Ketting sogn

omgives af Notmark, Asserballe, Tandslet, Hørup og Ulkebøl so., af Augustenborgs byområde samt af Als Nørre hrd. (Egen so.). Langs Sebbelev nor, Augustenborg fjord og Ketting nor har so. en kystlinie på 6 km, hvoraf dog henved 2 km tilhører den afdæmmede del af Ketting nor. So.s grænser berører endv. den inderste del af Augustenborg fjord, der er afdæmmet fra denne og bærer navnet Lillehav. So.s s.grænse mod Hørup so. følger på en strækning s.bredden af den nu delvis afvandede Mjang dam. So. kan inddeles i Sebbelev-halvøen ml. Sebbelev nor og Ketting nor, et centralt område omkr. landsbyen Ketting og s. 1264 Mjang dam og længst mod ø. området omkr. Gammelgård. Terrænmæssigt hører største delen af so. til det lavtliggende bundmoræneland, delvis udformet som moræneflader. På Sebbelev-halvøen og Ketting-fladen er maksimalhøjderne o. 20 m. Ø.f. Ketting nær Asserballe so. når man op på 36 m og i Gammelgård-området over 50 m m. største højde 62 m. Her griber so. ind over kanten af det ø.for liggende bakkeland. De tre indskæringer fra Augustenborg fjord: Ketting nor, Sebbelev nor og Augustenborg Inderfjord m. Lillehav fortsætter ind i landet som dale. Sebbelev nor kan således følges 2 km ind i landet til landevejen Augustenborg-Ketting som en smal dal, der danner so.grænse. Augustenborg Inderfjord og Lillehav fortsætter 3–4 km mod ø. gennem Nydam og Mjang dam til Gammelgård som en kilometerbred sænkning, der yderst mod v., s.f. broen, indsnævres til en smal, stejlvægget fure m. åbning mod Lillehav. Hele Mjang-sænkningen hører til so. Kysten mod Augustenborg fjord og dennes indskæringer er ganske jævn og flad. Klinter mangler, og man har heller ikke andre spor af havets virksomhed. Man har indtryk af, at morænefladen ganske simpelt fortsætter ud på fladvandet omkr. kysterne, og at kystliniens beliggenhed er bestemt ved, at havet roligt og uden nedbrydning el. pålejring er trængt ind over et lavt, bølget land. Modsætningen ml. denne landskabstype og ø.kysten af Als er meget iøjnefaldende. Dalene synes at fortsætte sig ud gennem norene som render og forenes i den 8–12 m dybe hovedrende i Augustenborg Yderfjord. 1870 byggede man en dæmning tværs over Ketting nor og foretog en afspærring mod Augustenborg fjord med det formål at inddæmme et areal på 26 ha. Den planlagte tørlægning af dette mislykkedes imidlertid, men dæmningen og den indbyggede sluse er bevaret. Den deraf flg. nedsættelse af saltholdigheden har medført en ændring i den biologiske ligevægt, og største delen af noret er nu tilgroet m. vældige rørsumpe. En tilsvarende udvikling synes nu at være i gang i Lillehav ved Augustenborg, medens det uberørte Sebbelev nor har bev. sin naturlige tilstand. Mjang dam var i ældre tid afspærret af en mølledæmning ved Bro og er nu dækket af tre vejspærringer, to ved Augustenborg og én ved Bro. Vandaflejringen sker gennem sluser. Mjang sø havde før vandstandssænkningen et areal på 58 ha, men er nu stærkt reduceret. Det er ikke mul. at angive noget eksakt tal for det nuv. søareal, dels p.gr.af årstidssvingninger i vandstanden, dels fordi de mægtige rørsumpe, der omgiver resten af den åbne vandflade, ganske tilslører billedet. En parallel til dette forhold findes i Hartsø på Kegnæs. Gennem dalen løber Pulverbæk, der afvander et større område af Ketting so., Asserballe so. og Hørup so. Jordbunden består i langt overvejende s. 1265 grad af moræneler, men mod ø. møder man udløbere af de omlejrede sand- og gruslag, som præger det høje bakkeland. I egnen omkr. Gammelgård træffes udbredte forekomster af lagdelt, stenfrit ler, og langs dalene, navnlig Mjangdalen, er betydelige arealer dækket m. kærjorder. Småskove forekommer yderst på Sebbelev-halvøen og ved Gammelgård. I de områder, hvor storbesiddelserne har behersket arealerne, er der få bevoksede diger og levende hegn. Bebyggelsen i so.s vestl. del er præget af to storlandsbyer, af hvilke Sebbelev behersker næsset ml. de to nor, medens Ketting ejer lerlandet inden for norene. So.s østl. hjørne præges af storbesiddelserne Gammelgård og Gundestrup, der omgives af store, folketomme marker m. frit udsyn uden spærringer af hegn. I den nyeste tid er dog en del herregårdsjord udstykket til mindre brug. Gennem so. går den nyanlagte vej Sønderborg-Nordborg, medens jernbanen Sønderborg-Nordborg er nedlagt.

Areal i alt 1960: 1562 ha. Befolkning 26/9 1960: 878 indb. fordelt på 255 husstande (1930: 828, 1955: 860). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 310 levede af landbr. m.v., 348 af håndv. og industri, 61 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 88 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ketting (* 1200t. Ketyngy; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 259 indbyggere, fordelt på 77 husstande (1955: 265); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 35 levede af landbr. m.v., 158 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., bibl. (i tidl. skole, nedlagt 1952, da man sluttede skoleforbund m. Augustenborg; opret. 1921; 2500 bd.), sportsplads, kro, Ketting Sparekasse (opret. 1888; 31/3 1965 var sparernes tilgodehavende 3.077.000 kr.), andelsmejeri (for K. og Notmark; opret. 1888), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Sebbelev (*1298 Siblow, 1464 Sebele, 1483 Sebbeleff; u. 1793–94) m. kro; Bro (1483 Bro) m. Krum-om kro. – Saml. af gde og hse: Ketting Mark; Sebbelev Mark; Gundestrup Mark; Kalvehuse (*1750 Kallehavehuus); Osbæk (*1674 Aasbech, *1685 Oszbeck); Blegebæk (*1689 Blege Beck); Skakkenborg; Blæsborg (*1702 Bleshøy, *1736 Blæsborg) m. ml. (ude af drift); Tovrup, statshuse, opstået ved udstykning fra Gammelgd. – Gårde: Gammelgd. (1543 Gammellgarde, Gammelgarden; 121 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 900, grv. 429); Gundestrup (1483 Ghundæstorpp, 1533 Gunderstorp; 96 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 750, grv. 359); Bispegd.; Fred; Troldborg.

