Efter at Erik af Pommern 1416 definitivt havde fravristet Roskildebispen herredømmet over Kbh., blev byen i løbet af 1400t. dels residensby dels sæde for de øverste rigsmyndigheder, såvel administrative som dømmende. Der kunne indtræde perioder, hvor kongen i længere perioder foretrak at opholde sig på slotte uden for hovedstaden. Under sådanne forhold forlagdes dele af centraladministrationen til de samme slotte, men dette var dog kun undtagelser. Fra slutn. af 1500t. var Kbh. rigets hovedby i administrativ henseende, og den har bevaret denne stilling indtil nutiden.
Når kongen opholdt sig i Kbh., opslog han sin residens på Kbh.s slot, senere ombygget til Christiansborg slot (se s. 663 ff.), Da slottet brændte 1794, blev residensen forlagt til Amalienborg, og m. undt. af Fr. VII, der foretrak Christiansborg slot som sin kbhske bolig, har samtlige konger siden 1794 haft deres kbhske residens i et af palæerne, der omkranser Amalienborg slotsplads (se s. 694 ff.).
I den ældste tid havde også centraladministrationen sin plads på Københavns slot i den såkaldte rådstuefløj, der sluttede sig til den nordl. side af Blåtårn. Det varede imidlertid ikke længe, førend pladsforholdene blev sådan, at en vis s. 564 udflytning måtte finde sted. 1622 installeredes danske kancelli og senere også andre regeringskontorer i den tidl. toldbodbygning, der lå m. sin hovedfaçade mod slottet, men i øvrigt ved Holmens Kanal. Bygningen udvidedes under Fr. III m. en tilbygning mod nord.
Fra 1655 kunne der ikke længere skaffes plads på selve Slotsholmen for den voksende administration. Da man 1655 oprettede admiralitetet, fik dette anvist lokaler på Bremerholm, og 1661 flyttedes det til viceadmiral Jørgen Bjørnsens gård på Bremerholm (den nuv. Nationalbanks grund), hvor det fik lokaler sa.m. det nyoprettede krigskollegium. Ca. 1680 flyttede dette sidste tilbage til slottet, medens admiralitetet blev boende på sin gl. plads.
Den stærke udvikling af centraladministrationen efter enevældens indførelse 1660 gjorde ustandselige omflytninger nødvendige. Højesteret fik lokaler på slottet, medens statskollegiet eller gehejmerådet foreløbig afholdt møder i kancellibygningen ved Holmens Kanal. På Chr. V.s tid mødtes gehejmerådet i et lille kabinet ved den store bibliotekssal i Fr. III.s biblioteksbygning. Pladsforholdene var imidlertid overalt meget indskrænkede, og ingen af de bygninger, der var anvist centraladministrationen – bortset fra slottet – var egnet til at indgyde offentligheden større respekt for den nye centraladministrations betydning.
Hverken Fr. III el. Chr. V fik mulighed for større byggearbejder, og det blev derfor Fr. IV, der skaffede centraladministrationen passende ydre rammer for dens betydningsfulde samfundsgerning.
I årene 1703–06 opførtes Staldmestergården på hjørnet af Frederiksholms Kanal og nuv. Tøjhusgade. Byggearbejdet blev forestået af generalbygmester W. F. v. Platen. Hovedfaçaden vendte mod kanalen med en bred gennemkørselsport med en pompøs kridtstenskarm, efter tegn. af Christopher Marselis. Bygningen opførtes m. kælder og to stokværk og var opr. kalkpudset. Hjørnerne var kraftigt fremhævet. Bygningen var bestemt til bolig for staldmesteren og en række staldbetjente. Foruden hovedfløjen bestod bygningen af en lang sidefløj langs den nuv. Tøjhusgade og en kortere mod s. Billede s. 565.
Næste punkt på byggeprogrammet var en passende bygning for de militære kollegier. Man nedrev de to gl. bygninger på Bremerholm, som disse militære institutioner tidl. havde benyttet, og i årene 1706–09 opførtes på den sa. grund (af v. Platen, utvivlsomt under medvirkning af J. C. Ernst) en 65 al. lang 11-fags bygning, der i den flg. tid i alm. gik under navnet generalkommissariatet. Bygningen, der var stærkt præget af romersk barok og et hovedværk i tidens da. arkitektur, brændte 1795. Bygningen var opf. i 2 1/2 stokværk. Gennem porten, der var anbragt i bygningens midte, havde man adgang til Holmen. Bygningen kendes nu kun fra tegninger og billeder.
Det næste byggeforetagende, som Fr. IV tog fat på, var opførelsen af et særligt hus for rigets arkivalier. Man valgte en byggeplads mellem nuv. Højbro og Christiansborg Slotskirke. Huset blev taget i brug 1710 og var opf. under ledelse af v. Platen. Man blev imidlertid hurtigt klar over, at man havde handlet overilet, og man besluttede resolut at opføre en ny arkivbygning i nær forb. m. den planlagte nye kancellibygning. 1721 blev arkivbygningen derfor atter fraflyttet og 1736 nedrevet i forb. m. opførelsen af Christiansborg slot.
Omkring 1714 begyndte man for alvor at sysle med planerne om en stor monumental bygning, der skulle rumme den civile administrations forskellige kollegier s. 565 og kontorer. Som byggegrund udså man sig hjørnet mellem den nuv. Christiansborg slotsplads og Slotsholmsgade.
Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.
Staldmestergården ved Frederiksholms Kanal.
Her havde rentemester Henrik Müller 1647–48 opført et boldhus med tilstødende beboelseshus, som sen. erhvervedes af kongen og af denne overlodes hofmarskal Joh. Chrf. Kørbitz. I Boldhusets kældre sad svenske krigsfanger under krigen 1658–59. Efterhånden kom hele ejendommen på private hænder, og 1714 købtes den tilbage af staten sammen med en række andre bygninger og grunde, der lå ud mod slotspladsen og nuv. Slotsholmsgade.
Efter at man havde nedrevet de på grundene værende bygninger, opførtes i årene 1715–20 (i h.t. kgl. resol. 28/9 1715) den nye kancellibygning, også kaldet Den røde Bygning. Det tre-fløjede anlæg, der havde J. C. Ernst som arkitekt, har hovedfløjen mod ø. (ud mod nuv. Slotsholmsgade) og opførtes af røde mursten på en sokkel af granit og med portaler og vinduesomramninger af sandsten. Gården ml. fløjene lukkes mod v. af Proviantgården. Bygningen, der er 2 stokv. høj plus mezzanin, hviler på hvælvede kældre. Hovedfaçaden er 60 m lang og 18 m dyb. Den er strengt symmetrisk i sin opbygning med et svagt fremhævet midtparti, flankeret af pilastre og oventil afsluttet af en kolossal reliefprydet segmentfronton med Fr. IV.s marmorbuste og det kgl. våben omgivet af krigens og fredens attributter. Disse tillige med figurerne på n.fløjens portal er udf. af billedhuggeren J. C. Sturmberg, der også har deltaget i den indre udsmykning. Hovedportalen er horisontalt afsluttet og kun prydet med et par sandstensvaser, s. 566 medens beletagens vinduer er afdækket med skiftende segment- og trekantgavle. I det ydre og i alt væsentligt også i det indre står bygningen nærmest uforandret. Billede s. 563.
I flere af rummene findes fornemme stuklofter, især af Sturmberg og italieneren Anthoni Auzoni samt loftsmalerier af H. Krock og Benoit Coffre. I bygningens n.fløj er i et værelse ud mod slotspladsen opsat håndmalede tapeter fra ca. 1720, der dog ikke opr. fandtes i dette rum. Loftsmaleriet i sa. værelse er af Krock og forestiller en allegori over retfærdigheden og freden i anl. af den nylig afsluttede fred efter den store nord. krig. I et værelse i sa. fløj, men ud mod gården er endnu et loftsmaleri af Krock forestillende Hercules’ optagelse bl. guderne, indfattet i et stukloft med fremstillinger af muntre faune. I et tilstødende værelse findes det eneste bevarede billede af Coffre i bygn., en allegori over freden, der kunstnerisk må anses for den betydeligste af de bevarede loftsdekorationer.
I et af hovedfløjens værelser ud mod Børsen er et andet loftsmaleri af Krock, også en allegori over freden, og i sydfløjen indrettedes en større sal med stukloft og loftsmaleri af sen. maler, forestillende en allegori på Guds forsyn (7,5 × 5 m). Billede s. 567.
Inge Mejer Antonsen mag. art.
Bygningens hvælvede stueetage var til at begynde med reserveret de forskellige kancelliers og kollegiers arkivalier, medens de øvrige etager indrettedes til kontorer. Fra den endnu eksisterende, flisebelagte midterkorridor i hovedetagen havde man let adgang til denne etages mange kontorer. I etagen ovenover fandtes en lignende, men ikke så fornemt udstyret midterkorridor. I løbet af 1800t. rømmedes stueetagen lidt efter lidt for arkivalier, og også denne etage blev taget i brug til kontorer. Siden indflytningen 1721 har Fred. IV.s kancellibygning været hovedsæde for centraladministrationen, og skiftende generationer af statsmænd, politikere og fremtrædende embedsmænd har benyttet den brede trappe ud mod slotspladsen og i øvrigt udført deres daglige gerning inden for den ærværdige bygnings røde mure. I den alm. bevidsthed er Den røde Bygning blevet betegnelsen for selve centraladministrationen.
Som afslutning på sine store byggearbejder for centraladministrationen lod Fr. IV i årene 1715–20 opføre en særlig bygning for gehejmearkivet på grunden ml. den planlagte kancellibygning og Fr. III.s gl. biblioteksbygning, således at alle tre bygninger flugtede. En 1719 opstået brand i Proviantgården sinkede byggeriet og medførte desuden visse ændringer i de opr. planer, men 1721 stod bygningen færdig og kunne tages i brug (se s. 320 f.).
Selv om centraladministrationen i de flg. år stadig udvidedes, opførtes ingen nye administrationsbygninger. Man nøjedes med at flytte omkring med kontorerne i de allr. eksisterende bygninger, og når man ikke længere kunne få plads, så man sig om efter egnede andre bygninger, som ved mindre ændringer kunne gøres tjenlige til kontorer.
Efter 1730 var Chr. VI kommet i besiddelse af den ejendom, som hans stedmoder, den sen. dronning Anna Sofie Reventlow havde ejet i nuv. Slotsholmsgade, og som ved en enkelt mindre ejendom, der ligeledes tilhørte kongen, var skilt fra kancellibygningen. Dronningens gård var opr. opført af kbmd. P. Storm ca. 1696 og fremtrådte som et anseligt borgerhus m. den karakteristiske kvistgavl. Det bestod af kælder og to stokværk, og hovedbygningen havde 12 fag, hvoraf de to yderste var bredere end de øvrige. I det sydligste fag var gennemkørsel s. 567 m. den endnu bevarede virkningsfulde portal m. skulpterede kvadre i buestikket. Af den opr., sandsynligvis meget fornemme indretning i forhuset, er intet tilbage. Derimod ses i ejendommens sidebygning, der opr. var opf. i bindingsværk og siden i grundmur, i enkelte kontorer spor af den tidl. fornemme loftsudsmykning, skabt af maleren Krock. I dette hus anbragte Chr. VI generalpostdirektionen og andre centrale embedskontorer. 1741 rykkede også landetatskommissariatet ind i ejendommen, og hermed skabtes tradition for, at den øverste militære administration skulle have lokaler i denne ejendom. 1737 forbandtes ejendommens sidelænge med Provianthuset med en tilbygning i to stokværk, men uden kælder.
Indenrigsministeriets sal i Den røde Bygning med loftsmaleriet »Guds forsyn«. Salen findes i sydfløjen.
Til to af Chr. VI oprettede kirkelige organisationer kunne der ikke skaffes plads på Slotsholmen. De anbragtes i Vajsenhusets gård, opf. 1731–34 på den grund, hvor Domhuset i dag ligger. Denne bygning gik imidlertid til grunde ved branden 1795, se s. 484.
På grund af pladsmangelen i den hastigt voksende centraladministration blev det nødvendigt at tage en mindre del af Christiansborg slot i brug til kontorer. I første række var der dog kun tale om at give en række kasser de fornødne lokaler på slottets grund. Således anbragtes zahlkammeret i slottets stueetage nær den nye løngang ml. slottet og gehejmearkivbygningen m. den s.k. Zahlkammerport, og også partikulærkassen anbragtes her. Senere måtte man ligeledes skaffe plads til en række kommissioner, såsom bygningskommissionen, generalvejkommissionen s. 568 og kvægsygekommissionen samt det norske bjergværksdirektorium og enkekassen. Den 1762 oprettede overskattedirektion fik anvist lokaler i selve løngangen, og lidt efter lidt fik også andre kontorer lokaler her. I sin opr. udformning var løngangen at betragte som en udløberfløj af slottet. Den står endnu tilbage, men lemlæstet, idet den øverste høje etage, der svarede til slottets kongeetage, nu ikke mere eksisterer.
Da man fra hoffets side var utilfreds m. centraladministrationens indtrængen på slottet, måtte man se sig om efter andre muligheder for at anbringe de institutioner, som man havde givet midlertidig husly, og 8/2 1779 købte staten den s.k. Marskalsgård på Købmagergade (den nuv. Postgård, se s. 720), der under Chr. VI havde været bolig for overhofmarskallen, hvoraf navnet. Herhen flyttedes postvæsenet fra dronning Anna Sofies gård, og i de ledig blevne lokaler i denne gård rykkede bl.a. bjergværksdirektoriet, enkekassen og kvægsygekommissionen ind.
For at skaffe yderligere lokaler for centraladministrationen udarbejdede Harsdorff 1779 en plan om at forbinde Anna Sofies gård el. den Stormske gårds hovedfløj – den s.k. generalitetsfløj – med Den røde Bygning med en forbindelsesbygning, og denne opførtes 1782 m. kælder og to stokv. samt en gennemkørselsport fra gaden. Huset, der sædvanligvis benævnedes kommunikationsbygningen, indrettedes således, at en korridor på 1. sal forbandt Den røde Bygnings midterkorridor m. generalitetsfløjen. Huset var planlagt ganske enkelt og havde hverken nogen ydre eller indre udsmykning. Straks efter at denne bygning var blevet færdig, påsattes der generalitetsfløjen i den Stormske gård en trefags-kvist, hvorved den gl. gavlkvist forsvandt og huset ganske ændrede karakter. I de nye lokaler rykkede bl.a. rentekammeret ind.
1794 brændte Christiansborg slot, og der måtte skaffes plads til de institutioner, som stadig havde lokaler på slottet. I første omgang blev de indlogeret, hvor man kunne få plads til dem. Senere samledes en del af dem i slottets tidl. søndre løngang, der havde måttet restaureres efter brandskaderne 1794. 1800 var istandsættelsesarbejderne afsluttet, og løngangen havde hermed fået sit nuv. udseende. Man anbragte zahlkammeret i kælderen og andre finansielle kontorer i mezzanin og stueetage. Da slottet var genopbygget, rykkede statsgældsdirektionen ind på slottet, hvilket vil sige, at man igen begyndte at anvende slottet til kontorbygning.
Branden 1795 ødelagde den gl. admiralitetsbygning, og en tid måtte admiralitetet installeres på Holmen i den tidl. ekvipagemesters bolig. Branden havde til følge, at man opførte brandmure og dobbelte jerndøre i flere af de gl. administrationsbygninger. Af frygt for brandfaren flyttede man ligeledes rentekammerets arkiver fra kancellibygningens loft til den nordøstlige kælder.
Stadig kneb det med pladsen i de gl. huse, og man besluttede derfor 1805 at erhverve det s.k. Würtembergske palæ eller Lerches gård (se s. 716–18). Dette lå umiddelbart op ad de bygninger, man allr. rådede over, og palæets betydelige omfang løste for en tid de vanskelige pladsforhold. Billede s. 569.
