) og dennes søn, gdr. Marten Refslund Poulsen, † 1960.

If. indberetn. til Ole Worm 1638 skal der på Bovlund mark ved et ellekær, som kaldes Hielmsholm eller Slaikier, findes »en plan som kaldes Baalsted, paa hvilket siges at have standet en herregaard« (DSaml. II. 4. 118).

Skovbjerggård i Rangstrup er en fra beg. af 1800t. ved køb, arv og ægteskab sammenstykket s. 365 gd. Christen Hansen købte 1808 til sønnen Christen Christensen Toft ved auktion en gd., der havde tilhørt Hans Kaestesen. Den overtoges 1827 af broderen Peter Christensen Toft, 1849 af Nis Hansen Toft, 1892 af Peter Christensen Toft, der ved ægteskab m. Anna Cathrine Hansine Dorothea Appel udv. den 110 ha store ejd. med 56 ha. Peter Gottfried Toft overtog ejd. 1911 og solgte 1939 33 ha til jordlovsudvalget, der oprettede et gårdbrug. Hpcl. blev overtaget af dyrlæge Peter Appel Toft 1947.

Havstedgård i Rangstrup var opr. en fæstegd., der 1831 overtoges af Søren Lassen Holm, som 1841 efterfulgtes af Peter Jensen Holm; 1849 Søren Lauridsen Holm, 1876 Carl Henrik Holm, der 1890 solgte gden til Johs. Ludw. Hoff fra Bergenhusen, hvis søn Peter Friedrich Andresen Hoff overtog den 1905. 1910 købtes den af Johann Franz Vinzent Trummer, der 1918 solgte til Mathias P. Holm. Fra 1938 er Anton Holm ejer.

Melkær var opr. en 2 1/2 ottings selvejergd., der 1829 overtoges af Jens Lautrup efter svigerfaderen Chr. Clemmesen. 1862 Chresten Lautrup, 1903 Jens Lautrup, 1951 Christen Lautrup.

Østergård i Geestrup var en blandet selvejer- og fæstegd., der 1816 købtes af Johannes Hansen Lund, hvis søn Hans Johannsen Lund overtog den 1834; derefter 1873 Chresten Lund, 1896 svigersønnen Peter Hansen og 1937 sønnen Hans Hansen.

Fårhus var opr. et kgl. el. hertugeligt schäferi på Rangstrup hede. 1549 nævnes Hans Wilsen i Fårhus; 1640 nævnes Per Hansen i fårehuset; 1708 var det forpagtet af Paul Ernst v. Fecht. Der var da ingen bygn., og udsæden var takseret til 1 td. 2 skæpper rug og 5 skæpper boghvede; ingen høbjærgning; græsning til 7 stk. kvæg; jorden var hede. 1721 nævnes det som øde. Peter Petersen har ejd. 1773, der da er på 7/12 plov og hovedpcl. af 1/4 gd. i Bovlund. 1797 overtoges ejd. af Peter Petersen Høy, 1834 af Jef Lauesen (el. Lausten), 1854 af Jens Peter Jensen i Ribe, der bortsolgte et par parceller, så at arealet var ca. 112 ha; 1904 overtoges ejd. af Christen Hansen Wind, 1935 af Christen Peter Rossen. Til midten af sidste årh. tillige en velbesøgt kro, især af Ribe-vognmænd. Over døren stod: »I dag for penge, i morgen gratis«.

Terpsminde i Vellerup. Opr. en 3 ottings selvejergd., der 1824 overtoges af Chr. Petersen efter svigerforældrene. 1855 kom den til sønnen Mads Jacob Petersen, der ved tilkøb af parceller i 1860erne og 1870erne udvidede dens tilliggende til ca. 120 ha; 1890 svigersønnen Peter Terp, 1916 datteren Anna Terp, der 1927 indgik ægteskab m. Karl Kristian Schelde, hvis søn P. Schelde overtog den 1963.

Gård i Vellerup. Opr. en halv selvejergd., der i hvert fald fra midten af 1700t. til 1858 har været i Tilgaard-slægtens eje. Jens Jørgensen overtog den 1761 efter faderen Jørgen Jensen; 1796 sønnen Jørgen Jensen Tilgaard, 1830 sønnen Jacob Jørgensen Tilgaard, 1858 Kristen Refslund, der tilkøbte jord, hvorved arealet kom op på ca. 120 ha; 1884 Peter Lautrup, 1920 Laurids Hansen Lautrup.

Gård i Vellerup. Bestod opr. af 2 otting selvejerjord og 1 otting fæstejord. Nis Christensen Holt solgte 1815 gden til Thomas Hansen, efter hvem sønnen Hans Thomsen Refslund fik den i 1852; derefter 1872 Thomas August Refslund, 1901 Hans Nissen Hansen, der 1932 solgte 33 ha til jordlovsudvalget, som oprettede 3 nye brug. Ejer siden 1934 Kristen Hansen, brodersøn af forrige ejer.

