Hornslet sogn

(H.kom.) omgives af Mørke so., Kalø vig (Løgten bugt), Skødstrup, Hjortshøj og Todbjerg so. samt Sønderhald hrd. (Søby, Krogsbæk og Hvilsager so.). Den sydvestl. del er et smukt bakkeland m. udprægede parallelbakker (Flinthøj 77 m, Bihøj 75 m, Assenbakke 67 m), der skyldes isfremstødet gennem Kalø vig. Smeltevandet herfra er strømmet n.på og har dannet den plane hedeslette ø.f. Hornslet og Rosenholm (Hornslet mose, Mørke kær), der sen. er blevet til mose. Mod sv. ligger et mere storformet bakkeland m. so.s højeste punkt (Tyvhøj 94 m), men i øvrigt har terrænet ret jævne former, og jorderne er mange steder ganske gode. Der er en hel del skov som Sophie-Amaliegård skov, dele af Rosenholm skov, Hestehave og Rodskov. I so. ligger det bymæssige Hornslet. Der bades ved Løgten bugt. Gennem so. går jernbanen Århus-Ryomgård-Grenå (Hornslet stat.) og hovedvej A 15.

Areal i alt 1961: 3183 ha. Befolkning 26/9 1960: 2758 indb. fordelt på 840 husstande (1801: 780, 1850: 1012, 1901: 1699, 1930: 2281, 1955: 2639). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 940 levede af landbrug m.v., 777 af håndværk og industri, 237 af handel og omsætning i øvrigt, 132 af transportvirksomhed, 159 af administration og liberale erhverv og 272 af aldersrente, pension, formue olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hornslet (*1310 Hornslet; u. 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1637 indb. fordelt på 528 husstande (1930: 1076, 1955: 1544); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 149 levede af landbrug m.v., 620 af håndværk og industri, 183 af handel og omsætning, 116 af transportvirksomhed, 136 af administration og s. 1039 liberale erhverv og 184 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opf. 1931, arkt. I. Madsen, Hornslet, udv. 1957–59, arkt. I. Madsen, Hornslet, og Strange Nielsen, Skanderborg, skolen købstadsordnet fra 1951), bibl. (i skolen; opret. 1917; 7580 bd.), handelsskole, kommunal administrationsbygn. (opf. 1931, udv. og omb. 1960, arkt. Strange Nielsen, Skanderborg), tinghus (opf. 1910) og dommerbol., politistat., Falcks Redningskorps, efterbehandlingssygehus (for centralsygehuset i Randers, opf. 1891), apotek (opret. 1857), alderdomshjem (opf. 1950, arkt. Ingvar Madsen, Hornslet), mindesmærke for 4 frihedskæmpere (der blev henrettet under besættelsen, mindesmærket rejst 1946), stadion (anl. 1953), dyrskuepl. m. udstillingshal, biograf (opf. 1954), Gæstgivergården, Den gamle Kro, Hornslet Bank (filial af Købmands- og Håndværkerbanken, Århus), filial af Andelsbanken, Hornslet og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 55.000 kr.), andelsmejeri (Elkærslund, opret. 1887, udv. og omb. 1949–51, 1953 og 1956), Hornslet Møbelfabr. (60–100 arb.), møbelfabr. Hema, Koefoeds Møbelfabr. (25–35 arb.), møbelfabr. S. L., Ingvar Olsens Maskinfabr. (40 arb.), Hornslet Betonvarefabr., Hornslet Mineralvandsfabr., savværk, postkontor, jernbanestat., telf.central og handelsgartneri; Tendrup (*1492 Tærndrop; u. 1782) m. motorml., grusgrav og cementstøberi; Rodskov (*1429 Ruæschouff, 1475 Rodskow; u. 1783) m. forskole, bibl., forsamlingshus (rest. 1961) og handelsgartneri; Eskerod (*1446 Escherudt; u. 1783); Krajbjerg (*1442 Kragbierig; u. 1791) m. forsamlingshus og skotøjsfabr. (i gl. skole). – Saml. af gde og hse: Rosenholm