Forsvaret har fra gl. tid indtaget en betydelig plads i landets hovedstad, og mange af byens smukke, gamle, fredede bygningsanlæg er stadig ramme om en række af forsvarets myndigheder og virksomheder i København.
Her findes bl.a. forsvarschefen og forsvarsstaben, hærkommandoen og søværnskommandoen samt mange af forsvarets skoler, faglige myndigheder og fabrikerende virksomheder.
Idet der i øvrigt henvises til afsnittet, der omhandler byens historie, vedrørende de ældre befæstninger, skal kun hovedpunkterne kort omtales her.
Byens befæstning påbegyndtes af biskop Absalon omkr. 1167 med den på Strandholmen anlagte borg; samtidig lagde han en jordvold om byens grund. På volden stod en plankebefæstning, og foran lå en grav med ringe dybde, hvorfra voldens jord var opgravet; graven var tør undtagen mod v., hvor Peblingesøens vand var ledet ind til drift af vandmøllerne. Denne befæstning blev istandsat efter 1289, rimeligvis blev bl.a. bytårnet opf. på befæstningens østl. hjørne ved Østergård, men i øvrigt bevaredes den nogenlunde uforandret til henimod år 1500, da plankerne blev erstattet med en bymur oven på volden. Efterhånden styrkedes befæstningen ved opførelsen af flere tårne og byporte. Ældst er Smørhættetårnet ved Østerport, dernæst følger 1510 Hans Clavsens Tårn »vesten ved Clare Mur«, ɔ: ved Christian IX.s Gade. Fra tiden 1527–28 er bl.a. Hanetårnet på Nørrevold samt Jarmers Tårn ved Jarmers Gab (ved Skt. Peders Stræde), hvis ruin endnu er bevaret. I årene omkr. 1530 forsynedes bymuren på indersiden med en jordvold, der lagdes op imod den. Med mindre ændringer bevaredes den middelald. befæstning til 1607, da Chr. IV nedrev de gl. bymure og lagde bastionære volde og grave omkr. byen og Slotsholmen, hvor Tøjhushavnen var blevet gravet 1602–07.
1618 blev det nyanlagte Christianshavns befæstning forbundet med hovedstadens, og 1620–44 suppleredes den med forstædernes trenchementer ml. søerne og stranden og ved Ladegården og Ravnsborg. Allr. 1629 begyndte Chr. IV at inddrage et stort areal n.f. den daværende by til bebyggelse, og opførelsen af en ny Østervold blev påbegyndt tillige med skansen ved Skt. Anne på Citadellets plads. Derved fik »den gamle by« og dens befæstning den form, som den i hovedlinierne bevarede indtil 1867. Arbejdet på disse nye fæstningsværker fremmedes kun langsomt, og under belejringen 1658–59 var de endnu kun halvfærdige. Efter belejringen blev der 1662 og de flg. år foretaget betydelige befæstningsarbejder ved Skt. Anne skanse, der blev ombygget til Kastellet (Citadellet Frederikshavn). Fra 1667 begyndte stadens kommandant Niels Rosenkrantz arbejdet på selve byvolden. Øster- og Nørrevold blev ombygget og forstærket. Vestervold blev omlagt fra Jarmers Bastion mod s., således at Frederiksholmskvarteret ml. volden og Slotsholmen kunne opfyldes. I tilslutning til den nye s. 604 Vestervold blev også Christianshavns befæstning skudt frem og forstærket. Kun Chr. IV.s udenværker henlå uændret. Disse arbejder blev afsluttet i 1670erne. 1685 lod Chr. V anlægge en ny vold fra Christianshavns befæstning mod n. over Revshalegrunden, således at havneløbet og Toldboden indtil Kastellet blev sikret ved befæstningen. Demarkationslinien blev lagt langs søerne; den blev i den flg. tid flere gange flyttet frem og tilbage, indtil den ved reskr. af 3/3 1798 endelig blev lagt fast langs en linie noget uden for søerne. Efter belejringen 1700 blev fæstningsværkerne, der da havde vist sig at have flere mangler, udbedret i løbet af de flg. år. Det var dog i alt væsentligt med Fr. III.s og Chr. V.s befæstning, at Kbh. værgede sig 1807. Efter bombardementet 1807 opstod atter tanken om en ydre befæstningslinie langs søerne, og 1809 foreslog en kommission, der var nedsat for at udarbejde forslag til forbedring af befæstningen, en ny befæstningslinie endnu længere ude, nemlig uden om Frederiksberg slot og Lygten til Øresund; men planen kom ikke til udførelse hverken dengang el. senere, skønt den blev fremsat flere gange i løbet af 1800t.s 1. halvdel. Demarkationslinien, som 1810 var flyttet ud til Falkoner Allé og Jagtvej, blev ved lov af 6/1 1852 atter flyttet ind til søerne, hvor den fulgte deres indre side samt en linie fra Sortedams søs østl. hjørne ad Citadelsvej til Øresund og en linie fra Skt. Jørgens søs sydvestl. hjørne til Kalvebod strand; på Amagersiden fulgte linien væsentlig byens grund. Derved blev faktisk de gl. fæstningsværker opgivet; det var kun et tidsspørgsmål, når de helt skulle falde, og efter at portene var forsv. 1856–59, blev fæstningsarealerne fra Kalvebod strand (Rysensteens Bastion) til Østerbrogade (Grønlands Bastion) if. lov af 6/6 1867 afstået til kom. ved kontrakt af 29/10 1869 (fra 30/6 1870), mod at denne til statskassen betalte 360.000 rdl., gav afkald på årlige ydelser af statskassen på 39.829 rdl. og overtog udredelsen af en årl. afgift på 6000 rdl. Her opstod så voldkvartererne. Den del af fæstningsterrænet, i alt ca. 19 ha, der lå ml. Østerbrogade og Sundet (Østre Glacis), blev overdraget byen, da Kystbanen og Østbanegården blev anlagt (jf. overenskomst af 4/3 1893 og lov af 8/5 1894). Tilbage står endnu kun, foruden Kastellet og en bastion af Østervold, den gl. befæstningslinies hovedvold på Amager fra Kalvebod Bastion til Batteriet Sixtus og dens udenværk, Enveloppen, fra Amagerbrogade til Quinti Lynette.