Ved Norges adskillelse fra Danmark 1814 kunne ikke mindre end 22 kontorer nedlægges, og en kort periode var administrationen i den ejendommelige situation, at man faktisk rådede over mere plads, end man behøvede. Det varede dog ikke mange tiår, førend administrationen atter begyndte at brede sig, og ny s. 569 pladsmangel blev følgen. Også til de voksende arkiver måtte der skaffes plads, 1832 indrettedes nye arkivlokaler i den del af Provianthuset, der lå nærmest gehejmearkivbygningen (Chr. IV.s hvælving).
Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Under Chr. VIII udviklede forholdene sig således, at det blev nødvendigt at rykke ud af det gl. regeringskvarter og flytte andetsteds hen. Hermed begyndte den flugt bort fra Slotsholmen, som i løbet af det flg. årh. skulle blive kraftigere og kraftigere, og som i dag har medført, at centraladministrationen har til huse rundt omkring i byen.
Det blev landmilitæretaten, som først brød op, idet visse kontorer under den kommanderende general og den nyoprettede generalstab fik lokaler dels i Chr. VII.s Palæ på Amalienborg, dels i en sidefløj til det s.k. operahus i Fredericiagade. Trods denne udflytning havde den centrale militæradministration det meget trangt i den Stormske gård, og 1844 påbyggedes en ny etage på den Stormske gård i stedet for den eksisterende 3-fags kvist. Endvidere satte man 1846 en eksisterende staldbygning på generalitetets gård i forb. m. den gl. posthusfløj, og der indvandtes hermed yderligere plads.
Overgangen fra kollegiestyre til det moderne ministerialsystem 1848 medførte en vis omflytning af kontorer inden for de til rådighed stående bygninger, men foreløbig ingen nybygninger eller udvidelser af bestående bygninger. Den røde Bygning blev overladt justits-, finans- og indenrigsministeriet. Kirke- og undervisningsministeriet fik plads i den Lercheske gård, men måtte afgive nogen plads til krigsministeriet, som iøvrigt residerede i den Stormske gård. Også udenrigsministeriet s. 570 fik lokaler i Lerches gård. Allr. 1851 flyttede man imidlertid udenrigsministeriet til Chr. VII.s Palæ på Amalienborg, og det holsten-lauenborgske ministerium rykkede ind i udenrigsministeriets gl. lokaler. For at skaffe mere plads til kontorer byggede man 1852 en etage på den gl. staldbygning, der hørte til Lerches gård, og palæets mansardetage mod haven forhøjedes til en fuld etage, ligesom man satte en ny etage på den såkaldte kommunikationsbygning. For en tid havde man fået tilstrækkelig plads til de eksisterende kontorer.
Hertugdømmernes afståelse 1864 medførte ligesom 1814 nedlæggelsen af en række kontorer. I de lokaler, som det slesvigske og det holstenske ministerium havde besiddet, rykkede nu marineministeriet ind, som herefter beslaglagde den sydl. del af sidelængen af Lerches gård samt nogle værelser i palæets hovedfløj. Generalstaben fik lokaler dels i Provianthuset, dels i Lerches gård, og også krigsministeriet havde lokaler her. Ved arkivudleveringen til Preussen kunne man rømme en del af de gl. arkivlokaler i Den røde Bygnings stueetage, og finanshovedkassen tog nu disse lokaler i besiddelse.
Til trods for, at centraladministrationen stadig voksede, veg man stadig tilbage for at opføre nye og velegnede kontorer for statsadministrationen, og man måtte på ny gribe til den udvej, man så længe havde benyttet, nemlig at indrette kontorer i gl. bygninger, der slet ikke var opført til dette formål. Da man ikke længere kunne skaffe plads inden for de bygninger, man rådede over, begyndte man at leje lokaler i hjørneejendommen mellem Slotsholmsgade og Christiansgade, i den såkaldte Schackske gård. Denne ejendom, der på Fr. III.s tid havde været en fornem adelsgård, var i tidens løb blevet grundig ændret, og af fortidens herlighed er kun den opr. sandstensportal m. bygherren, rigsfeltherre Hans Schacks og hustrus våben tilbage. I denne bygning installeredes Statistisk Bureau, og efterhånden som det udvikledes, måtte der lejes stadig flere lokaler i bygningen og til sidst også uden for denne. Da man 1908 fik ministeriet for handel og søfart, kunne der intetsteds skaffes plads til dette ministerium i de gl. bygninger, og man lejede derfor lokaler til dette i forsikringsselskabet Hafnias bygning i Holmens Kanal.
27/5 1908 gennemførtes en lov, der havde til formål dels at skaffe rigsarkivet nye lokaler dels at tilvejebringe nye kontorlokaler for visse ministerier. I h.t. denne lov ombyggedes Fr. III.s gl. biblioteksbygning til rigsarkiv, og gehejmearkivbygningen fik påført en ny etage (se s. 323–24). Disse udvidelser muliggjorde, at en række hidtil benyttede arkivlokaler i Den røde Bygning kunne rømmes og tages i brug af centraladministrationen. Kirke- og undervisningsministeriet rykkede nu ud af Lerches gård og flyttede ind i Staldmestergården, som i den anledning undergik en større indre ombygning. På den ledige plads i palæet kunne nu krigs- og marineministeriet brede sig, ligesom også andre ministerialkontorer fandt plads her.
Endvidere opførtes i årene 1909–10 et kedelanlæg, der forsynede hele Slotsholmen og Christiansborg slot med varme. Efter at man 1959 er gået over til fjernvarme, er dette anlæg blevet nedlagt som varmecentral.
Den 1. verdenskrigs udbrud 1914 nødvendiggjorde en ny kraftig udvidelse af centraladministrationen, og navnlig medførte den ekstraordinære lovgivning til sikring af befolkningens livsfornødenheder oprettelsen af en række kommissioner og nævn, der havde et stort behov for kontorlokaler. Til disse kunne der umuligt skaffes plads i de eksisterende bygninger, og man benyttede da den udvej at s. 571 opføre en række midlertidige barakbygninger ud mod nuv. Christians Brygge. Selv om mange af krigstidens nævn kunne afvikles i årene efter 1918–19, havde man dog stadig brug for kontorerne i barakbygningerne. De eksisterer den dag i dag og er stadig i brug.
Venstreregeringens forsøg på efter 1920 at nedskære centraladministrationen gav kun små og kortvarige resultater, og fra midten af 1920rne begyndte administrationen atter at vokse. Det blev nu nødvendigt at skride til en mere radikal løsning af centraladministrationens lokalebehov, og man besluttede at opføre nogle nye kontorbygninger.
Under ledelse af slotsarkt. Thorvald Jørgensen opførtes i årene 1923–28 en tre-fløjet bygning på den gamle havegrund, der havde hørt til Lerches gård. Adgangen til denne bygning fandt sted gennem den gl. porthvælving i dette palæ. Nybygningen, der opførtes i røde sten, omfattede kælder, tre fulde etager samt loftsetage. Den søndre sidefløj fik façade mod nuv. Christians Brygge. 1927 erhvervede staten endvidere den Schackske gård for en købesum af 300.000 kr., og også denne bygning kunne nu helt inddrages til administrationens brug.
Næste fase i nybyggeriet indtraf 1931, da man påbegyndte opførelsen af en kontorbygn. på grunden bag Staldmestergården og med indgang fra Frederiksholms Kanal. Nybygningen var bestemt for toldinspektoraterne (arkt. Thorvald Jørgensen). 1940 udvidedes denne fløj med en tilbygn. bestemt for statistisk departement (arkt. Ths. Havning). Hele anlægget er opf. i gule mursten. Medens 1. afd. består af kælder og 3 etager, har tilbygn. 4 etager uden egentlig kælder. Efter fuldførelsen udgør kontorbygn. et trefløjet anlæg.
Da mellemkrigstidens lokaleproblemer ikke var løst med disse nybygninger, begyndte man fra midten af 1920erne at anvende den tidl. hestgardekaserne (artillerikasernen), opf. 1792 efter tegn. af Andreas Kirkerup, på den modsatte side af Frederiksholms Kanal (nr. 26), til administrationskontorer. Da forsvarsministeriet havde afgivet bygn., tilhørte den nogle år landbrugs- og derefter undervisningsministeriet. 1931 overtoges den af indenrigsministeriet. Efter at de fornødne ombygninger havde fundet sted, rykkede forsk. myndigheder under undervisnings- og indenrigsministeriet ind i bygn. Den gl. kaserne er fredet i klasse A. Det samme gælder naboejendommen, Frederiksholms Kanal 28 (den tidl. Civiletaternes Materialgård). Denne bygn. tilhører kunstakademiet, og gennem mange år har skiftende billedhuggere haft deres atelier her. I bygn. findes nu også Ministeriernes Vuggestue og Børnehave, se s. 462.
I slutn. af 1930erne blev det nødvendigt at leje lokaler i ejendommen Slotsholmsgade 16 på den anden side af dav. Christiansgade. Ejendommen tilhørte forsikringsselskabet Nord og Syd. 1/8 1942 købte staten ejendommen, i hvilken arbejds- og boligministeriet fik lokaler.
Trods disse ret betydelige udvidelser viste det sig i efterkrigstiden umuligt at skaffe centraladministrationen de fornødne kontorlokaler på Slotsholmen eller i dens umiddelbare nærhed. Udbygningen af den moderne velfærdsstat efter 1945 krævede et hastigt voksende administrationsapparat, og for at skaffe plads til dette har man i vid udstrækning måttet leje lokaler rundt omkring i byen. Stadig ønsker man dog at samle så meget som muligt af centraladministrationen på Slotsholmen og i dens umiddelbare nærhed, og man sysler derfor i øjeblikket med planer om opførelsen af nye kontorbygninger. I forbindelse med en planlagt kajgade mellem Langebro og Knippelsbro tænker man på at nedrive ejendommene Slotsholmsgade s. 572 16–22 og at lukke den nordlige ende af Christians Brygge. På en del af dette areal tænkes opført en ny kontorbygn. for centraladministrationen, der kan sættes i forbindelse med de øvrige bygn. på Slotsholmen og medføre, at en del af de kontorer, der nu bor til leje ude i byen, kan føres tilbage til Slotsholmen. Kgl. Bygningsinspektør Ths. Havning har fået overdraget planlægningen af denne nybygn.
Litt.: Den danske Centraladministration. Udg. i Anledning af den danske Kancellibygnings 200 Aars Dag. 1921. Johs. Laursen og Bjørn Svensson. Den røde Bygning. Statens Administration. 1945.
Da man i årene efter 1848 indførte ministerialsystemet til afløsning af det gamle kollegiestyre, nåede man ret hurtigt frem til at få organiseret følgende ministerier: udenrigsministeriet, finansministeriet, justitsministeriet, indenrigsministeriet, krigsministeriet, marineministeriet og kirke- og undervisningsministeriet, eller som man også kaldte det kultusministeriet. Ministeriets chef var den såkaldte konsejlspræsident, der som oftest tillige var chef for et af fagministerierne. Ved den første verdenskrigs udbrud 1914 var der til disse oprindelige ministerier knyttet 3 nye, som skulle vise sig at blive varige administrative enheder, nemlig landbrugsministeriet, handelsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder. Den kraftige udvikling af centraladministrationen under og efter den 1. verdenskrig medførte en yderligere udvikling af centraladministrationen med hyppige omgrupperinger af sagerne mellem de enkelte ministerier og oprettelse af nye ministerier. Nogle af disse ministerier levede kun en kortere tid, fx. sundhedsministeriet, andre var mere varige, såsom socialministeriet. Det gamle kultusministerium spaltedes 1916 i to selvstændige ministerier, et kirke- og et undervisningsministerium, medens de to gamle militære ministerier siden 1905 har haft fælles chef og nu er slået helt sammen. Mellemkrigstidens kraftige udvikling af centraladministrationen fortsatte under besættelsesårene og i tiden efter 1945 med det resultat, at der 1959 findes 14 fagministerier og en minister uden portefølje. De enkelte ministeriers opbygning er i store træk følgende:
Fra 1/1 1914 organiseredes det gamle konsejlspræsidium som et ministerium med en departementschef som leder af de administrative forretninger. Departementschefen fungerede samtidig som statsrådssekretær. Da grundloven af 1915 trådte i kraft, ændredes titlen konsejlspræsident til statsminister og konsejlspræsidiet til statsministeriet. Til at begynde med var der kun henlagt ganske få sager under statsministeriets ressort. Siden er sagernes antal forøget, og en udbygning af det administrative apparat har fundet sted. Statsministeriet har dog stadig kun ét departement og ét kontor. 1950–55 sorterede det nyoprettede Grønlandsdepartement under statsministeriet.
Statsministeriet har sine lokaler samlet i nybygningen bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Den øverste administrative leder af udenrigsministeriet fører titlen direktør. Ministeriet er i øvrigt organiseret i 3 afd. Under administrationsafd., der atter er opdelt i 2 kontorer, hører sager vedr. ministeriets organisation og personel, forholdet til kongehuset og de fremmede diplomater. Den politisk-juridiske afd., der er opdelt i 5 kontorer, beskæftiger sig med da. udenrigspolitik i almindelighed s. 573 samt en række juridiske, sociale og kulturelle problemer. Endelig findes den økonomisk-politiske afd., der er organiseret i 5 kontorer, og som behandler de internationale økonomiske spørgsmål, herunder problemer vedr. handelspolitik m.m. Et særligt pressebureau varetager ministeriets forhold til inden- og udenlandsk presse, medens udenrigsministeriets arkiv tager sig af det samlede ministeriums arkivalier samt journaliserer og fordeler posten.
Udenrigsministeriet, som siden 1851 har ført en noget omflakkende tilværelse, har siden Christiansborg slots genopførelse haft lokaler på 2. sal i slottets hovedfløj mod Slotspladsen. Man har endvidere en række lokaler i nordfløjen og i manzardetagen. Siden marts 1953 har man endvidere haft lokaler i Det gule Palæ i Amaliegade (se s. 726–27).
Ministeriet består af ét departement, der atter er opdelt i 3 afdelinger med i alt 11 kontorer. 1. afd., der har 3 kontorer, beskæftiger sig med personel- og organisationssager, 2. afd., der ligeledes har 3 kontorer, behandler sager vedr. materiel og bygninger, medens 3. afd. med 5 kontorer udfører ministeriets sekretariatsforretninger og behandler sager vedr. forsvarets økonomi. På Holmen findes et særligt kassererkontor, medens sager vedr. den nordatlantiske traktat er henlagt under 11. kontor. Forsvarsministeriet har sit eget arkiv, kaldet Hærens Arkiv, der bl.a. opbevarer arkivsager fra de lokale militære afdelinger.
Forsvarsministeriet har de fleste af sine lokaler i den gl. Stormske gård og i Lerches gård, Slotsholmsgade 10, samt i Proviantgården. Et enkelt kontor optager lejede lokaler i Statsanstalten for Livsforsikrings nybygning, Nyropsgade 22. Et andet kontor findes på Holmen.
Finansministeriet er organiseret i ikke mindre end 9 departementer. Under det s.k. departement for finansvæsenet er henlagt budget- og statsgældsafd., der består af et sekretariats- og budgetkontor, hvis hovedvirksomhed er at tage stilling til fremsatte bevillingsønsker, to statsgældskontorer og et noterings- og indskrivningskontor. Statsaktivforvaltningen er en særlig afd., som har til opgave at bestyre de alm. statsaktiver, ɔ: de lån, som staten har ydet til forskellige formål, og som har taget et betydeligt omfang siden midten af 1930erne. Statsaktivforvaltningen omfatter ikke mindre end 6 kontorer og et særligt statsaktivbogholderi. Finanshovedbogholderiet er også at betragte som en særlig afd., hvis opgave er at føre det centrale bogholderi over statens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. Under det hører statsbogholderiet og kontokurantbogholderiet, finanshovedkassen, kontrolrevisions- og kuponskontoret samt anvisningskontoret.