Mark; Damsgård; Havhse (1664 Strand Huuszer; u. 1781); Frankrig; Krajbjerg Hede. – Gårde: hovedgd. Rosenholm (1559 Rosenholm; 38,8 tdr. hartk., 283 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 835, grv. 391) (Rosenholm Mosebrug ejes af Pindstrup Mosebrug); Rosenholm Skov m. gd. Teglvang (9,6 tdr. hartk., 326 ha, hvoraf 295 skov; ejdv. 524, grv. 218), hvoraf dog en stor del ligger i Krogsbæk so.; Elkærgd. (*1455 Ellekier); Rævholt; Rodskovgd.; Rodskov Strandgd.; Sophienlund; Sønderholm; Skrald; Solgd. (*1503 Solegaardt). Ved Rodskov strand Gammel Løgten Strandkro.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mørke so., dog under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers. So. udgør 4. udskrivningskr., 298. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Kirken benævntes 1355 »Vor Frue og alle helgeners kirke i Hornslet«, hvorimod den 1516 omtalte »Skt. Nicolai sognekirke i Hornslet« mul. dækker over det ndf. omtalte kapel. Kirken er et langhus m. gravkapel og våbenhus i s. samt tårn i v. Langhusets midterste og ældste del er skibet af en romansk kampestensbygn., støbt af meget uensartede sten, m. hjørner af store granitkvadre og vinduesstik af rå kamp. Bev. er to n.vinduer, hvoraf det østre m. opr. trækarm, der har haft én lodret og én vandret sprosse. Den tilmurede og delvis ødelagte n.dør har uregelmæssig overligger. Formentlig i 1400t.s sen. del blev skibet forlænget mod v., udstyret m. nyt egetagværk og fire krydshvælv på falsede vægpiller m. rundstavkragbånd af egnens vanlige type. Våbenhuset foran skibets ommurede s.dør er lidt ældre el. fra sa. tid; det var opr. af højde som skibet, men er efter ø.forlængelsens opførelse og sikkert i forb. m. indretning af bibl. (sml. ndf.) forhøjet betydeligt. Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm († 1596), som 1560 fik jus patronatus, gennemførte store byggearbejder, der ligesom de senmiddelald. er af munkesten, men i moderne skiftegang (krydsskifte). Først veg det romanske kor pladsen for en m. skibet jævnbred, hvælvet ø.forlængelse på to fag m. tresidet korafslutn. Afsnittets profilgesims fortsattes rundt om langhusets ældre dele; hvælvribberne har pærestavprofil, og vinduerne er fladrundbuede s. 1040 (de to i korpolygonen tilmurede). Lidt sen. opførtes Rosenkrantzernes gravkapel på forlængelsens s.side og det slanke tårn (svajet pyramidetag) i v., m. helt ensartede ribbeprofiler og vinduer. I kapellet, der har stor, rundbuet arkade til kirken, er der forneden genanv. mange skråkantede og attisk profilerede granitsokkelkvadre, som må være af romansk opr.; det store antal hjørnekvadre udelukker antagelig den mulighed, at materialet kan stamme fra kirkens opr. kor, og det er vel næppe heller sandsynligt, at det stammer fra de nedenn. kapeller. – Kirken, der senest er rest. 1960–62 (arkt. Axel Skov), står i blank mur m. hvidtede gesimser, fladrundbuede jernvinduer, blytage og nye gulve af gule fliser. – En dekorativ kirkegårdsportal stammer fra renæssancetiden. – Kalkmalerier: På n.væggen i det romanske skibs midterste fag afdækkedes fine malerier fra o. 1250–75, bl.a. en velforsvaret borg, der angribes af ryttere under anførelse af en konge. På langhusets 2. hvælvfag fra v., i den nordøstl. svikkel findes en kalkmalet indskr. 15 PP 1?, refererende til en udsmykning (alt rest. af Gregers Lind 1962).

