Orte sogn

(Skydebjerg-O. kom.) omgives af Odense hrd. (Vissenbjerg og Tommerup so.), Ørsted og Skydebjerg so. Det overordentlig ujævne terræn udmærker sig dels ved at rumme flere af Fyns højeste toppe og dels ved at have mange mosefyldte lavninger, hvis afdræning for en stor del sker gennem kunstigt gravede render ud til den kanaliserede Ladegårdså. Af de mange høje punkter må især nævnes den lyngklædte, kegleformede top Brændholts Bjerg (115,2 m, trig. stat.) og den højeste af alle Fyns bakkegrupper: Frøbjerg banker. På n.siden heraf når Slagterbanke 126,5 m, mens s.siden rummer Fyns højeste punkt Frøbjerg Bavnehøj (131 m, trig. stat.), der med sin mindelund, friluftsscene, idrætshal og restaurant er blevet samlingssted for møder, fester og idrætsstævner i Midt- og Vestfyn. Ikke meget lavere er de to vestl. nabohøje, der når henh. 122,4 m og 112 m. I forhold hertil er egnens andre høje punkter på 80–90 m som dværge at regne. De vældige bakker er alle opbygget af materiale, der ved smeltevand er skyllet ud i spalter og huller på overfladen af det hendøende isdække, og repræsenterer således bunden af istidens søbassiner. Det mere jævne land omkr. Orte er den ved isens totale bortsmelten fremdukkede landoverflade og består af moræneler, men med mange mere el. mindre tilvoksede mosebassiner. So. er rigt på skove, hvoraf de største er Brændholt, Frølunds Have og Stavnsbogd. skov. Gennem so. går landevejen mellem Vissenbjerg og Assens.

Areal i alt 1950: 2128 ha. Befolkning 7/11 1950: 1175 indb. fordelt på 336 husstande. (1801: 497, 1850: 1233, 1901: 1242, 1930: 1243).

I sognet byerne: Orte (*1329 Orte; u. 1785) m. kirke og skole; Frøbjerg (1383 Frøbyærgh; u. 1797) m. skole, forsamlingshus, andelskølehus og (ø. herfor) ml. – Saml. af gde og hse: Hestbjerg m. andelsfrysehus; Ladegård (1489 Ladegaard); Ladegårdsskov; Langkrog; Ellemose Have; Ålsmose; Ladegård Mark; Frøbjerg Vænge; Skovhuse (1688 Orte Schouhuusse); Stumphul Huse; Knoldshave; Temmeshave; Krogmark; Vejsmark; Kalbjergtorn m. andelskølehus. Den tidl. fattiggd. Damgården er nu husvildebolig. – Gårde: Pejrupgd. (1600 Perup; 14,1 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 212, grv. 117); Krongd. (10,8 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 180, grv. 98); Brændholtgd. (1600 Brendolt), udstykket; Hyldekærgd.; Ulskovgd. (1383 Ighelskow, her?, 1600 Vlschouff); Topgd. (1600 Thop); Kristianseje; Stavnsbogd.; Pejruplund. – Frøbjerg Banker m. mindelund, idrætshal, friluftsscene og restaurant.

O. so., der sa.m. Skydebjerg so. udgør een sognekom. og sa.m. Ørsted so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so., dog under s. 483 amtets 6. folketingsvalgkr. S. udgør 3. udskrivningskr., 177. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken, der tidl. var viet til Skt. Jørgen, er en langhusbygn. m. tårn i v. Langhuset er en nyere bygn. fra 1848–51, og kun i tårnet gemmer der sig middelald. rester. Efter Jacob Madsens visitatsbog fra o. 1600 stod her en ældre langhusbygn. på 5 hvælvingsfag, (vistnok 4 i selve kirken og det endnu eksisterende i tårnet). I tårnets ø.mur er indbygget en kampestensgavl fra den ældste, helt forsv. kirke; på gavlens inderside ses endnu tagsporene fra spærene i det nedrevne skib. Det sengotiske v.tårn er opf. i 2 omgange. Nederste stokv., der har krydshvælvet rum, er opf. af munkesten i munkeskifte. Sen., utvivlsomt i 1500t., er der derover opf. et mellemstokv. i polsk skiftegang og m. kurvehanksformede glugger; et klokkestokv. har været planlagt, hvilket ses af bomhullerne, men er aldrig fuldført. Gavlene, der er sat direkte på mellemstokv., er glatte uden kamme. Store dele af tømmerværket i den gl. klokkestol er i behold.