K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat i Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 192. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der i katolsk tid var viet Skt. Laurentius, hæver sig på en banke over landsbyen. Den består af nyere langhus m. sakristi mod ø. samt et bredt, romansk v.tårn. Det romanske kor og skib af kampesten, der blev nedrevet 1773, var noget ældre end tårnet. Skibets loftsbjælker og tag har afsat spor på tårnets ø.mur, der viser en murhøjde på fire m og en bredde på 12 m. Denne usædvanlige bredde tyder også på en anselig længde, således at den samlede længde af det †kor og skib næppe kan have været kortere end det nuv. langhus. Det fire stokv. høje tårn dateres til beg. af 1200t. Dets yder- og indermure, der konvergerer svagt mod hinanden og således tilspidser opad, er opført af munkesten m. kerne af kampesten, jord og sand. Stokværkerne adskilles af bjælkelag på egeremme (en del af tømmeret er opr.) og s. 1266 har altid været forbundet m. stiger. Tårnet afsluttes m. et valmtag, hvis nuv. udseende stammer fra 1695 el. 1773. Tårnrummet, der nu er våbenhus, material- og fyrrum, er i gotisk tid og sen. ændret, men har sikkert også opr. stået i forb. m. skibet gennem to arkader. To opr. vinduer i v.muren er tilmuret, mens et i n.muren delvis er i brug; der har sikkert også været et vindue i syd. Andet stokv. har antagelig også haft fire vinduer, hvoraf det nordl. og sydl. er i brug. Her findes desuden tilmurede rester af en fint udformet, rundbuet døråbning til det forsv. skibs loft. Tredie stokv. har tilsyneladende haft otte vinduer, to i hver mur; de seks i n., ø. og s. er helt el. delvis bev., men tilmuret. Fjerde stokv. har af sikkert 12 opr. glamhuller bev. to i n.muren og to i nordl. halvdel af ø.muren (alle tilmurede). Tårnet er det bedst bevarede af de alsiske kirketårne fra romansk tid (jf. DanmKirk. Sønderjylland. Kunsthistorisk oversigt. 1963. 2720ff.). I gotisk tid indhuggedes en fladbuet portal i v.murens s.vindue (nu tilmuret), og mul. på sa. tid ændredes forbindelsen til skibet m. to kluntede arkader (delvis blændede). Der er også spor af en planlagt overdækning af tårnrummet m. to hvælv. Endelig opmurede man langs indervæggene i tårnets sydl. del svære piller og spidse blændarkader, der standser midt i tredje stokv., som underlag for en klokkestol (klokkestolen fornyet 1749). Døren til det forsv. skibs tagrum dækkedes delvis og ændredes. Da det sen. langhus opførtes, blændedes åbningens ø.side, hvorved der fremkom et lille rum, »troldkammeret«. Tårnets s.dør er fra 1773 el. senest fra 1854. Det nuv. langhus m. sakristi stammer fra 1773, mul. opf. af den M C, hvis initialer sa. m. årst. er indhugget i en sten helt mod ø. i s.muren. Det har hjørnelisener, fire vinduer i hver langmur, en dør mod ø. til sakristiet, afvalmet tag mod ø., i det indre afrundede hjørner og bjælkeloft; murene blev gråpudsede. Kirken benyttedes 1851–54 af militæret til krudtmagasin. – Altertavlen er skænket 1743 af hertuginde Sophie Amalie og udført af snedker Hans Christian i Hundslev. Dens storstykke flankeres af korintiske halvsøjler m. tilsvarende foranstillede, frie søjler, på hvis postamenter to dydefigurer antagelig har været anbragt; nu står de på gesimsen over de lange, lukkede stole, der flankerer altertavlen. Storfeltets maleri, den korsfæstede Kristus ml. Maria og Johannes, er rimeligvis indsat 1788. I topstykkets maleri to engle. Det formodentlig opr. altertavlemaleri, »Jakobs drøm«, hænger på skibets s.væg. Fra kirkens gotiske fløjaltertavle (o. 1450) er bev. Kristus og Maria (begge kronede) samt 10 apostle, nu opstillet på de altertavlen flankerende stole. Figurerne er afrensede og opmalede 1927 af Chr. Poulsen, Sønderborg. På n.væggen sidealtertavle fra beg. af 1500t.; Maria med barnet i solgisel på måneseglen, omgivet af oval rosenkrans; rest. 1948 af P. Kr. Andersen. Endnu 1730 kunne Pontoppidan berette om tavlens ry for hellighed. Sengotisk alterkalk og disk, skænket 1684 af Peter Enwaldt og hustru. Oblatæske og vinkande, udført af J. M. Jürgensen, Sønderborg, skænket 1703. Sygekalk, tidl. kirkens hovedkalk, skænket af forvalteren på Gammelgård, Alexander Posse, indgraveret 1661. To par alterstager: 1) Sengotiske. 2) Fra ca. 1575–1600. Pokalformet trædøbefont m. akantusblade på skaft og kumme, fra 1772 (indskåret årst.). I museet på Sønderborg slot findes nu en granitkumme m. ni primitivt hugne mandshoveder, der 1909 fandtes nedgravet i præstegårdens have; mul. er det en tidl. fontekumme el. vievandskar. Dåbsfad o. 1575, sydty. arbejde m. hund-og-hjort-frise samt bebudelsesrelief. En barok fontehimmel, o. 1630, er nu på museet på Sønderborg slot. Unggotisk korbuekrucifiks, o. 1300, antagelig fra sa. værksted som Hørups (ovf. s. 1232, jf. DanmKirk. Kunsthistorisk oversigt. Sønderjylland. 1963. 2803), skænket efter hertuginde Annas død 1668. Hænger på yngre, gotisk kors, hvis korsblade for største parten blev nyskåret ved rest. 1946 af J. Christensen, Sønderborg. Samtidig rekonstrueredes nedre korsarms kvadratfelt, og en barok staffering på krucifikset afdækkedes. De sengotiske sidefigurer, hvis nederste del er afsavet, er nu anbragt på de lukkede stole ved altertavlen, mens krucifikset hænger på n.væggen. Prædikestol i ungrenæssance, 1571 (indskåret årst.), rimeligvis skænket af Thomas Stures enke Berte Ahlefeldt (jf. våben på himmelen). Storfelterne har relieffer (skabelse, syndefald, korsfæstelse og opstandelse) m. platty. indskrifter, og på hjørnerne står mandlige og kvindelige karyatider. Døren, nu anbragt i højde m. stolens postament, har i storfeltet indskåret David og Goliath. Samtidig himmel m. fem frie sider; fire rundbuede topstykker m. våbner for Thomas Sture og hustru f. Ahlefeldt samt deres svigersøn Hans Blome; opgang fra 1854. Stoleværk fra 1927, arkitekterne Dall og Mundt, Sønderborg. På hver side af alteret skrifte- og degnestol fra 1854, hvorpå de ovenn. figurer er anbragt. Tre lukkede stole: 1) Fra o. 1773, i tårnrummet. 2) Fra 1854, s.f. døren. 3) Fra sa. tid, i skibets nv.hjørne. En senmiddelald., jernbunden kirkekiste findes nu på museet på Sønderborg slot. I tårnets s.dør en jernbeslået dørfløj fra 1600–1700t. Pulpitur i v. fra 1773, hvis nordl. halvdel stammer fra et 1946 nedtaget n.pulpitur. Herpå orgel, 1878, fra Ph. Furtwängler og Sønner, Elze, Hannover, m. façade i nygotisk stil. Jernbeslået pengeblok, mul. fra 1773. Over prædikestolsopgangen maleri af biskop S. Tetens, sign. s. 1267 A. E. Fich…, 1813. Kirkeskib, fregatten »Norske løve«, fra sidst i 1700t. af styrmand Christian Thomsen, Ketting; sen. flere gange istandsat. Tårnur, 1892, af L. Petersen, Sønderborg. To klokker: 1) 1300t., stor, skriftløs (Uldall. 54). 2) 1554, støbt af Gerhard v. Mervelt, Flensborg, skænket af Thomas Sture; lat. indskrift om halsen. På kgd. findes en række ældre gravminder: 1) Christian Iessen, hofpræst på Augustenborg, † 1812, m. hustru og datter. 2) Støbejernskors over provst Christian August Burchardi, † 1839, og hustru. 3) »Biskop emeritus over Als og Ærøe« Stephan Tetens, † 1855, og hustru, samt en del minder over da. og ty. faldne fra krigene 1848–50 og 1864. Kirkegårdsmonument 1922 over so.s 27 faldne fra 1. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2455–82.