Inventar: Ved en hovedrest. 1960–62 under Nationalmus. (konservator N.J. Termansen, maler N. Kristiansen, billedhugger C. J. Baumbach og Vitus Nielsen) istandsattes altertavle, epitafier og gravsten; fjernet blev den af Margr. Krabbe opsatte alterskranke m. snoede søjler, alle faste stole, træværk og paneler samt varmeværket fra 1888. Et par gravsten flyttedes, gravkrypterne istandsattes (ved K. Holm), 31 kister (18 voksne og 13 børn) nedsattes i Rosenkrantzernes gravsted på kgd. I ndr. krypt står nu Margr. Krabbe, † 1716, Birgitte Gersdorff, † 1719, Charl. Amalie Rosenkrantz, f. Scheel, † 1763, Juliane Sophie Wedell (Wedellsborg), † 1782, Iver Rosenkrantz Levetzau, † 1787, Dorthea Reedtz, † 1801, og Fr. Chr. Rosenkrantz, † 1802; i sdr. krypt: Jørgen Rosenkrantz, † 1596, Dorthe Lange, † 1613, Otto Rosenkrantz, † 1639, Sophie Brahe, † 1646, Holger Rosenkrantz den lærde, † 1642, Jørgen Eriksen Rosenkrantz, † 1683, samt fire barnekister; i gangen Erik Rosenkrantz, † 1681.– Alterbord af barokt fyldingspanel. Altertavlen er sengotisk, femleddet, fra o. 1525, m. midtskab, hvori et stort, træskåret Golgatharelief fra Claus Bergs værksted i Odense samt dele af en eng. alabasttavle fra sidste halvdel af 1400t., 1574 forøget m. andre dele af alabast. Fra den gotiske alabasttavle stammer reliefferne af bebudelsen, fødselen, opstandelsen samt to helgenfigurer, yngre er himmelfarten, på hvis bagside er ridset: Albret Gluxmester 1574, den store Kristusfigur på korset samt Petrus og Paulus. De fire fløje, af hvilke kun de to inderste er bevægelige, har nu passions-, evangelist-, apokalyptiske og våbenmalerier fra 1672 (af »Chr. Phil.G…, Maler i Randers«). Predellaens Gethsemanemalerier er fra 1576 (en overmaling af det opr. motiv) m. våben og initialer for Jørgen Rosenkrantz og Dorte Lange. Rest. 1961 (N.J. Termansen), ved hvilken lejligh. topstk. m. malerier fra beg. af 1800t. fjernedes. Alterstager: 1) 1592 m. våben for ovenn., 2) dødsgave for Jensmine Nielsen (1866–1940). Moderne, halvrund alterskranke m. spinkle jernstænger. Døbefont, romansk, af granit m. dobbelt bølgeranke og på foden hjørneknopper (Mackeprang.D. 299, Djurslandstypen). 1699 lod fru Margr. Krabbe (Erik Rosenkrantz’ 3. hustru) udføre et smukt træhylster til fonten og staffere af H. C. Trane (nu i Rosenkrantzernes kapel, jf. ndf.). Dåbshimlen på våbenhusloftet. Sydty. dåbsfad m. bebudelsesrelief og grav., firdelt våben, vistnok 1609, og initialerne IRS EGS og ERS. Prædikestol i ungrenæssance, 1567, m. samtidig himmel; her og i stolens felt er barokke figurer; if. C. A. Jensen fra Peder Jensen Koldings værksted. Stoleværket består af moderne, løse stole. Fornem degnestol (if. C.A.J. fra Mikkel van Grønningens værksted; jf. Kristrup kirke s. 844, afb. i Tegn. af æ. nord. Ark. 2. ser. 1. rk. pl. 14) m. søjlebaldakin og våben som altertavlens predella. Orgel 1893 (Daniel Köhne, Kbh.), 12 stemmer, på samtidigt pulpitur, hvortil adgang ad moderne, spinkel, særpræget trappe. Kirkeskib, stor, tremastet fuldrigger, »Kalø-Vig«, ophængt 1880. Nyere lysekroner, den største skænket 1884 af lærer Christiansen. – I Rosenkrantzernes kapel står et lille, smalt alterbord af fyr m. arkader ml. riflede pilastre; herpå en nederl. fløjaltertavle (epitafietavle) m. malerier: opstandelsen i midtfeltet, i fløjene Jørgen Rosenkrantz og to sønner samt Dorte Lange og en datter, knælende og bedende. Kapellet har forneden renæssancepanel m. skriftsteder i arkaderne; på s.væggen ml. vinduerne en stentavle for Otto Rosenkrantz Georgii fil., † 1582 (jf. Gravsten nr. 8). På v.væggen en stor tavle, hvor Jørgen Rosenkrantz på da. og lat. vers meddeler, at han vil have sit sidste hvilested her. – Klokker: 1) Omstøbt 1742 ved »Hienrich Tessin« af klokke støbt 1676 ved Rudolph Melchior. 2) 1888 (Bochum). 3) Skænket af H. H. Rosenkrantz (slagklokke for sejerværket).