Under lønnings- og pensionsdepartementet henhører alle sager vedr. tjenestemandsloven. Departementet er opdelt i to lønningskontorer og det såkaldte pensionskontor. Finansministeriets lægekyndige konsulent er tilknyttet dette departement.
Det statistiske departement har til opgave at indsamle det statistiske materiale, som statsforvaltningen har brug for. Departementet er opdelt i 8 kontorer.
Departementet for told- og forbrugsafgifter ledes af en generaldirektør, der s. 574 samtidig er chef for departementets revisionsafd. Departementet administrerer lovene vedr. told- og forbrugsafgifter. Direkte under generaldirektøren findes en personalechef og et personalekontor. Desuden er departementet inddelt i et toldafgiftskontor, to toldforvaltningskontorer og 3 forbrugsafgiftskontorer. Den specielle revisionsafd., der reviderer toldvæsenets og toldgrænsekorpsets regnskaber, er organiseret i 3 kontorer.
Skattedepartementet behandler sager vedr. det direkte skattevæsen, sager vedr. arve- og skifteafgifter, retssportler, stempelafgifter m.m. Departementet er opdelt i 7 kontorer.
Af revisionsdepartementer findes 4. De benævnedes tidligere hovedrevisorater og deres chefer hovedrevisorer. Det er disse departementers opgave at gennemgå de fra de forskellige statsinstitutioner indsendte regnskaber. De enkelte regnskabsdepartementer er opdelt i kontorer, medens 1., 2. og 3. revisionsdepartement har hver 3 kontorer, har 4. revisionsdepartement 4.
Finansministeriet er det af samtlige ministerier, der har sine kontorer mest spredt, men det bør i denne forbindelse ikke glemmes, at dette ministerium også er det mest omfattende. Finansministeriet beslaglægger en række lokaler i Den røde Bygning, Christiansborg Slotsplads 1, hvor bl.a. finansministeren har kontor, og hvor ligeledes finanshovedkassen findes. En del af statsaktivforvaltningens kontorer samt statsaktivbogholderiet har lokaler St. Kongensgade 47. Det statistiske departement har til huse i kontorbygningen Frederiksholms Kanal 27. Departementet for told- og forbrugsafgifter residerer dels i Den røde Bygning, dels i lejede lokaler i Hammerichsgade 14 og Vester Farimagsgade 7. Skattedepartementet har lokaler i Den røde Bygning, men også i Holmens Kanal 42, Ved Stranden 2, H. C. Andersens Boulevard 4 og Holbergsgade 23. Revisionsdepartementerne bor ligeledes spredt. 1. revisionsdepartement er installeret Kampmannsgade 1; 2. revisionsdepartement har lokaler Sølvgade 40 og Chr. IX.s Gade 2; 3. revisionsdepartement bor Frederiksholms Kanal 25. Her har også 4. revisionsdepartement nogle lokaler, medens andre findes Frederiksgade 21. Tolddepartementets revisionsafd. har sit 1. kontor Ryvangs Allé 78, sit 2. kontor Vester Farimagsgade 7 og sit 3. kontor Amaliegade 38. Lønningsog pensionsdepartementet har sine kontorer i Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Justitsministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i 6 ekspeditionskontorer. Ministeriet er den øverste administrative myndighed for alle spørgsmål vedr. rets- og politivæsenet.
Justitsministeriet har stadig en række kontorer i Den røde Bygning, men har måttet anbringe sit 3. kontor i Tøjhusgade 5.
Indenrigsministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i 6 ekspeditionskontorer. Ministeriet fører tilsynet med den kommunale forvaltning og har desuden udskrivningsvæsenet, lægevæsenet og sager vedr. indfødsret under sig.
Indenrigsministeriet har hovedsagelig sine kontorer i Den røde Bygning.
Boligministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i 6 ekspeditionskontorer. Det er ministeriets opgave at administrere bolig- og byggelovgivningen samt de kgl. slotte og haver og statens bygninger i øvrigt. Under boligministeriet sorterer de såkaldte kgl. bygningsinspektører, der forestår det offentlige byggeri omkring i landet. Under ministeriet hører en særlig arkitektafd., hvis afd. A beskæftiger sig med statslånssager og afd. B med statsbyggearbejder.
Boligministeriet har sine lokaler samlet i Slotsholmsgade 16; dog har ministeriets kommitterede i byplansager lokaler Holbergsgade 23.
Socialministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i et sekretariat og 5 ekspeditionskontorer. Ministeriet administrerer forsorgslovgivningen. En særlig afd. beskæftiger sig med det internationale socialpolitiske samarbejde.
Under socialministeren hører ligeledes direktøren for den sociale særforsorg, der under sig har særforsorgskontoret og en økonomiinspektør, der fører driftsøkonomisk og regnskabsmæssig kontrol med særforsorgsinstitutionerne.
Socialministeriet residerer samlet i Slotsholmsgade 6 og 8. Dog findes bogholderiet installeret i en nyopført barakbygning bag Rigsarkivet, Rigsdagsgården 13, sa.m. bolig-, indenrigs-, økonomi- og arbejdsministeriets bogholderi.
Arbejdsministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i 4 ekspeditionskontorer. Ministeriet administrerer lovgivningen om forholdene på arbejdsmarkedet, herunder arbejdsanvisning, beskæftigelsesforanstaltninger m.m. Ministeriet har en del personale fælles med socialministeriet.
Arbejdsministeriet har enkelte kontorer Slotsholmsgade 16. Her residerer bl.a. arbejdsministeren. Ekspeditionskontorerne findes derimod i overformynderibygningen, Laksegade 19, og revisionsafdelingen har kontorer Ny Kongensgade 15.
Økonomiministeriet er i personalemæssig henseende et af de mindste. Samtlige tjenestemænd er normeret under finansministeriets centralledelse, men henhører tjenstligt under økonomiministeren. Under økonomiministeren er henlagt det s.k. økonomiske sekretariat, og ministeriet beskæftiger sig i øvrigt med sager vedr. økonomisk samvirken og det nordiske økonomiske samarbejde.
Økonomiministeren har sine kontorer i nybygn. bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Handelsministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i 3 afdelinger. Under 1. afd., der omfatter 4 kontorer, er henlagt sager vedr. banker og sparekasser, handel, håndværk og industri. 2. afd. har 3 kontorer og beskæftiger sig fortrinsvis med handels- og betalingsoverenskomster med udlandet samt egnsudviklingssager. Under 3. afd., der har to kontorer, er henlagt søfartssager.
Handelsministeriet har samtlige sine kontorer anbragt i nybygn. bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Ministeriet er organiseret i ét departement, der atter er opdelt i to kontorer og det såkaldte vejdirektorat. Kontorerne beskæftiger sig med havne- og kanalsager, luftfart, jernbaner og færgevæsen m.m. Under vejdirektoratet er henlagt den øverste administration af veje og stier. Direktoratet ledes af den s.k. vejdirektør, der til sin assistance har et større antal ingeniører samt to kontorchefer.
Ministeriet for offentlige arbejder har lokaler i nybygn. bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10. Vejdirektoratet, Holmens Kanal 7.
Landbrugsministeriet er organiseret i to departementer. Under ministeriets 1. departement er henlagt landvæsenskontoret, domænekontoret og grundforbedringskontoret. 2. departement eller erhvervsdepartementet har ligeledes to kontorer, hvoraf det første varetager handelspolitiske problemer vedr. landbrug, frugtavl og gartneri, medens 2. kontor beskæftiger sig med veterinærspørgsmål. Under dette departement sorterer ligeledes en særlig kommitteret for eksportsager.
Landbrugsministeriet har sine lokaler i nybygn. bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Fiskeriministeriet er organiseret i ét departement, hvorunder hører 2 kontorer. Det ene af disse beskæftiger sig med alm. fiskerisager, medens det ander tager sig af fiskeriets handelspolitiske forhold og interesserer i udlandet.
Fiskeriministeriet har lokaler Borgergade 16.
Kirkeministeriet er organiseret i ét departement, hvorunder hører to kontorer. 1. ekspeditionskontor behandler spørgsmål vedr. den offentlige gudsdyrkelse og religionsøvelse samt folkekirkens styrelse i almindelighed. Under 2. ekspeditionskontor hører sager vedr. præsternes udnævnelse og afskedigelse, løn og pensionsforhold.
Kirkeministeriet har lokaler i stueetagen i Staldmestergården, Frederiksholms Kanal.
Undervisningsministeriet er organiseret i to departementer. 1. departement eller skoledepartementet, der er organiseret i 5 kontorer, behandler spørgsmål vedr. de forskellige skoleformer. Under 2. departement, der er opdelt i 3 ekspeditionskontorer, er henlagt de højere læreanstalter, videnskabelige samlinger, biblioteker og museer samt internationale kulturelle problemer.
Undervisningsministeriet har lokaler på 1. sal i Staldmestergården, Frederiksholms Kanal.
Grønlandsministeriet er organiseret i ét departement, der er delt i en administrativ og en teknisk afd. Under den administrative afd. hører to ekspeditionskontorer og et særligt regnskabskontor. Den tekniske afd. beskæftiger sig med alle tekniske anliggender vedr. Grønland. Under afd. hører et sekretariat, et anlægsog driftskontor, et arkitektkontor, et ingeniørkontor og et radiokontor. Endvidere sorterer under ministeriet den s.k. kgl. grønlandske handel under en særlig direktør.
Ministeriet for Grønland residerer Hausergade 3, men har ligeledes en række kontorer, der er anbragt i midlertidige barakbygninger ved Knippelsbro og i lejede lokaler Nyropsgade 1.
Ved dannelsen af trekantregeringen i foråret 1957 oprettedes en ministerpost uden portefølje med en honorarlønnet ministersekretær og lokaler i nybygn. bag Lerches gård, Slotsholmsgade 10.
Centraladministrationens stærke vækst i de sidste menneskealdre har medført, at adskillige sager ikke længere behandles i de egentlige ministerialkontorer, men er henlagt under diverse generaldirektorater, direktorater og andre centrale organer. De færreste af disse institutioner har under de herskende pladsforhold på Slotsholmen kunnet installeres her. Nogle har til huse i egne bygninger. De fleste er installeret i lejede lokaler. Af disse institutioner skal følgende nævnes:
Fyr- og vagervæsenet, Overgaden oven Vandet 62 B. Under denne institution, der ledes af en fyrdirektør, sorterer alt vedr. fyr, fyrskibe, lystønder, sømærker m.m., endvidere fyr- og vagermagasinerne på Holmen, fire inspektionsskibe, gasstationen i Korsør samt Våg (Færøerne) og Frederiksdal (Grønland) loranstation. Der er i finansåret 1959/60 til driften anslået ca. 13,7 mill. kr. Institutionens centrale kontorer er installeret i Søkvæsthuset, se nærmere s. 615.
Lodsvæsenet residerer i samme bygn. som fyr- og vagervæsenet og har siden 1912 den øverste ledelse af det da. lodsvæsen. Tidl. var landet inddelt i to overlodsdistrikter med Store Bælt som skillelinje. Lodsvæsenets øverste chef har titel af lodsdirektør og er af uddannelse søofficer. Til lodsvæsenets drift var i finansåret 1959/60 anslået ca. 576.000 kr.
Redningsvæsenet, Overgaden oven Vandet 48 C, er opret. som selvstændig organisation 1852. Til at begynde med var institutionen ligesom lodsvæsenet inddelt i to distrikter med Store Bælt som skillelinje. Senere blev disse ophævet og redningsvæsenet henlagt under en fælles bestyrer. Redningsvæsenet har overledelsen af redningsstationerne ved de forsk. farlige kyster. Under institutionen sorterer ca. 525 personer, og der var i finansåret 1959/60 anslået ca. 2,3 mill. kr. til driften. Institutionen er installeret i Bombebøssens gl. bygn., se s. 421. Pr. 31/3 1959 sorterede s. 578 under redningsvæsenet 55 redningsstationer og 3 bistationer, heraf 28 i Jylland m. tilhørende øer.
Litt.: Hjælp. Brand- og Redningsarbejdet i Danmark. 1959. 153–288.
Landsskatteretten er opret. ved lov af 31/3 1838 og har til opgave at påkende de af skatteråd, skyldråd og ligningsrådet foretagne ansættelser eller vurderinger, der indankes for retten. Retten ledes af en af kongen udpeget formand, og den består i øvrigt af en række medlemmer udpeget af henh. finansministeren og folketinget. Til assistance for retten findes et administrativt apparat, der er organiseret i en afd. for indkomst- og formueansættelser bestående af 4 ekspeditionskontorer, der alle har til huse Nyropsgade 18, og en afd. for vurdering af fast ejendom, der bor Vestergade 31.
Statens ligningsdirektorat er opret. ved lov af 31/3 1938 og har til formål at fastlægge de alm. retningslinjer for skatteligningen over hele landet. Direktoratet virker under tilsyn af det såkaldte ligningsråd, der ledes af ligningsdirektøren. Rådet er sammensat af medlemmer udpeget af finansministeren og folketinget. Ligningsdirektoratet er organiseret i en afd. for indkomstskat og formueskat, der atter er opdelt i 7 ekspeditionskontorer. Alle disse har til huse Meldahlsgade 5. Endvidere findes en afd. for fast ejendom, der ledes af en ligningschef og har 4 ekspeditionskontorer, installeret i Vestergade 29. Endelig er under ligningsdirektoratet henlagt de såkaldte amtsligningsinspektorater.
Atomenergikommissionen, Christiansborg Ridebane 10, er nedsat ved lov af 21/12 1955 og har til opgave at fremme atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets gavn. Kommissionen er sammensat af 24 af finansministeren udpegede medlemmer. De daglige opgaver varetages af et forretningsudvalg på 7 medlemmer, der til sin assistance har et vist administrativt apparat under ledelse af en sekretariatschef. Kommissionens første arbejdsopgave blev planlæggelsen og gennemførelsen af forsøgsanlægget på Risø (se Københavns amt).
Toldvæsenet, se I, s. 710–12.
Den kgl. Mønt i København, se I, s. 615–16.
Statsanstalten for Livsforsikring, se I, s. 604–05.
Det kgl. kbhske Klasselotteri, Suomisvej 2. Siden 1784 har staten organiseret og haft indtægt af et klasselotteri, hvis grundlæggende bestemmelser findes i lov af 6/3 1869 med senere ændringer. I h.t. denne lov trækkes to gange om året et lotteri, der er inddelt i 6 klasser. Selve lodtrækningen foretages af elever fra Vajsenhuset. I spidsen for klasselotteriet står en direktør, der ved sin side har det s.k. klasselotterinævn.
Litt.: Det kongelige københavnske Klasselotteri. 1910.
Det kgl. Assistenshus, se I, s. 612–15.
Den offentlige anklagemyndighed. Rigsadvokaten, den øverste offentlige anklager, har sine kontorer på Christiansborg slot, Nordre Ridebanebygning 19, se s. 680. s. 579 Han fører enten personlig eller ved hjælp af en særlig beskikket statsadvokat alle straffesager, der er appelleret til højesteret. Endvidere fører han tilsyn med de øvrige offentlige anklagere. I visse tilfælde er han på det offentliges vegne bemyndiget til at frafalde tiltale i straffesager.
I Kbh. bor ligeledes de 3 statsadvokater for østre landsretskreds, omfattende Kbh., Sjælland og Fyn m.m. Statsadvokaternes kontorer er indrettet i retsbygningen, Fredericiagade 24 (se s. 591). Til medhjælpere for statsadvokaterne er udpeget en række advokater samt tjenestemænd fra justitsministeriet.
Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.
Domstole og politi, se I, s. 207–08 og ndf.
Overformynderiet, Holmens Kanal 20, se I, s. 612.
