Enslev sogn

(Hammelev – E. kom.) omgives af Grenå kbst., Djurs Sdr. hrd. (Ålsø og Vejlby so.), Ginnerup, Villersø og Voldby so. samt Gammelsogn. Det storformede morænebakkeland (højeste punkt Brådhøj 37 m) gennemskæres i v. af en dyb, fladbundet dal af senglacial oprindelse. Heri ligger Svinekær, der afvandes af Skarvad å til det udtørrede Kolindsund (se s. 545), hvoraf den østl. del, ml. Nordkanal og Midtkanal, hører til so. Istidsjorderne består af noget lette, men ellers ret frugtbare, kalkrige jorder, og af skov findes kun lidt skræntbevoksning og en lidt større plantage i Kolindsund. Gennem so. går hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 1287 ha. Befolkning 26/9 1960: 389 indb. fordelt på 113 husstande (1801: 168, 1850: 215, 1901: 377, 1930: 447, 1955: 405).

I so. byen: Enslev (*1338 Joensløff, *1396 Enslef, 1433 Ænsløf; u. 1792) m. kirke, forskole (opf. 1941, arkt. Thoft, Grenå. Centralskole for Hammelev-Enslev, Veggerslev-Villersø og Karlby-Voldby kom. i Voldby), forsamlingshus (opf. 1902) og genforeningssten. – Saml. af gde og hse: Kolindsund Hse (delvis i Vejlby so.); Kirial (1345 Kilal) m. andelsmejeri (Ågård, tidl. fællesmejeri, fra 1899 andelsmejeri, omb. 1900), kalkbrud og telf.central; Kristiansminde (dannet ved udstykning af gården K.); Over Slemming (1505 Ower Slemmyng). – Gårde: Slemminggd. (1489 Slemingh; 16,4 tdr. hartk., 161 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 520, grv. 225); s. 911 Djursgd. (16,6 tdr. hartk., 128 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 470, grv. 209); Enslevgd.; Rørholm (i Kolindsund; 0,1 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 310, grv. 144); Ågd.

E. so., der sa. m. Hammelev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 351. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den hvidkalkede kirke (i et testamente 1396 kaldet Skt. Nicolai) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygn. – tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af kridtstenskvadre uden synlig sokkel. Korgavlen er prydet af tre høje, rundbuede blændarkader, hvis kapitæler har smalle, lodrette blade. Lisenerne er ommuret m. små mursten. Kor og skib har på flankemurene foroven rundbuefrise, hver bue hugget i én kvader m. rifling langs bueslaget. På korets ø.hjørne mod s. sidder et lille relief, forestillende en kriger m. spyd og spidsovalt skjold. Af den tilmurede n.dør ses kun de skråkantede kragsten, mens s.døren, der benyttes, er udv. Mod sædvane synes der i v.gavlen at have været en rundbuet dør, men nærmere undersøgelse vanskeliggøres af varmeværket. Det sengotiske tårn, der ikke er sat i forb. m. skibet, har fladbuet indgangsdør mod s. Gavlene, der vender mod ø.-v., har hver en stor cirkelblænding, men kamtakkerne er ommuret m. små sten ligesom det meste af s.siden (jerncifferårst. 1817). Våbenhuset er ligesom tårnet af munkesten, og dets gavl, der har falset, rundbuet dør, er muret i krydsskifte. I kor og skib er der også i sengotisk tid indbygget hvælv, i koret et krydshvælv, i skibet tre otteribbede hvælv, idet korbuen samtidig blev gjort spids. – Alterbordet, der er muret af kridtsten og munkesten op mod ø.væggen, dækkes af panelværk i renæssance o. 1600 m. portalfelter. Altertavlen er et ganske godt snedkerarbejde i senrenæssance o. 1650 m. korintiske søjler og maleri fra slutn. af 1800t., kopi efter Carl Bloch: Kristus velsigner barn. Sengotisk kalk o. 1500–20 m. pånittet krucifiks og opr., dog forhøjet bæger og samtidig disk. Sengotiske malmstager m. tre skaftringe. De løver, den hviler på, er vistnok fornyet. Romansk granitfont, Djurslandstype m. ranker på kummen og på den runde fod små mennesker og træer. Prædikestol i ungrenæssance 1583 m. rudeformede listefyldinger og samtidig himmel. Klokke, skriftløs, o. 1200 (Uldall. 15). Mindetavle over Rasmus Peder Rasmussen, † 1945 i Neuengamme. Epitafium af rødlig kalksten i almuebarok over skovrider Matthis Nielsen Skiøtz, † 1721, og Else Cathr. Hansdatter. Lign. sten i våbenhuset over Anders Andersøn, † 1725, og Berete Andersdatter.

Litt.: H. Storck m.fl. Grenaa Egnens Kridtstenskirker. 4.