Kbh. var således fra midten af 1800t. en åben by mod landsiden. Men der gik ikke lang tid, før der blev fremsat forslag om en ny, tidssvarende befæstning. Af en 1872 nedsat forsvarskommission blev der foreslået en befæstning, som skulle bestå i en voldlinie fra Kalvebod strand over Valhøje ved Valby til Hellerup, og en række fremskudte forter i linien Spanagergård, Islevhus, Buddinge, Jægersborg. Rigsdagen gik ikke ind på dette forslag lige så lidt som på et 1879 fremsat, noget ændret forslag: en voldlinie fra Køge bugt (v.f. Avedøre) og Brøndbyøster til Utterslev mose og derfra mod ø. til Øresund i forb. m. forter fra Husum over Lyngby. Dette forslag blev i en delvis ændret form atter forelagt rigsdagen 1883, men kunne heller ikke gennemføres; regeringen greb da til den udvej at skaffe de fornødne midler ved provisoriske finanslove i årene 1886–93. Befæstningen, som hovedsagelig blev tilendebragt i disse år, består af en ca. 15 km lang sammenhængende voldlinie, Enceinten, fra Køge bugt til Utterslev moses vestl. udkant samt på nv.- og n.-fronten af en række forter. Enceinten, der går i en flad bue ml. Brøndbyvester og Brøndbyøster og v. og n. om Husum, består af 23 fronter, sikret ved en våd, bred grav. Venstre fløj støttedes af et kystbatteri ved Avedøre. s. 605 Forterne var Gladsaksefortet og Bagsværdfortet, Lyngbyfortet, s.f. Lyngby sø, og Fortunfortet, Garderhøjfortet, nv. for Jægersborg, og endelig Christiansholmsbatteriet. Ved Sundet lå desuden til sikring af frontens højre fløj Hvidørebatteriet. Alle forterne var panserbatterier. Endvidere fandtes i anden linie de åbne batterier Tinghøj-, Buddinge- og Vangedebatterierne samt Bernstorff- og Gentoftebatterierne. Tillige kunne der på n.- og nv.-fronten iværksættes en oversvømmelse. Længden af den indre befæstningslinie fra Avedøre til Hvidøre var ca. 26 km. Udgifterne ved anlægget androg ca. 19 1/2 mill. kr. (hvoraf foreningen »Fædrelandets Forsvar« betalte ca. 1 1/3 mill. kr.). Ved loven af 31/3 1922 blev Kbh.s landbefæstning nedlagt.
Plan af København med befæstningen 1710. Efter original i Forsvarets Bygningstjeneste.
Litt.: [Chr.] Tuxen. Historisk Udvikling af Befæstningsspørgsmaalet efter 1864, Militært Tidsskrift. 1886. 493–533. Kort Beskrivelse af de nye Befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn. Udg. af Ingenieurkorpset. 1889.
Allr. 1510 omtales anlæg af en skanse på Bremerholm; sen. nævnes et batteri ved Krabbeløkke, flådens ankerplads ved Holmens nordøstl. side; da Chr. IV foretog sin store udvidelse af byen og havnen mod n., opførte han blokhuse på begge sider af havneindløbet og lukkede yderligere indsejlingen med en lang række nedrammede pæle, estakader, mod ø. hen over Revshalegrunden; også Skt. Anne skanse, n.f. havneindløbet på Kastellets plads var et væsentligt led i havnens forsvar; Fr. III forstærkede søforsvaret ved opførelsen af Kastellet 1662–63. Efter at flåden i Chr. V.s tid havde fået sit leje i Hukken ø.f. Toldboden, hvor det endnu er, sikredes lejet ved en vægtergang med tilh. batterier, bl.a. Neptunus, bygget på et sænket orlogsskib af sa. navn. En yderligere sikring fik flåden ved forlængelsen af Christianshavns Vold mod n. ud over Revshalegrunden i årene efter 1685. Den nordligste bastion fik navn efter kongen Christianus Quintus og kaldes nu Quintus. Da man 1713 frygtede angreb fra en eng.-holl. flåde, blev der på schoutbynacht O. Judichærs forslag på Revshalegrundens nordende sænket 3 orlogsskibe, af hvilke det ene hed »Tre Kroner«, medens nogle andre skibe samt en flydende dok blev sænket på en sydligere grund. Det blev den første begyndelse til batterierne Trekroner og Prøvestenen, der dog atter blev sløjfet henh. 1731 og 1767. I Chr. VI.s tid forøgedes Holmens forsvar ved udvidelse af batteriet Neptunus, der herefter blev kaldt Christianus Sextus, nu salutbatteriet Sixtus. Da man imidlertid indså nødvendigheden af et forsvar for reden, blev det 1767 besluttet på forslag af Fr. Danneskiold-Samsøe at anlægge 7 jordbatterier i søen på begge sider af inderreden; til udførelse kom dog kun en mindre del af det nuv. batteri Lynetten, der udvidedes 1777-80. Så foreslog en 1777 nedsat defensionskommission 1784, at der skulle anlægges 3 nye værker: et nyt Trekroner, ca. 3 km fra det tidl. sted (sporene af dette, »Gamle Trekroner«, ses endnu), et nyt Prøvestenen, ca. 2,8 km nv.f. det tidl. (dets spor ses også), og et fort på grunden Stubben, n.f. Trekroner på den anden side Kronløbet, der fører ind til inderreden. Disse arbejder blev anslået at ville koste 1 1/2 mill. rdl., hvoraf 273.000 til Trekroner; men kun det sidste blev påbegyndt, og arbejdet gik endda så langsomt, at det først blev færdigt 1827 (1801 havde det allr. kostet 356.000 rdl.). Belært af erfaringen ved englændernes besøg foreslog defensionskommissionen (der først blev opløst 1865) 1801 at anlægge 4 nye værker foruden Trekroner; men heller ikke dette blev til noget, og man nøjedes med at sætte 3 linieskibe på grund ved Prøvestenen og at indrette et batteri der, som dog snart forfaldt, så at man 1828 måtte sælge de 3 vrag til ophugning. 1853 tiltrådte kommissionen et nyt forslag om 4 værker: Prøvestenen, et sydl. og et nordl. Mellemfort og et fort på Stubben; dette forslag blev vedtaget ved lov af 31/3 1858 med en bevilling på 3,8 mill. rdl. Men da det nye riflede skyts netop i disse år blev indført, blev planen indskrænket, så at kun Prøvestenen og det sydl. Mellemfort opførtes 1859–63, ligesom Trekroner ombyggedes 1865–67, medens et nyt planlagt fort på Middelgrunden blev opgivet. Da arbejderne var færdige 1868, havde de kostet over 1,7 mill. rdl. Sen. blev der foretaget arbejder for at forstærke forterne p.gr.af skytsets stadige udvikling, således navnl. 1871–72 og 1875–76, da det under Chr. VII anlagte Strickers Batteri på Amagerkysten blev omb., 1880–82, da Kalkbrænderibatteriet blev opf., og 1898, da Trekroner blev forstærket. 1886–88 byggedes de to s. 607 kystbatterier ved Charlottenlund og Kastrup og 1890–95 Middelgrundsfortet på Middelgrundens n.spids. Fortet med havn er dækket af en bølgebryder og indtager et areal på ca. 7 ha (selve fortøen er ca. 4 ha). Ved loven af 36/9 1909 blev det vedtaget at udbygge søbefæstningen yderligere, og i årene derefter opførtes Tårbækfortet i Jægersborg Dyrehave v.f. Tårbæk, Flakfortet på Saltholm Flak, Saltholmsbatteriet på Saltholms v.kyst, Dragørfortet tæt s.f. Dragør og Kongelundsbatteriet tæt ved Aflandshage på Amager. Ved loven af 7/8 1922 blev Hvidørebatteriet, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Strickers Batteri og Kastrupbatteriet nedlagt som fæstningsværker. Trekroner blev omdannet til projektørstation og Lynetten til kommandostation for kystbefæstningen.
