Vordingborg

Købstaden Vordingborg, den sydligste på Sjælland, ligger i Bårse herred, under 55° 00’ 33” n.br. og 11° 54’ 26” ø.l. (0° 40’ 14” v.l. f. Kbh.) beregnet efter kirketårnets v.gavl. Terrænet i Vordingborg består overvejende af morænebakker, især hvad den ældre del af byen angår. Ind ml. de højere partier, der når op til 18 m o.h. omkr. Gåsetårnet og 19 m på Oringe, ligger der marint forland. St. og Lille Rørbund omfatter således et lavtliggende, tørlagt areal af Vordingborg bugt, som danner en naturlig grænse for bebyggelsen. Endelig er Maderne (0–1 m o.h.), ml. Oringe og bydelen Masnedsund, beskyttet af et ca. 1 m højt dige. De sydvestl. kvarterer i Masnedsund ligger alle 0–2,5 m o.h., og her findes byens egl. havn (Vordingborg sydhavn) ud mod Masnedsund, medens en anden ligger sø.f. Slotsbanken ved Vordingborg bugt, bl.a. med lystbådehavn. Fra V. er der til Næstved 30 km ad landevejen og 27 km ad jernbanen, til Præstø 18 km, til Kalvehave 16 km og til Nykøbing F. 30 km ad landevejen og 35 km ad jernbanen.

Mod v. begrænses bebyggelsen af jernbanen og hovedvej 2 (afstanden til Kbh. 92 km) og den har efterhånden helt udfyldt området ud til hovedvejens store bue n.v.f. byen. Næstvedvej danner udfaldsvejen i nordvestl. retning mod Næstved og fortsætter mod ø. i Vordingborgs hovedgade Algade, der strækker sig hen over byens højeste partier. Det er den eneste virkelige forretningsgade med overvejende nyere 1–4 etagers huse, hvor de højeste huse koncentrerer sig om Slotstorvet ved de gamle ruiner. Mod ø. danner Algade-Nyrådsvej udfaldsvejen mod Kalvehave. Denne hovedgade krydses af flere større gader, som forløber i retningen sv.-nø. Langs jernbanen går således Marienbergvej og lidt østligere Boulevarden, og begge forbinder de nordl. områder i byen omkr. alderdomshjemmet og sygehuset med Masnedsund. I byens østl. del danner Københavnsvej og Færgegårdsvej en lign. forbindelse ml. kvartererne Solvang mod n.ø. og Masnedsund og krydser centrum på Slotstorvet. Endelig danner en lang smal bebyggelse langs Volmersgade og Orevej en jævn overgang fra Masnedsund til Ore mod v. Villakvartererne samler sig overvejende i de allr. nævnte nye nordvestl. områder, desuden ml. kirken og jernbanestationen, i kvarteret Solvang samt i den sydl. og vestl. del af Masnedsund. Industrianlæggene findes dels omkr. Sydhavnen og dels langs Københavnsvej i området ml. denne og H. J. Hansensvej; her ligger endv. gartnerier, og man har (1954) en ny ringvej under arbejde ml. Boulevarden og det ydre Solvang. Byens eneste lystanlæg er Kirkeskoven, men de grønne områder suppleres af de lave engstrækninger, som skærer sig ind ml. de bebyggede distrikter.

Vordingborg er overvejende en oplandsby med en god trafikal placering ved Storstrømsbroen, men den har også industrianlæg, som producerer for større dele af landet. Desuden præges erhvervslivet af de mange offentlige institutioner som Oringe Sindssygeanstalt, sygehuset, seminariet, det store elektricitetsværk på Masnedø og ikke mindst af garnisonen.