Gravminder: Hornslet kirke er Rosenkrantzernes gravkirke, rig på epitafier og gravsten, af hvilke sidste nogle er hidflyttet fra andre kirker. Epitafier: 1) 1584, meget anseligt, af sandsten og marmor, m. opstandelsesrelief, over Jørgen Rosenkrantz’ tipoldefader og oldefader, Otto Nielsen og Erik Ottesen (jf. ndf.), på korets n.væg. 2) Holger Rosenkrantz den lærde, † 1642, og s. 1041 hustru Sophie Brahe, † 1646, prægtig, af marmor, m. helfigursmalerier, i ø.forlængelsens vestl. fag. 3) Deres søn Erik Rosenkrantz, † 1681, og hans tre hustruer Margr. Skeel, Mette Rosenkrantz og Margr. Krabbe, sandsten og marmor m. figurmalerier af Abraham Wuchters, flyttet fra skibets fjerdevestl. fag (hvor romanske kalkmalerier nylig er fremdraget) til tredievestl. Til epitafiet er lænket en bog m. messingbind indeholdende hans ligprædiken, da. og lat., lovprisende vers samt slægtsregister. 4) 1607, over provsten mag. Hans Zeuthens hustru Cæcilia Erasmi, af træ, vistnok fra Mikkel van Grønningens værksted, på baggrund af til skjoldbuen afpasset bagklædning m. skeletmalerier; i epitafierammen symbolske malerier og knælende familiemedl.; ved siden af nr. 3. Desuden findes i ø.forlængelsens v.fag 5) en lille sten fra 1532 m. lensmand på Gotland Henrik Rosenkrantz’ navn og våben (stafferet), vistnok opr. en bygningstavle på Rosenkrantzernes gravkapel i Mariager (CAJensen. Gr. 200), samt, i koret, fra slutn. af 1500t. 6) en mindesten over Jørgen Rosenkrantz’ fader Otte Holgersen, † 1525, og hans farfader Holger Eriksen, † 1496 (først begr. i Mariager kloster), egl. en broget malet figursten (CAJensen. Gr. 652). Under nr. 5 er anbragt 7), hvor Jørgen Rosenkrantz meddeler, at han sætter stenen (nr. 6) til amindelse af sin fader og oldefader, og 8), hvor Holger Rosenkrantz beretter, at han 1642 flyttede sine forfædre hertil. – Gravsten. 1) 1470. Otte Nielsen Rosenkrantz, † 1477, og hustru Else Holgersdatter Krognos, † 1470, samt datter; anselig trefigurs-sten udf. af Johs. Priggel, hidført fra Gråbrødrekirken i Randers; i våbenhuset (CAJensen. Gr. 74). 2) Erik Ottesen Rosenkrantz, † 1503, og hustru Sofie Henriksdatter Gyldenstierne, † 1487; figursten, flyttet fra Mariager kloster; i våbenhuset (CAJensen. Gr. 95). 3) Otte Holgersen Rosenkrantz og hustru Margr. (Gans) van Potlist, begge døde i Lybæk 1525, hvor stenen er forfærdiget; figursten, flyttet til Ut og derfra til Hornslet; i våbenhuset (CAJensen. Gr. 178). 4) Fru Anne Meinstorf, Holger Eriksen Rosenkrantz’ hustru, dræbt af bønderne på Ringsted landsting 1534; figursten flyttet fra Ut; i våbenhuset (CAJensen. Gr. 262). 5) Holger Holgersen Rosenkrantz til Boller, »slagenn for Aalborrhus« 1534 (i Skipper Clement-fejden), lagt af hustruen »Kirstenne Gabriell Gyllenstiernis«; figursten i våbenhuset (CAJensen. Gr. 242). 6) Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, † 1558, begr. i Ringstedkloster, 1564 overført til Ut, s. 1042 derfra til Hornslet; figursten (enke m. bind for munden) i tårnrum (CAJensen. Gr. 559). 7) Gunde Lange til Bregninge, † 1564, og hustru Karen Breide, † 1550 (begr. i Fjelstrup); figursten udf. henimod 1600, i våbenhuset (CAJensen. Gr. 651). 8) Før 1613. Jørgen Rosenkrantz, † 1596, og hustru Dorothea Lange; skeletsten, meget fint bevaret; i gulvet i Rosenkrantz-kapellet (CAJensen. Gr. 685). Endv. ligger i våbenhusets gulv en skeletsten m. udslidt skrift. I gravkrypterne fandtes foruden ovenn. begr. bl.a. amtmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1690, fru Charl. Am. Rosenkrantz, f. Scheel, † 1763, Fr. Chr. Rosenkrantz, † 1802, og hustru Dorothea Reedtz, † 1801. 1886 blev syv kister i det i tårnrummet indr. gravkapel nedgravet på kgd. i en m. jerngitter hegnet familiebegravelse. – I våbenhusets øvre stokv. har der været opbev. et bibl. (nu på Rosenholm), opret. af Holger Rosenkrantz den lærde, udv. af Iver Rosenkrantz og forøget m. lat. og gr. klassikere af pastor M. Riise til Nimtofte. – På kgd. står et 1898 afsl. mindesmærke over sgpr. F. Falkenstjerne, † 1896.