Debild Hede, tidl. i Gammelso., blev if. et uægte brev, skrevet o. 1450, men dat. 1329, af hr. Peder Gødesen (Bild) solgt til Ugot Ebbesen. Ejendommen henlå ubebygget; den tilhørte 1453 Svend Udsøns arvinger, 1580 Agnete Mikkelsdatter (Hvas af Gerholm), der 1584 p.gr.af gæld måtte afstå den til Jacob Seefeld til Visborggd., sen. til Sostrup, under hvis hovedgdstakst den (24 tdr. hartk.) sen. lå. 1839 blev den dog ved auktion solgt for 2530 rbdl. sølv til Th. Meinecke († 1854), som 1841 solgte den for 4200 rbdl. sølv til forv. N. Møller fra Viborg, der 1842 udvidede gden m. en pcl. af Kirial (7 tdr. ufrit hartk.) og gav den navnet Kristiansminde. 1847 blev den for 39.000 rdl. købt af H. Hoeck, 1879 for 113.000 kr. af Chr. Hviid, hvis enke 1907 solgte den (28 tdr. hartk.) for 115.000 kr. til kroejer S. Sørensen og C. T. Nordentoft, der til dels udstykkede den. Derefter tilhørte den P. Pedersen og Fr. Møller; 1916 købte Randers Udstykningsforening den for 128.000 kr. og udstykkede den yderligere; hpcl., 57 ha, købtes af J. Christensen.

Hovedbygn., der er opf. 1847–48 af N. Møller, er et grundmuret, teglhængt og hvidkalket hus i én etage over høj kælder. Indgangsdøren sidder i en svagt fremspringende, kvaderfuget midtrisalit, og gavlene er halvvalmede. Tæt ved gden findes murstensrester af en ældre bygn.

Slemminggård (tidl. Over Slemminggd.) oprettedes 1845 af Laurids Nyeland, sen. til Pedersminde, Trige so., af 2 gde à 11 tdr. hartk., der tidl. havde ligget under Skærvad. 1850 hørte 19 tdr. hartk. gods til gden, der o. 1854 solgtes til Rasmus Lund, der 1874 solgte den for 115.000 rdl. til forstkand. P. R. Grave. A. Bredstrup solgte den 1889 for 170.000 kr. til landbrugskand., red. C. M. Møller, Horsens, der 1903 afhændede den (24 tdr. hartk.) til forp. J. F. Klingenberg, af hvem den 1910 solgtes til cand. phil. G. Wolff-Sneedorff. 1912 købtes den af J. F. Hansen, s. 912 der udstykkede ca. halvdelen af arealet. Efter flere ejerskifter (P. D. Ravn, R. Kaihøj) købtes S. 1958 af forp. på Stenalt Chr. Broch Didriksen for 538.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 452–53.

Den grundmurede hovedbygn., der formentlig er opf. af Rasmus Lund, står i blank, rød mur m. hvide rammer om døre og vinduer. Den er i ét stokv. over høj kælder, og har gennemgående gavlkvist i midtaksen.

Djursgård (tidl. Slemminggd.) tilhørte 1850 (14 tdr. hartk.) J. M. Boserup, som 1877 solgte den for 90.000 kr. til A. Westergaard. Han forøgede 1880 hartk. til 16 1/2 og solgte 1886 gden til kammerjunker Peter Gregers Juel († 1894), der 1888 solgte den til skibskapt. L. A. Busch. Af ham købte A. Lunøe gden 1913 for 109.000 kr. 1943 kom den til sønnen R. Lunøe.

Litt.: DStørreGde. I. 451–52.

Kronens gods i Enslev gav greverne Gerhard III og Henrik II af Holsten 1338 hr. Stig Andersen (Hvide) i mageskifte.

Niels Pedersen af Kirial nævnes 1345 og i det under Debild Hede nævnte uægte brev. Hr. Svend Udsen, der levede o. 1400, boede her. K. tilhørte sen. hr. Axel Lagesen (Brok) til Clausholm († 1498) og arvedes af hans datterdatter Mette Bydelsbak, hvis mand hr. Mogens Gøye indværgede K. 1507. 1725 lå K. (2 gde, i alt 21 tdr. hartk.) under Skærvad.

1664 nævnes et skovhus Enslevvad (Ensleff Wad).

Skove: S. i so. ligger Rørholm skov, der tilh. et interessentskab. Den er på ca. 30 ha, hvoraf løvtræ 13 og nåletræ 17 ha. Til Slemminggård hører 24 ha, der dog ligger i naboso. Ginnerup, til Djursgård 10 ha.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer m. dæksten ved Kirial og 6 høje, hvoraf Jomfruhøj i en skov under Djursgd. er ganske stor. – Sløjfet el. ødelagt: 2 stengrave af ubestemmelig art og 23 høje. Dernæst jættestuen Brøndhøj ved Neder Slemming (i Ginnerup so.), som indeholdt adsk. flintdolke, lerkar, ravperler og en lille sammenbøjet guldrung.

Litt.: J. Jensen i Aarb. 1866. 207–14.

Debild Hede lå tidl. under Gammelsogn.