Foruden den bymæssige bebyggelse omfatter V. kom. de gl. markjorder og det tidl., 1/4 1938 indlemmede V. landso., der består af to dele: et større område ø.f. byen, grænsende til Kastrup so. i Hammer hrd., Ørslev, Ø. Egesborg og Kalvehave so. i Bårse hrd. samt Storstrømmen, og et mindre område bestående af den 14 km lange, smalle Knudshoved odde, der skiller Avnø fjord fra Smålandshavet. Dette ejendommelige stykke da. natur består egl. af to dele, inderst en 10 km lang og ca. 1 km bred halvø, opbygget af en kæde af smalle bakker og en deromkring liggende lav, plan flade, og yderst, kun forbundet ved det ofte oversvømmede Draget, en ejendommelig mosaik af småbakker (Gedebakke, Misteltensbakke, Pløjebakke, s. 86 Eskebjerg 17 m; på Knudshoveds yderste spids Navrbakke, 9 m, m. trig. stat.) og marint forland, hvis laveste dele ligger hen som smådamme. De opragende bakker danner knuder på den guirlandeformede kyst og er bevokset med eg, poppel, navr, hvidtjørn og ene, spredte eller i småklynger og med væksten mærket af det omstrejfende kvægs græssen. Også Knudsskov på oddens indre del er en blandingsskov, hvis bund i stor udstrækning er dækket af en tæt vegetation af ørnebregner. – På odden findes klokkefrøer (Flora og Fauna. 1943. 75). – Endv. Masnedø (*1231 Masnæth), 155 ha, skilt fra Sjælland ved Masnedsund (fortsættende sig mod sø. i Færgestrømmen) og fra Falster ved Storstrømmen, hvorover Storstrømsbroen fører. Sv.f. Masnedø ligger Masnedø Kalv (*1231 Masnæthcalf). – Mod ø. er de ret højtliggende, bonitetsmæssigt varierende jorder (Oldsbjerg 70 m) dels stærkt bakkede, dels bølgeformede. Her en del skov (Vintersbølle skov, Nymark skov, Drejerskov, Dyrehave, Djævlekrog, St. Bjergemark m.m.) med småsøer og moser (Hulemose sø, Lindesø, Rismose). Gennem kbst.jorderne går jernbanerne Vordingborg-Kalvehave (Nyråd stat. og Bakkebølle trinbræt) og Kbh.-Gedser (via Masnedø), desuden hovedvej 2 (Kbh.Gedser) og landevejene fra Vordingborg mod Kalvehave og Næstved.

På markjorderne og i det tidl. V. landso. byerne: Bakkebølle (1610 Backebølle; u. 1797) m. jernbanehpl.; Vintersbølle (1610 Wintersbølle; u. 1800) m. skole (opf. 1911; 5 lærere og lærerinder, 120 børn), forskole og børnesanatorium (opf. 1937–38 af Nationalforen. til Tuberkulosens Bekæmpelse); Nyråd (*1348 Nyrud, 1501 Nyraadt) m. børnehave (tidl. forskole), andelsmejeri, savværk, teglv., jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central (Nymark); en del af Græsbjerg (1610 Gresbierg; u. 1806), resten i Ørslev so.; Ore; Knudsby (*1231 Knutsby; u. ml. 1805 og 08) m. skole. – Saml. af gde og hse: Bakkebølle Fredskov m. Ørnehøj børnehjem (under Østifternes Aandssvageforsorg); Rosnæs; Nyråd Skovstræde; Nyråd Florkehuse m. trinbræt; Nyråd Stensved; Knudsskov. – Gårde: Hovedgd. Iselingen (44,7 tdr. hartk., 299 ha, hvoraf 94 skov; ejdsk. 809, grv. 464); hovedgd. Marienlyst (34,8 tdr. hartk., 373 ha, hvoraf 222 skov; ejdsk. 642, grv. 370); Nyrådsgård (tidl. Hulemose Mølle); Knudsbygd. (tidl. 143 ha), nu kun en bondegd., idet det meste af jorden er lagt under Trehøje; Knudsskovgd. (14 tdr. hartk., 188 ha; ejdsk. 235, grv. 110), under Rosenfeld; Trehøje (33 tdr. hartk., 191 ha; ejdsk. 435, grv. 286), under Rosenfeld; den nedlagte hovedgd. Marienbergs jorder er lagt under Rosenfeld. På Masnedø ligger Masnedøgd. (12,8 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 180, grv. 111) og Ny Masnedøgd.