Hertuginde Anna lod 1665 »en egen Kircke aff Tømmer och Muursteen« opbygge på Gammelgård, men få år efter lod hertug Ernst Günther den flytte til Augustenborg. På første sal i midtfløjens s.side i Gammelgårds hovedbygn. var der en stor, rektangulær kirkesal, enten en afløser af ovenn. el. også indr. ved husets opførelse, mul. o. 1600.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2483.

På kgd. er bl.a. begr. korttegneren Christian Jochum Pontoppidan. – På kgd. endv. ældre krigergrave.

Gammelgård var i middelalderen sæde for en af de kendteste og mest betydende adelsslægter – Stureslægten. G. nævnes første gang 1257, da Agge Numsens enke Margrethe til biskop Niels af Slesvig afhændede noget af dens jord i Ketting so., formentlig Stavnsbøl og Sebbelev, der sen. er kendt som bispegods. Stureslægten, der førte en fisk, vistnok en stør, i sit våben, skulle if. traditionen være i slægt m. de svenske Sturer, men dette er næppe rigtigt. Slægten træffes på Als fra ca. 1350. 1344 og 1358 nævnes en Kristjern og 1369 en Thomas Sture, som vistnok begge har ejet G. 1470 nævnes igen en Thomas Sture, der sandsynligvis var fader til de tre brødre Henrik, Klaus og Wulf Sture, der også en tid ejede G. 1514 købte Wulf af Henriks enke Gissel gden m. tilliggende ml. og byen Tovrup. Wulf Sture, der foruden G. også ejede s. 1268 Hellevedgård i Egen so., levede endnu ved midten af 1500t. og havde da samlet betydeligt jordegods omkr. sine 2 hgde. 1534 betalte han skat af 70 gde. Hans 3 sønner Asmus, Jørgen og Thomas blev i anførte rækkefølge ejere af G. Sidstn., der tillige havde Hellevedgård, var en af sin tids mest betydende adelsmænd. Som Chr. III.s amtmand over Nordborg og Sønderborg amter fik han ansvaret for bevogtningen af Chr. II på Sønderborg slot. If. hans prægtige ligsten i Notmark kirke døde han 30/11 1563. Han efterfulgtes i besiddelsen af de 2 hgde af sin hustru, fru Berte Ahlefeldt fra Lindå i Angel. 1565 står hun opført i en skatteliste som ejer af 68 og nogle år sen. af 117 bøndergde. Med datteren Kathrine kom G. og Hellevedgård til hertug Hans d. Y.s amtmand i Sønderborg, den holstenske adelsmand Hans Blome til Sehedorf. 1584 solgte denne de to hgde til hertug Hans d. Y. for 175.000 rdl.; for G. m. 53 bøndergde, 1 mindre ejd., 21 kåd og 1 ml. var prisen 87.500 rdl. Ca. 1592 nedlagde hertug Hans d. Y. 9 gde og 2 kåd i landsbyen Tovrup og henlagde deres jord under hovedgårdsmarken, hvis samlede udsæd 1595 var 20 læster. Sen. inddroges yderligere bondejord under hovedgårdsmarken, således at der 1669 i alt var inddraget 20 plove bondejord. Ved hertug Hans d. Y.s død 1622 tilfaldt G. den sønderborgske hertuglinie, og den blev enkesæde for hertuginderne Dorothea († 1639) og Anna († 1668). Sidstn. lod i hovedbygn. indrette et kapel. Ved den sønderborgske hertuglinies konkurs kom G. 1667 til kongen m. 95 gde, 4 mindre ejd., 105 kåd samt 4 møller. 1669 var udsæden 22 ørter 7 skp. rug, 58 ørter byg og 109 ørter 4 skp. havre, medens høbjærgningen var 700–1000 læs. Der var en besætning på 80 køer, 80 øksne, 20 hopper, 34 plage og føl, 20 ungkreaturer, 40 får, 30 lam og 63 svin. Som forpagtere på G. nævnes Alexander Posse 1653–77, borgm. Jacob Jensen i Sønderborg 1679–84, Peter Ewald til 1689, husfoged og digegreve i Tønder Hans Paulsen († 1711) 1689–1705, hans sønner Peter og sen. overinsp. for de augustenborgske godser Nicolai Paulsen († 1728). Sidstn. havde fra 1722 en underforpagter Hans Petersen († 1774), der fortsatte som underforpagter til 1734, da han blev regulær forpagter (til 1749). 