Bjerggård i Bovlund. Laust Jensen Arnum († 1908) sammenstykkede en betydelig gd. på ca. 140 ha. Han arvede 2 gde efter sin farbroder Jacob Arnum, den ene 1864, den anden 1871; endv. tilkøbte han i 1870erne parceller. Laust Arnum var foregangsmand inden for landbruget, især inden for hesteavlen. 1902 måtte han sælge sin ejd. til Andreas Ludv. Jacobsen; 1946 overtoges den stærkt reduceret af Laurids Møller.

Den Refslund’ske gård i Bovlund var opr. en 2 ottings fæstegd., der 1845 overtoges af Martin Refslund efter Chresten Simonsen, som havde fået den m. sin hustru Ingeborg. 1864 fik Bunde Refslund d. Yngre den, 1906 hustruens søstersøn, adopteret af den barnløse onkel, Nis Hansen Refslund, 1950 Bunde Dan Refslund.

Nitriskær. Opr. 1/2 fæstegd. på 1 otting, der fra »gammel tid« tilhørte Agerskov kirke. 1540 gav Nis Bundsen i årl. afgift til kirken 2 Haderslev-mark. 1604 har Christen Nissen den. 1690 var den delt i 4 ottendedelsgårde. I en årrække ejedes N. af Höfeverwaltungsgesellschaft, konfiskeredes af staten og udstykkedes i en hpcl. på 31 ha og to husmandsbrug.

Af den halve Kærgårds mark, som Aske Iversen havde i brug 1540, skylder han årl. til kirken 12 skilling. Kærgårds mark skal være en sjælegave fra en adelig frue til Agerskov kirke og præst.

1345 skænkede Tyge Esbernsen Løgum kloster de to vestl. gde i Vellerup, som Tyge Ejsen og Godsvend Jacobsen havde; endv. den gd. i Geestrup, hvor Povl Tokesen boede.

Af præstegd. blev der 1951 udstykket 30 ha til to nye brug og 3 tillægsparceller.

Under Haderslev a. hørte der 1599 i Agerskov so. 13 hele og 2 halve selvejergde. Desuden 29 hele og 8 halve fæstegde. Degnen havde 1/2 otting fæstegods. Af fremmed gods var der kun 1 hel fæstegd. i Vellerup under Løgumkloster a. Allr. 1345 havde Løgum kloster erhvervet to gde i Vellerup, 1360 desuden det gods, som havde tilhørt en selvmorderske. O. 1825 lå i Vellerup 2 halvgde og 1 kåd under Løgumkloster-fogderiet Alslev. De var tingpligtige under Nr. Rangstrup hrd. O. 1710 var der i so. flg. ejendomme under Haderslev a.: 6 helgde, 1 trekvartgd., 65 halvgde, 1 treottendedelsgd., 4 trediedelsgde, 23 kvartgde, 6 sjettedelsgde, 5 ottendedelsgde s. 367 og 1 niendedelsgd. Desuden et »Schäfferei«. Hertil kom 3 toftefolk og 17 landbol. 16 af gdene var selvejergde, 97 fæstegde. Ejendommene var ansat til 23 1/2 plov (JB). I de opgivne tal er medregnet 2 kvartgde og 1 landbol i Goldbæk, 2 kvartgde og 1 landbol i Muspyt, som hørte til Haderslev a. og var tingpligtige under Nr. Rangstrup hrd., men endnu i 1800t. hørte til Hellevad so. i gejstlig henseende. O. 1825 var der i so. foruden de 2 halvgde og det ene kåd under Løgumkloster 7 helgde, 7 trekvartgde, 36 halvgde, 43 kvartgde og 4 ottendedelsgde. Desuden 3 landbol, 15 forbedelser og 20 kåd. Den haderslevske del var ansat til 4912 skattetdr., den løgumklosterske til 88 skattetdr. Udsæden i hele so. var: 512 tdr. rug, 296 tdr. havre, 69 tdr. byg. Kreaturholdet var: 133 okser, 492 malkekøer, 566 ungkreaturer, 282 heste, 605 får og 130 svin. Disse tal omfatter også Goldbæk og Muspyt (v. Rosen).

På grænsen ml. Agerskov, Rangstrup og Fårhus ligger et areal Hodsbøl, der mul. opr. er navn på en forsv. bebyggelse. – Af forsv. gde i so. kan nævnes Ågård og Kærgd. (1540 Kærgaards Mark), ikke identisk m. nuv. Kærgd.

Nr. Rangstrup hrd.s ældste herredsting har uden tvivl været i Rangstrup by, der har givet hrd. navn. Her nævnes 1795 Tinghøjager, Tinghøjhede og Tinghøjmose. Det blev sen. fortalt, at der opr. havde været 3 små høje, og at der var en del store sten, som skulle stamme fra tingstedet.