Hovedvagten på Nyholm, opf. 1744 (arkt. Ph. de Lange).
Søbefæstningen bestod herefter af Tårbækfortet og Charlottenlundfortet, Middelgrundsfortet, Flakfortet, Saltholmsbatteriet, Dragørfortet og Kongelundsbatteriet samt af Trekroner og Lynetten.
Litt.: J. H. Schultz. Kjøbenhavns Søbefæstning, Gads danske Magasin. 1913–14. 170–83. J. Wille. Hovedtræk af Sø- og Kystbefæstningsanlæggenes Bygningshistorie 1865–1932, Tidsskrift for Ingeniørofficerer. 1932. 129–56.
Med den udvikling af våbenteknikken, som 2. verdenskrig har medført, er disse forters betydning væsentlig reduceret. Tårbækfortet er nu kun depot, Charlottenlundfortet er åbnet for offentligheden som rekreativt areal, og Saltholms- og Kongelundsbatterierne er afmonterede, medens Trekroner er overgået til ejendom for Kbh.s havnevæsen.
Allr. under kong Hans var der et kgl. skibsværft på Bremerholmen, formodentlig i omegnen af den ældste ankersmedie, nu Holmens kirke. Sen., efter at byens befæstning af Chr. III og Chr. IV var ført ud over Holmen, Holmens kanal var denne befæstnings voldgrav, flyttedes værftsvirksomheden efterhånden til den del af Holmen, som lå uden for volden, og det er kun denne del, der ned mod vor tid har bevaret navnet Bremerholm. Allr. i Fr. II.s tid opførtes den lange Reberbane på fladvandet n.f. Holmens kyst; rester af dens nordlige endepavillon, Sejlhuset, bygget 1579 af Hans Stenvinkel den Ældre, og af den tilstødende del af Reberbanebygningen findes endnu på Charlottenborgs grund (se s. 682). Her byggede Chr. IV den store smedie s.f. den nuv. Nationalbankbygning, og flåden fik sit leje ved Holmens nø.ende, ved bugten Krabbeløkke, der var den tiloversblevne rest af det gl. løb ml. Bremerholmen og byens kyst. Disse bygninger og flådelejet ses på et billede af København fra ca. 1611.
Efter at Chr. IV havde udvidet byen nordpå, anlagt Skt. Anne skanse og Toldboden og dækket indsejlingen til havnen ved estakader og batterier, blev det muligt at udnytte den dybe bugt Hukken i Revshalegrunden tæt s.f. estakaderne, og da pladsen blev for ringe i Krabbeløkken, og skibenes dybgående voksede, besluttedes det 1680 at flytte flådelejet til Hukken, og her findes det endnu. Det er adskilt fra selve havneløbet ved en flydebro, »Hønsebroen«, der fortsættes af en række fortøjningspæle (med en afstand af ca. 25 m), ml. hvilke der er anbragt svære, sammenkædede bjælker, og fra yderhavnen ved en lang brobygning, der dels består af en fast dæmning, »Elefanten«, dels af en fast pælebro. Mod n. er pælebroen afbrudt, hvorved der tilvejebringes et løb, Nyløb, for flådens skibe. Passagen ml. Orlogsværftet og Toldboden gik opr. ad Toldbodbommen, en flydebro, der kunne svinges tværs over havneløbet; men efter udvidelsen af indsejlingen 1923 besørgedes overfærgningen v.hj.af en rofærge, der dog en del år efter blev erstattet af en lille motorfærge, kaldet »Hønen«. Siden 1956 udføres færgefarten ml. Toldboden og Elefanten af en større motorfærge. Mod s. når flådelejet til Christianshavn. Ø.f. lejet ligger 4 holme, der er indvundet ved en 1685 påbegyndt opfyldning af Revshalens lave grunde, der i sin tid dannede den naturlige beskyttelse for havnen. De 4 holme Nyholm, Frederiksholm, Dokø og Arsenalø, på hvilke flådens værksteder, magasiner m.v. er opf. i tiden efter 1859, da Gammelholm overgik til anden bebyggelse, er omgivet af sejlbare kanaler og indbyrdes forbundet ved bro el. dæmning. 1887 blev endv. inddraget en del af Quintus’ og Charlotte Amalies Bastion under Holmen til brug for søminevæsenet. Ml. Nyholm og Charlotte Amalies Bastion førte en klapbro, der blev fornyet 1900 og ca. 30 år sen. afløstes af en dæmning, der adskilles fra den off. Revshalevej ved »Kongeporten«.
Mastekranen på Nyholm.
Elektricitet til belysning og kraft leveres fra Orlogsværftets kraftværk. Mod s. står Holmen over Arsenaløen i forb. med Christianshavn ved en dæmning; mod ø. afsluttes Holmen dels af kanalerne, dels af plankeværker på Quintus’ og Charlotte Amalies bastioner. Uden om Holmen og inden for Christianshavns Vold fører Revshalevejen fra Prinsessegade til Revshaleøen. Det samlede areal af flådens leje og Holmen er ca. 96 ha, hvoraf vandarealet er ca. 47 ha. Dybden i Nyløb er ca. 7,8 m, i flådelejet indtil 7,5 m. Skibene ligger dels fortøjede ved pælebygværker, der er nedrammet i grunden, dels ved bolværker, hvis samlede længde er ca. 7,3 km. Langs Elefanten ligger endnu 1959 det gl. kaserneskib »Fyen«.
Den nordligste af holmene, Nyholm, 10,7 ha (således kaldet i modsætning til Bremerholm, Gammelholm), er den ældste, anl. 1685–92; navnet brugtes i lang tid for det hele anlæg, også efter at de andre holme var opstået (navnet »Orlogsværftet« afløste først »Holmen« 1856; efter 1924, da virksomheden blev delt ml. flådestation og orlogsværft, indførtes atter betegnelsen »Holmen« for det samlede areal). Det på Nyholm først byggede orlogsskib var »Dannebrog«, der løb af stabelen 1692 (bekendt fra slaget i Køge bugt 1710). På nordpynten ligger batteriet Christianus Sextus (»Sixtus«), der nu benyttes som salut- og flagbatteri. Ved Sixtus ligger søværnets kaserne med officersbygn. (opf. 1908–09) og arresthuset. På volden ved flagstangen er rejst en sandstensstøtte (som en afbrudt mast) til minde om kapt. J. C. Schrødersee, der faldt 2/4 1801. I nærheden lige før dæmningen Elefanten er den lille, stilfulde 1744 opf. hovedvagt med et tårn, der afsluttes af en kongekrone. Nær hovedvagten står den 1746 rejste, mægtige mastekran, der nu vedligeholdes som sømærke; på kranen er i nov. 1904 anbragt en korslignende mast, der benyttes til stormvarselsignaler. Bag kranen ligger den såkaldte planbygning (opf. 1748, omb. 1913). S.f. kranen findes dels de 3 beddinger, hvor mange af de gl. danske krigsskibe er bygget i det sidste par hundrede år, dels ophalingsbeddingen til reparationer; de 3 beddinger blev nedlagt 1927, medens ophalingsbeddingen holdes i reserve. Foruden oplagshuse, værksteder og kontorer, flere af stor alder, findes på Nyholm det nedlagte skibsbygningsværksted samt officersskolen i de tidl. takkelagehuse. I nyere tid er søværnets officersskole opf. 1939–40 midt på Nyholm (se s. 619), og søminevæsenets værksteder er 1957–58 udv. med en stor værkstedshal. S.f. Nyholm ligger Frederiksholm, 17,7 ha (ligesom de to næste først opstået i beg. af 1700t.), hvor der bl.a. findes værftets største smedje (opf. 1862) med de store damphamre, maskinværkstedet (opf. 1916), kedelsmedje, støberi, hovedmagasinet, beklædningsmagasin, takkelværksted, tømrer-, snedker- og bådebyggeværksted, fyr- og vagervæsenets magasiner samt modelkammeret med en interessant hist. samling af skibsmodeller fra ældre og nyere tid lige op til vore dages nyeste konstruktioner; den ældste model er fra 1670, men i øvrigt er meget få fra tiden før 1690.
