(Ø. B.-Ålum kom.) omgives af Randers a. (Kousted i Nørhald hrd. og Råsted i Støvring hrd.) samt Tånum, Ålum og Sønderbæk so. Ved grænsen til Ålum ligger den 215 ha store Fussing sø, mens skellet til Sønderbæk so. og Randers a. til dels følger Skals å og dens tilløb Kousted å. Langs Skalsåen ligger store engdrag, hvori der har været gravet tørv i betydelig udstrækning. Morænelandet har nærmest karakter af et storformet bakkeland (højeste punkt 70 m) med en lermuldet overflade, der v.f. Ø. Bjerregrav skråner stejlt ned mod en indskæring fra Skalsådalen. Stejlskrænter findes også mod de noget lavere terrasser, der ledsager Fussing sø’s nordl. bred. Gennem det næsten skovløse so. går hovedvej A 16 (Viborg-Randers), og langs det østl. so.skel løber den jy. længdebane ml. Randers og Hobro.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1681 ha. Befolkning 26/9 1960: 718 indb. fordelt på 216 husstande (1801: 398, 1850: 590, 1901: 664, 1930: 713, 1955: 742).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Øster Bjerregrav (*1318 Bierregraff; u. 1784) m. kirke, præstegd., skole (7-klasset, opf. 1952), forsamlingshus (opf. 1911), sportspl. (anl. 1952) og andelsmejeri (opret. 1919); (Bjerregrav jernbanestat. ligger i Råsted so., Støvring hrd., Randers a.); Over Fussing (*1231 Fusing, Vpfusing, Grafusin; u. 1785) m. forsamlingshus (opf. 1891). – Saml. af gde og hse: Neder Bjerregrav; Bjergene; Bjerregravholm; Over Fussingholm; Bjerregrav Hede. – Gårde: Vestergd.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
Ø. B. so., der sa. m. Ålum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 511. lægd og har sessionssted i Randers.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v., våbenhus mod s. og sakristi (nu omb. til ligkapel) på korets n.side. Den opr. bygn. er af granitkvadre på dobbeltsokkel og m. profileret granitgesims; af opr. enkeltheder er bev. apsisvinduet, to vinduer i skibets n.side og begge dørene, den ndr. tilmuret, den sdr. (omsat 1883) omgivet af en anselig sekssøjlet portal (Mackeprang. JG. 118ff.). Desuden findes anvendt som fyld i tårnets og våbenhusets mure et par vinduesoverliggere m. de for Randersegnen karakteristiske sløjfeornamenter; i våbenhusmuren er desuden 1953 fremdraget resterne af et par romanske dobbeltvinduer. I den sen. middelalder er skibet forlænget mod v.; senmiddelald. er desuden alle tre tilbygn., af granit og munkesten og alle m. gavle, hvoraf tårnets er n.-s.vendte. I det indre har apsis bev. sit halvkuppelhvælv, medens skibet har bjælkeloft, og kor samt tårnrum er sengotisk overhvælvede. På det rigt udsk. alterbord fra o. 1610, m. en fremstilling af »Kristi våben« i midtfyldingen, står en altertavle m. nyere maleri, Kristus opstanden, sign. Carl Langhorst, München 1903 (el. 1908?), i en renæssanceramme fra o. 1600 m. koblede korinthiske søjler under en trekantgavl; det ældre altermaleri, Barnet Kristus m. kalk, tornekrone og kors, hænger nu på skibets n.væg, hvor der også er opsat en mindetavle over to af so.s faldne 1864. Romansk granitfont. Prædikestolen er i renæssance, opsat 1591 i sgpr. Peder Jespersen Wiborgs tid. Kirkeskib, skonnerten »Murer Jørgen Jensens Minde« fra 1926. Series pastorum fra ny tid er ophængt på skibets s.side. Kirken er rest. 1938 ved arkt. A. Lind-Madsen. Kgd., der hegnes af nyere diger, har senmiddelald. kombineret køreport og ganglåge. Om runestenene på kgd. se ndf.
Jan Steenberg dr. phil.
På kgd. er bl.a. begr. præsten Emil Christiani, † 1901, og præsten og seminarieforstanderen A. F. Krarup Vilstrup, † 1910.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Niels Grib pantsatte 1318 sit gods i Øster Bjerregrav og Fussing.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Til minde om genforeningen rejstes 1920 foran skolehaven i Ø.B. en cement-obelisk.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Kun enkelte mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Under arbejdet med at rejse tørv i Bjerregrav mose fandtes 1922 i en overbrudt tørv 33 mønter, slået for Knud den Hellige i Viborg, Ålborg og Randers.
Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.
Litt.: Aarb. 1934. 129ff.
Fredede oldtidsminder: En gruppe på 4 stensatte grave fra ældre romersk jernalder n.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje. – Sovehøjen ø.f. Bjerregrav indeholdt et stort stensat kammer, som i forrige årh. beboedes af tatere.
Ved kirkens våbenhus står to runesten. Den ene, hvis top er slået af, blev først fundet under kirkens portal; dens indskr. lyder: Tove rejste denne sten efter sin mand Tomme (?), (en velbyrdig) thegn. Han – – Tvegge Hén. Den anden sten blev fundet, da den første blev fjernet; dens indskr. lyder: Gyde rejste denne sten efter sin ægtefælle Thorbjørn, en meget velbyrdig thegn. Og Thord ristede disse runer (DRun. 134).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Vider. II. 170–91. (byskrå 1689).
I Øster Bjerregrav so. fødtes 1851 kapelmesteren, pianisten og komponisten Emil Christiani.