Den nuv. bygning opførtes 1935–37 på den grund, der begrænses af Holmens Kanal, Bremerholm, Laksegade og Nikolajgade efter arkt. Frits Schlegels tegning og med Ernst Ishøj som rådgivende ingeniør. Planen har form som et parallellogram med afrundede hjørner. Lokalerne samler sig omkring en overdækket hal, der begynder i 1. sals højde, har omløbende balkoner fra 2. og 3. sal og er afsluttet med jernbetonovenlys i 4. sals gulvhøjde. Overformynderiet har selv lokaler ud mod Holmens Kanal med hovedindgang herfra. Den bageste del med indgang fra Laksegade er bl.a. udlejet til en række statsinstitutioner. Arkitekten har også taget sig af kontorernes udstyr. Skabe, reoler og et arbejdsbord i fire forskellige udformninger blev vedtaget som standardtype for hele bygn. Huset har 6 etager; 5. etage er mod Holmens Kanal trukket så langt tilbage, at der dannes en tagterrasse, 6. etage er trukket tilbage til alle fire sider. I façaden står jernbetonskelettet som et rammeværk med indsatte plader af grønlandsk marmor af meget varierende struktur. Denne bygning står som et glimrende eksempel på 1930ernes funktionalisme. Se billede I, s. 613.
Marianne Brøns museumsassistent
Litt.: Arch. Månedshefte. 1938. 141, 147 og 149. Helge Finsen. Ung Dansk Arkitektur. 1930–45. 1947.
Sundhedsstyrelsen, Slotsholmsgade 10. Fra 1803–1907 eksisterede det s.k. kgl. sundhedskollegium, der var den øverste medicinalautoritet og rådgivende for regeringen. Dets medlemmer kom 1907 i modsætningsforhold til justitsminister Alberti og trådte alle tilbage. Ved lov af 30/4 1909 oprettedes som afløser til sundhedskollegiet sundhedsstyrelsen. Denne institution, der ledes af en embedsmand med titel af medicinaldirektør, fører overtilsynet med sundheds- og sygeplejen og er øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der kræver lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt. S. er organiseret i en hygiejnisk-lægelig afd., en ernæringshygiejnisk afd. en beredskabsafd., en sygeplejerskeafd. og en apotekerafd. Under s. hører endelig et sekretariat og et statistisk kontor. Til s. er knyttet en række konsulenter samt særlige rådgivere og sagkyndige. Under s. hører boligtilsynsrådet, statens vitaminlaboratorium og praktiske sundhedsmæssige undersøgelser (se ndf.) og Statens Seruminstitut (se s. 527–28).
Statens vitaminlaboratorium og praktiske sundhedsmæssige undersøgelser, Blegdamsvej 21. Opret. 1/4 1931. Laboratoriet ledes af en bestyrer og to afdelingsforstandere, s. 580 og der var til driften i finansåret 1959/60 opført kr. 138.282, idet man regnede med indtægter for udførte undersøgelser på ca. 1/2 mill. kr. Laboratoriet har til huse i Det hygiejniske Instituts bygn., se s. 267.
Direktoratet for statens sindssygehospitaler, Nyropsgade 22. Opret. ved lov af 6/5 1921. Direktoratet har overbestyrelsen af statens sindssygehospitaler, behandler deres budgetter og regnskaber samt overvejer betimeligheden af forandringer eller udvidelser inden for de pågældende institutioner. I det såkaldte tilsynsråd for statens sindssygehospitaler fører direktøren for statens sindssygehospitaler forsædet.
Civilforsvarsstyrelsen, Stockholmsgade 27–29. Opret, i h.t. lov af 1/4 1949 om civilforsvaret. Det er institutionens opgave at planlægge og forestå de foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte civilbefolkningen mod følgerne af krigshandlinger, og som ikke varetages af de militære styrker. Til det formål er bl.a. opstillet det s.k. civilforsvarskorps, hvis chef ligeledes sorterer under civilforsvarsdirektøren, den øverste leder af hele civilforsvaret.
De første tilløb til et civilforsvar blev taget ved nedsættelsen af den s.k. gaskommission 1933, der afgav betænkning 1935. Med udgangspunkt i denne oprettedes 1938 statens civile luftværn. Efter den 2. verdenskrig nedsattes en ny kommission, der på basis af de seneste erfaringer afgav en betænkning, der resulterede i loven om civilforsvaret af 1/4 1949.
Civilforsvarets øverste ledelse residerer i Kbh. Chefen fører titel af civilforsvarsdirektør, og hans nærmeste medarbejdere er en administrationschef og en korpschef. Endvidere har man nedsat et særligt civilforsvarsråd med direktøren som formand. I rådet er indtrådt sagkyndige fra politi-, brand- og sundhedsvæsen foruden repræsentanter fra indenrigsministeriet, kommunerne, forsvaret og andre organisationer, med hvilke man samarbejder. Endvidere er en række tekniske konsulenter tilforordnet civilforsvarsstyrelsen. Foruden de rent administrative kontorer (sekretariatet og administrationskontoret) findes et særligt plankontor, der beskæftiger sig med tilrettelæggelsen af det lokale civilforsvar, indretning af beskyttelsesrum m.m., et signal- og varslingskontor, der har signal- og varslingstjenesten under sig, og en særlig handelsafd., der yder økonomisk og merkantil bistand ved indkøb af materiel til styrelsen og korpset. Under korpschefens ledelse står et kommandokontor, der behandler sager vedr. korpsets organisation, mobilisering, værnepligt samt korpsets skoler, et forvaltningskontor og et teknisk kontor.
Civilforsvarskorpset er organiseret i 3 brigader, der atter er opdelt i kolonner. Mandskabet er dels frivilligt og omfatter både mænd og kvinder, dels udskrevet på session. Korpset kan sættes ind overalt, hvor den lokale hjælpetjeneste ikke slår til til løsning af opståede opgaver. I fredstid er kolonnerne opdelt i sektioner for brand-, rydnings-, forplejnings- og sanitetsopgaver. En befalingsmandsskole er indrettet på Bernstorff slot (se s. 705). Civilforsvarets højskole findes Sdr. Strandvej 250, Snekkersten. En materialtjeneste er indrettet Smedevang, Glostrup.
Civilforsvarsstyrelsen har et nært samarbejde med Civilforsvars-Forbundet, der oprettedes 8/6 1934 under navnet Dansk Luftværnsforening. Forbundet, der har kontor Holbergsgade 6, er en landsomfattende organisation med kredse ud over landet. I forbundet optages foreninger, virksomheder og institutioner, der ønsker s. 581 på frivillig basis at medvirke til forebyggelse og afhjælpning af følgerne af krigshandlinger.
Civilforsvarsstyrelsen har til huse i de bygninger i Stockholmsgade, som fra 1892–1941 rummede den farmaceutiske læreanstalt, nu Danmarks farmaceutiske Højskole. Grund og bygninger blev 1891 skænket læreanstalten af apoteker, etatsråd Chr. D. A. Hansen og overtaget af staten 1892. Huset opførtes af arkt. A. Clemmensen med kælder og 3 etager og med anvendelse af stilformer fra 1700t., den s.k. palæstil.
Litt.: Betænkning vedr. Civilforsvarets organisation. 1948. Hjælp. Brand- og Redningsarbejdet i Danmark. 1959. 429–42.
Statens husholdningsråd, Amager Fælledvej 56. Allr. 1917 fik Kbh.s Husmoderforening under Karen Braaes energiske ledelse opret. en forsøgsstation til undersøgelse af og kontrol med husholdningsvarer, men tiden var endnu ikke moden for en sådan institution, og den måtte nedlægges. Ved lov af 11/5 1935 oprettedes statens husholdningsråd, med Karen Braae som rådets første formand. I h.t. lov af 31/3 1953 er det rådets opgave at virke til fremme af husholdningens ernæringsmæssige, hygiejniske, tekniske og økonomiske forhold. Rådet foranlediger udført undersøgelser og forsøg, der står i forbindelse med disse forhold og drager omsorg for, at der gives befolkningen vejledning i hensigtsmæssig husholdning. Dette sker ved udsendelse af de såkaldte »Faglige meddelelser«, ved pjecer og radioforedrag (bl.a. tidl. de to minutters morgenudsendelse), ved arrangement af udstillinger og fremstilling af egnede film. Endvidere har man organiseret en særlig oplysningscentral og driver en udstrakt konsultativ virksomhed. I jan. 1960 forelagde indenrigsministeren lovforslag om en nyordning af husholdningsrådets administration og virkemåde.
Ved loven af 1953 besluttedes det, at der snarest skulle opføres en særlig bygn. for rådet. Denne blev tegnet og opført af kgl. bygningsinspektør Ths. Havning sa.m. ingeniørerne Crone og Koch. Anskaffelsessummen for nybygn. beløb sig til ca. 3,2 mill. kr., indbefattet 500.000 kr. stillet til rådighed fra amerikansk side til indkøb af inventar og laboratorieudstyr. 24/5 1956 flyttede man ind.
Bygn., der er opf. i kælder, stue og to etager, består af en hovedbygn. og en sidefløj. Den væsentligste del af hovedbygn. er optaget af forsøgslokaler. På 2. sal findes kontorer, mødesal og bibliotek. Sidefløjen har i stuen en frokoststue og på 1. sal en foredragssal med ca. 100 pladser og i tilknytning hertil udstillingslokale.
På finansloven for finansåret 1959/60 er opf. kr. 804.944 til driften af husholdningsrådet, hvoraf dog kr. 122.000 medgår til husholdningsorganisationernes konsulentvirksomhed.
Statens Byggeforskningsinstitut, Borgergade 20. Opret. ved lov af 19/3 1947. Instituttet ledes af en 7-mands bestyrelse, og forskningsarbejdet udføres af 4 forskningsledere.
Direktoratet for arbejdstilsynet, Upsalagade 20. Opret. ved lov af 11/4 1901 under navnet: Direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet. Under direktoratet er nu henlagt s. 582 tilsynet med overholdelse af lovene af 11/6 1954 om alm. arbejderbeskyttelse, om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed samt landbrug, skovbrug og gartneri. Direktoratet afgør ligeledes tvivlsspørgsmål om fortolkning af ferielovene af 13/4 1938 og 31/3 1953. Det lokale tilsyn udføres af 36 fabriksinspektører og 23 assisterende ingeniører, fordelt på 28 kredse. Under direktoratet hører desuden Statens Institut for Arbejdshygiejne, Blegdamsvej 21. I h.t. ovennævnte lov af 11/6 1954 er desuden opret. det s.k. arbejdsråd, Bredgade 32, som kan afæskes erklæringer ang. arbejderbeskyttelsesspørgsmål. I rådet sidder repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdere og funktionærer fra de forskellige erhvervsgrene. Endvidere oprettedes ved sa. lov arbejderbeskyttelsesfondet, Upsalagade 20, der har til formål gennem passende foranstaltninger at oplyse befolkningen om ulykkes- og sygdomsfarer under arbejdet og gennemprøve nye beskyttelsesmetoder.
Arbejdsdirektoratet, Dahlerupsgade 3. Opret. ved lov af 22/12 1921 med senere ændringer bl.a. lov af 27/3 1958. A. fører tilsyn med de offentlige arbejdsanvisningskontorer og de statsanerkendte arbejdsløshedskasser samt vejleder de offentlige arbejdsanvisningskontorer m.h.t. bestemmelserne i lærlingeloven af 2/10 1956. I nært samarbejde med a. står arbejdsnævnet, der har arbejdsdirektøren til formand og er delt i en afd. for arbejdsanvisningen og en afd. for arbejdsløshedsforsikringen.
Direktoratet for ulykkesforsikringen, Fr.berg Rådhus. Ved lov af 7/1 1898 oprettedes det s.k. arbejderforsikringsråd, hvis forretninger overgik til det ved lov af 20/5 1933 oprettede direktorat for ulykkesforsikringen, senest ændret ved lov af 12/4 1949. Direktoratet behandler ulykkestilfælde og visse bedriftssygdomme i h.t. ulykkesforsikringsloven. Direktoratets afgørelser kan indankes for socialministeriet og for ulykkesforsikringsrådet, der ligeledes er opret. i h.t. ovenn. love af 1933 og 1949.
Direktoratet for sygekassevæsenet, Amaliegade 25. Ved lov af 12/4 1892 oprettedes et embede som sygekasseinspektør, og denne embedsmands funktioner overtoges ved lov af 16/7 1927 af et sygekassedirektorat, hvis nuv. virksomhed er fastlagt i lovbekendtgørelse af 12/9 1957 om folkeforsikring. Direktoratet fører tilsyn med alle statsanerkendte sygekasser og statskontrollerede sygeforeninger, ligesom det behandler sager om folkepension for personer mellem 60 og 65. år. Direktøren administrerer endvidere invalideforsikringsfonden. Direktoratet er organiseret i 4 kontorer. I nært samarbejde med direktoratet virker sygekassenævnet, hvis fmd. er dir. for sygekassevæsenet. I nævnet sidder valgte repræsentanter for sygekasserne. Den bygn., hvori direktoratet har til huse, er fredet i klasse A. Se s. 741.
Litt.: J. Kuhn. Betragtninger ved »Sygekasselovens 50 Aars Jubilæum«, Socialt Tidsskrift. 1942. 263–70.
Invalideforsikringsretten, Amaliegade 23. Opret. ved lov af 11/5 1921 med senere ændringer, sidst lov om folkeforsikring af 12/9 1957. Retten gennemgår begæringer om invalidepension og fremsætter forslag om helbreds- eller oplæringsforanstaltninger. Retten består af en formand og 4 medlemmer. Til forberedelse af sagerne er organiseret 4 kontorer. Den bygn. hvori retten har til huse, er fredet i klasse A. Rettens afgørelser kan appelleres til ankenævnet for invalideforsikringsretten, Bredgade 32. Om Amaliegade 23 se s. 740.
Litt.: Invalideforsikringsretten 1921–1946. 1946.
Landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, Rosenvængets Allé 18. Ved lov af 14/4 1905 oprettedes overværgerådet, hvis formand var overinspektøren for opdragelsesanstalterne. Ved lov af 20/5 1933 overgik rådets forretninger til det nyoprettede landsnævn for børneforsorg, medens en selvstændig stilling som overinspektør stadig bevaredes. Ved lov af 7/6 1958 fik landsnævnet sin nuv. organisation. Det består af en formand, udnævnt af kongen, af direktøren for børne- og ungdomsforsorgen (se ndf.), to af folketinget udpegede medlemmer og et af socialministeren udpeget medlem. Nævnet kan tilkalde særlige sagkyndige. Gyldige beslutninger kan kun træffes, når mindst 3 medlemmer stemmer for forslaget. Nævnet er øverste klageinstans i en række børneforsorgssager, fx. i spørgsmål om fjernelse af et barn fra hjemmet.
Litt.: Overinspektionen for Børneforsorgen 1923–1. Januar–1948. 1948.
Direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, Rosenvængets Allé 16. Opret. i h.t. lov af 7/6 1958. Direktoratet har overtaget de forretninger, der tidligere udførtes af overinspektøren for børneforsorgen. Direktoratet fører tilsyn med forsorgen af børn, der er anbragt uden for hjemmet, og det tilser årligt samtlige anerkendte opdragelseshjem og andre anerkendte institutioner.
Socialforskningsinstituttet, Nyhavn 38. Opret. ved lov af 18/4 1958. Instituttet har til opgave at foretage undersøgelser til belysning af sociale forhold på grundlag af de af socialforskningen omfattede videnskaber. Instituttet ledes af et forskningsråd bestående af formand, næstformand og 12 medlemmer samt en direktør. På finansloven for finansåret 1959/60 var opført kr. 569.464 til instituttets drift.
Statens forligsinstitution i arbejdsstridigheder, Kongens Nytorv 5. Om institutionens organisation se I, s. 261. Om den faste voldgiftsret, Kbh.s rådhus, se smst.
Forligsinstitutionens bygn. er fredet i klasse A, se s. 746.
Litt. V. Topsøe-Jensen. Den faste Voldgiftsret gennem 25 Aar, Ugeskrift for Retsvæsen. 1935. B. 81–109.
Statens udvandringskontor, Lundsgade 9. Kontoret er nedlagt i h.t. lov af 25/3 1959. Dets forretninger og lokaler er overtaget af arbejdsdirektoratets 5. kontor.