En del af denne verdensberømte samling er 1958 blevet placeret i udstillingslokaler i Nikolaj kirke, idet modelsamlingens bygning i årene efter 2. verdenskrig er taget ind til skole for fjernkending.
Her findes også Orlogsværftets kontorer, flådens idrætsbane og gymnastikhus og flådestationens radiostation.
1954–55 byggedes her en skibsbygningshal for Orlogsværftet, der regnes for Skandinaviens største.
V.f. Frederiksholm ligger den 3. holm, Dokøen (eller Ankerøen), 5,5 ha, på hvilken bl.a. er den 1854–58 byggede, murede dok, der i slusen har en bredde s. 611 af 18 m og en dybde af ca. 6,5 m, og som kan optage skibe af indtil 86 m længde. Skibsværftet er nu i det væsentlige overflyttet til Dokøen, hvor der 1925 er opf. 2 beddinger med kranbaner, skibsbygningsværksted, træbearbejdningsværksted og værktøjsmagasin. Her findes endv. flådens vaskeri. På den sydligste holm, Arsenaløen, 11,5 ha, findes det store, 1742–46 opf. arsenal (to hovedbygn. med en på buer hvilende forbindelsesbygn.) med søartilleriets kontorer, artilleriværksted, proviantmagasin, fyrmagasin og kemisk laboratorium, opf. 1916. 1958–59 er endv. her opf. en ny værkstedsbygning til søartilleriet.
Parti af Søværnets Matskole (opf. 1954-55) på Margretheholm.
Ved indgangen til Holmen fra Prinsessegade ligger værftsbrovagten, der 1959 er udvidet til dobbelt bredde.
På flere af bastionerne på volden ud til søen findes krudttårne og krudtmagasiner; i Quintus havde søminevæsenet, der opr. oprettedes 1870 som en underafdeling af 1. ingeniørbataljon, sine magasiner og værksteder, men ved en stor eksplosionsulykke 1951 blev området ødelagt; i stedet er der 1955–58 på Quintus opf. en ny administrations- og skolebygning samt et kabelmagasin for søminevæsenet.
Ud for Quinti Lynette blev på et opfyldt areal 1916 anlagt flyvebådsstation med værksteder og hangarer. I de flg. år har dette område stedse afgivet plads for Holmens udvidelser, således 1938–39 for en kaserne i 3 etager, 1953 for Kampinformationsskolen, 1954–55 for Søværnets Matskole og 1958 for Havariskolen. Da anvendelsen af vandflyvemaskiner nu er ophørt, er luftmarinestationen nedlagt, og området har fået navnet »Margretheholm«.
Litt.: H. Degenkolv. Oplysn. om Orlogsværftet. 1894. Sa. Gammelholm i ældre Tid. 1895. G. Zachariae. Orlogsværftet, i Før og Nu, supplementsbind. H. Hansen. Søminevæsenets Historie 1878–1928, i Tidsskrift for Søvæsen. 1928. C. Elling og Viggo Sten Møller. Holmens Bygningshistorie. 1933.
Hærkommandobygningen, Østerbrogade 28. Ejendommen, en 2-etages murstensbygning med tegltag, er opf. 1917 af arkt. C. Brummer. Den er af indenrigsministeriet overdraget forsvaret fra 1/4 1947 og anvendes nu som kontorområde for hærkommandoen. Areal 1596 m2.
Søværnskommandobygningen, Gernersgade 20. Den nuværende søværnskommandobygning i Gernersgade (indgang fra Borgergade) var opr. opført som skole og blev anvendt hertil i nogle år; 1869 overgik den til forsvaret og blev anvendt som skole for søværnets officersaspiranter (kadetskole) indtil 1940, da søværnets nye officersskole på Holmen blev taget i brug.
Efter en gennemgribende istandsættelse i årene 1945–48 overgik bygningen 1948 til anvendelse som kontorområde for søværnskommandoen.
Kastellet (Citadellet Frederikshavn) ligger i den nordøstl. del af det gl. Kbh. i umiddelbar fortsættelse af den nu nedlagte Østervold ned mod havnen. Dets oprindelse går tilbage til Chr. IV.s tid, idet Skt. Anne skanse el. »værket ved Skt. Anne bro« blev påbegyndt 1626 på det nuv. Kastels plads som led i Chr. IV.s storstilede befæstningsplan for Kbh. Da dette værk imidlertid ikke fandtes tilstrækkeligt stærkt til forsvaret af dette betydningsfulde og udsatte afsnit, lod Fr. III 1660 den holl. ingeniør Henrich Rüse (sen. adlet baron af Rysensten) tilkalde for at lede opførelsen af et nyt fæstningsanlæg efter de mest moderne principper.
Fæstningsanlægget – det nuv. Kastel –, der dækkede ca. 55 ha, blev i hovedsagen gennemført i årene 1662–65. Det bestod af en ca. 20 m høj hovedvold (jordvold) med 5 med kurtiner forbundne bastioner og en grav, der mod landsiden var suppleret med endnu en grav med en mellemliggende ravelin – »Smedelinien« – med forværker. Ydergraven var forbundet med graven foran Østervold. Mod søsiden var graven skilt fra havet ved en lav jordvold, kaldt Langelinie, der tillige tjente til bølgebryder og var forsynet med et forværk – Pinneberg reduit. Hovedvolden var opr. uden træer og buske, men græsklædt og med s. 613 en klippet 3 m høj og bred tjørnehæk (datidens hindringsmiddel) langs voldens nederste kant mod graven.
Sjællandsporten i Kastellet set fra syd – med et stykke af kastelsvolden og et kig ind i Kastellets hovedgade.