1730 overdrog kong Chr. VI G. m. bøndergods, kroer og møller til hertug Chr. August af Augustenborg for livstid. Efter Chr. Augusts død fik også sønnen hertug Frederik Chr. godset på livstid, og 1756 fik han det overdraget som ejd. mod at give afkald på sine arverettigheder til Pløn og de glücksborgske områder til fordel for kongen. Allr. 1754 var godset dog i jurisdiktionel henseende blevet udskilt fra herredet. 1749–63 var G. bortforpagtet til Nic. Franciskus Brodersen, som efterfulgtes af svigersønnen Jørgen Moritzen til 1773, da Vertemine udskiltes fra Gammelgård m. 26 gde og 23 kåd. Ejeren af Østerholm i Egen so. Nic. Ernst Andersen overtog derefter forpagtningen af den resterende del af G. m. 53 gde og 75 kåd. Hans efterfølger fra 1792 var slagtersønnen Chr. Jacobsen fra Sønderborg. Fra ca. 1800 drev hertugen G. ved forvalter, først H. Bruhn, sen. F. C. Bøhndel m. henblik på gennemførelse af store grundforbedringsarbejder. Der var nu en besætning på 180 malkekøer. Fra 1811 er gden igen bortforpagtet til ovenn. Chr. Jacobsen, der tillige havde Rumohrsgård i Notmark so., Sønderborg Ladegård og Gundestrup (se ndf.) i forpagtning. Han efterfulgtes ved sin død 1841 på G. af sønnen Chr. Jacobsen jun. († 1847). Efter treårskrigen overtoges de augustenborgske godser af den da. stat, og G. blev 1851 bortforpagtet til H. T. Møller. Samtidig forsvandt den sidste rest af hoveriet, der var blevet indskrænket og nøje reguleret 1805. Forp. Møller, der var foregangsmand inden for landbruget, købte 1860 G. m. godt 405 ha men uden bøndergods for 213.000 rdl. 1873 solgte han G. til friherre Gisbert v. Romberg fra Westfalen, efter hvem den 1888 overtoges af sønnen friherre Clemens v. Romberg. Sønnen friherre Gisbert v. Romberg, der overtog godset 1924, solgte det 1925 til den da. stat sa. m. Vertemine i Asserballe so. og Rumohrsgård for 2.223.000 kr. G. havde da 376 ha. Statens Jordlovsudvalg har fra ejd. 1931–35 udstykket 27 husmandsbrug på 6–12 ha og solgt 6 tillægspcl. til bestående brug. Stampcl. på 120 ha solgtes 1950 til civiling. A. Stenderup Jensen, som 1953 solgte den til gdr. C. Jørgensen, Tandsgård.

Litt.: Peter Kr. Iversen i SdjyAarb. 1949. 92–142.

Den middelald. Gammelgård lå på det endnu bevarede, m. store ege bevoksede voldsted (20 × 30 m, m. 4 m brede grave) ø.f. den nuv. gård. Hertug Hans d. Y. flyttede gården nogle hundrede m mod v., til et nyt voldsted, hvor en meget anselig hovedbygning blev opført. En serie skitseagtigt udførte rødkridts- og blyantstegninger fra 1600t. har bevaret billedet af dette egenartede slotsanlæg, der p.gr.af det forgængelige materiale, hvori det var opført – fyrrebindingsværk – hurtigt kom i forfald, efter at de sønderborgske hertugers ejendomme 1667 var overtaget af kronen, og snart efter helt blev opgivet. Slottet var opført på en 4 alen høj sokkel af kvadre og bestod af en dyb hovedfløj i 3 stokv., hvortil sluttede sig korte, toetages sidefløje, nærmest kun siderisalitter. Trods den synl. bindingsværkskonstruktion prangede sidefløjene s. 1269 både mod gård og have m. høje, svungne, »vælske« gavle, der tredeltes ved vandrette bånd. Også på hovedfløjen, der var dækket af et højt valmtag, var til begge sider en kvist med en tilsvarende afdakning. I slotsgårdens hjørne var et mangekantet trappetårn m. lav hætte opført; ud for hovedfløjens gavle var dobbelte »hemmeligheds«kanaler og på ø.fløjen var en karnap. Den meget malerisk virkende helhed var ydermere prydet m. høje skorstene. I alle rum var kaminer, og en del af kælderen var hvælvet. I haven stod »på det høje bjerg« et lysthus. Om kirken ved Gammelgd. se ovf. Tidl. havde slotskapellet været indr. i selve hovedbygn. Over voldgraven førte i nv. en bro på fire piller til portbygningen, og en svær og høj teglstensmur omgav slotsområdet.