Vordingborg kom.s samlede areal var 1950: 3845 ha, og den samlede længde af gader i 1954: 43,3 km.

Af arealet var 1951 2183 ha landbrugsareal, 53 ha gartnerier og frugtplantager, 387 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 182 ha bebygget grund og gårdsplads, 705 ha private haver, 143 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 130 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 53 ha tørvemoser, 1 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 8 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 81,9 mill. kr., deraf grv. 14,9 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 (bortset fra indlemmede arealer) 104 mill. kr.; hertil kommer for ejendomme forsikrede i andre selskaber 80,4 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der var viet Vor Frue, består af kor og skib, samt tårn i v., våbenhus på skibets og sakristi på korets s.side; alle bygningsafsnit er gotiske, af munkesten, i koret gule og røde formuret i bælter. Det lave, brede kor og tredelte skib harmonerer ikke med hinanden, og kirkebygningen er da heller ikke et afsluttet hele. Det langstrakte, tresidet afsluttede kor, kirkens ældste del (mul. fra slutn. af 1300t.) er uden tvivl ø.enden af en eenskibet kirke, og det er sikkert dennes fundamenter, som bevirker, at det nuv. kirkeskibs arkademure – mod sædvane – hælder mod hinanden. Både selve korpolygonen og langmurene er ved støttepiller delt i tre fag, og over de sen. indføjede hvælvinger er der spor efter ældre. 1432 tilstod paven kirken aflad, fordi den truedes af ruin, og derefter må man have påbegyndt den ombygning, som aldrig blev ført til ende. I tiden indtil o. 1470 opførtes det tredelte skib, men et planlagt kor, af bredde som midtskibet, kom aldrig til udførelse.

I skibet spores talr. mere eller mindre kortvarige arbejdsstandsninger. Skibets fire fag markeres i det ydre af støttepiller, og dørene er anbragt i det næstvestligste, mens de øvrige optages af spidsbuede, falsede vinduer; af dørene er den ndr. tilmuret, den profilerede sdr. i brug. Hvert sideskib har i v. et tilsvarende vindue (det sdr. med delvis opr. stavværk) og i taggavlen derover to spidse blændinger; planlagte vinduer i ø. er blevet opgivet på et tidligt tidspunkt, og der er ikke heller nogen gavludsmykning. De tre skibe adskilles af ottekantede arkadepiller med spidse, falsede buer, og højkirkemurene er prydet med spidse blændinger, i s. tredelt af stavværk, i n. udelte. De fire højkirkehvælv og til dels de otte sideskibshvælv har ribber og gjordbuer med trekløverprofil. Midtskibets østligste skjoldbue er i virkeligheden udformet som en triumfbue til det planlagte høje kor; da dette blev opgivet, og man bestemte sig til at bibeholde østenden af den ældre kirke som korparti, fik dette, o. 1470, tre nye hvælv (med ribber som skibets), og for at udligne højdeforskellen ml. disse og den nævnte, høje triumfbue blev der oven på korets vestligste gjordbue rejst en slags triumfmur, som lukker for indblikket til korets tagrum. Koret er afvalmet, og begge midtskibsgavlene har kamtakker, den vestre tillige spidsbuede højblændinger, hvoraf fem er synlige fra tårnets indre. Op mod højkirkemurene, østligst i ndr. sideskib og vestligst i sdr., er der to opr. trappehuse, hvis øvre dele er blevet beskadiget ved forhugning, da man bestemte sig til at dække de tre skibe med et stort fællestag, og dette er formentlig sket, dengang man opgav at bygge det nye kor.

De tre tilbygninger er opført hurtigt efter skibet; det spinkle tårn er indtil højkirkemurenes overkant muret i polsk skifte, derover ligesom hovedparten af kirken i regelmæssigt munkeskifte; fra det meget høje, hvælvede tårnrum er der adgang til trappen i n. Både tårn og våbenhus har kamtakkede blændingsgavle. Sakristiet er i alle måder et nydeligt bygningsværk, kirkens bedste afsnit, og det ejer en af landets fineste blændingsgavle. – Den sengotiske kirkegårdsmur, som følger terrænets bevægelser, er bevaret undtagen i n.; ved sø.hjørnet er der en fladbuet portal. – Den gl. latinskole, der lå på den nu træbevoksede kgd.s ndr. del og som vistnok opr. var kirkelade, blev nedbrudt 1865.