Samtidig med udførelsen af fæstningsanlægget opførtes – delvis af materialer fra den ufuldførte Skt. Anne Rotunda – portene gennem volden – Norgesporten mod n. og Sjællandsporten mod s. (sidstn. opr. betegnet Kongeporten, da den bærer en af Fr. Dieussart udført buste af Fr. III), ved hver port et forværk ud mod graven og to vagtpavilloner ind mod Kastellet, 6 stokke i 2 etager og en tagetage (Fortun-, General-, Svane-, Stjerne-, Artilleri- og Elefantstok), alle beregnet s. 614 til indkvartering af Kastellets garnison. I Generalstok blev der indrettet en bol. til kommandanten i Kastellet. N.f. og i forlængelse af den afkortede Artilleristok opførtes Kastellets første kirke. Endvidere 2 magasiner – Nordre Magasin som forplejnings- og munderingsmagasin og Søndre Magasin som våbenarsenal.
I overensstemmelse med barokkens principper blev stokkene og magasinerne placeret strengt symmetrisk efter en midterakse, vinkelret på forbindelseslinien – hovedgaden – mellem portene.
Endelig blev der anlagt et krudthus i Dronningens Bastion.
Rüse havde for enden af midteraksen planlagt opførelsen af et slot, men planen blev opgivet, og på dele af de allr. støbte fundamenter blev der 1703–04 bygget en kirke. Den ældre kirke blev nedlagt, ombygget og forbundet med Artilleristok og anvendt til boliger for kirkens personel.
1725 blev kirken udvidet med en bagvedliggende arrestbygn. med fængselsgang langs kirkevæggen, således at fangerne uset gennem huller i væggen kunne høre gudstjenesten. I denne arrestbygn. har bl.a. Struensee, Brandt og Norcross siddet »smedet i jern«.
Samtidig blev der i den anden ende af midterpladsen – nu kaldt Kirkepladsen – opf. en generalsbolig – Kommandantgården (bygget af E. D. Haüsser) –, beregnet for kommandanten i Kastellet og sen. overgået til tjenestebol. for hærchefen.
I 1728 opførtes på Kongens Bastion Kastellets første mølle – en stubmølle – og da denne blæste omkuld 1846, opførtes 1847 en ny mølle – en holl. vindmølle – der stadig står på bastionen som den eneste tilbageblevne af den række møller, der i sin tid stod på Kbh.s volde.
Efterhånden som Kbh. voksede og bredte sig uden for voldene, tabte Kastellet sin betydning som fæstning og gik over til anden anvendelse, hvilket gav sig udslag i opførelse af en række nye bygninger uden hensyntagen til de gl. længers stil og placering og således udslettende anlæggets oprindelige renhed. Der skal nævnes Materialgården (1842), Gl. Eksercerhus (1871–72), Nyt Eksercerhus (1881–82), ny kaserne og depotbygning (1885) og to staldbygninger.
1875 opførtes Hovedvagten med tilsluttende arrestbygning. Københavns hovedvagt flyttede hertil og har siden været her.
Ved anlæg af Frihavnen blev der ført en forbindelsesvej til Toldboden, skærende Kastellet over i to dele med sløjfning af dele af vold og grav og med de to bastioner ud mod søsiden skilt fra det øvr. Kastel. Samtidig blev ved anlæg af Østbanegården (Østerport) store dele af forterrænet skåret bort, og yderligere dele blev skåret bort ved anlæg af Grønningen.
Kun »Smedelinien«, der ofte er nævnt i litteraturen, er stadig nogenlunde uberørt.
Kastellet har gennem årene haft skiftende garnisoner, og de fleste af vore nuv. fodfolksregimenter har for en kortere eller længere tid været indkvarteret her, ligesom Kastellet, så længe det var fæstning, havde en artilleristyrke indkvarteret. Nu rummer Kastellet hovedsagelig militære kontorer og boliger og en længe tiltrængt hovedistandsættelse af de gamle bygninger er påbegyndt 1954.
Litt.: Victor Krohn. Kastellets Volde og Udenværker. 1917. Sa. Kastellet Frederikshavn. 1925. Sa. Kastellet Frederikshavn som Fængsel, HistMKbh. II. 1909–10. 219–64.
Hovedgaden i Kastellet flankeret af de gamle stokke. I baggrunden skimtes Norgesporten.
Søkvæsthuset, Overgaden oven Vandet, var opr. hospital for de i krigen kvæstede; det består af 5 bygn.: 1) det tidl., 1755 opf. Opfostringshus, se s. 483, 1777 indrettet til Søkvæsthus; det ligger ud mod Overgaden og er i kælder og 2 stokv. med fronton og mansardtag; det benyttedes i mange år til kaserne for de værnepligtige, men afgiver nu plads for fyr- og lodsdirektoratets administration, marinens bibliotek, Søofficersforeningen m.m. 2) Det tidl. fattighus; huset, som sen. indrettedes til kontor og boliger, brændte 1838, men genopbyggedes straks efter til boliger og var bl.a. i en årrække beboet af J. L. og Johanne Luise Heiberg; det består af kælder og 3 stokv. og benyttes til kontor og bol. for NATO’s øverstkommanderende for Nordregionen samt Holmens provst og nogle af søværnets officerer. Ved et 1789 opf. vaskehus forbindes denne bygn. med 3) bygningen i Bådsmandsstræde, opf. 1780 til sygehus, i kælder, 2 stokv. og mansard. Det anvendes nu som magasin for Rigsarkivet. 4) En bygn., 1 stokv. (vistnok opr. hørende til Opfostringshuset), er nu portnerbolig. 5) Gartnerbolig, kælder og 1 stokv., opf. 1842, er nu udlejet. Jfr. s. 742, billede s. 745.
Litt.: A. J. C. Keyper. Oversigt over Søkvæsthusets Historie. 1892.
Fæstningens Materialgård ved Frederiksholms Kanal.
Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, består af 4 bygninger, placeret om et mindre haveanlæg. Bygn. mod Frederiksholms Kanal er opf. ca. 1740, bygn. mod Bryghusgade er opf. ca. 1760, og bygn. mod Vester Voldgade er opf. ca. 1748. Areal 4040 m2. Se iøvrigt s. 743–44.
Etablissementet, der er fredet i klasse A, anvendes af forsvarets bygningstjeneste.