Sparekassetilsynet, Nørre Voldgade 96. Opret. ved love af 2/5 1934 og 18/5 1937. Det ledes af en sparekasseinspektør.
Banktilsynet, Laksegade 19. Opret. ved lov af 15/4 1930. Det ledes af en bankinspektør.
Direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, Nyropsgade 45. Opret. i h.t. normeringsloven af 29/3 1924 og organiseret i en særlig afd. for patenter og en afd. for registrering af varemærker og mønstre. En under direktørens ledelse nedsat særlig patentkommission tager stilling til, om der kan meddeles en ansøger patent på en foretaget opfindelse. Direktoratet flyttede ind i eget hus 1/10 1940 (arkt. C. O. Gjerløv-Knudsen). Bygn. er opf. i kælder, 5 kontoretager og en tilbagetrukket tagetage. 1959 er påbegyndt en udvidelse (sa. arkt.), der også vil give adgang fra V. Farimagsgade. I stueetagen i nybygn. vil blive indrettet postkontor.
Litt.: Arch. Ugehefte. 1940. 65.
Forsikringsrådet, Laksegade 19. Opret. i h.t. lov af 29/3 1904 med senere ændringer, sidst lov af 1/7 1940. Det er rådets opgave at føre tilsyn med de eksisterende forsikringsanstalter samt med de i lov af 11/5 1935 omtalte pensionskasser og de i lov af 1/7 1940 omhandlede begravelseskasser og ligbrændingsforeninger. Rådet ledes af en formand, en næstformand og 3 medlemmer.
Aktieselskabsregisteret, Laksegade 19. Opret. i h.t. lov af 29/9 1917. Institutionen ledes af en overregistrator og har til opgave at foretage registrering af samtlige aktieselskaber og kontrollere, at de opfylder betingelserne i lov om aktieselskaber. Endvidere sørger man for publicering af disse oplysninger i Statstidende. I forbindelse med A. føres Forenings-Registeret.
Monopoltilsynet, Nørregade 49. Ved prisaftaleloven af 1937 oprettedes et priskontrolråd, hvis daglige forretninger udførtes af prisdirektoratet. Ved lov af 31/3 1953 ophævedes disse institutioner, og i stedet for oprettedes et monopolråd og et monopoldirektorat, hvis beføjelser dog blev noget begrænset i forhold til de tidligere institutioners. M.s virksomhed består i at modtage anmeldelser af prisaftaler og registrere dem. Finder en skadelig konkurrencebegrænsning sted, søger man denne bragt til ophør, først ved forhandling, eventuelt ved pålæg. Visse prisfastsættelser kan kun håndhæves, når de er godkendt af m. Rådet består af en formand, en næstformand og 13 medlemmer. Direktoratet ledes af en direktør, og det har et betydeligt antal tjenestemænd tilknyttet. På finansloven for finansåret 1959/60 var udgifterne til m. opført med 2,1 mill. kr. I h.t. lov af 31/3 1955 er opret. det s.k. monopol-ankenævn.
Direktoratet for vareforsyning, Gothersgade 49. 1932 omdannedes Nationalbankens s.k. valutakontor til valutacentralen, hvis opgave var at drage omsorg for den mest hensigtsmæssige anvendelse af landets udenlandske valutatilgodehavender. 1940 oprettedes vareforsyningsdirektoratet, der overtog valutacentralens opgaver og i øvrigt administrerede hele kontrollen med produktionslivet og rationeringen af varer m.m. Under den tyske besættelse og de nærmeste år derefter havde direktoratet betydelige magtbeføjelser og et omfattende personale, og efterhånden lagde man helt beslag på den gamle frimurerloge i Klerkegade. I takt med ophævelsen af restriktionspolitikken og de forskellige rationeringsordninger er direktoratets virksomhed gradvis afviklet, og personalet afskediget. Direktoratets nuv. opgaver er fastlagt i lov af 21/12 1957, og det samarbejder snævert med erhversorganisationerne og de af regeringen nedsatte nævn eller udvalg. Der er ligeledes nær kontakt med det i valutaloven nedsatte valutaråd og med ankenævnet vedr. vareforsyningssager. Direktoratet har to ekspeditionskontorer, et sekretariat og en juridisk afd.
Handelsministeriets tilsyn med handelsskolerne, Holbergsgade 3, og Handelsministeriets tilsyn med den tekniske undervisning, Kongens Nytorv 28. Som ledere af de to tilsyn findes i h.t. love af 23/6 1920 og 7/6 1958 en direktør og to inspektører. Endvidere er der nedsat særlige skole- og tilsynsråd for de to skolegrupper.
Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108. S. blev opret. af Dansk Ingeniørforening 1896 med statsstøtte og overgik i h.t. lov af 30/4 1909 til staten. S. påtager sig undersøgelser af byggematerialer og af materialer, som finder anvendelse i industrien. Også færdige stoffer kan underkastes undersøgelse. Til S., der ledes s. 585 af en direktør, er knyttet et antal afdelings- og laboratorieingeniører. Til driften var på finansloven for finansåret 1959/60 opført 1,1 mill. kr. I afgifter for foretagne undersøgelser budgetteredes et beløb på 795.000 kr.
Litt.: Statsprøveanstalten gennem 50 Aar. 1896–1. Juli–1946. 1946.
Justervæsenet, Amager Boulevard 115. Om j., der ledes af en justerdirektør, der samtidig er møntdirektør, se I, s. 616.
Statens kontrol med guld- og sølvarbejder, Gothersgade 14. Kontrollen er opret. i h.t. lov af 26/4 1933, jf. lov af 5/4 1888. Institutionen, der ledes af en statsguardein, foretager undersøgelser og stempling af guld- og sølvarbejder samt de nævnte metaller i ubearbejdet stand.
Direktoratet for statens skibstilsyn, Christians Brygge 12. Opret. i h.t. lov af 31/3 1951. Det er direktoratets opgave at føre tilsyn med, at registreringspligtige skibe opfylder de i ovennævnte lov fastsatte nærmere regler for skibes indretning og udstede de i denne forbindelse fornødne certifikater. Direktoratet bistås af en række skibsinspektører og skibssynsmænd. Et særligt overskibssyn har til opgave at afgøre, om en af direktoratet påbudt tilbageholdelse af et skib skal opretholdes eller ikke.
Statens istjeneste, Christians Brygge 12. Til istjenesten, der er fastlagt i lov af 8/4 1957, hører statsisbryderne Storebjørn, bygget 1931 med en maskine på 5000 hestekræfter, Isbjørn bygget 1923 med 2500 h.k., Elbjørn, bygget 1953 med 2700 h.k., Lillebjørn, bygget 1926 med 1560 h.k., og Valdemar, bygget 1886 med 600 h.k. Istjenesten ledes af en skibsinspektør, og i h.t. bekendtgørelse af 16/11 1954 er nedsat et særligt isbrydningsråd.
Navigationsundervisningen, Kongens Nytorv 22. Under ledelse af navigationsdirektøren administreres i h.t. lov af 7/6 1958 de eksisterende navigationsskoler i Kbh., Marstal, Svendborg og på Fanø og i h.t. lov af 7/6 1952 statens sømandsskoler i Esbjerg, Frederikshavn og Sønderborg. Under samme embedsmand hører endvidere statsskoleskibet Danmark, et tremastet fuldskib på 784 brt., bygget 1933. I h.t. lov af 7/6 1958 om eksaminer for skibsmaskinmestre er endvidere opret. en særlig eksamenskommission for sådanne.
Dansk standardiseringsråd, Vesterbrogade 1. Opret. 1926 af handelsministeriet på forslag af industrirådet og Dansk Ingeniørforening. Rådets opgave er at virke for standardisering, bl.a. ved at udarbejde og godkende forslag om dansk standard. Rådet udpeges af handelsministeriet efter forslag af en række ministerier, tekniske organisationer og foreninger.
Generaldirektoratet for statsbanerne, Sølvgade 40. I g. er samlet den øverste ledelse af de danske statsbaner, herunder de statsdrevne færge- og rutebillinier. G. er organiseret i 6 afdelinger, der atter er opdelt i forskellige kontorer. Under trafikafd. er henlagt trafik- og køreplanskontorerne samt rutebil- og søfartsvæsenet, der ledes af henholdsvis en rutebilchef og en søfartschef. Afd. beskæftiger sig med alle sager vedr. stations- og trafiktjenesten. Personale- og organisationsafd. er opdelt i personalekontoret, budgetkontoret, lønningskontoret og organisationskontoret. s. 586 Under tarif- og regnskabsafd. er henlagt tarifkontoret, statistik- og økonomikontoret, bogholder- og kassererkontoret samt kontrolkontoret. Endvidere sorterer under denne afd. rejsebureau- og reklametjenesten, transportagenturet, billet- og blanketforvaltningen samt statsbanernes kino. Ved siden af de tre administrative afd. findes to tekniske, nemlig baneafd. og maskinafd. Den første af disse er atter opdelt i to såkaldte banekontorer, et sporkontor og et kontor for signalvæsenet. Endvidere sorterer overingeniøren for nyanlæggene og overarkitekten med deres stab af tekniske medarbejdere under denne afd. Under maskinafd. er samlet alle sager vedr. det rullende materiel, dets konstruktion og anskaffelse. Endelig findes handelsafd., der er opdelt i to handelskontorer. Disse kontorer forestår indkøb af materialer til statsbanernes forbrug, men beskæftiger sig i øvrigt med indkøb af forsk. materialer, kontormaskiner m.m. til den samlede centraladministration.
Generaldirektoratet for statsbanerne, Sølvgade 40.
G.s forskellige afd. er installeret i den s.k. Sølvgades Kaserne. Denne bygn. blev opført 1765–71 på den gl. Skt. Anna kirkegårds grund på hjørnet af Sølvgade og Ø. Voldgade. Indtil 1775 var bygn. belagt med de da. og no. livregimenter, men derefter blev kasernen overdraget Christians Plejehus og Alm. Hospital. 1785 toges bygn. atter i brug som kaserne og var fra 1867 sæde for 2. sjællandske brigade. 1926 overtoges bygn. af g. og en række andre civile institutioner. Bygningskomplekset består af to hovedfløje (86 m) i kælder og 5 etager mod Sølvgade og Ø. Voldgade, der i hjørnet er sammenknyttede med et smukt portparti i én etage. Endvidere findes der to sidefløje (47 m). Det monumentale anlæg, der skyldes N. H. Jardin, er opført i fransk barokstil. Anlægget blev restaureret 1853–55 og s. 587 efter statsbanernes overtagelse af bygn. 1926–28. Ved sa. lejlighed skabtes en forbindelsesbygn. mellem de to sidefløje.
Litt.: Morten Poulsen. Den gamle Kaserne og dens Batailloner. 1929.
Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet, Centralpostbygningen, Tietgensgade 35–39. I g. er samlet den øverste administrative ledelse af post- og telegrafvæsenet. G. er under generaldirektørens ledelse organiseret i 3 afd., nemlig personaleafd., driftsafd. og teknisk afd., der atter er opdelt i forskellige kontorer. Under personaleafd. hører to ekspeditionskontorer, munderingsdepotet og revisionskontoret. Under driftsafd. findes 3 ekspeditionskontorer samt et bogholderikontor, medens teknisk afd. er opdelt i 3 kontorer. Under denne afd. er endvidere henlagt et blanket- og materieldepot.
Om Centralpostbygn. se I, s. 706–07.
Vejdirektoratet, se s. 576.
Luftfartsdirektoratet, Nyropsgade 26. L. har den øverste administrative ledelse af alle sager vedr. den civile luftfart. Under direktoratet er henlagt en række tekniske afd., der har til huse i Københavns lufthavn, nemlig flyveledertjenesten, flyveradiotjenesten og flyvevejrtjenesten. Endvidere sorterer de forskellige lufthavne under l., til hvilket der på finansloven for finansåret 1959/60 var bevilget 11,9 mill. kr.
Vandbygningsvæsenet, Nørre Voldgade 48, V., der ledes af vandbygningsdirektøren, administrerer statshavnene, statens kystsikrings-, dige- og sluseanlæg, en række sejlløb samt statens opmudringsmateriel m.m. Endvidere fører institutionen tilsyn med alle kommunale havne samt en række private havne, anløbsbroer, kystsikrings- og digeanlæg, vandkraftanlæg m.m. Til vandbygningsvæsenet var på finansloven for finansåret 1959/60 bevilget ca. 1,5 mill. kr., til vedligeholdelse af kystsikrings- og digeanlæg ca. 2,4 mill. kr. og til vedligeholdelse af diverse sejlløb 1,6 mill. kr. En række ingeniører er knyttet til v.
Matrikeldirektoratet, Havnegade 23–25. Opret. 1/10 1919. M. har den øverste administrative ledelse af alle sager vedr. matrikulering, udskiftning, udstykning, magelæg og sammenlægning af faste ejendomme m.m. Under m. hører det såkaldte landbrugsregister, der noterer landbrugsejendommene i matriklen og kontrollerer deres opretholdelse og selvstændige drift, endvidere udstykningsafd., der atter er opdelt i 3 udstykningskontorer, samt opmålingsafd., der foretager nymåling og kortfremstilling. Som selvstændig afd. under m. må endvidere nævnes matrikelarkivet, der opbevarer matriklens arkivsager og udfærdiger kopier af matrikelskort. M. havde i mange år til huse i Proviantgården (se Det Arnamagnæanske Institut, s. 351). 1954 flyttede man til Statsanstalten for Livsforsikrings tidl. bygning i Havnegade, opf. 1864–65 i tidlig renæssancestil efter tegning af arkt. F. Meldahl. Som forbillede har nærmest tjent Palazzo Vendramin Calergi i Venezia. Bygn. har kælder og 3 etager og rummede opr. både Statsanstalten og navigationsskolen. Fra 1891 boede Statsanstalten alene i bygn., og der gennemførtes forsk. udvidelser og ombygninger. 1905 tilkøbtes naboejendommen Havnegade s. 588 25, der blev nedrevet og nyopført under ledelse af arkt. Martin Borch 1906–07. Forinden matrikeldirektoratet kunne overtage bygn., gennemførtes en omfattende ombygn. (kgl. bygningsinspektør Ths. Havning). Der indrettedes bl.a. tegnestuer i tagetagen.
Direktoratet for statsskovbruget, Frederiksgade 19. Opret. ved lov af 13/5 1911. Under d. er henlagt den øverste administrative ledelse af statsskovene, der udgør ca. 83.000 ha af Danmarks samlede skovareal på ca. 437.500 ha. Under direktoratet hører 30 skovdistrikter, fordelt over hele landet. I Krogerup ved Humlebæk er indrettet en planteavlsstation, og i Møllevangen, Springforbi, findes statens forstlige forsøgsvæsen under ledelse af en forstander og 3 afdelingsledere.
Klitdirektoratet, hvis opgave er at føre tilsyn med sandflugtens dæmpning og træplantning i klitterne, er henlagt til Vejers pr. Oksbøl.
Statens jordlovsudvalg, Skt. Annæ Plads 19. Jordlovsudvalget oprettedes i tilknytning til de store jordreformer af 1919 og har til opgave at medvirke ved oprettelsen af husmandsbrug og jordfordeling samt opførelse af landarbejderboliger. Landbrugsministeren udpeger 6 medlemmer af udvalget, folketinget 10 og landbo- og husmandsforeningerne hver et medlem. Fra 1919–47 var parcellist Niels Frederiksen fmd. f. udvalget. Til udvalget er knyttet et administrationsapparat, der under en administrationschefs ledelse er organiseret i 6 kontorer. Det særlige sønderjyske underudvalg har et sekretariat i Tønder, hvor der ligeledes findes en teknisk afd. til behandling af tekniske sager for hele landet. I Tylstrup findes på statens forsøgsstation det særlige sekretariat for tilsynet med Vildmosen.