Litt.: E. Nørgaard. Hornslet kirke. 1951. S. Sloth Carlsen. Hornslet kirke. 1955.

På kgd. er begr. i Rosenkrantzernes gravsted hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz, † 1477, hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, † 1503, rigsråd Otte Holgersen Rosenkrantz, † 1525, og statsmanden Iver Rosenkrantz, † 1745.

På Drorup mark ved Krajbjerg findes ruinen af Skt. Nicolai kapel (mul. omtalt 1516, se ovf. under kirken). Det har haft et langhus m. tresidet ø.afslutn. (knap 19 m langt og 10 bredt); de 1,3 m tykke mure af kamp og munkesten stod endnu ved 1800t.s slutn. i en højde af ca. 1 m, men nu spores kun grundplanens omrids m. dens n.- og s.dør. Tæt ved ruinen, mod n., har der været en hellig kilde (Skt. Nicolai kilde), som endnu besøgtes ved midten af 1800t. – På præstegårdens mark i Hornslet har der ligget et Skt. Karens kapel m. en hellig kilde (Skt. Karens kilde) og ved Rodskov fandtes en Skt. Karls kilde (Schmidt.DH. 145).

Rosenholm hed opr. Holm (*1349, 1363 Holm), Holme el. Holmgård. 1363 nævnes N. Erikson til H.; 1416 tilhørte den Anders Petz, 1431 hans enke Mette, 1445–50 sønnen Anders Petz, 1468–76 dennes bror Laurids Petz, hvis svigersøn Peder Krabbe (af ukendt slægt) skrives s. 1043 til H. 1503–11. Før 1516 kom gden til Århusbispen Niels Clausen Skade; ved reformationen tilfaldt den kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596), som gav den dens nuv. navn, opførte hovedbygn., samlede betydeligt gods til den og skaffede godset birkeret 1574. Han efterfulgtes af sin søn den lærde Holger Rosenkrantz († 1642), som gjorde R. til samlingssted og opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige, og dennes søn gehejmeråd Erik Rosenkrantz († 1681), under hvem det lærde liv på R. fortsattes. 1666 skødede han R. (78 tdr. hartk.) m. gods til Bjørn Ulfeldts enke Margrethe Krabbe, som han s.å. ægtede. Efter hendes død 1716 udkøbtes arvingerne 1717 af hendes steddatter Elisabeth Rosenkrantz († 1721), enke efter generalmajor Joachim Schack, hvis datter af 1. ægteskab Hilleborg Gyldenstierne, enke efter oberst Christian Trolle, 1727 solgte R. (67 tdr. hartk., hvoraf 15 skovog mølleskyld) m. tiender og gods (54 og 451 tdr. hartk.) til sin morbror gehejmeråd Iver Rosenkrantz († 1745), som 1743 af R. (67, 78 og 521 tdr. hartk.) fik opret, et stamhus, der tilfaldt sønnen gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz († barnløs 1802) og derefter en fjernere slægtning baron Iver Rosenkrantz til Villestrup († 1815), dennes sønner baronerne Christian († 1817), Verner († 1823) og Holger Rosenkrantz († 1839), men sidstn. afstod det 1825 til sin søn, kmh., hofjægerm., baron Hans Henrik Rosenkrantz († 1879), hvis sønnesøn, kmh., hofjægerm., baron Hans Carl Oluf Rosenkrantz beholdt godset til sin død 1936. 14/10 1921 overgik stamhuset til fri ejd. 1936 overtoges slottet af sønnen baron Holger Rosenkrantz; 1938 solgtes skovene til skovfoged Niels Nielsen, der 1961 solgte dem for 1.519.200 kr. til fabrikant Mads Eg Damgaard, Herning, mens avlsgden overtoges af et konsortium, der 1941 solgte den til A/S DFT for 560.000 kr.; 1943 solgtes den for 627.500 kr. til forp. Peter Helles og broderen Harald Helles, der blev eneejer 1952. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DSørreGde. I. 412–16. C.E. Secher. Danm. i ældre og nyere Tid. III. 1876. 95–120. S. Hansen. R.s Forhistorie og Oprindelse, AarbRanders. 1909. 5–78. Ole Karup Pedersen. Livet på R. o. 1830, i AarbAarh. 1955. 140–61. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 365–80. Holger Rosenkrantz, i Herregaardsliv, red. af Ernst Fr. Hansen. 1954.