Nyere altertavle m. gotiske skæringer fra to †altertavler, øverst tre relieffer o. 1525 af den hellige familie, nederst figurer fra o. 1450, Kristus på korset, Maria, Johannes, de 12 apostle og to helgener. Figur o. 1425, siddende helgenbiskop, fra gotisk †altertavle. Romansk granitfont; sydty. dåbsfad o. 1550. Unggotisk korbuekrucifiks, o. 1250, rest. 1948. Prædikestol i renæssance fra 1625 m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. Stolestadegavle fra 1641; to gavle fra en sengotisk †degnestol. Een klokke, omstøbt 1918.

Frøbjerg var 1383 en by m. 11 gde og 4 øde jorder. Den hovedgd., som sen. fandtes i F., er formentlig opret. af hr. Berneke (Detlev) Skinkel († 1418), som skrives til F. Ved slutn. af 1400t. ejedes F. helt el. delvis af hr. Lage Esgesen Brok til Estrup († tidligst 1503), som 1497 »lyste sin broffyell for Wæmetofft, Æstropp og Fredberg i Fywn.« Hans datter, Margrethe Brok bragte ved ægteskab bl.a. fynsk gods F. til hr. Niels Clausen (Sparre) til Ellinge i Skåne. Han måtte p.gr.af landsforrædderi flygte til Sverige og forbrød sit og sin hustrus gods. F. hovedgd. blev 1506 af kong Hans solgt til hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne til Iversnæs († 1517), hvis børn delte F. ved skifte 1530. 1540 blev det beslaglagte gods s. 484 imidlertid tilbagegivet fru Margrethes sv. arvinger af slægterne Bielke og Banér, som besad det lige til 1664 og lod det betydelige gods forvalte af fogeder. 1664 købte den da. rigsadmiral Henrik Bielke († 1683) godset, som af hans svigersøn, admiral Chr. Bielke († 1694) 1693 solgtes til brigadér, sen. generalløjtn. Fr. Gersdorff til Bramstrup († 1724). Denne skødede 1722 12 gde i F. til Fr. IV, der lagde dem til det fynske rytterdistrikt. Hovedgden i F. er formentlig nedlagt i 1500t.; på stedet er fundet bygn.rester.

Litt.: F. Hjort. Bidrag til F.s Hist., AarbOdense. II. 1914. 221–55.

If. Jacob Madsens visitatsbog (slutn. af 1500t.) stod der »i gl. dage« i Ålsmose (Vlsmose) et slot, tilhørende de Bielker. Pont.Atlas. VI. 1774. 653 nævner, at der »i en stor mose findes rudera af et slot, hvorpå en ved navn Strandet fordum skal have boet«. Det er nærliggende at antage, at Ladegård har været avlsgd. til dette slot. 1641 mageskiftede grev Valdemar Christian til kronen bl.a. en gd. i Orte so., kaldet L. 1664 fik admiralitetsråd Jens Lassen til Dalum L. i mageskifte, men allr. s.å. kom den via rigsskatmester Hannibal Sehested igen til kronen. If. 1688-matr. var L. da en landsby på 4 gde.

Skove: Den største, Brændholt skov (30 ha) hører under Erholm gods (i Rørup so.). Andre skove er Frølunds Have (17 ha, hvoraf løvtræ 10 og nåletræ 7 ha), Rydsmose skov (14 ha), Nordenhave skov og Stavnsbogd. skov. Herudover findes flere mindre skove spredt i det bakkede terræn.

På Frøbjerg Bavnehøj er 1912 anlagt en historisk mindeplads, ca. 14 ha, omfattende selve Frøbjerg Bavnehøj og 2 andre bakker. Beplantningen er bekostet af gross. Chr. Dæhnfeldt og foretaget efter tegn. af havearkt. E. Glæsel; arealet er erhvervet for indsamlede midler. 1918 rejstes en mindesten for kvindernes politiske valgret, rejst af fynske kvinder, 1922 en genforeningssten (Erik Pedersen), 1938 mindesten for stavnsbåndets løsning; endv. mindesten for biskop A. J. Rud og for faldne fra Fyns stift under 2. verdenskrig. 1930 opførtes en stor hal med ovenlys og anlagdes idrætspl.

Sø.f. Frøbjerg har ligget en landsby Hylde Kærby, der 1688 (Hylde Kierbye) bestod af 5 gårde, hvoraf den ene hed Loppegaarden.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men i det mosefyldte terræn ved Pejrup, Ålsmose og Ladegd. findes adsk. mindre bopladser fra ældre og yngre stenalder. Fra Frøbjerg Vænge kendes en brandgrav fra ældre rom. jernalder.

I Orte so. fødtes 1864 gymnastikinspektør K. A. Knudsen, 1865 gymnastikforegangsmanden Vilh. Kristensen.

Litt.: F. Hjort i AarbOdense. XV. 1927. 329–36.