Veterinærdirektoratet, Nyropsgade 37. Stillingen som veterinærdirektør oprettedes ved tjenestemandsloven af 31/3 1931, og denne tjenestemand overtog de forretninger, der hidtil havde været bestridt af det s.k. veterinærfysikat. Efterhånden er v. blevet udvidet og omfatter nu en afd. for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, en speciel afd. for bekæmpelse af tuberkulose og smitsom kastning og afdelinger for kød- og mælkekontrol. V. samarbejder snævert med det veterinære sundhedsråd, der har eksisteret siden 1851 og har veterinærdirektøren til formand. Gennem rådet og direktoratet føres kontrol med de praktiserende dyrlægers virksomhed.
Overpræsidiet, Nyropsgade 24. Indtil 1938 var overpræsidenten formand for Kbh.s magistrat og ledede dens møder. Han havde sine embedskontorer på rådhuset. Ved loven af 18/3 1938 overtog overborgmesteren forsædet i magistraten, og overpræsidenten bevarede kun en ret til at overvære såvel magistratens som borgerrepræsentationens møder. Overpræsidentens myndighed over for Kbh.s kommune er nu indskrænket til det alm. tilsyn, som han på indenrigsministeriets vegne fører med kommunalforvaltningen. I øvrigt varetager han de sa. overøvrighedsforretninger over for Kbh.s kommune som en alm. amtmand.
Fra 1953 har overpræsidenten sine embedskontorer i Statsanstalten for Livsforsikrings nybygning, se I, s. 605.
Stiftamtet, Blegdamsvej 25–27. Stiftamtmanden over Kbh.s og Roskilde stifter og amtmanden over Kbh.s amt udfører overøvrighedsforretningerne i Fr.berg s. 589 kommune, Kbh.s amtr.kr. og Roskilde amtr.kr., se nærmere I, s. 388–89. Vedr. amtsrådet se I, s. 722.
Operahuset, nu Østre Landsret.
Indtil 1953 havde stiftamtmanden og amtsrådet kontorer i den nuv. retsbygn., Blegdamsvej 6. Derefter flyttede man til den nyopf. amtsgård, Blegdamsvej 25–27.
Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.
1941 afholdtes en konkurrence om Kbh.s amtsgård; den blev vundet af arkt. P. E. Hoff og Bennet Windinge. På grund af materialerestriktioner blev bygn. først opført 1950–51. Amtsgården består af én lang længe i 3 etager, og den ligger trukket tilbage fra gadelinien med et foranliggende grønt anlæg. Soklen er af klinker, murene i gule mursten og taget dækket af bæverhaler; façaden er udformet så enkelt og lyst som muligt, da det er arkitekternes hensigt, at partiet omkring hovedindgangen skal have en udsmykning i et brændt materiale, helst med stærkt farvede glasurer, der skal danne kontrast til de blege materialer, der er anvendt – denne dekoration er dog endnu ikke kommet til udførelse. Kontorerne er placeret på hver side af en midtkorridor, der løber gennem bygningen fra gavl til gavl. På 2. sal trukket helt hen i gavlen ligger amtsrådssalen. Stolene til salen er tegnet af Nanna og Jørgen Ditzel, og på salens ene skrå endevæg er anbragt en intarsiadekoration tegnet af Karl Larsen, se billede I, s. 723.
Marianne Brøns museumsassistent
Litt.: Arch. Ugehefte nr. 15. 1942. Sa., månedshefte 1954. 109.
Københavns stift, Bispegården, Nørregade 11. Under biskoppen i Kbh. hører gejstligheden i de 6 kbhske provstier samt præsterne ved en række hospitaler, stiftelser olgn. Endvidere er de 3 provstier i det gl. Kbh.s amt samt provstierne i Fr.borg og Bornholms amter henlagt under stiftet, foruden sømandspræsterne og præsterne ved danske evangeliske menigheder i udlandet samt gejstligheden på Færøerne og Grønland. Det kbhske stift er således meget omfattende. En deling af stiftet er forestående. I ejendommen Nørregade 11 findes såvel bispekontoret som biskoppens embedsbolig. Om bygn. se I, s. 725–26.
Den kommunale forvaltning, se I, s. 713 ff.
Højesteret, Pr. Jørgens Gård 13. Om højesterets organisation, se I, s. 208. Retten holdes på ugens 5 første dage i tiden mellem kl. 9 og 14. Året er inddelt i 3 retssessioner, nemlig fra 1. torsdag i marts til sidste retsdag i juni, fra 1. retsdag i okt. til 24/12 og fra 2/1 til næstsidste torsdag i februar. En eller to ekstrasessioner afholdes mellem juni og oktober. Proceduren er offentlig og mundtlig. Voteringen har hidtil været hemmelig.
Rettens administrative forretninger udføres af justitskontoret, der ledes af en justitssekretær. Desuden er der knyttet 4 protokolsekretærer til retten.
Om højesterets lokaler se s. 680.
Litt.: Troels G. Jørgensen. Bidrag til Højesterets Historie. 1939.
Østre Landsret, Bredgade 59. Om rettens organisation se I, s. 207–08. Rettens sæde er i Kbh., men ved domsbehandlingen af sager, i hvilke nævninge eller domsmænd skal medvirke, har retten desuden følgende tingsteder: Holbæk, Slagelse, Næstved, Rønne, Nykøbing F., Odense og Svendborg.
Fra 1919 har retten haft til huse i det historiske operahus på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade, opf. under ledelse af V. F. v. Platen og indv. 1703. 1718–21 ombyggedes huset af J. C. Ernst til landkadetakademi, og fra 1728 flyttedes ligeledes søkadetakademiet, der fra sin oprettelse 1701 havde været på Holmen, ind i bygn., som fra nu af benævnedes Kadetakademiet. 1769 foretog C. Harsdorff en vellykket ombygning, hvorved huset fik sit nuv. udseende. Uden ændring af højden eller den arkitektoniske stil øgedes etagernes antal fra 2 til 3, idet der blev anbragt en mezzaninetage. Søkadetakademiet forblev i huset indtil 1788, da man flyttede til Amalienborg, medens landkadetakademiet, der 1767 var fraflyttet huset. nu vendte tilbage og forblev her indtil 1861, da det ophævedes. Bygn. blev derefter indrettet til kaserne for infanteri og ingeniørtropper. Da rigsdagen blev husvild ved Christiansborg slots brand 1884, overlod krigsministeriet brugen af bygn. til rigsdagen, som forblev her, indtil man 1918 kunne vende tilbage til Christiansborg. Fra 1/4 1903 havde krigsministeriet ladet bygn. overgå til ministeriet for offentlige arbejder, og ved rigsdagens tilbageflytning til Christiansborg kom huset til justitsministeriet, der besluttede at installere Østre Landsret, Sø- og Handelsretten samt anklagemyndigheden i det gl. hus.
Hovedbygn., der måler 63 × 20 m og er 27 m høj, har façade mod Fredericiagade. Soklen er af granit, hvorpå hviler murværk med mønstermuring og pilastre. Der findes kælder og 3 etager. I gården, der nu er have, fandtes tidl. flere sidebygn. 1902–03 opførtes vinkelret på hovedbygn. en tilbygn. i kælder og to etager s. 591 i sa. stil som hovedbygn. af arkt. Martin Borch for ca. 150.000 kr. Da huset toges i brug til retsbygn., forblev det i det væsentlige uændret, dog fjernedes en del i nyere tid opsatte skillevægge. Stueetagen overlod man Østre Landsret og indrettede den tidl. folketingssal til nævningesal. Venstrepartiets tidl. forsamlingssal indrettedes sammen med rigsdagsbureauets lokaler i sidebygn. til retssale. På 1. salen overlodes en del lokaler ligeledes til landsretten, medens landstingssalen blev indrettet til retssal for Sø- og Handelsretten. Snapstingets lokaler i sidebygningens kælderetage blev omdannet til ophold for arrestanter. I hovedbygningens 2. etage indrettedes kontorer for begge retter samt dommerværelser, og i det tidl. rigsdagstrykkeri i den lange sidebygn. installeredes i stueetagen forsk. tjenesteboliger for betjente olgn. og på 1. sal kontorer for statsadvokaterne. De gl. basarbygn. ud mod Bredgade blev nedrevet, og man opsatte et gitter med sandstenspiller, der tidl. havde været på Christiansborg. Billede s. 589.
Domhusets hovedindgang.
Overdækket gang over Slutterigade.
Sø- og Handelsretten i København, Bredgade 59. Om rettens organisation og virkeområde se I, s. 207. Rettens ordinære retsdage er tirsdag, onsdag og torsdag, henholdsvis kl. 10 1/4, 9 3/4 og 9 1/2. Retten har til huse i Østre Landsrets bygn., se ovf.
Litt.: E. Kühl m. fl. Sø- og Handelsretten 1862–1926. 1927.
Københavns byret, Domhuset, Nytorv 25 og Hestemøllestræde 4. Om rettens organisation se I, s. 207. Straffesager behandles af afd. 2–10, borgerlige sager af afd. 11–19 og politisager af afd. 21–25. Retslokalerne for de borgerlige sager og politisagerne findes i selve domhuset, medens lokalerne for straffesagerne har adgang fra Slutterigade. Skifterettens kontorer findes på 1. sal i domhuset. Her findes også justitskontoret. 2. sal anvendes til arkiv og diverse kontorer. Tinglysningsafd. og fogedafd. er installeret i anneksbygn. i Hestemøllestræde 4.
Domhuset er opf. på en grund, hvor tidl. Vajsenhuset havde ligget (se s. 484). 1800 købte man nogle tilstødende grunde, således at man i alt kom til at råde over ca. 4500 m2. På denne grund opførtes efter tegn. af arkt. C. F. Hansen det s.k. råd- og domhus. Grundstenen nedlagdes 28/9 1805, og 1815 var arbejdet afsluttet. Til huset anvendtes sten fra det gl. Christiansborg slot og andre materialer fra det nedbrudte Hørsholm slot. Bygn. opførtes i nyklassisk stil på granitsokkel af mursten, men brunligt mørtelpudsede, i kælder og to etager. Hovedfaçaden, der var 68 m lang, vendte ud mod Nytorv. Mod Slutterigade var grunden 52 m og mod Kattesundet 55 m. Hele bygningskomplekset omsluttede 5 gårde.
Hovedindgangen anbragtes mod Nytorv og prydedes af en portal med 6 ioniske søjler. Over portalen findes indskriften: Med lov skal man land bygge, fra Valdemar Sejrs jyske lov. Over portalen er desuden en frontispice, hvori man havde planlagt at anbringe en figurgruppe: Jupiter på Olympen, der imidlertid fandt plads på det nye Christiansborg. Inden for kolonnaden fører et anseligt stentrappeparti op til den rummelige forhal, der har 4 søjler. Her stod tidl. en kolossal gipsstatue af Absalon, modelleret til kunst- og industriudstillingen 1872 og skænket af V. Bissen. Ved hovedtrappen mindetavle over byretspræsident Th. Myrdahl (skudt 21/4 1945).
I domhuset findes to meget smukke sale i nyklassisk stil, der stammer fra C. F. Hansens hånd. Straks inden for forhallen og med vinduer mod Kattesundet findes husets største sal, der tidl. blev anvendt til mødesal for borgerrepræsentationen. Rummet er stort og festligt og prydet med søjlerækker. Det blev restaureret 1927 og bruges nu til retslokale. På 1. salen og ud mod Nytorv findes en anden sal, der tidl. blev anvendt som lokale for landsover- samt hof- og stadsretten. Den anvendes nu til dommermøder og til retsmøder af større omfang.
Kbh.s kommunalbestyrelse rykkede ud af bygn., da det nye rådhus stod færdigt, se I, s. 728. 1919 ophævedes landsoverretten, og den nye Østre Landsret fik anvist lokaler i det gl. operahus, se ovf. 1947 oprettedes Østre Landsrets 10. afd. og p.gr.af pladsmangel i bygn. i Bredgade fik afd. midlertidige lokaler på domhuset. Som de sidste rykkede også politiet ud. Dette skete 1924. De rømmede lokaler er alle overtaget af byretten, som yderligere har bredt sig til bygn. i Hestemøllestræde, se ndf. 1924–28 havde politistation I lokaler i selve domhuset.
Samtidig med hovedbygn. opførtes af sa. arkitekt et mandsfængsel, kaldet det civile arresthus. Det opførtes med façader mod Slutterigade og Hestemøllestræde og forbandtes med domhuset ved to murbuer med overdækkede gange over Slutterigade. Bygningerne udvidedes 1842–45, og på en 1887 tilkøbt grund opførtes 1887 for 147.218 kr. et kvindefængsel, der blev taget i brug 1/11 1889. 1896–97 ombyggedes mandsfængslet. Begge arbejder udførtes af arkt. P. L. Fenger.
Til bygningskomplekset hører endvidere en bygn. i Hestemøllestræde over for fængslet, opf. 1858–59 på et stykke af byens gl. materialgårds grund. Bygn. bestod af et for- og et sidehus med kælder og to etager. 1888 blev der tilbygget en mansardetage. 1903 forbandtes denne bygn. med fængslet ved hjælp af en murbue med overdækket gang (»Sukkenes Bro«). 1903–04 gennemførtes visse ændringer, da bygn. fremtidig skulle anvendes af politiet og domstolene. 1940–42 foretoges en ombygn. (arkt. prof. Kaj Gottlob) af bygningerne ud mod Slutterigade og Hestemøllestræde, idet der her indrettedes en række nye retslokaler for byretten. Jfr. s. 600.
Litt.: Arch. 1901–02. A. 52–54.
Frederiksberg birkeret, Howitzvej 32. Retten er organiseret i 3. afd. 1. afd. behandler offentlige straffesager samt udfører foged-, auktions- og notarialforretningerne. 2. afd., der har retsdag om torsdagen, behandler sager indtil 300 kr. og private straffesager samt udfører skifteforretningerne. 3. afd. har sagerne mellem 300 og 4000 kr., behandler endvidere ægteskabssager, sager ang. faderskab og boligretssager samt foretager tinglysning og besørger salg af stempelpapir.
Retten har lokaler i domhuset, opf. 1919–21 efter tegn. af arkt., prof. H. Kampmann. Bygningskomplekset, der kostede ca. 1,3 mill. kr., er i romansk stil, af røde mursten med sandstensudsmykning og rødt tegltag og består af et firefløjet anlæg med bygn. i to etager. I ø.-, v.- og n.fløjen findes desuden en kvistetage. Sydfløjen har såvel i stueetagen som på 1. sal en række smukt udstyrede retslokaler. I de øvrige fløje findes kontorer. I gården er opsat en vandkumme med en bronzestatuette af retfærdighedens gudinde, modelleret af prof. Utzon Franck.
Retten for Kbh.s nordre birk (3. retskreds), Blegdamsvej 6. Omfatter Gentofte, Gladsakse, Lyngby-Tårbæk og Søllerød kommuner. For retskredsen findes såvel en civil- som en kriminaldommer.
Retten har lokaler i det gl. Københavns amts ting- og arresthus, Blegdamsvej 6. Den ældste del af bygn. opførtes 1847–48 (indv. 18/12) for ca. 52,000 rdl. efter tegn. af Th. Bindesbøll og blev fuldført af N. S. Nebelong. Materialet var gule mursten, og bygn. fik kælder og to etager. Bygn. bestod af to façader ud mod Blegdamsvejen, forbundet ved en arkadebygn. Hele façaden målte ca. 63 m. Bag denne bygn. opførtes senere en arrestbygn. med kælder og 3 etager, således at der mellem denne og hovedbygningen fremkom en lille gård. Arrestfløjen forlængedes 1880–81, ligesom der opførtes en ny ringmur. 1881–1908 havde tvangsarbejdsanstalten nogle arrestskure i tilknytning til arrestfløjen. Fra 1908 er arrestfløjen alene anvendt til arrest. Midt i arrestfløjen findes en hal, der går gennem alle etager.