På triumfvæggen er der et maleri fra o. 1470, Maria og Johannes, som flankerer et trækrucifiks, der i sin nuv. form stammer fra 1882 (jf. ndf.); ved Johannes’ side står apostlen Andreas og ved Marias Jakob den ældre, ved hvis skulder læses: s. 89 s. 90 Anders Smed lod det male. Maleriet (rest. 1879) henføres til den maler, som i 1400erne udsmykkede Chr. I.s kapel ved Roskilde domkirke, og af sa. hånd er de billeder, der 1932 afdækkedes på korpartiets hvælv; polygonens hvælv har fem scener af Jesu barndomshistorie samt en (plattysk farvet) indskr.: Anders Smed (sikkert kirkeværge) han lod disse hvælvinger male og hvælve, beder for ham til Gud, og endvidere et karrikeret brystbillede af »Jeppe Murer«, en drikkende mand, med hat af form som et bomærke; det plattyske indslag i denne og andre indskr. synes at vise, at maleren ikke er da. (E. Lind i NationalmusA. 1935. 70–74; jf. også DanmKirk. III. Kbh. a. 2230).

Altertavlen, på muret, bræddebeklædt alterbord, er et af Abel Schrøder d. y.s betydelige værker, fuldf. før 1641; i storfeltet Golgatha-relief (på en krigers skjold billedskærerens initialer og bomærke), flankeret af seks søjler, hvorimellem evangelisterne, i postamentet nadveren, mens topstykket prydes af rigsvåbenet, tro, håb og kærlighed. Foran topvingerne våben og navne for »Fru Sofia Høg, Her Friderig Ridz« (lensmanden Fr. Reedtz og hustru), og i storvingerne viser ornamentranker borgm. Erik Nielsen og hustrus initialer; deres skjold er bev. på en af storsøjlerne. En sengotisk sidealtertavle fra slutn. af 1400t., sikkert fra et Skt. Anna-alter, hænger i sdr. sideskib; i skabet relief af Anna selvtredie, indvendig på fløjene malerier fra Marias historie, udvendig Skt. Antonius og Sebastian. Den sengotiske alterkalk (bæger fra 1700t.) er skænket af Tue Jakobsen til Maria Magdalenes alter for hans synder. Alterstager: 1) gotiske, 2) 1600t., 3) skænket 1793 af Ida Chatarina Thaning (nu i byens museum, hvor også en skriftetavle til tælling af altergæsterne er). Chr. IV.s bibel, skænket 1792 af toldinsp. Funck. Det pragtfulde korgitter er samtidigt med altertavlen og fra sa. værksted ligeledes m. våben for Reedtz og Høg, og på dørgesimsens midtkonsol Valckendorffvåben og C. V. (Christof. V. var lensmand 1589–92) måske gentaget fra et tidl. gitter. Krucifiks 1882 af Fjeldskov, se kalkmalerier. Døbefont i senrenæssance 1612, af sandsten, foræret af sal. Simon Nielsen, sgpr., efter hans dødelige afgang. Sydtysk dåbsfad, m. relief af bebudelsen, skænket 1627 af hører Anders Jørgensen og hustru. Særpræget renæssance-prædikestol fra 1601, gjort af snedker Bertel G, hvis initialer findes på et lille skjold m. billedskærerjern på gesimsen. På hjørnerne er der rige volutter m. kerubhoveder og i de firkantede storfelter, under vifterosetter hellige figurer. I hængekartoucherne står årstallet og præstens og kirkeværgernes(?) forbogstaver, mens himlen har våben for Lykke og Banner (lensmand Henrik Lykke og hustru). Stoleværket fornyedes 1933; seks ældre gavle fra 1590erne af Bertel snedker, m. lensmandsparrets og borgm. Niels Eriksens