Serup sogn

(S. kom.) omgives af Lemming, Sejling og Sinding so. samt Lysgård hrd. (Vinderslev og Hinge so.). Grænsen til Lemming so. dannes af Lemming å, og ved skellet til Lysgård hrd. ligger den 110 ha store Hinge sø, der ligesom det dalstrøg, der herfra fortsætter sig mod v., afvandet af Mausing Møllebæk, er en tunneldal med dennes karakteristiske stejlsider. Terrænet er i øvrigt mod ø. jævnt bølget, mod v. derimod noget mere kuperet og højtliggende (Tandskov Bavnehøj 102 m, trig.stat.). De noget sandmuldede jorder bærer kun lidt skov (Serup skov). Banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro tangerer det østl. so.skel, og so. passeres også af landevejen Silkeborg-Viborg.

Areal i alt 1960: 1735 ha. Befolkning 26/9 1960: 674 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 206, 1850: 297, 1901: 665, 1930: 744, 1955: 715). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 470 levede af landbrug m.v., 106 af industri og håndværk, 33 af handel olgn., 16 af transportvirksomhed, 12 af liberale erhverv og administration og 63 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Serup (*1424 Sæthorp, 1500 Serup; u. 1789) m. kirke, skole (opf. 1910), bibl. (i forsamlingshuset; opret. 1908; 1200 bd.), missionshus (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1941), sportspl. (ved Serup skov), Serup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1881; 31/3 1961: indskud 202.000 kr., reserver 9600 kr.), andelsmejeri (opret. 1884), savværk og telf.central. – Saml. af gde og hse: Høgdal (1579 Høgdal); Resdal (*1469 Ryszdall, 1525 Resdal; u. 1805) m. skole; Tandskov (*1469 Tanttschouff) m. ml. og grusgrave; Serup Hede el. Serup Mark; Holmgde (*1460 Holm). – Gårde: Fælledmark (*1424 Fiellit, *1507 Feelle marck); Holms mølle (* 1321 Holmemølnæ).

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lemming so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har tingsted i Silkeborg og hører under 58. retskr. (Silkeborg), 38. politikr. (Silkeborg), under Lysgård lægekr. (Kjellerup), under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 65. skattekr. (Lysgård m. fl. hrdr.s), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Kjellerup). So. udgør 4. udskrivningskr., 548. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken, der i middelalderen var indviet til Skt. Peder, består af romansk kor og skib samt tårn fra 1700t. Kor og skib er bygget af skødesløst tilhugne granitkvadre på en rundet skråkantsokkel; s.murens kvadre er dog normaliseret ved sen. omsætning. Af opr. enkeltheder er bev. den rundbuede korbue m. svære, skråkantede kragsten, korets ø.vindue, et tilmuret vindue midt på skibets n.mur samt den romanske s.portal, der dog er flyttet til tårnets v.gavl. Portalen, der flankeres af tre søjlepar m. fantasifuldt ornamenterede baser og terningkapitæler (Mackeprang. JG. 89. 97), er et forfinet granitarbejde, som ikke kan være udf. af kirkens egen bygmester. Det slanke tårn, der omtales 1768 (Pont.Atlas. IV. 471) og næppe er meget ældre, er bygget af munkesten i krydsskifte. Det har hvælvet underrum, der tjener som våbenhus, fladbuede glamhuller samt – i lighed med egnens øvr. 1700t.s tårne – pyramidetag m. opskalksving. Ved tårnets opførelse fik også kor og skib profileret teglstensgesims. – Alterbord m. panel i sen, landlig renæssance. Altertavle fra 1612 m. Ecce Homo-maleri, kopieret efter den ital. barok-maler Guido Reni af fru M. D. Krabbe og indsat i tavlen 1877. Alterkalk m. s. 457 senromansk skaftknop. Sølvkande og sølvoblatæske, skænket 1727 af præsten Anders Hvas og hustru. Høje alterstager af malm, if. indskr. givet 1648 af Peder Pedersen Møller og Else Sørensdatter Møllerkone. Romansk granitdøbefont m. indristede kors og tovstav (Mackeprang. D. 195f.). Dåbsfad af sydty. arbejde o. 1550 m. bebudelsesrelief i bunden og hjort-og-hundfrise, skænket 1713 af ovenn. Anders Hvas. Renæssance-prædikestol af sa. type som i Lemming og Sejling kirker, m. opgang gennem triumfmuren og sen. lydhimmel. Stolestader af enkel renæssance-type. Orgel på pulpitur i skibets v.ende. Series pastorum i koret. På skibets n.væg stort portrætepitafium over præsten Jørgen Nielsen Brandstrup m. hustru og 13 børn, opsat 1651. I tårnrummet mindeplade i støbejern m. indskr. på lat. over Fr. Aug. C. Henne, † 1836 i sit 21. år. Klokke fra 1599, støbt af Borchart »Gellegether« (Quellichmeyer i København). Ved installation af varmeværk 1943 fandtes et stykke af kirkens opr. gulv, lagt af flade marksten.

Holmgård havde Maren Nielsdatter 1460 i forlening af Ring kloster. Sen. lå H. (13 1/2 tdr. hartk.) og H. ml. (12 1/2 tdr. hartk.) under Silkeborg slot, men udlagdes 1661 sa. m. Tvilumgd. til borgmester Mads Poulsen. 1721 skødede kronen reluitionsretten til gd. og ml. til Chr. Fischer til Allinggd., med hvilken de længe fulgte. 1745 døde kapt. Jens Poulsen Jespersen på H., o. 1750 beboedes den af Søren Bornemann.

I so. nævnes tidl. gdene Nedergård (1683 Neder Gaard), Overgård (1683 Ofre Gaard) og Stovgård (*1555 Stoffgardt) under Allingkloster, fra 1555 præstegård.

Skove: Flere mindre skove, således den 30 ha store Serup skov.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf en sø.f. Tandskov er ret stor; også den højtliggende Bavnehøj ved sa. by er ganske anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 52 høje, som næsten alle lå i store grupper ved Tandskov og Resdal. – Fra Serup stammer et bronzealders depotfund med 11 pålstave og 3 segle.

I Serup so. fødtes 1803 præsten Christian Rørdam, 1806 præsten Peter Rørdam.

Litt.: J. Mikkelsen. S. So., AarbLysg. 1919. 1–37.