Nyboder, ml. Fredericiagade, St. Kongensgade, Øster Voldgade og Rigensgade, boliger for søværnets faste mandskab (»Holmens faste stok«). Kvarteret danner et kompleks af små, dog nu næsten alle to stokv. høje huse, og er grl. af Chr. IV, idet »Skipperboderne«, som lå ml. den nuv. Holmens Kanal og Nikolaj kirke omkr. Admiralgården, var utilstrækkelige (navne som Hummergade og Laksegade minder endnu om slægtskabet med Holmen). Boligerne, der opr. kaldtes s. 617 »Kongens de ny Boder«, »Bådsmandsboderne« eller »Skt. Anne By«, sen. også »Matrosboderne«, opførtes 1631–41 på et areal af ca. 10 ha ml. Klerkegade (da Lavendelstræde), nuv. Rigensgade, Suensonsgade (da Elefantgade) og St. Kongensgade og havde ca. 600 lejligheder i 20 dobbeltlænger. Gadenavnene, hvoraf flere er bevarede, blev dannet af navne på dyr og planter. Sen. udvidedes komplekset, dels under Fr. V med nogle længer ø.f. Borgergade og n.f. Suensonsgade, dels og især 1785–95 med trekanten n.f. Elsdyrsgade. Chr. IV.s huse var i 1, de andre næsten alle i 2 stokv. Kvarteret, der efter den sidste udvidelse var ca. 13,8 ha, er ved bortsalg 1853–78 blevet indskrænket til mindre end det halve, og der er foruden mange privathuse opf. flere større bygn., som Skt. Pauls kirke og den gl. frimurerloge. Også Gernersgades kaserne findes her og huser nu søværnskommandoen. 1886–93 ombyggedes de dårligste, deribl. alle Chr. IV.s huse (m. undt. af en længe i nuv. Skt. Pauls Gade), til to stokv. høje arbejderboliger, ligesom der er gjort en del for at forbedre de ældre. Endelig er der 1903 opf. en bygn. i kælder, 3 stokv. og mansard ved Skt. Pauls Kirkeplads på den gl., nu nedrevne, materialgårds plads. Den gl. vagtbygn. er rest. og indrettet til bol. for en opsynsmand ved bygn., der indeholder embedsboliger og lokaler for lægekonsultation og kassation. Nyboder har sin egen administration og sin egen kommandant. Nogle nyboderhuse ml. Fredericiagade og Olfert Fischers Gade er lejeboliger for befalingsmænd af hæren.
Parti fra Nyboder (ved Kronprinsessegade).
I nyere tid har der nogle gange været ønsker fremme om at udnytte byggegrundene til forretnings- og beboelsesbyggeri, men med fredningsmyndighedernes bistand er det lykkedes at bevare det gl. Nyboder, og i årene 1957–60 er investeret store summer i en gennemgribende fornyelse af tage, vinduer osv. med s. 618 endnu en lang levetid for øje. (H. D. Lind. N. og dets Beboere. 1882; ArkivMus. II. 177; Arch. 1901. 181). I Nyboder findes to monumenter: Chr. IV, bronzestatue af V. Bissen, på høj granitsokkel, afsl. 29/7 1900, og et mindesmærke for sejrherren ved Helgoland, E. Suenson, bestående af en buste på en høj, med skibssnabler prydet granitsokkel, ved hvis fod en løve af bronze, af Th. Stein, afsl. 9/5 1889.
Litt.: Mogens Lebech. Nyboder. København før og nu. 1947. III. 183–98.
Rigensgade kaserne, Rigensgade 7–9. 1662 fik Kastellets bygmester Henrik Rüse tilskødet det område, hvor nu Rigensgades kaserne ligger, og han opførte her en flerlænget gård: Østergård; en del af den ene længe er bevaret som den nuv. kasernes tværfløj. 1669 blev ejendommen på låne- eller lejevilkår overtaget af Fr. III, som her lod indrette laboratorier for den ital. guldmager Borri. I mere end 150 år kaldtes ejendommen: Guldhuset. Borris virksomhed ophørte 1671.
I de flg. år anvendtes bygningerne en kort tid til ammunitionsfremstilling (Nürnbergere Feuerwerkere), dernæst fra 1675 som lazaret og efter en udbygning 1677 som kvæsthus; samtidig afstod Rüse ejendommen til Kvæsthusbestyrelsen.
Efter at kronen 1683 havde tilbagekøbt ejendommen, indrettedes den 1685 som »Ulden Manufactur« og anvendtes i de næste 130 år som klædefabrik. 1776 udvidedes ejendommen med Rigensgade 9, der indrettedes som tørrehus for uldmanufakturet, og 1800 opførtes bygn., Rigensgade 11 til brug for Det militære Vare-magasin (Munderingsdepotet).
1818–1928 indrettedes garnisonshospital i bygningerne Rigensgade 7–9, se s. 495–96. En række om- og tilbygninger foretoges i løbet af 1800t. Efter 1928 rykkede arbejds- og sundhedstropperne samt sygepasserskolen m.fl. ind i ejendommen. I løbet af 1930erne afgav man en del arealer til Danmarks tekniske Højskole, og de derpå værende hist. bygn. blev nedrevet (Fruentimmerlazarettet og Lighuset 1932, Kirurgbygningen og Officerslazarettet 1933 og en del af tværfløjen 1939). Efter 9/4 1940 fik bl.a. Sjællandske Division kontorlokaler i bygn., der 29/8 1943 blev angrebet og besat af de ty. tropper. Efter at værnemagten var rykket ud, indrettedes officersboliger i ejendommen.
1945–55 gennemførtes ret omfattende istandsættelser, og der er nu i de gl. hist. bygninger indrettet godt 30 boliger samt kontor- og depotområder for hær- og hjemmeværnsmyndigheder m.fl. Rigensgade 11 er indtil 1965 udlånt til brug for ingeniørakademiet. Bygningerne er fredet i klasse A.
Litt.: L. Sabroe. Rigensgades kaserne og dens nærmeste omgivelser. 1959.
Forsvarets gymnastikskole, Ryvangs Allé 3. Byggegrunden, der er på ca. 4 ha, er udskilt fra øvelsespladsen Vognmandsmarken. Bygningerne er opf. 1939 og består af en skolebygn. (1525 m2) m. undervisningslokaler samt kontorer og en bygn. m. 2 boliger. Ved skolen er udlagt en idrætsplads. Opførelsen er forestået af hærens bygningstjeneste, 1. bygningsdistrikt.
Skydeskolen for Håndvåben, ved Christianshavns Voldgade i Panthers Bastion, er opf. 1876–77. Etablissementet består af en kontorbygn. med boliger i 2 stokv. og 1 kasernebygn. i 3 stokv. Areal ca. 1,2 ha.
Palle B. Jagd direktør, oberstløjtnant
En del af Rigensgades kaserne med porten Rigensgade 9. I trekantgavlen derover Christian VII’s monogram. Længst til højre det tidl. munderingsdepot.
Søofficersskolen på Holmen opf. 1940 af arkt. Jens Klok. Skolen er opdelt i 3 afd.: en skolefløj, en beboelsesfløj og en sportsfløj. Skolefløjen i 3 etager indeholder i midten en aula, der bruges som parole- og solennitetssal; mod ø. og v. ligger klasseværelser, hvortil der er adgang fra balkoner, der løber langs aulaens vægge; ved siden af aulaen, der får sit lys gennem store vinduer og glasdøre i sydmuren, findes en opholdsstue for kadetterne. I beboelsesfløjen, ligeledes på 3 etager, findes på 1. sal spisestuer, køkken og lukafer for proviantkvartermestre, messegaster m.fl.; de øvrige 2 etager er indrettede til kadetlukafer, der alle vender mod s. Sportsfløjen indeholder gymnastiksal, redskabsrum m.m. – I tilknytning til denne fløj var projekteret et svømmebasin, som dog ikke kom til udførelse. Skolen er opf. som jernbetonskeletbygning, facaderne er opmuret i gule sten, og tagene er flade. For første gang i skolens næsten 300-årige historie undervises og lever kadetterne i en bygning, der helt er opført til dette formål. Om officersuddannelsen se s. 240.