Til det hertugelige slot hørte meget anselige stald- og avlsbygninger. Om to store gårdsrum lå de overvejende i den saksiske byggeskik opførte bindingsværksbygninger. Mod n. lå den teglhængte spiker, et langt, toetages hus m. firkantet tårn, m. slagværk og højt hjelmtag, bærende et åbent spir. I spikeren var hestestald (m. fodergang), kornmagasin og rum til tjenestefolkene. I vinkel hermed lå hollænderi og kostald; den lange kalvestald var en bygn. af hjemlig type, men det i vinkel hermed liggende »Blumenhaus«, den af Hans Blome byggede stald- og ladebygn., var ligesom den tilstødende store lade i saksisk stil m. høje gavle og vældige tagkonstruktioner. Om den anden gårdsplads lå mindre anselige bygninger af hjemligt præg.

Allr. 1711 var slottet så brøstfældigt, at forpagteren måtte fraflytte det; en istandsættelse ville kræve en fuldstændig nedtagning af bygningen. 1730 var det delvis styrtet sammen, og snart efter forsvandt resterne. Også avlslængerne var i forfald. 1717 nyopførtes 20 fag stald og 1719 en stor lade, efter at den gl. var styrtet sammen. Flere af de store bygn. blev nedbrudt efter godsets udparcellering først i 1770’erne.

Den nuv. hovedbygn., der byggedes til forpagteren, stod færdig 1739 og var opr. en teglhængt 14 fags længe. 1749 blev den forlænget m. 7 fag, men ombyggedes helt i 1820’rne. Den gulpudsede bygn. har mod gården en stor, nyere frontispice.

Den gl. ladegård brændte 1853, hvorefter de endnu til dels bevarede, store, grundmurede bygn. opførtes. Et gl., gulkalket bomhus ligger ved indkørslen i v., og ved vejen n.f. gården den gl. kro, en grundmuret bygn. fra 1700t.s slutning, nu moderniseret.

Gundestrup er oprettet som ladegård af 4 forarmede gde 1682–84, da den udskiltes fra Gammelgård. Arend Thomsen Syndermand nævnes som forp. 1735–39; Joachim Hansen, der nævnes 1742–43, er mul. kun forvalter. Hinrich Petræus († 1782) nævnes som forp. 1755–68, da han må opgive forpagtningen p.gr.af store tab ved kvægpest; derefter fulgte kapt. Jacob Chr. Aagesen (el. Outzen) til hans død 1785, hvorefter enken havde forpagtningen til 1795. Chr. Jacobsen nævnes som forp. 1795–1806, og derefter fulgte til 1814 Hans Peter Boisen fra Vertemine, efterfulgt af Jørgen Andersen († 1840), som sen. var forp. på Kegnæsgård i Lysabild so. 1842–47 indehavdes forpagtningen af Hans Chr. Mommsen Petersen, der havde en besætning på 40 køer, 1 tyr, 7 heste og 1 æsel. Den sidste forpagter under de augustenborgske hertuger Heinrich Keltnig († 1868) fortsatte efter inddragelsen af godserne under den da. krone i 1852 til 1857, da G. m. 167 tdr. jord og besætning samt inventar solgtes til Heinrich Winckelmann fra Oldenburg i Holsten for 60.500 rdl. Denne efterfulgtes i besiddelsen 1896 af sonnen J. F. Winckelmann, hvis enke Frieda W. sen. havde den, indtil sønnen Heinz Winckelmann 1941 overtog den.

Gården, der ligger kønt i det lave land ud mod Mjang dam, havde tidl. en samlet, firelænget, stråtækt bebyggelse fra 1738. Avlslængerne brændte 1906, stuehuset 1916, og derefter opførtes ved arkt. Erhardt, Flensborg, den nuv. hovedbygning. Det er en stor, hvidpudset, grundmuret villa i to etager på høj kælder, beklædt m. kløvet kamp og m. lavt, afvalmet tegltag. Indgangen er i ø.gavlen, og mod haven er en stor, muret veranda.

Den hvidpudsede ladegård er opført i T-form efter branden 1906.

Munkegård (*1564 Munckgardt) var den adelige slægt Hartvigsens stamsæde. 1506 nævnes Hartvig Andersen på Als og igen 1534, da han står opført m. 9 gde. Hans søn Jørgen Andersen el. Hartvigsen († 1596) solgte 1579 M. m. 7 gde til hertug Hans d. Yngre. Efter at denne 1584 havde købt Gammelgård af Thomas Stures arvinger, blev M. og dens jorder henlagt under Gammelgård.

Litt.: Fra Als og Sundeved. XXXVIII. 15 ff.

Voldstedet på Gammelgårds Munkegårdskobbel ml. Gammelgård og Asserballe, er endnu synligt.

Litt.: J. Raben i SdjyM. 1931. 54–56.

Præstegården i Ketting, der er fredet i kl. B, ligger isoleret lidt ø.f. byen i sin store have, hvortil en allè af elme og kastanier fører. Stuehuset er et meget anseligt, gulkalket, grundmuret bygningsværk på høj, sorttjæret kampestenssokkel, opf. 1802. Den ret dybe og kortstammede, syv fags bygn. har mod gården bred, toetages midterrisalit m. hvidkalkede, rustikfugede pilastre og høj trekantsfronton. Hoved- og havedør er meget fint udskåret m. medaljoner og mæanderbort, og karmene har kannelurer, belagt m. blomster. Også indvendigt har de højloftede rum fint, gl. træværk. I n. slutter en lav, stråtækt staldlænge sig til hovedhuset, men den ligeledes stråtækte bindingsværkslænge i v., dat. ved dørhammeren til 1772, blev nedbrudt 1965.

Bispegården, der ligger vestl. i Ketting bag en række store linde, er fredet i kl. B og udgør m. sine hvidkalkede, grundmurede bygn. en meget fin helhed. Gården må være opf. o. 1800, men blev 1820–21 omb. til bispegård for Stephan Tetens (biskop 1819–47). Den enkle, men velproportionerede hovedbygning er opført på tjæret kampestenssokkel og har halvt afvalmet tag samt kvist over tre fag mod vejen, men kun over et mod gården. Hertil slutter sig i ø. en mul. lidt ældre, vinkelformet staldlænge samt nogle bindingsværkshuse; i fodermesterboligen sidder en gl. bjælke m. årst. 1707.