I Gammelskov nævnes 1795 Tingland mod v. på heden. Galsted kan måske være en forkortet form for Galgested, og her nævnes o. 1795 St. og Ll. Ravnsbjerg.

1771 blev Nr. Rangstrup herredsting holdt i Geestrup. Der var her et tinghus, som 1834 blev solgt til kromand Jørgen Top i Agerskov, til hvis gd. der blev bygget en 4 fags bygn., hvor tinget skulle holdes. Han skulle overtage vedligeholdelsen og forsyne bygningen m. bræddegulv, s. 368 kakkelovn, vinduer af hvidt glas, bænke og borde i ting- og i forsamlingsværelset. Sognefogderne blev desuden enige om at anskaffe 12 stole, 1 lænestol, 2 spejle, 2 borde i audiensværelset, gardiner m.m. til det nye tinghus. Det blev lovet Jørgen Top, at herredstinget bestandigt skulle afholdes her. 1855 blev tinget dog flyttet til Toftlund.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Agerskov amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Agerskov, Bovlund (m. Vellerup), Geestrup, Mellerup (m. Fårhus og Goldbæk) og Rangstrup, hvori Galsted kom. 1878 indlemmedes.

Personregisterdistr.: Agerskov.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 320 da., 5 ty.; 1884: 239 da., 8 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1024 da., 37 ty. (tilrejsende 156 da., 22 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 627 da., 0 ty., 4 S.; 11/4 1924: 562 da., 2 ty., 34 S.; 2/12 1926: 671 da., 2 ty., 55 S.; 24/4 1929: 677 da., 5 ty., 95 S.; 16/11 1932: 725 da., 12 ty., 108 S.; 22/10 1935: 727 da., 15 ty., 147 S.; 3/4 1939: 1133 da., 20 ty.; 28/10 1947: 1125 da., 6 ty.; 5/9 1950: 1087 da., 3 ty.; 22/9 1954: 1164 da., 4 ty.; 14/5 1957: 1202 da., 6 ty.; 15/11 1960: 1163 da., 5 ty.; 22/9 1964: 1245 da., 13 ty.

Ved gravning på en mark i Bovlund fandtes før 1879 en lerpotte m. sølvsager og 9 arabiske dirhemer samt ca. 30 brudstykker af dirhemer, gemt hen ca. 950 (Aarb. 1942. 77f.).

Hjelmsholm ved Bålsted, Bispel v.f. Agerskov by og Fruepold n.f. Galsted, hvor der i-følge præsteindberetninger 1638 og Sønderjyske Stednavne skal have stået herregårde, og hvor der skal være fundet forsk. bygningsrester, er ikke nøjagtig stedfæstede, og spor af befæstninger fra disse steder kendes ikke.

Skove: En del spredtliggende plantager og gl. egekrat, Geestrup lund, Gammelskov krat og Agerskov krattene (Bispelgård krat og Tornehave krat). Til Gammelskov hører 10 ha plantage og 10 ha krat, til Havstedgård 11 ha plantage og til to gde i Geestrup henh. 10 og 13 ha krat. I øvrigt findes 9 gde m. skovarealer på fra 5 til 10 ha (i alt ca. 55 ha).

Fredede oldtidsminder: 11 høje; ret anselig er en høj nø.f. Galsted, en nv.f. Vellerup og to høje ø.f. sa. by, hvor der har været en gruppe på 7 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 100 høje, hvoraf en stor del lå i et bælte fra sv. til sø., fra Vellerup over Agerskov til Galsted. En gruppe på 9 høje, hvoraf to er bev., lå s.f. Agerskov. – En urnegravplads fra ældre romertid kendes fra Vellerup. Ved Galsted er fundet en guldbrakteat og halvdelen af et pragtspænde af sølv fra germansk jernalder.

I A. so. fødtes 1868 redaktøren og politikeren Anders Lebeck († 1926), 1874 gårdejeren og kreditforeningsdirektøren Marten Refslund Poulsen, 1888 statskonsulenten i mejeribrug Johs. Jensen.

Litt.: J. Fausbøl. Minder fra Agerskov So. 1910. Præsteindberetn. fra 1766, SdjyAarb. 1913. 253f. Provst O. Lund i Agerskovs Selvbiografi, smst. 1924. 233–68. M. Refslund Poulsen. En Landsby i Midten af Sønderjyll., smst. 1941. 204–33. Peter Lautrups Minder (fra Vellerup), smst. 1944. 133–236. Agerskov Kommune 1921–46. 1946. M. Refslund Poulsen. Minder. 1949. Sa. Bovlund frimenighed 1900–50, SdjyM. 1951. 17–25. Sa. Erindringer. I–II. 1955–57. Vider. III. 9–22.