Litt.: Arch. Månedshefte. 1941. 154.
Marianne Brøns museumsassistent
Hærens officersskole findes på Frederiksberg slot, se s. 241 og 701–05.
Flyvestation Værløse. Den tidligere Værløselejr, der blev anlagt med overvejende 1-etages murstensbygninger som en træningslejr for hæren i årene op til 1. verdenskrig, udvidedes og overgik i mellemkrigsårene til anvendelse som flyveplads m.v. for hærens flyvetropper. 1953 blev der gennemført en yderligere arealerhvervelse til flyvestationen, hvis samlede areal nu udgør 530 ha. I årene 1952–59 er her udført betydelige bygge- og anlægsarbejder, herunder nyanlæg af start- og rullebaner af beton.
Lejrens gamle bygninger er moderniseret, der er opført varmecentral og et større antal skole-, kontor- og værkstedsbygninger.
I forbindelse med flyvestationen er 1954–56 opført et kaserneetablissement, Jonstruplejren, bestående af et stort antal 1-etages bygninger af præfabrikerede betonelementer.
1956 blev Jonstrup statsseminariums bygninger overtaget af forsvaret og indrettet til brug for flyvevåbnets officersskole. Udbygningen af flyvestation Værløse er forestået af forsvarets bygningstjenestes nordsjællandske bygningsdistrikt.
Livgardens kaserne, hjørnet af Gothersgade og Øster Voldgade, er if. kgl. resol. af 11/12 1784 opf. 1785–86 på det nedlagte laurierhus’ plads (se s. 790), hvis mure benyttedes ved opførelsen; samtidig anlagdes eksercerpladsen. Kasernen, ud til Voldgaden, består af 3 pavilloner, den midterste 3, de andre 4 stokv., med to mellemliggende fløje i 3 stokv., i alt 132 m lange; ud til eksercerpladsen er der en række lisener, prydede med løvværk og mytologiske figurer, på den mellemste pavillon en altan. Bygn. er restaureret 1845–46. Hele arealet er ca. 2,7 ha. Se iøvrigt s. 743.
Bådsmandsstrædes kaserne, Bådsmandsstræde 43, er i hovedsagen opf. ca. 1836. Hovedbygn., hvoraf kun ca. 2/3 blev opført, blev ombygget i årene 1863–66. Areal ca. 5,8 ha.
Etablissementet benyttes af forsk. militære myndigheder og institutioner, efter at dele af den opr. kaserne med ca. 2 ha er inddraget i ammunitionsarsenalet.
Artillerivejs kaserne, Amager Fælledvej, ved Faste Batteri, er opf. 1889–91. Den indeholder mod vejen 2 bygn. i 3 etager, som benyttes til kontorer og boliger.
Placeret om den åbne kaserneplads findes et antal indkvarterings-, magasin- og værkstedsbygninger, alt i røde mursten. Areal 3,1 ha.
Etablissementet benyttes af artilleriskydeskolen.
Svanemøllens kaserne (indtil 1956 Ingeniørkasernen), ved Strandvejen, med øvelsespladsen Vognmandsmarken. Kasernen er if. lov af 15/2 1895 opf. 1895–96 efter tegn. af arkt. C. Leuning Borch. Udv. 1951 med et depot- og garageområde. Areal ca. 36 ha.
Litt.: Axel G. V. Petersen. Ingeniørkasernen i Vognmandsmarken, Militærlægen. 1894. 218–40. Sa. 1897. 249–58.
Østerbrogades kaserne (tidl. Gardehusarkasernen). Kasernen er if. lov af 15/3 1895 opf. 1896–1898 efter tegn. af arkt. Eugen Jørgensen. Areal ca. 4,7 ha. Kasernen er hovedistandsat og udbygget til brug for en række militære myndigheder 1952–58.
Litt.: G. L. Bjerring. Det nye Kaserneetablissement for Gardehusarregimentet paa Østerfælled, Militærlægen. 1897. 143–68. Arch. 1897–98. 792–94. 795–96.
Gamle bygninger (arkt. L. Thura) på Jægersborg kaserne.
Jægersborg kaserne, hvis ældste bygninger er opf. 1734–1749 og fredet i klasse A, blev udvidet 1911 ved opførelse af et antal 1-etages murede barakbygninger. Siden da er der ikke foretaget større bygningsarbejder på kasernen, men 1951 erhvervedes ejendommen »Bagatelle«, Jægersborg Allé 147, som blev henlagt under Jægersborg kaserne.
Ejendomsretten til kaserneområdet som helhed overgik til forsvarsministeriet 1954.
Litt.: Th. Thaulow. Livgarden 1908–33. 1933.
Avedørelejren blev opf. som en træningslejr for hæren i årene op til 1. verdenskrig, den er blevet gennemgribende moderniseret og udvidet i årene 1953–57; udbygningen omfatter bl.a. et garage- og depotområde, gymnastiksal og idrætsanlæg. Udbygningen er udført af forsvarets bygningstjeneste.
Farum kaserne. Ved ekspropriationer i foråret 1954 erhvervede forsvaret til brug som øvelses- og kaserneområde for bl.a. en del af ingeniørtroppernes sjællandske enheder et areal ved Farum Lillevang på 228 ha, hvoraf 60 ha teglværksafgravede arealer, ca. 25 ha sø, mose og lavtliggende enge, resten mager landbrugsjord med al-dannelser.
Kasernens opførelse blev påbegyndt i marts 1954 og var afsluttet i marts 1956. Kasernen, der er en af landets største, indeholder foruden de egentlige kaserne- og depotbygninger, der er udført i 1-etages betonelementbyggeri, bl.a. 11 tjenesteboliger. Opførelsen af kasernen er forestået af forsvarets bygningstjeneste.
Ryvangen. Tidl. øvelsesplads for ingeniørregimentet. Den nordl. del blev under besættelsen 1940–1945 anvendt af de ty. tropper som henrettelses- og begravelsesplads for da. modstandsfolk. På begravelsespladsen er Mindelunden anlagt og arealet, ca. 2 ha, overdraget kirkeministeriet. Henrettelsespladsen er bevaret. Areal ca. 25,9 ha. Se s. 176.
Kalvebod Skydeterræn er et inddæmmet areal på 2500 ha, beliggende på vestsiden af Amager. Arealet blev inddæmmet i henhold til lov nr. 134 af 23/3 1939. Arbejdet på den 13 km lange dæmning blev påbegyndt i august 1939, og dæmningen var i alt væsentligt fuldført i efteråret 1944.
Arealet ligger under havets overflade, og tørholdelse af arealet foretages gennem ca. 100 km pumpekanaler og afvandingsgrøfter, som leder vandet til 2 hoved- og 3 sekundære pumpestationer, som var fuldført i foråret 1945.
På arealet er etableret bl.a. 17 håndvåbenskydebaner, artilleriskydebaner og øvrige anlæg for militær skydning. Arealet, der er indhegnet med 11 km hegn og har ca. 20 km veje, blev taget i brug som skydeterræn af forsvaret i januar 1957.