Bebyggelsen i Ketting præges endnu til dels af den karakterfulde, gl., alsiske byggeskik m. stråtækte småhuse i bindingsværk el. gulstensmur. Landevejen er dog brudt tværs igennem byen på meget hensynsløs vis, og heromkring har moderne byggeri bredt sig. Navnlig sv.f. kirken, der ligger dominerende på sin bakkeknude, er der dog bev. et såre indtagende bybillede; et holdningsfuldt gulstenshus m. frontispice er opf. 1773, og kroen er en statelig, hvidkalket, toetages bygn. fra 1868 m. rustikfuget underetage, cordongesims og halvvalme.

I Sebbelev, der ligger kønt på skrænterne omkr. et engdrag, er bev. adsk. gode, stråtækte bindingsværksbygninger m. svært, rødmalet egetømmer og hvide tavl. På en bjælke i stuehuset på den nordvestligste gård i byen står 1661, og efter sin gammeldags konstruktion m. knægte og højt styrterum at dømme synes bygn. også at kunne stamme fra denne tid.

I et skatteregister fra Sønderborg a. 1483 nævnes i Bro 6 mænd, i Sebbelev 6 mænd, hvoraf de 2 boede på én gd., i Ketting 7 mænd m. 6 besiddere, i Gundestrup 3 mænd på 2 gde. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er opført 5 gde i Bro m. 8 besiddere, 6 i Ketting, 4 i Sebbelev og 2 i Gundestrup samt 1 toft smst., som Wulf Sture betalte afgift af.

Dette gods kom ved arvedelingen 1564 til Hans d. Y., der dog først kom i besiddelse af det efter sin moder dronn. Dorotheas død 1571. Efter optegnelser fra o. 1601 købte hertugen 1578 af Bendix Ahlefeldt 1 gd. og 3 kåd i Sebbelev, og sa. år erhvervede han 1 gd. i Sebbelev fra Henneke Meinstorp til Snogbæklund. Da han 1584 købte Gammelgd. af Hans Blome, fik han 2 gde i Gundestrup, 9 i Tovrup, 2 i Nygd. og 1 »in der Holtzkoppel«. I Tovrup og Nygd. var der 4 kådnere. Heinrich Rumohr havde ved en arvedeling 1593 fået Rumohr-slægtens besiddelser på Als, herunder 2 gde i Ketting og 2 i Sebbelev samt 2 kåd i Svelstrupskov, nu Kettingskov. Denne bebyggelse hørte tidl. under Ketting so., men kom sen. til Asserballe so. Også Heinrich Rumohrs besiddelser kom til hertug Hans i 1600, og sa. år købte han Søbo af Heinrich Rumohrs broder Ditlev, hvorved han fik 5 gde og 5 kåd i Ketting samt Ketting vandmølle.

Hertug Hans inddelte sine besiddelser i en række len, opkaldt efter de ladegde, som de kom til at høre under. Ketting og Sebbelev lå under Rumohrsgd., Bro og Gundestrup samt Svelstrupskov under Gammelgd. len. Ved hertugens død 1622 kom Gammelgd. til den sønderborgske linie, og et par år sen. overgik også Rumohrsgd. hertil. Ved denne linies konkurs 1667 kom disse len til kongen. Af en kgl. matrikel fra 1668 fremgår det, at der på denne tid var 7 gde og 7 kåd i Sebbelev, 6 gde og 8 kåd i Ketting, i Bro 7 gde og 4 kåd, i Gundestrup 4 kåd, i Svelstrupskov 6 gde, hvoraf 1 var fordelt ml. bønderne, og 27 kåd. Der var 4 præstekådnere i Ketting.

1609 oplyser sognepræsten, at 2 byer på 16 bol var blevet opbrudt af hertugen og var blevet henlagt til hans eget brug. O. 1666 fortæller præsten, at hertugen lod opbryde Koldkåd – jf. Notmark so. – Tovrup, Nygd., Pinnesholm og 1 gd. og 2 kåd i Svelstrupskov, i alt 17 bol. Ditlev Rumohr havde også opbrudt 2 gde og gjort gadehuse deraf. Nedlæggelse af Koldkåd skete 1599, mens Tovrup vist er lagt øde ml. 1584 og 1592.

Margrethe, enke efter Agge Numsen, overdrog 1257 al den jord, som lå til hendes gd. Gammelstrup i Ketting so., til biskoppen i Slesvig. Sen. blev biskop Bonde nødt til at sælge Stavnsbøl og Sebbelev til den da. konge, men 1298 købte biskop Bertold dem tilbage. Af biskoppens s. 1271 Jb. o. 1465 fremgår det, at han på denne tid ejede hele Stavnsbøl og 7 gde i Sebbelev. Disse sidste havde 12 stykker jord, »som kaldes fæste«. Indtægten af besiddelserne i Sebbelev var 2 læster korn. Hertil kom nogle pengeafgifter for gæs, høns og fritagelse for hoveri. Biskoppen havde også marken Oleskåd i Sebbelev samt 1 ml. Indtægten af Stavnsbøl var 3 læster korn. Jorden her var dels »brudeueste«, dels »lantboueste«. En af gdene var fogedgd. Besidderen heraf havde udelukkende brydefæste-jord. O. 1509 var der 11 gde i Stavnsbøl, som hørte under biskoppen, i Sebbelev var der 8 samt 1 kådner. 3 af gdene havde været øde, men de 2 af dem blev opbygget på denne tid. 1523 oplyses det, at biskoppen på Als havde en birkeret m. hele landsbyen Stavnsbøl og 8 gde i Sebbelev. Til dette birk hørte også nogle gde på Sundeved, og stiftets lensmand kunne vælge, om han ville holde ting i Sundeved el. på Als. Efter reformationen kom disse besiddelser til at udgøre en del af Svavsted amt. 1651 erhvervede hertugen af Augustenborg Stavnsbøl og de tidl. biskoppelige gde i Sebbelev, 1668 fik han Rumohrsgd., som han købte af Cai Ahlefeldt, og 1674 solgte kongen ham landsbyen Bro m. 7 gde og 5 kåd, og få år sen. overdrog kongen ham Gundestrup på livstid. Gammelgd. kom til hertugen 1730, og hermed var så at sige hele Ketting so. under Augustenborg.

