Lyngs sogn

(Hvidbjerg-L. kom.) omgives af Hvidbjerg so., Nissum bredning, Helligsø og Ydby so. samt Skibsted fjord. Den vestl. del er en lav strandvoldsslette (Draget), der forbinder Thyholm med Thy, mens den østl. del er et istidslandskab med jævne og ikke særligt højtliggende jorder af ganske god bonitet. Mens n.kysten er en aflejringskyst med krumoddedannelser, er s.kysten udsat for havets nedbrydning. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Lyngs hpl.) og hovedvej A 11.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1123 ha. Befolkning 1/10 1955: 596 indb. fordelt på 162 husstande (1801: 234, 1850: 404, 1901: 599, 1930: 597).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Lyngs (*1456 Liung sogen, *1472 Liønssoghen, 1600 Løngs; u. 1789) m. kirke (n.f. byen), centralskole (opf. 1956, arkt. Hansen og Foged, Thisted) m. sognebibl. (opret. 1901; 2200 bd.), missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (i den gl. skole), sportsplads, mølleri, jernbanehpl., posteksp. og telf.central; Jestrup (*1449 Jegstrop, *1472 Eyestrop; u. 1790) m. maskinstat. – Saml. af gde og hse: Torp (1664 Torp Bye; u. 1786–88); Odgde (*1457 Ødhegardt, *1464 Oddegordh). – Gårde: Hebsgd. (1664 Heebsgrd); Gadegd. (1688 Liungsgaards Gadegaard); Søndergd. (1602 Søndergrd); Stoktoft (1602 Stocketofft).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Lyngs so., der sa. m. Hvidbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvidbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 239. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en romansk granitkvaderbygn. bestående af kor og skib; et våbenhus i s. fra 1915 (arkt. Hother Paludan) har afløst en forgænger fra 1888; en tømret klokkestabel står ved korgavlen. Kor og skib har skråkantsokkel; kun koret har rester af opr., nu tilmurede vinduer i ø. og n. Skibets retkantede s. dør er i brug, mens n.døren, der kun har været godt 90 cm bred, s. 681 er omdannet og blændet. I det indre er korets vægge afrettede, mens skibets buler og hælder. Den omsatte korbue har ensartet profilerede kragsten. Korets s.vindue og skibets er gotiske, men omdannede, skibets n.vindue fra 1800t. Skibets v.mur er omsat i 1600t. el. 1700t. og har tilmuret dør under vindue. Kirken står m. blanke kvadre, men med brede kalkstriber i fugerne, omkr. vinduer og under sugfjæl. Fyrretræstagværkerne er tækket m. bly, klokkestabelen m. cementtagsten.

Inventar. Middelald. alterbord ved ø.væggen, delvis af kvadre m. skråkantet plade, nu skjult af et umalet renæssancepanel af fyr. Renæssance altertavle af Næssund-type, o. 1600. Storstykkets tre felter er fjernet og erstattet af malerier på lærred: Kristus (efter Thorvaldsen) flankeret af den korsfæstede og opstandne frelser, sign. A. Chr. Andersen, Thisted 1893. Staffering o. 1870. Alterstager som Hunstrups fra 1597. Romansk granitdøbefont af tybotype. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. »Bebudelsen«. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1400, stærkt medtaget, på samtidigt kors; sekundær staffering. Renæssanceprædikestol af Thisted-type, o. 1600, omtrent som Harring og Helligsø, opgang fra 1700t., himmel som Odbys; i storfelterne evangelistmalerier 1719 af A. Gundahl (Jens Thranes svend). De nyere stolestader har ryglæn fra 1700t. Dørlås (i s.døren) 1711. Orgel fra beg. af 1900t. på samtidigt v.pulpitur. Gotisk, skriftløs klokke (Uldall. 52).

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 749–54.

Odgård (Oddegård) var tidl. en hovedgård, der 1464 ejedes af Peder Mogensen (af slægten Due med en ørn i skjoldet). 1652 blev den af Johan Brockenhuus mageskiftet til kronen, der 1661 udlagde den sa. m. Vestervig Kloster, men fik den tilbage 1682. Den var da på 29 tdr. hartk.

Knud Prange arkivar, mag. art.

Skove: På den grusede landtange Draget ligger Lyngs Drag plantage, der er anl. 1907. Den er på 44 ha, men heraf er kun ca. 17 ha tilplantet.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I so. nævnes tidl. gdene Frostgård (1688 Frostgaard), Kundborg (1664 Kunborig, 1688 Kondborriggaard) og Knudsgård (1688 Knudsgaard).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 nu sløjfede høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I so. fødtes 1836 husmandslæreren P. Nielsen.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Jf. Hvidbjerg.