Inddæmningsarbejdet er udført af vandbygningsvæsenet, indretningen af skydebaner m.v. af forsvarets bygningstjeneste.
Palle B. Jagd direktør, oberstløjtnant
Chr. IV.s Tøjhus på Slotsholmens sydøstl. del, Tøjhusgade 3, var kongens første store byggeforetagende. I 1590erne lod han opfylde et terræn ø.f. Kbh.s slot som den sydl. grænse for et arsenal, der skulle omslutte et havnebassin, og på dette sted lod kongen i årene 1598–1604 Tøjhuset opføre. Planen skyldes måske kongen personlig med mester Bernt Pejtersen som medhjælper. Bygn. (»Lange Tøjhus«), der er 163 m lang og 24,3 m bred, er opf. af røde mursten i to stokv. med 3,45 m tykke mure. Det nederste stokv. optages af en hal (kanonhallen), overdækket af to rækker krydshvælv (17 i alt), der hviler på godt 3 m høje, firkantede piller af sandstenskvadre i toscansk orden. 2. stokv. (rustkammersalen) udgøres af ét rum, der opr. havde bjælkeloft, men nu har gipset loft. Øverste stokv. og tagetagen med 3 loftsetager ødelagdes 12/2 1647 ved brand, men genopførtes i sin gl. skikkelse, dog m. undt. af et par mærkelige, over hjørnerne skråt anbragte prydkviste med en lille trekantet altan udenfor (se Johs. v. Wijk’s prospekt af Kbh. 1611). Taget var opr. tækket med bly og tagryggen affladet til spadseregang. Nebelong foretog 1862 en misforstået rest., hvis spor fjernedes 1921 af slotsarkt. Thorvald Jørgensen. Spiret på trappetårnet i det nordvestl. hjørne afviger noget fra det opr., der brændte 1647; genopførelsen fandt først sted 1680. Bygn. huser nu Tøjhusmuseet (se ndf.).
Parallelt med Tøjhuset og begrænsende Arsenalets nordøstl. side opførtes 1603 Proviantgården, hvorfra orlogsskibene blev forsynet med proviant. Bygn. benyttes nu bl.a. af forsvaret, Geodætisk Institut og Rigsarkivet.
Som bygmester fungerede Bernt Pejtersen. Bygn., der er opf. af røde mursten, er af sa. længde som Tøjhuset, men smallere, to stokv. høj og med kælder. s. 623 Såvel denne som 1. stokv. er hvælvet. Proviantgården er to gange hærget af brand, først 1626, dernæst 1719. Ved branden 1719 ødelagdes tillige den ene af kompleksets mod ø. liggende bygn., den såkaldte »Galejbygning« for flådens mindre skibe; den indrettedes sen. til bageri, fungerede derefter som seletøjsmagasin og til slut som værkstedsbygn. for geværfabrikken. Kælderhvælvingerne er endnu bev. under Det kgl. Bibliotek, hvor de tjener til avisarkiv.
Parti af Proviantgården (t.h.) med trappetårn. Til venstre den gamle Gehejmearkivbygning (II 320 f.) med »Generalstabsporten«.
Den anden af de østl. bygn. var »Svovlhuset«, hvor man fremstillede fyrværkeri. Det forsvandt ved branden 1647, der netop opstod her. Arsenalets fjerde side mod v. påbegyndtes 1614, men fuldførtes aldrig. 1665–73 opførtes her af Albertus Mathiesen en bygn. for feltartilleriet, hvis første stokv. indrettedes til Kgl. Bibliotek, s. 624 medens Kunstkammeret fik plads i det andet (se s. 306 og 324). Mellemrummene ml. denne bygn. og de lange fløje til hver side udfyldtes henh. 1719 med Geheimearkivet ved Proviantgården og 1785 med den såkaldte »Zuberske Tilbygning« mod Tøjhuset. Kort efter 1700 opførtes bag den vestl. havnemur to mindre bygn., hvor arsenalretten og artilleriets administration havde til huse. Nu benyttes de af justitsministeriet og Statistisk departement. 1867–68 fyldtes havnebassinet op, og på grunden opførtes en geværfabrik, der i årene 1888–1906 lidt efter lidt flyttedes til Islands Brygge. Pladsen ø.f. Tøjhuset, hvor der nu er opf. provisoriske barakker til brug for forsk. under staten hørende kontorer, bærer endnu betegnelsen »Søbatteriet«, fordi Chr. IV herfra prøveskød sine kanoner (jf. v. Wijk’s stik). På terrænet sø.f. Tøjhuset lå »Blikhuset« vinkelret mod dettes sydvestre hjørne tillige med lign. værksteds- og magasinbygninger. Blikhuset blev nedrevet 1862–63, og på dets plads opførte Nebelong 1862 en kontorbygn., hvor artillerigeneralens og Tøjhusmuseets kontorer findes.
Litt.: O. Blom. Kbh.s Tøjhus, HistTidsskr. 6. rk. 1. Emil Madsen. Det Kgl. Geschirrkammer, Hist.M. Kbh. V. Otto Smith. Chr. IV.s Tøjhus, »Før og Nu«, suppl. s. 337 + sa. nye udg. s. 195.
Syd herfor ligger Chr. IV.s Bryghus, bygget på opfyldninger, hvorved en lille ø i Kalvebod strand blev landfast med Slotsholmen. Her opførtes i årene 1607–09 en hjørnebastion som led i Slotsholmens befæstning, men allr. 1616–18 ombyggedes den til bryghus. Ved denne lejlighed forhøjedes murene, og det vældige tag opsattes. 1632 blev det genopbygget efter brand med valmtag af blå glasserede tegl, jf. maleri fra 1750. 1767 brændte det atter og ophørte derefter med at fungere som bryghus. Efter genopførelsen indrettedes et depot for marinen og 1800 for hæren. Bryghuset anvendes nu som magasin af Tøjhusmuseet, se s. 339.
Litt.: Æld. nord. Arch. 5 s., 4. rk., bl. 1–4, 1913 og HistMKbh. III. rk., 2. bd. 11 ff.
Inge Mejer Antonsen mag. art.
Forsvarets materielintendantur, Lyngbyvej 100. Byggegrunden, der er på ca. 2 ha, er udskilt fra øvelsespladsen Vognmandsmarken. Bygningerne er opf. 1939–1941 og består af en administrationsbygn., en værkstedsbygn. og to magasinbygn., alle i 3 etager. Opførelsen er forestået af hærens bygningstjeneste, 1. bygningsdistrikt. Udflytningen fra det gl. munderingsdepot, Rigensgade 11 fandt sted 1/5 1941. Se s. 618.
Christianshavns Fælled, Kløvermarksvej 40, var opr. flyveplads for hærens flyvetropper. Areal ca. 39,6 ha. Etablissementet anvendes nu som magasiner for forsk. militære enheder og som sportspladser m.v.
Københavns Militærhospital, Tagensvej 18, se s. 494–97.
Palle B. Jagd direktør, oberstløjtnant
Dansk Arbejdsgiverforenings ejendom i Vester Voldgade.