Hertugen lod 1660 den bedste gd. i Stavnsbøl opbryde, og her byggede han Augustenborg. 1664 blev yderligere 5 gde i denne by nedlagt, idet de kom under Augustenborgs kobler. De resterende 5 gde blev opbrudt 1668. Også byen Gundestrup blev lagt øde, vist i 1680’erne. 1688 hørte flg. til Augustenborg len: i Sebbelev 15 gde og 18 kåd, i Stavnsbøl 17 kåd og 1 ml., i Bro 7 gde, 4 kåd og 2 inderster. Her nævnes Anthoni Bilthawer, som betalte 10 rdl. i afgift. I Gundestrup opføres 6 mænd, vist alle kådnere. Ketting hørte under Rumohrsgd. Her var 6 gde og 5 kåd. I Ketting var der en næsten bymæssig bebyggelse. Her var 2 kræmmere, hvoraf den ene også havde kro. Der var i hvert fald 1 slagter og 1 skrædder. Svelstrupskov el. Kettingskov hørte under Gammelgd. len.

Til Augustenborg hørte o. 1835 i Sebbelev 11 helgde, 4 trekvartgde, 13 kåd, 6 inderster og 1 kro. I Osbæk var der 3 kåd, 2 inderster og 2 enkelte huse i nærheden af Augustenborg. I Bro var der 7 gde, 3 kåd og 8 inderster samt parcelstedet Frisenlund, i Ketting var der foruden bispegden og præstegden 4 gde, 7 kåd og 42 inderster. Til Gammelgd. len hørte foruden selve Gammelgd. samt ladegdene Gundestrup og Vertemine kun 5 gde, 28 kåd og 13 inderster i Kettingskov.

Ketting so. har opr. hørt under Als Sdr. hrd. Stavnsbøl og en del af Sebbelev by lå dog som nævnt under det biskoppelige birketing. Da hertugen af Augustenborg 1651 erhvervede de besiddelser, der hørte under Svavsted a., fik han også overdraget birkeretten. Ved erhvervelsen af Bro og Gundestrup bestemtes det, at de skulle søge deres ret ved Ketting-tinget, hvor det tidl. birketing nu blev holdt. Da hertugen købte Rumohrsgd., fulgte hermed også jurisdiktionsretten. Beboerne i dette len kom ligeledes under tinget i Ketting, således at alle de augustenborgske besiddelser i Ketting so., som var erhvervet før 1730, hørte under én tingkreds. Jurisdiktionen over Gammelgd. fik hertugen først 1754, og Kettingskov hørte indtil dette år under herredsfogden i Sdr.hrd. Efter det nævnte år udgjorde Gammelgd. en selvstændig tingkreds. Et enkelt hus, Alexander Posses hus ved Gammelgd., hørte under Als Sdr. hrd. De augustenborgske besiddelser i so. kom ved kgl. resol. af 20/8 1853 under Augustenborg hrd.

Ketting so. lå i middelalderen under Fyns stift og vedblev hermed – bortset fra korte perioder efter reformationen – indtil 1819, da det kom under det nye bispeembede for Als og Ærø. 1864 blev det indlemmet i Slesvig stift, 1922 blev det en del af det nyoprettede Haderslev stift. Til 1676 hørte so. under det fælles provsti for hele øen, derefter under Als Sdr. herreds provsti. Fra 1/5 1879 har det været en del af Sønderborg provsti.

Hertugen af Augustenborg havde patronatsret til kirken fra 1670. Den hertugelige fam. og hertugens betjente søgte slotskapellet på Augustenborg. Først 1874 blev Augustenborg udskilt som et selvstændigt sogn.

Hertug Ernst Günther erhvervede 1651 Stavnsbøl by og de svavstedske gde i Sebbelev. Hermed fulgte birkeretten, som biskoppen af Slesvig havde haft fra gl. tid. 1659 fik hertugen 3 gde og nogle kåd i Dybbøl, som også havde hørt under Svavsted amt. Disse synes ligeledes at have hørt under Ketting-tinget, hvortil også Rumohrsgd., Bro og Gundestrup blev lagt.

Jurisdiktionen benævnes også efter de to hovedgde, Augustenborg og Rumohrsgd. Hertil hørte foruden Bro og Gundestrup ejendomme i Dybbøl, Notmark, Notmarkskov, Fynshav, Hundslev, Sebbelev, Ketting, Almsted og Almstedskov.

Tingholderen på Ketting-tinget førte titel af herredsfoged. 1824 oplyses det, at der i de to len var 8 sande- og synsmænd. 1853 var der 5 synsmænd, hvoraf de 2 ældste tillige var sandemænd. Det blev i dette år bestemt, at Augustenborg herredsting foruden af herredsfoged og s. 1272 tingskriver skulle bestå af 4 sandemænd og 4 synsmænd. Halvdelen heraf skulle tages fra Augustenborg Sdr. hrd., en fjerdedel fra hvert af de 2 andre områder. Fra 1777 havde tinget fælles herredsfoged med de to andre augustenborgske jurisdiktioner, Gammelgd. og Augustenborg Sdr. hrd., og ved kgl. resol. af 20/8 1853 blev de alle 3 forenet til ét retsområde, Augustenborg hrd., som 1867 blev til Augustenborg amtsret, 1871 forenet m. Sønderborg og Broager amtsretter.

Herredsfoged Wilmerding meddelte 1752 undersåtterne, at han ville »holde ting og ret på det sædvanlige sted i Ketting«. Da tinget endnu blev holdt i fri luft, var tingpladsen i nærheden af kirken, hvor der sen. stod 2 huse, hvoraf det ene hed »på Ting«. Dette er måske identisk m. Tinghuset, der omtales i en Jb. 1790. 1805 blev tinget holdt i Ketting kro. 1819 el. 1820 blev det flyttet til Augustenborg.

