Gravlev sogn

(Buderup-G. kom.) omgives af Hellum hrd. (Skørping so.), Hindsted hrd. (Rold so.) samt Årestrup, Suldrup og Buderup so. Lindenborg å danner på et stykke grænsen til Hellum og Hindsted hrdr. Opr. udgravet af smeltevand under isen (en tunneldal) blev det brede åbassin, kaldet Gravlevdalen, ved istidens slutning til en bred, isdæmmet flod, der efterhånden tømtes, men efterlod terrassemærker højt oppe på dalsiden. Med stenalderen trængte havet langt ind i ådalen, helt til Gravlev bro eller Skillingbro, og så langt finder man marine skaller under tørven. De lyngklædte skrænter mod Oplev er af usædvanlig virkning, og fra s. 1056 skrænttoppene er der en enestående udsigt over Gravlevdalen til Rebild bakker på den anden side. Højeste punkt (87 m) ligger ikke mindre end 78 m over dalbunden. Dalen er for en stor del nedskåret i kalkundergrunden, hvorved det har været muligt at skabe Danmarks mest højloftede, underjordiske kalkgruber (Tinbæk kalkgrube og museum). På højderne bag skrænterne ligger et jævnt bakket landskab af noget sandmuldet beskaffenhed, hvor dog oprindelige lyngarealer er beplantede eller dyrkede. V.f. Gravlevdalen findes kun lidt skov (Oplev krat) og nogle små plantager, men den del, der ligger ø.f. åen, er næsten helt skovdækket (en del af Rold skov). Her når Kollen 102 m. Gennem so. går hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 2002 ha. Befolkning 1/10 1955: 572 indb. fordelt på 144 husstande (1801: 294, 1850: 390, 1901: 454, 1930: 564).

I sognet byerne: Gravlev (1268 Grawelhøu, Graflef; u. 1794, omskiftet 1803) m. kirke, skole (opf. 1955, m. forsamlingssal i loftsetagen), sognebibl. (i skolen, opret. 1914, 1700 bd.), planteskole, dambrug og telf.central; Oplev (1547 Opløff). – Saml. af gde og hse: Flø (1497 Fløø; u. 1791); Borupgde (1268 Barthæthorp, Bahrthorp, Barthorp); Trøjborg; Oplev Tved (1664 Opløuff Lund, 1844 Oplev Tved); Skillingbro (*1490 Skiuffling b(ro mølle), *1513 Skiølingsbro mølle); Gravlev Hede; Hedehse; Tinbæk (1610 Tingbeck mølle) m. kalkværk (ude af drift) og museum (se ndf.). Ved den nu nedlagte Egebæk ml. dambruget af sa. navn.

G. so., der sa. m. Buderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Buderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 386. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod s. Skib og kor er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korgavlen og s.murene er omsatte. To romanske vinduer er bev. i n.siden, det ene, i koret, m. profileret overligger. Ved en hovedistandsættelse 1919–20 (arkt. H. Paludan) blev n.døren markeret ved indsættelse af et tympanon, som henlå uden for kirkegården. Årst. 1919 på ø.gavlen er et minde om restaureringen. Den bev. korbue har profilerede kragbånd. Skibet har bjælkeloft, i koret er der i gotisk tid indbygget en krydshvælving. Tårnet, med pyramidetag, er en senmiddelald. tilføjelse, forneden af granitkvadre, foroven af munkesten; det er rest. 1873 (årst. på s.siden). En høj spidsbue forbinder det hvælvede tårnrum m. skibet. Våbenhuset er af sa. materiale og fra sa. tid som tårnet; den kamtakkede blændingsgavl er ommuret. Kirken står delvis m. blank mur, kor og skib er tækket m. bly, tårn og våbenhus m. tegl. – Muret alterbord af granitkvadre. Altertavlen er 1774 bekostet af Ide Cathrine Lassen til Buderupholm; i midtfeltet et naivt nadverbillede, i topfelterne malerier af Kristus på korset og m. sejrsfanen. Et tidl. alterbillede, Kristus i Gethsemane, er ophængt på skibets s.væg, og på n.væggen sidder en altertavle fra 1908 m. maleri (Kristus på korset) af Aa. Lønborg-Jensen. Alterkalk fra 1730, skænket af Thøger Benzon til Sohngårdsholm og Buderupholm. Alterstager af sengotisk form. Romansk granitdøbefont og messingdåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestolen, m. små evangelistmalerier, er skænket af sgpr. Claus Christensen Worde og hustru 1663 og skyldes Ålborgsnedkeren Thomas Nielsen. Nye stolestader og lysekroner. I tårnrummet et harmonium. Klokken er omstøbt og bekostet af fru Bjørn til Buderupholm, f. Cathr. Lassen, 1805. En defekt indskrifttavle beretter om en istandsættelse 1774 (alter, våbenhus og spir). – I koret en stor gravsten over birkedommer Søren Calmer, † 1790, og hustru Kirstine Meyer. Desuden findes brudstykker af en gravsten over sgpr. Chr. Christensen Treberg, † 1582. På den stejle kirkegård er begr. billedhuggeren Anders Jensen Bundgaard, † 1937, og hustru Elisabeth Kabell. – Et ligkapel er opf. o. 1930 (arkt. H. Paludan).

På klokkebakken ved kirken lå en hellig kilde (Schmidt. DH. 135).

Ove Ovesen Kaas (Mur-K.) havde 1416 Gravlevgård i forlening af Viborgbispen. Sønnen Lange Jens Ovesen (Kaas) skrives 1424–30 af G., og dennes søn Thomas Jensen (Kaas) skrev sig 1461 og 1464 til G.

I so. nævnes en gd. Biskopgården (1516–18 Biscop garden), som lå under Viborg bispestol.

Skove: På en skrænt ø. f. Oplev en lille skov, Oplev krat. Endv. ligger en del af Rold skov, der hører under Lindenborg gods, i so. (jf. omtalen under Rold so.).

Fredede oldtidsminder: 25 høje, hvoribl. den anselige Ålborghøj, en større høj v.f. Gravlev og en anden ved Oplev. – Sløjfet el. ødelagt: 3 store hellekister, der har givet fund af flintdolke, lerkar m.m.; en af dem er flyttet ind i Nationalmuseets have. Dernæst 56 høje, hvoraf de to har været langhøje og har ligget sa. m. en halv snes andre høje nv.f. Oplev.

Ved afgravning af »Jordbakken« ved Gravlev 1904 fandtes en lerpotte m. til dels overbrudte sølvsager (2 armringe, hængesmykke, torshammer m.m.) og barrer samt 263 brudstykker af arabiske mønter, kufiske dirhemer fra 900t.

Litt.: Roar Skovmand i Aarb. 1942. 54–58.

I Tinbæk kalkminer findes et museum m. en række afstøbninger af billedhugger Anders Bundgaards († 1937) arbejder (minen og afstøbninger rest. 1961).

Foran G. kirke en sten m. indskr.: Her paa Kierkens Fortoug laa Degnens Hus til 1741 – og Skolen 1741–1831. Stenen bar Huset.