1913 ombyggedes fløjen mod Blegdamsvejen, idet den forhøjedes med en etage samt fik to mindre udbygninger i gavlene. Midtpartiet omdannedes ligeledes, således at den tidl. lille gård faldt bort. Indkørselen flyttedes hen til gavlene. Ved sa. lejlighed pudsedes façaderne. Arbejdet udførtes af arkt. C. Thonning, der ligeledes opførte en fritliggende bolig for arrestforvareren ø.f. arrestbygn. samt en mindre tilbygn. ved ø.gavlen 1927–28. Foruden dommer- og politikontorer rummede bygn. indtil 1953 lokaler for Københavns stiftamtmand og for amtsrådet.
Retten i Ballerup (6. retskreds), Blegdamsvej 6. Omfatter Ballerup-Måløv, Herlev, Ledøje-Smørum og Værløse kommuner. Retsdagen er tirsdag. Retten har lokaler i tingbygn. på Blegdamsvejen, se ovf.
Retten i Hvidovre (7. retskreds), Bytoften 29. Omfatter Hvidovre kommune. Retsdagen er onsdag. Retten har lokaler i sa. bygn. som politimesteren for søndre birk.
Retten i Rødovre (8. retskreds), Rødovrevej 133. Omfatter Rødovre kommune. Retsdagen er fredag. Retten har lokaler i en bygn., hvor tillige findes Rødovre handels- og tekniske skole.
Retten i Glostrup (9. retskreds), Rådhusvej 2. Omfatter Brøndbyernes, Glostrup, Herstedernes, Høje-Tåstrup, Sengeløse, Torslunde-Ishøj og Vallensbæk kommuner. Retsdagen er torsdag. Retten havde tidl. lokaler i tingbygn. på Blegdamsvejen, men er fra 1/11 1959 flyttet til Glostrup.
Retten i Tårnby (10. retskreds), Blegdamsvej 6. Omfatter Dragør, St. Magleby og Tårnby kommuner. Retsdagen er fredag. Retten har lokaler i tingbygn. på Blegdamsvejen, se ovf.
Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.
Politiet, der tidligere dels var kommunalt ansat (ordenspolitiet) og dels statsansat (kriminalpolitiet), blev ved loven om politiets og arrestvæsenets ordning i Danmark af 18/5 1937 fra 1/4 1938 ansat under staten i det ved loven oprettede rigspoliti.
Rigspolitichefen residerer i Kbh., og de afdelinger, der henhører under ham, har kontorer dels på Politigården og dels i ejendommen Anker Heegårds Gade 3, 5 og 7. Hver af afdelingerne ledes af en politiinspektør: 1) Ordenspolitiet, herunder rigspolitichefens færdselsafdeling, der kører over hele landet, 2) kriminalpolitiet, herunder rigsregistraturen, 3) administrationsafdelingen, 4) politiskolen, 5) politiets efterretningstjeneste. Endvidere afdelingen for tilsynet med fremmede og udlændinge, der ledes af en kontorchef.
Politiskolen, Artillerivej 55, blev opført af staten efter tegn. af arkitekterne C. Borch og Møller og blev taget i brug den 6/5 1944. Alle, der ansættes i politiet, gennemgår her et kursus på 10 uger og efter 10 måneders praktisk tjeneste et kursus på 20 uger, der afsluttes med en eksamen. Derefter indkaldes personalet med kortere eller længere mellemrum til særlige kursus.
Litt.: Arch. Ugehæfte. 1943. 101–03.
Københavns politi, Politigården. Politidirektøren har den selvstændige ledelse af alle politimæssige funktioner inden for Kbh. Politiet er her organiseret i 6 politiinspektorater: 1) Ordenspolitiet, 2) kriminalpolitiet, 3) sundheds-, sædelighedsog veterinærpolitiet samt læge-, apoteker og narkotikasager, 4) familieretlige sager m.v., sager vedrørende næringsloven og andre love og bestemmelser af særlig næringsretlig karakter, eftersøgningssager samt paskontoret, 5) 12 undersøgelseskamre, der hver ledes af en politiadvokat, 6) færdselsafdelingen.
Endvidere hører under politidirektøren 3 politikontorer: 1) sekretariat og hovedbogholderi, 2) kontoret for straffesager, der begge ledes af en kontorchef og 3) kontoret for politisager, der ledes af en fuldmægtig.
Byen er delt i 9 politikredse, hver med sin politistation, der forestås af en politikommissær. Endvidere er en politikommissær tjenstgørende i 1. politiinspektorat (ordenspolitiet).
Der er ved Københavns politi 24 politi- og kriminalkommissærer, 115 politi- og kriminalassistenter af 1. grad, 264 politi- og kriminalassistenter af 2. grad, 2050 overpolitibetjente, kriminaloverbetjente, kriminalbetjente og politibetjente, heraf 18 kvindelige. Af disse tilhører 10 politiassistenter af 1. grad, 35 politiassistenter af 2. grad, 131 overpolitibetjente og politibetjente civilpolitiet. I kriminalpolitiet s. 595 er ansat 29 kriminalassistenter af 1. grad, 68 kriminalassistenter af 2. grad, 237 kriminaloverbetjente, resten tilhører ordenspolitiet. Under politiet er endvidere ansat en overlæge.
Politigården. Den store gård.
Politiets hovedstation er på Politigården (se s. 597) med indgang fra Polititorvet og fra Otto Mønsteds Gade. Af de 9 politistationer (se ndf.) har de 4 lejede lokaler, de øvrige stationer ejes af staten. Stationen i 1. kreds, Nyropsgade 20, siden 18/5 1953, er lejer i en ejendom tilhørende Statsanstalten for Livsforsikring. Stationen i 2. kreds, Antonigade 11, der ejes af staten, er opf. af kom. efter tegn. s. 596 af arkt. L. P. Fenger for 112.000 kr. og toges i brug 21/4 1903 (før var stationen i Pilestræde). Stationen i 3. kreds, St. Kongensgade 108, er lejer; politistation her siden 13/10 1881. Stationen i 4. kreds, Under Elmene 7, er lejer; politistation her siden 29/9 1923. Stationen i 5. kreds, Eskildsgade 2, der ejes af staten, er opf. 1881–82, arkt. L. P. Fenger. Stationen i 6. kreds, Fælledvej 20, der ejes af staten, er opf. sa.m. brandstationen (se s. 549). Den er i 3 stokværk og har mod n. en lille tilbygning, der er indrettet til vestibule. Station her siden 21/10 1884. Stationen i 7. kreds, Rosenvængets Allé 9, ejes af staten; politistation her siden 23/7 1946. Stationen i 8. kreds, Tomsgårdsvej 35, blev opført af private under besættelsen. Det var hensigten, at den skulle indrettes som virksomhed til syning af uniformer for den tyske værnemagt. Den blev eksproprieret af staten og taget i brug af politiet 23/7 1946. Stationen i 9. kreds, Molbechsvej 2, er lejer; politistation her siden 1/3 1927. Politiets beredne afdeling, der omfatter 16 heste, har nu til huse i stalden på Christiansborg. Politihundetjenesten har til huse i karantænestalden Artillerivej.
1. politikreds, Nyropsgade 20, er begrænset af havnen, godsbanegården, Bernstorffsgade, Hammerichsgade, Gl. Kongevej, Skt. Jørgens Sø, Peblingesøen, Dr. Louises Bro, Øster Søgade, Bartholinsgade, Gothersgade, Nr. Voldgade, Frederiksborggade, Kultorvet, Købmagergade, Højbro Plads, Frederiksholms Kanal til havnen.
2. politikreds, Antonigade 11, er begrænset af havnen, grænsen til 1. politikreds, Gothersgade, Kgs. Nytorv og Nyhavns Kanal til havnen. Under stationen hører politivagten i Havnegade 43.
3. politikreds, St. Kongensgade 108, er begrænset af havnen, grænsen til 1. og 2. politikreds, Ø. Søgade, Fredensbro, Sortedam Dossering, Østerbrogade, Classensgade, Kastelsvej, Gefionsgade til viadukten og Frihavnsgitteret. Til kredsen hører en vagtstation i Frihavnen og en ved Kvæsthusbroen.
Litt.: H. S. Andersen. St. Kongensgades Politistation. Politibladet. 1934. 475–76.
4. politikreds, Under Elmene 7, omfatter Christianshavn herunder Refshaleøen og byens tilliggender på Amager samt Knippelsbro og Langebro.
Litt.: A. J-n. Den nye Politistation i 4. Kreds, Vagten. 1923. Nr. 23. 1.
5. politikreds, Eskildsgade 2, omfatter, hvad der ligger v.f. 1. politikreds indtil Vasbygade og en lige linie trukket fra hj. af Grootsvej og Enghavevej til hj. af Pile Allé og Kammasvej. Til kredsen hører politivagterne på hovedbanegården og i kødbyen.
6. politikreds, Fælledvej 20, begrænses af Dosseringen, Frederiksberg, Jagtvej, Tagensvej, Fredensgade, Fredensbro, Ø. Søgade, Dr. Louises Bro til Dosseringen.
Litt.: Nørrebros Politistation og dens Mænd gennem 50 Aar, Politibladet. 1934. 484–87.
7. politikreds, Rosenvængets Allé 9, omfatter Østerbro indtil grænserne til 3. og 6. politikreds, derefter ad Jagtvej og Lyngbyvej til stadens grænse.
8. politikreds, Tomsgårdsvej 35, omfatter den yderste del af Nørrebro samt det tidl. Brønshøj sogn og begrænses af stadens grænse, grænserne til 7. og 6. kreds samt Frederiksberg, Peter Bangs Vej, Roskildevej til stadens grænse. Til kredsen hører en politivagt i Bogholder Allé 59, Vanløse.
9. politikreds, Molbechsvej 2, omfatter Valby og Vigerslev og grænser til 5. kreds, Frederiksberg, 8. kreds og stadens grænse.
Københavns politi udøver endvidere et præventivt socialt arbejde, der udføres s. 597 af 3 institutioner: 1) Københavns politis sociale hjælpetjeneste. 2) politiets ungdomsklubber (P.U.K.) og 3) en forsorgssekretær i kriminalpolitiet. E. Aaberg.
Politigården, Polititorvet. Projekteringen af Københavns politigård overdroges 1918 til professor Hack Kampmann; politiet havde tidligere haft lokaler i Domhuset på Nytorv. 30/3 1924 indviedes den nye bygn. på den store, uregelmæssige grund, der begrænses af Hambrosgade, Otto Mønsteds Gade, Niels Brocks Gade og Mitchellsgade. 1920 døde Hack Kampmann, og arbejdet blev fuldført af arkt. Holger Jacobsen, H. J. Kampmann og Aage Rafn, idet bygn. i det store og hele står som den sidstnævntes værk. Udadtil fremtræder den store bygning streng og kølig med sine grå, groftpudsede façader og ganske regelmæssige fagdeling – et ydre, der viser påvirkning fra engelsk Georgian-arkitektur. Til gengæld fremtræder bygningens indre med et lyst, festligt og forfinet præg; den store randbebyggelse omslutter 2 åbne gårde: en cirkelrund og en firkantet; den cirkelrunde, 45 meter i diameter, kranses af 44 dobbeltsøjler, der bærer de to overliggende etager, der igen afsluttes af en balustrade. Søjlerne i denne gård har som forbillede C. F. Hansens i Christiansborg slots port. 3 stærkt fremspringende konsolgesimser mellem etagerne medvirker til at fremhæve alle vandrette linier i denne lyse gård, hvis modsætning er den bagvedliggende dunkle, mindre, firkantede gård, hvor 8 kolossale søjler understreger det lodrette; i hovedudformningen af denne gård er Palladios projekt til S. M. della carita i Venedig fulgt temmelig nøje; her er anbragt en vældig bronzestatue: slangedræberen af E. Utzon-Frank, samt mindetavler for de politimænd, der mistede livet under besættelsen. Søjler, façader og gårdbelægning er udført i lys kalksten. I bygningens øvrige rum genfindes denne kontrastvirkning mellem lyst og mørkt, rundt og firkantet, idet man hele tiden føres fra ovale og runde trapperum til rektangulære og kvadratiske kontorer; planen viser i øvrigt et sidekorridorsystem, hvor korridorerne er lagt ind mod gården. Politigården betegner et klimaks i nyklassicismen herhjemme, men viser i øvrigt interesse for den store barok. Store, monumentale virkninger er tilstræbt – og opnået, såvel i den storslåede yderfaçade som i de mindre rum i bygningen, hvor materialevalget og -behandlingen overalt er yderst raffineret. Billede s. 595.
Marianne Brøns museumsassistent
Litt.: Arch. 1918–19. 277. Sa. 1926. 4. Steen Eiler Rasmussen. Politigården i Danmark 6. årg. 1946–47. Aage Rafn. Politigården i Artes. 4. 1936. 161–216.
Frederiksberg politi, Howitsvej 32. Begyndelsen til et politi for Frederiksberg (dog kun for bydistriktet) gjordes 1865, da der foruden de tidligere 4 amtsbetjente ansattes 4 betjente og 12 natvægtere. 9/2 1875 udstedtes den første »Vedtægt for Politiets Ordning i Københavns Søndre Birk«, fornyet 26/4 1881. Frederiksberg politi er organiseret i 3 afdelinger: 1) Ordenspolitiet, 2) kriminalpolitiet og 3) civilpolitiet under en politimesters ledelse.
Hver afdeling ledes af en politikommissær. Endvidere er der ved embedet ansat 5 politifuldmægtige. Politistyrken udgør nu: 1) Ordenspolitiet: 7 politiassistenter af 1. grad, 12 politiassistenter af 2. grad og 176 overpolitibetjente og politibetjente. 2) Kriminalpolitiet: 2 kriminalassistenter af 1. grad, 7 kriminalassistenter af 2. grad og 26 kriminaloverbetjente og kriminalbetjente. 3) Civilpolitiet: 1 politiassistent af 1. grad, 5 politiassistenter af 2. grad og 13 civiloverpolitibetjente og civilpolitibetjente. Styrken udgør i alt 249. Politistationen, der indrettedes 1875 s. 598 i en staten tilhørende bygning på hj. af Pile Allé og Frederiksberg Runddel, hvor der tidligere havde været brandstation, nedbrødes 1886 og erstattedes med en ny på samme sted (nu kontor for Frederiksberg Begravelsesvæsen). To bistationer (Adilsvej 4 og Herluf Trolles Vej 3, nu Svend Trøsts Vej) oprettedes 1900, men blev ligesom politistationen i Pile Allé nedlagt fra 1/10 1919, da politistationen på den nyopførte Frederiksberg politigård, Howitzvej 30 toges i brug.
Fr.berg politigård er opf. 1918–19 efter tegn. af arkt., prof. H. Kampmann for ca. 900.000 kr., i gotisk stil af røde mursten på kampestenssokkel og med rødt tegltag, og består af en hovedfløj i 3 etager og to korte sidefløje med 2 etager. Mod v. er politigården ved kolonnader forbundet med domhuset (se s. 593) og Solbjerg kirke (se s. 104). Ml. bygningerne findes et firkantet, delvis beplantet gårdparti.
Litt.: Arch. 1922. 17–24.
Omegnskommunernes politi. Politikredsene Københavns amts nordre birk og Københavns amts søndre og Amager birk er ved lov nr. 104 af 25/3 1959 opdelt i 6 politikredse med flg. områder: 1. Gentofte kommune. 2. Lyngby-Tårbæk og Søllerød kommuner. 3. Ballerup-Måløv, Gladsakse, Herlev, Ledøje-Smørum og Værløse kommuner. 4. Hvidovre og Rødovre kommuner. 5. Brøndbyvester-Brøndbyøster, Glostrup, Herstedøster-Herstedvester, Høje Tåstrup, Sengeløse, Torslunde-Ishøj og Vallensbæk kommuner. 6. Dragør, Store Magleby og Tårnby kommuner. De 6 kredse ledes af hver sin politimester.