Retterstedet har formodentlig været i nærheden, idet Galgebjerg el. Store Kirkehøj nævnes 1666, 1690 og sen. i Ketting. Lidt n.f. Ketting, ikke langt fra Rumohrsgd., findes Galgebakke el. Galgehøj, der såvelsom Galgekobbel forekommer i Chr. Knudsens optegnelser. Det berettes, at »pælen endnu stod og dinglede i beg. af dette århundrede«, dvs. 1800t. Her kan være tale om et andet rettersted for Ketting-tinget, evt. om et rettersted for Rumohrsgd., som måske kan have haft birkeret, da den i 1600 blev overtaget af hertug Hans d. Yngre.

Tingprotokollerne er bevaret tilbage til 1753. Protokol over de »zu Hause abgehandelten Sachen« omfatter årene 1752–87.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 39–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72f.

Allr. 1651 nævnes umiddelbart ved Gammelgd. Tingkobbel, der også forekommer i mange sen. jordebøger. Det tyder på, at Gammelgd. har haft birkeret, før den af Hans Blome blev overdraget til Hans d. Yngre. Gammelgd. len synes derimod næppe at have udgjort en selvstændig jurisdiktion, og da det 1730 blev overdraget hertugen af Augustenborg, blev det bestemt, at processager og bødesager også for fremtiden skulle afgøres af herredsfogden. 1754 fik hertugen gden til ejd., og ved særl. brev af 29/3 1754 blev »tingpligtigheden og jurisdiktionen på samme gods« tilstået ham.

Den særl. tingret for Gammelgd. len havde fra 1777 fælles herredsfoged med Ketting-tinget og m. Augustenborg Sdr. hrd. Ved kgl. resol. af 20/8 1853 blev de alle 3 forenet til én jurisdiktion, Augustenborg hrd., som fra 1867 blev til Augustenborg amtsret, 1871 forenet med Sønderborg og Broager amtsretter.

Gammelgd.-jurisdiktionen omfattede gods i Asserballe, Asserballeskov, Svelstrupskov el. Kettingskov, Ertebjerg, Ertebjergskov, Jestrup, Tandslet, Tandselle og Mommark.

Tinget blev holdt »zu Pählewerck«, der ligger, hvor vejen til Gammelgd. passerer Pulverbækken. Herfra blev det 1804 flyttet til Sønderborg slot. Her blev det sidste gang holdt 26/8 1820, hvorefter det blev henlagt til Augustenborg.

Tingprotokollerne for Gammelgd. er bev. fra 1754–1853.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 41–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72f.

I so. lå som nævnt ovf. landsbyerne Tovrup, nedlagt i slutn. af 1500t., og Gundestrup, nedlagt i 1600t. Begges jorder var inddraget under Gammelgd. Desuden har i so. ligget en bebyggelse Gammelstrup (*1267 Gammelstorpium, Gammelstorp, Gumelstorp).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 137 da., 9 ty.; 1884: 97 da., 21 ty.; 1912: 95 da., 34 ty., 13 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 391 da., 86 ty. (tilrejsende 25 da., 69 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 159 da., 34 ty., 43 S.; 11/4 1924: 122 da., 23 ty., 106 S.; 2/12 1926: 144 da., 36 ty., 101 S.; 24/4 1929: 144 da., 26 ty., 115 S.; 16/11 1932: 153 da., 23 ty., 126 S.; 22/10 1935: 167 da., 59 ty., 120 S.; 3/4 1939: 327 da., 68 ty.; 28/10 1947: 382 da., 15 ty.; 5/9 1950: 311 da., 9 ty.; 22/9 1953: 339 da., 18 ty.; 14/5 1957: 355 da., 11 ty.; 15/11 1960: 384 da., 10 ty.; 22/9 1964: 439 da., 12 ty.

Skove: Småskove, der tilh. gde, væsentligt ved Gammelgård (11 ha) og yderst på Sebbelevhalvøen. Mjang dam, ca. 74 ha, hører under Sønderborg statsskovdistr., jf. Ulkebøl so. s. 1228.

Fredede oldtidsminder: En langdysse uden kammer i Midtskoven, langhøjen Dejerhøj, 40 m lang, i Bispegårdens have og 4 høje, hvoribl. Sivertshøj i Tovrup og Knoldhøj, der lå i en stor højgruppe (21 sløjfede) sø.f. Ketting. – Sløjfet el. ødelagt: 5 stengrave og 45 høje, hvoraf 11 lå i en gruppe sa. m. de 3 bevarede høje på Bispegd. I en stor høj, der lå i gruppen sø.f. Ketting, s. 1273 er fundet en grav fra stenalderens enkeltgravskultur m. stridsøkse, flintøkse, pilespids og en anden fra ældre bronzealder m. spydspids og guldarmbånd. I en overpløjet høj ved Gundestrup er fundet en smukt ornamenteret bronzedåse. – Ved Ketting er undersøgt en større gravplads m. 28 grave fra vikingetiden; fundet opbevares i Sønderborg Museum.

Litt.: J. Brøndsted i ActaArch. VII. 1936. 128–36. J. Raben i SdjyM. 1931–32. 49–53.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Ketting amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bro (m. Gundestrup), Ketting (m. Gammelgård) og Sebbelev.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 Augustenborg Land, derefter eget personregisterdistrikt.

I K. so. fødtes 1607 biskoppen Erik Monrad, 1819 landmanden Knud Knudsen, 1826 politikeren, slagterm. J. P. Reimers, 1855 apotekeren Hans-Jacob Møller, 1883 redaktøren Andreas Grau.

Litt.: J. Raben. Ketting Kirke og et Afsnit af Sognets ældre Historie, Fra Als og Sundeved. II. 1928. Sa. Folkeminder fra K. So., SdjyM. 1945. 81–88. Sa. Folkesagn og gl. Fortællinger fra K. So., Fra Als og Sundeved. XXIII. 1946.