Hovedbygn., fredet i kl. A, er et firefløjet anlæg, bygget i fire tempi, men dog af en sjælden harmoni. Man fristes til at kalde Rosenholm landets skønneste og ejendommeligste renæssanceherregd. Ældst er ø.fløjen, påbegyndt 1559 af Jørgen Rosenkrantz, som også har ladet portfløjen s. 1044 og n.fløjen opføre. Over portgennemkørslen minder en sandstenstavle om bygherren og hans hustru: den bærer deres våben og navnene Jørgen Rosenkrantz Otteson – Dorethea Lange Gundesdater. Øverst årst. 1567 og nederst perfectum. Det er dog sandsynligt, at stenpladen er flyttet hertil fra ø.fløjen, som snarere har stået færdig det nævnte år. Med s.fløjen er borggården blevet lukket og har fået sin særprægede trapezform – v.fløjen er en del længere end ø.fløjen – men dette er først sket i sønnen »lærde Holgers« tid efter 1596.

Hele bygningskomplekset har sin rod i ital. og især i fr. renæssance. Ø.fløjen hæver sig stejlt over vandspejlet i den lille sø, som leverer vand til voldgraven, de høje gavle giver den yderligere rejsning. Her er ikke anv. syldsten, de store, røde renæssancesten er lagt lige på sandgrunden. Huset består af kælder og to stokv., flankeret af to runde tårne, som foroven afsluttes af lave, kuppelformede hætter. Meget karakteristiske er de høje gavle, som dobbelte murbånd deler i to stokv., foroven afsluttede af en lav trekantfronton. Mod v. ind mod gården løber i begge stokv. en korridor, som forbinder fløjens gavlsale. Udefra røber tilmurede buer, at der mul. har været arkader, adskilt af pilastre, ind til en åben, hvælvingsdækket loggia, som var et hidtil ganske ukendt begreb i Norden og heller ikke særlig påkrævet i et barsk klima. Andet stokv. bærer spor af kridtstensornamenter, man aner buer og pilastre, men om hele denne plan har været bragt til udførelse og hvornår den i så fald er ændret, tør ingen m. sikkerhed sige. Derimod står det berømte, lille lysthus, i haven m. kridtstensbeklædningen af underste stokv. i behold ligesom de yndefulde buer og pilastre på det øverste. Dette »Pirkentavl« er utvivlsomt opf. af ø.fløjens bygm.