I.h.t. kgl. anordning nr. 297 af 27/10 1959 træder ordningen i kraft fra 1/4 1960. Gentofte politi får politistation Kildegårdsvej 71. Ejendommen ejes af staten, og her skal fortsat være politistation for alle afdelinger. Ordenspolitiet i Lyngby har politistation Buddingevej 6 og kriminalpolitiet Jernbanevej 7. Begge afdelinger bliver her, indtil ny politigård tages i brug 1961. Indtil da politikontor Blegdamsvej 4. Ordenspolitiet i Gladsakse har politistation Maglegårds Allé 7, kriminalpoliti og civilpoliti Søborg Hovedgade 119. Foreløbig politikontor Blegdamsvej 6. Ordenspolitiet i Hvidovre har station Roskildevej 337, Rødovre, kriminalpolitiet Bytoften 29, Hvidovre, Politikontor Bytoften 29. Politiet i Glostrup har station på Hovedvejen 119 A, Glostrup, og skal fortsat blive her. Politiet i Tårnby har station Amager Landevej 78. Politikontor indtil videre Blegdamsvej 6.
E. Aaberg politikommissær.
If. lov nr. 166 af 18/5 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning m.v. har staten fra 1/4 1938 overtaget de tidligere kommunale arresthuse. Københavns fængsler, der i overensstemmelse hermed sorterer under justitsministeriet (direktoratet for fængselsvæsenet) og som ledes af en fængselsinspektør, omfatter: Vestre fængsel, Nytorvs fængsel, Blegdamsvejens fængsel og Politigårdens fængsler.
Vestre fængsel, Vigerslev Allé 1, er opf. af Kbh.s kom. efter tegn. af L. P. Fenger 1892–95 (taget i brug 29/9 1895) og betydelig udvidet 1914–1918. Det har et tilliggende af 55.469 m2, og ejendomsværdien er ansat til 7.150.000 kr. Fængslet er omgivet af en 752 m lang og 4,4 m høj ringmur, der omspænder et areal på 33.617 m2. Uden for ringmuren løber et 12–16 m bredt ubebygget bælte, der benyttes til blomstergartneri.
Bygningerne, der alle er af gule mursten med røde bånd, består af den i retningen nv.-sø. liggende administrations- og kirkefløj, som er 27,2 m lang, 13 m bred og 21 m høj i 4 etager. Første og anden etage rummer arbejdslokaler og kontorer, medens tredie og fjerde etage indeholder kirken, der indtil 1960 var indrettet amfiteatralsk med lukkede cellestole og plads til 140 fanger (»stall«-systemet). Nævnte år blev kirken færdigombygget med alm. kirkestole anbragt i sædvanligt gulvplan samtidig med, at prædikestolen, der hidtil var anbragt over alteret, blev flyttet ned på kirkegulvet. Ved en toetages bygning (16,4 m lang) står administrationsfløjen mod sø. i forbindelse med tre fløje, hver i 4 etager, hvoraf de først opførte to fløje (tilsammen 125 m lange, 13,8 m brede og 20 m høje) går vinkelret på forbindelsesbygningen i retning nø.-sv. og i forlængelse af hinanden. Den tredie fløj (62,13 m lang, 14 m bred og 20 m høj), taget i brug 9/1 1918, ligger vinkelret på de to andre fløje og i forlængelse af forbindelsesbygningen. De nævnte tre fløje har plads til ca. 400 fanger, næsten alle i enkeltceller. En fjerde fløj, vestfløjen, som tidligere benyttedes som kvindefængsel (efter nedlæggelsen af Christianshavns Straffeanstalt 1928), er taget i brug 26/4 1918 og består af en 44,6 m lang, 14 m bred og 20 m høj bygning i 4 etager. Den har plads til ca. 87 fanger, hvoraf ca. 21 i fællesceller (3 i hver), og står i forbindelse med administrationsbygningen ved en 12,5 m lang forbindelsesbygning i to etager. I forbindelse med fængselsbygningerne fandtes tidligere 5 strålegårde, hver bestående af 23 cellegårde samlede i en cirkel med udsigtstårn i centrum. Tre af disse gårdturskomplekser er nedlagt og erstattet med haveanlæg.
Parallelt med administrationsfløjen og sv.f. denne ligger en sygehusbygning i to etager. Vinkelret på denne og tilbygget vestfløjen er der 1918 opført en tilsvarende sygehusbygning i to etager, således at sygeafdelingerne har plads til ca. 39. Desuden forefindes mellem administrationsfløjen og den først byggede sygeafdeling en bygning, der tidligere indeholdt køkken, men som 1959 er ombygget til gymnastik- og foredragssal med bredfilmsanlæg. N.f. administrationsfløjen findes en maskinbygning, der tillige rummede et 1959 nedlagt vaskeri, samt et maskinsnedkeri (udvidet 1957) og en 1952 opf. køkkenbygning, begge sidste parallelt med administrations- og vestfløjen. Vinkelret på snedkeribygningen er 1943 opført en bygning, der nu anvendes som centralskole for fængselsvæsenets personale. I ringmuren er indbygget en portbygning. Uden for ringmuren ligger inspektørboligen og to funktionærboliger, alle i kælder og to etager, samt den tidligere staldbygning, som nu er indrettet til garage. V.f. ringmuren er der ved gartneriet 1957 opført en mindre bygning, der rummer oliefyringsanlæg til drivhusene. Inden for ringmurens østside er der 1944 i træ opført en 60-mands barak, og uden for ringmuren mellem hovedporten og indkørslen fra Vigerslev Allé er der 1945 opført to midlertidige barakbygninger i træ, som endnu benyttes til henholdsvis parkering af cykler og indlevering af ekstraforplejning m.v. til fangerne.
Hver enkeltcelle har et kubikindhold af 26 m3. Cellevinduet, hvis underkant er 2 m fra gulvet, er 1 m2 stort. Gulvene er belagt med mosaik. Alt celleinventar er mur- og nagelfast. Cellerne i sygehuset har et kubikindhold af 41 m3 og er forsynet med stort vindue og løst inventar. Samtlige fængselsbygninger opvarmedes tidligere med varm luft, men der er 1959 installeret centralvarme. Belysningen er overalt elektrisk.
Vestre fængsel har i alt plads til ca. 548 fanger, foruden sygeafdelingernes ca. 39 pladser, og benyttes hovedsageligt til varetægtsfanger og fanger, der udstår s. 600 hæftestraffe (eventuelt omsatte bødestraffe) og fængselsstraffe, normalt under 4 måneders længde, samt til fanger, der afsoner underholdsbidrag.
Litt.: Fr. Stuckenberg. Københavns Stadsfængsel, Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen. 1895. 36–43.
Nytorvs fængsel er opført 1805–1815 samtidig med råd- og domhuset efter tegning af C. F. Hansen, jfr. s. 592. 1887 opførtes på en tilkøbt grund et kvindefængsel af L. P. Fenger. Kun denne bygning, der har indgang fra Nytorv, er nu i brug som fængsel og benyttes normalt kun til varetægtsfanger, der underkastes mentalobservation af justitsministeriets psykiatriske overlæger, hvis klinikker er indrettet i tilslutning til fængslet. Fængselsbygningen er i fire etager med kælder og panoptisk korridor. Den har plads til ca. 31 fanger.
Blegdamsvejens fængsel, Blegdamsvej 6 (tidl. Københavns Amts Arresthus), taget i brug efter nedlæggelsen af det af Chr. V ved Langebro opførte Blåtårn (nedbrudt 1848), blev opført 1847–48 vinkelret bag ved det samtidig opførte tinghus. Arresthusfløjen blev 1880–1881 forlænget, ligesom der opførtes en ny ringmur. Efter flytning af den tidligere her indrettede tvangsarbejdsanstalt bl.a. til Sundholm 1908, udvidedes bygningen atter. Fra 1947 henlagdes fængslet til Københavns fængsler.
Fængslet, der er i kælder og 3 etager, er indrettet med ovenlys og panoptisk korridor. Der er plads til ca. 105 fanger, som normalt er varetægts- og hæftefanger fra nordre og søndre birk samt militære fanger, bl.a. afsonere af vagtarrest, som der ikke er plads til i de militære etablissementer. Den daglige ledelse i Blegdamsvejens fængsel forestås af en overvagtmester.
Politigårdens fængsler. I Politigården (se s. 597) er der vinkelret på Otto Mønsteds Gade indrettet to fængsler, hvis indvendige sider grænser til den firkantede for publikum tilgængelige søjlegård. De to modsvarende sider vender ud imod to lukkede gårde, der har udkørsler til Otto Mønsteds Gade. Mandsfængslet ved den østre gård, i 5 etager, har plads til ca. 34 fanger og benyttes som modtagelsesafdeling for fanger til Vestre fængsel samt til ophold for fanger, der skal fremstilles i dommervagten eller undersøgelseskamrene, samt i et vist omfang til berusede og ustyrlige anholdte, som ikke kan anbringes i Kbh.s politistationer. I kvindefængslet ved den vestre gård er der plads til ca. 20 fanger. Det er indrettet på samme måde som mandsfængslet med panoptisk korridor, dog kun i 4 etager, idet den underste etage benyttes af politiet. Der hensidder her kvindefanger, der er i varetægt, og som afsoner hæfte, ligesom der i et vist omfang modtages berusede kvinder, der ikke kan anbringes i Kbh.s politistationer.
Litt.: G. Brøchner-Mortensen. Kjøbenhavns Fængselsvæsen gennem 25 Aar, Nordisk Tidsskrift for Strafferet. 1920. 257–75.
Af Kbh.s fængsler benyttes tillige arrestantlokaler i større og mindre udstrækning, som er indrettede ved højesteret, Østre Landsret (i en kælder, der tidligere benyttedes som snapsting for rigsdagen) og ved byretten, endvidere ved retterne i Frederiksberg, Rødovre, Hvidovre og Glostrup.
Inspektøren for Kbh.s fængsler har til sin bistand 3 vicefængselsinspektører, fængselsforvalter, bogholder, fængselspræst, ordineret medhjælper, lærer, psykolog, en række forsorgssekretærer og forsorgsassistenter, en overlæge med et antal lægeassistenter, overvagtmestre m.fl.
Statsfængslet i Vridsløselille, tidligere Vridsløselille Forbedringshus, er opført på Vridsløselille mark n.f. jernbanen Kbh.-Roskilde og s.f. hovedvej 1, ca. 15 km s. 601 fra centrum, beregnet for opr. 400 mandsfanger, alle anbragt i eneceller. Bygningen, hvis opførelse påbegyndtes 1856 under ledelse af prof. F. Friis, fuldendtes 1859 (taget i brug 5/12) af stadsbygmester N. S. Nebelong. Den kostede noget over 1,5 mill. kr. og er omgivet af en 5,6 m høj og 670 m lang ringmur. Fængslet, i blankt murværk af gule sten, består af en centralhal, hvorfra der i stråleform udgår fire tre-etagers fløje med panoptisk korridor, hvori cellerne findes, samt en femte mod n. vendende noget kortere fløj med tårn og spir, der foruden hovedindgangen rummer kontorer, bibliotek samt foroven fængselskirken. Kirken var opr. med amfiteatralsk ordnede aflukker (stalls), men ombyggedes 1934, hvorved en etage indvandtes. Desuden er der i forb. m. den femte fløj to sidefløje med kontorer, sygeafdeling m.v., som i forb. m. portbygningen omslutter en forgård. 1889– 1890 opførtes i forb. med sidefløjene og parallelt med disse et pakhus mod v. og en fangeskole mod ø. 1932–34 omdannedes sidstnævnte til gymnastiksal og førstnævnte til køkken, der hidtil havde været indrettet i hovedbygningens kælder.
Statsfængslet i Vridsløselille.
De ydre ender af cellefløjene var opr. forbundne med en lukket og overdækket vægtergang, og såvel for enden af hver fløj som i mellemrummene mellem fløjene i forbindelse med vægtergangen var der indrettet observatorier med strålegårde til fangernes gårdture.
Den stedfundne udvikling fra opr. streng isolation i retning af fællesskabsbehandling har overflødiggjort disse gårde og medført opførelsen af forskellige bygninger mellem fløjene og på terrænet mellem disse og ringmuren til værksteder, s. 602 skole m.v. (således 1916–17 et smedeværksted ml. den sydøstl. og nordøstl. fløj, 1920 et blikkenslagerværksted ml. sydvestl. og nordvestl. fløj, 1930–32 langs s.muren med denne som ydervæg en bygning indeholdende mod v. nyt smedeværksted og mod ø. lager, adskilt med en læsseport i midten).
1940–41 flyttedes den østl. del af ringmuren ca. 38 m mod ø., og delvis på det herved indvundne terræn opførtes i sten to barakker i det sydøstl. hjørne til belægning på grund af pladsmangel i besættelsestiden, nu benyttet til skrædder-, skomager- og møbelpolstrerværksteder. 1945–46 opførtes ud for den nordvestl. cellefløj en træbarak til skolebrug.
Fængslet har fra begyndelsen været forsynet med centralvarme, medens gasbelysningen først 1936–46 er blevet afløst af elektrisk lys.
Til fængslet hører endvidere 59 funktionærboliger, et gasværk ud for sydvestl. hj. af ringmuren og ca. 35 ha jord.
Fængslet benyttes for tiden til udståelse af fængselsstraffe, idømt gennemgående noget ældre førstegangsstraffede og recidivister, som ikke anses for egnede til åbent eller halvåbent fængsel. Statsfængslet ledes af en fængselsinspektør, der til sin bistand har 1 vicefængselsinspektør, fængselspræst, ordineret medhjælper, bogholder, fængselsforvalter, læge, lærere, psykolog, forsorgsmedarbejdere m.fl.
Litt.: V. Kildemoes. Statsfængslet i Vridsløselille 1859–1959, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab. 1959.
Psykopatanstalterne i Herstedvester, hvortil er knyttet annekset Kastanienborg og Lysholm ved Avedøre i Brøndbyøster so., ligger i Herstedvester so. n.f. hovedvej 1, omtrent over for statsfængslet i Vridsløselille, og er taget i brug april 1935 og opført efter tegn. af arkt. Christen Borch. Adgangen til anstalten sker fra Roskilde landevej igennem en port- og vagtbygning, opført i den sydl. del af en anstalten omfattende rektangulær ringmur. Umiddelbart ø.f. portbygningen ligger en lille bygning, der har været brugt som skolestue og besøgslokale, men nu anvendes som skrædderværksted. I den sydvestl. og sydøstl. del af terrænet inden for muren ligger to bygninger i 2 etager til henh. 40 og 60 mand, opført henh. 1935 og 1938. Tværs over arealet inden for muren, adskillende dettes sydl. halvdel fra den nordl., ligger en værkstedsbygning i én etage med en gymnastiksal i midten. I en n.f. værkstedsbygningen og parallelt med denne liggende toetages bygning er der indrettet kontorer m.v. i stueetagen og sygeafd. m.v. i anden etage.
Endelig findes på den nordvestl. del af arealet en bygning med 40 celler nøjagtig svarende til den tidligere nævnte 40-mands afdeling på arealets sydvestl. del. 1945 opførtes på den nordøstl. del af terrænet inden for muren to barakker, hvoraf den ene anvendes til anbringelse af ca. 20 forvarede, medens den anden anvendes til depoter og værksted.
På ejendommene Kastanienborg og Lysholm, der er taget i brug 1944, er der en åben afdeling for ca. 35 forvarede, der beskæftiges med gartneri. De benyttes fortrinsvis til sådanne forvarede, som står umiddelbart for en prøveløsladelse.
Psykopatanstalterne benyttes til udståelse af den ved straffeloven af 15/4 1930 indførte foranstaltning psykopatforvaring, der på ubestemt tid idømmes personer med mentale afvigelser.
Psykopatanstalterne ledes i administrativ henseende af fængselsinspektøren for Statsfængslet i Vridsløselille, men den særlige behandling af de forvarede forestås af en psykiatrisk uddannet overlæge, der til assistance har læger med lignende uddannelse, psykologer, forsorgsmedarbejdere, lærere m.v.
A. Worm fængselsinspektør