Portfløjen overholder nøje renæssancens krav om symmetri, den ligger midt for ø.fløjen. som portgennemkørslen åbner udsigt til. Porttårnet springer frem foran fløjen og bærer et usædvanlig højt, kobberklædt spir, en rekonstruktion efter Pont.Atlas, som 1893 afløste en uanselig kuppelhat. Men især domineres det leddelte hus af de stærkt fremspringende endepavilloner, hvis høje tværgavle mod ø. og v. svarer til ø.fløjens. Sdr. pavillon er endda forsynet m. et lavere gavlparti mod s., vel af hensyn til skorstenen fra vinterstuens kamin. Netop ud for denne stues s.mur har eksisteret en ret bred karnap, mod nø., ind i gården, har stået et tårn, som har givet adgang til dette stokv. V.fløjen er forsynet m. granitsokkel ligesom n.fløjen, og materialerne er øjensynlig for en del hentet fra en nedbrudt, romansk kirke. Med n.fløjen afsluttede Jørgen Rosenkrantz sit byggeri, den forbandt de to hovedfløje og er ganske enkel i to stokv. uden kælder under. Som eneste prydelse er ml. de to stokv. muret et bredt bælte af mønstermurværk, sa. dek., som findes på det nærliggende Skaføgård, ligeledes opf. af Jørgen Rosenkrantz. Sønnen, lærde Holger Rosenkrantz, havde en stor husstand, ikke mindst fordi han tog sig af unge adelsmænds opdragelse, så det er naturligt at tænke sig, at s.fløjen er tilføjet i hans ejerperiode. Den er n.fløjen meget lig, men uden pynt af nogen art. Ved dens opførelse måtte det lille tårn ved portfløjen delvis nedbrydes, dog er det overhvælvede brevkammer bev. Formentlig på sa. tid er ø.fløjens sydligste kælderrum blevet forsynet m. hvælvinger, og her har siden været et huskapel.

Rosenholms indre har i tidernes løb været underkastet store ændringer, men nogle gl. kaminer, flyttet fra ø.fløjen, fortæller om de første ejere, især den pompøse i riddersalen, som bærer årst. 1575, og hvorover hænger Tobias Gemperlins karakterfulde portrætter af Jørgen Rosenkrantz og hans hustru. Også fru Dorthe Langes skænk og skabet fra lærde Holgers tid, begge i vinterstuen, er værdifuldt indbo fra den allerførste tid, ligesom det nederl. husalter og anetavlerne i brevkammeret. På Iver Rosenkrantz’ tid skete de mest gennemgribende ændringer i husets indre, riddersalen kom til at optage det meste af s.fløjen, store barokdøre førte ind til den og indsattes ml. ø.fløjens stuer, af hvilke flere prydedes m. gobeliner af fr. og flamsk oprindelse. Også en stor del af portrætsamlingen stammer fra statsministerens ejertid.

Endelig var det ham, der lod haven omlægge i barok stil og lod de endnu så prægtige alleer plante. Denne have kom rigtigt til sin ret, da den næstsidste besidder sidst i forrige årh. nedrev staldgården på holmen v.f. slottet og lod haven brede sig helt op til broen (V. Lorenzen. Danske Herregaardshaver. 3. 1931). Avlsgården ligger nu samlet s.f. borggården, hvor ladegården havde ligget på sin egen holm siden gårdens opførelse for 400 år siden.

Ved tømning af voldgravene er der på initiativ af slottets ejer, baron Holger Rosenkrantz, og med hjælp fra Nationalmuseet i de sidste år fundet et stort antal – 9-10.000 – genstande fra renæssancen og sen., navnlig en enestående samling af renæssancekeramik. Et udvalg af disse sager er 1962 udstillet i et rum i slottet og er, ligesom største delen af slottets rum m. deres prægtige inventar, tilgængelig for offentligheden; for de besøgende er der indr. et cafeteria.

Rosenholm birk er opret. 4/12 1574, da Jørgen Rosenkrantz fik fri birkeret til Rosenholm m. Skovlkær, Hornslet, Tendrup, Rodskov, Krajbjerg, gårdene Kirkholt og Segalt i Neder Segalt, Lindå og Balle i Todbjerg so., Krannestrup i Mejlby so. samt Karlby og Skørring m. ml. i Sønderhald hrd. Han skulle straks lægge et birketing ved Rosenholm og tilskikke en birkefoged. 28/4 1668 blev birkets område betydeligt udv., især m. gods i Mørke, Bale og Balskov. Fra 1820 var herredsfogden i Øster Lisbjerg m. fl. hrdr. også birkefoged i Rosenholm birk, og 28/7 1820 bifaldt kongen, at Rosenholms birkeret måtte holdes på sa. sted, hvor retten for Rougsø m. fl. hrdr. blev holdt, altså i Randers. Birket blev nedlagt ved reskr. af 6/1 1852 og lagt under Rougsø, Sønderhald og Øster Lisbjerg hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 207, 301. AarbRanders. 1909. 56.

En hovedgd. i Eskerod skødede Jens Simonsen (Udsen) 1514 til Øm kloster. 1560 gav kongen den ufri Jens Prang livsbrev på E.; 1654 fik Erik Rosenkrantz ved mageskifte m. kronen bl.a. E. hovedgd. m. skov til 60 svins olden.

I en Lysning i Amaliegaards Skov ligger i et lavt Terræn et betydeligt Voldsted, kaldet Elkjærtoft. Borgpladsen er nærmest oval og omgives af en Voldgrav og en lav Vold. Paa Pladsen ligger spredt store Sten. En stensat Vejdæmning fører over Engen fra N.-V. ud til Voldstedet. I 1950 og 1956 er der foretaget mindre Prøvegravninger paa Voldstedet. Der er herved fundet Stenbro paa Borgpladsen og nedrammede Pæleværk i Voldgraven. Paa Renæssancetiden skal s. 1046 der have været et Stutteri paa Stedet, men Voldstedet som saadant synes at være betydelig ældre.

Skivegård (*1429 Skiuegaardt, *1445 Westerskøbingh, *1455 Skibinghgaardt) m. ml. lå, »hvor Rodskov nu (1606) er bygt«, og var Palne Lille af Attrups rette arvegods; 1445 vidnes, at Vesterskibinggd. var fru Else i Attrups rette arvegods. Per Hind solgte 1458 en halvgd. i Rodskov til Erik Lunov, som 1455 havde fået S. tildømt; 1503 gjorde hans søn Iver Lunov lovhævd på S., men afhændede den 1509 til Øm kloster mod at få livsbrev på den. 1516 trættedes klosteret om den m. Niels Lunov. 1560 blev Rodskovgd. og ml. af Jens Thomesen til Hjermeslevgd. mageskiftet til kronen, der 1567 gav Christoffer Lauridsen (Udsen) forleningsbrev på den.

I so. har der været 3 hellige kilder, se ovf.

En genforeningssten er 1920 rejst på Kirkebakken i H.

Ved Krajbjerg lå en bebyggelse Drorup (1563 Drorup Mark). En gd. Skovlkær (*1540 Skofffuelkier mark) nedlagdes 1670, jorderne blev inddraget under Rosenholm. Laden derfra, som 1648 flyttedes til præstegden i Hornslet, er opstillet i Den gamle By i Århus.

Skove: Der findes flere betydelige skove. Mod n. ligger en mindre del (Gl. Dyrehave) af Rosenholm skov (jf. Krogsbæk so. s. 902), der ejes af fabr. Mads Eg Damgaard, Herning. Rosenholm hovedgårds skov, 40 ha, hvoraf løvtræ 10 ha og nåletræ 30 ha, tilh. godsejer H. Helles, Rosenholm avlsgård. Skoven er anlagt som plantage 1900–10 på flyvesand. Sophie-Amaliegård skov, 415 ha, hører under Clausholm skovdistr. (jf. Voldum so. s. 816) og ejes af civiling. H. Berner, Hellerup. Sydl. i so. finder man Hestehave, Segaltkær skov (1664 Segaltkierd) og Rodskov, alle skove, der indgår i Skrald skov, i alt 122 ha, hvoraf bøg 70, eg 3, andet løvtræ 14, nåletræ 19 og ubevokset 16 ha. Skovene ligger på gennemgående bakket terræn m. overvejende gode jordbundsforhold og gode vækstbetingelser. Ejer er Mogens Laage Ogstrup, Skrald. Skovene er 1937 udskilt fra Rosenholm skovdistr. Spredt i so. findes flere mindre plantager. En del (37 ha) af den under Vosnæsgård i Skødstrup so. hørende Savmølle skov (Eskerod skov) ligger endv. i so.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, samt en 40 m lang, 4 m høj langhøj ved Tendrup. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 27 høje.

I H. so. fødtes 1604 rigsråden Gunde Rosenkrantz, 1607 skoleforstanderen Jørgen Rosenkrantz, 1612 stiftsbefalingsmanden Erik Rosenkrantz, 1674 statsmanden Iver Rosenkrantz, 1883 fagforeningsmanden Jens Johansen.

Litt.: Eskild Nørgaard. H., i Jydske Byer og deres Mænd. XI. 1918. Søren Sloth Carlsen. Skole- og degnehist. i H. gennem 300 år, AarbRanders. 1961. 31–47. Poul Rasmussen. Økonomiske og kulturelle Forhold i Rosenholm Birk 1678–87, ØstjyHj. 1951. 89–103.