våben og navne, er opstillet på sdr. sideskibs v.væg. Bænk i våbenhuset o. 1700, orgelpulpitur 1626 m. vingede karyatider bl.a. som skjoldholdere og felter m. figurer og våben m. navne for Palle Rosenkrantz og hustru Elisabeth Rosensparre og deres tidl. ægtefæller (Helvig Rantzau og Axel Brahe). Jernbunden pengeblok fra 1600t. og fire fyldinger fra en sønderjysk renæssancekiste (Ringerincks værksted) m. bibelske relieffer. Maleri, »Frelserens højde«, Kristushoved m. 17,5 cm lang streg, der giver en tiendedel af Kristi sande højde, »således som den blev sendt af Lentulus fra Jerusalem til Rom«. Fire lysekroner fra 1600t., en skænket af Christoffer Kinck og Karen Ravns, en anden af negotiant Jochum Lorentzen. Tårnets urværk er fra H. Smith Maribo, 1792. Klokker: 1. 1465, 2. støbt 1497 af Hans Poulsen, 3. 1560, 4. 1617 af Michael Westfal. – Kirken rummer 11 s. 91 epitafier el. mindetavler, de 9 af træ, de ældste m. fint udskårne ornamenter, de to yngste af sten: 1. 1602, borgm. Niels Eriksen, † 1601, m. malerier på træ (opstandelsen og familien), på sdr. sideskibs ø.væg, 2. o. 1610–20, borgm. Eiler Jakobsen, † 1640, lignende foreg. m. malerier af familien ved den korsfæstedes fødder, sign. af Peter de Meyer 1620, og den velsignende Kristus, i koret, 3. 1626, Marten Snering og hustruer, den første død 1626, lignende foreg. m. maleri af familien v. opstandelsen, i triumf buen, 4. digteren og sgpr. Anders Arrebo, † 1637, portrætmaleri på lærred anno 1633, på ndr. sideskibs ø.væg, 5. 1640, borgm. Erik Nielsen, af Abel Schrøder, m. maleri på træ i postamentfeltet af familien (portræthoveder), på midtskibets s.væg, 6–11. løjtn. Bertel Basse, † 1716, købmand Andr. Petersen, † 1733 (Kristi himmelfart efter Krock), søkapt.løjtn. Olle Modom, † 1758, Birgitte Sophie Bech, † 1769, Ide Cathrine Thaning, † 1793 (sml. alterstage), prof., rektor Otto Stoud, † 1828. – Blandt de 19 bev., til dels udslidte gravsten er den ældste over sgpr. Jakob Brun, † 1480, defekt, på korets n.væg (CAJensen. Gr. nr. 63), den fineste over rigsråden Henrik Gøye, † 1533, kendt som Kbh.s forsvarer 1523, og hustru (CAJensen. Gr. nr. 139), på skibets n.væg; bl.a. gravstene kan, foruden de til epitafierne over Niels Eriksen, Eiler Jakobsen, Anders Arrebo, Ide Thaning og måske Erik Nielsen hørende, nævnes et brudstykke over rektor, sen. præst Staland Nielsen, † 1620 el. 24, rådmand Hans Iversen, † 16??, sgpr. Christen Spend, † 1679, Georg Peter Pfefferling, hans kgl. højhed prins Georgs forrige berider, † 1715, og hustru samt sgpr. Ancker Borch, † 1762, og hustru. De fleste er så udslidte, at navnene ikke kan læses, og 1933 blev flere lagt ud på kgd. I sdr. sideskibs v.ende opsattes 1933 nogle gulvfliser med gravskrifter i relief; en defekt er i Nationalmus. Bl. de forsv. sten kan anføres en over præsten mag. Joh. Larsen, † 1593, m. hustru og børn, samt en, der var bekostet af Jochum Stibe og hustru, m. ordene: Ingen fordriste sig til at fløtte denne sten, thi stenen er betalt. – I anlægget foran kirken findes et 1901 fra Paris overflyttet monument over P. A. Heiberg, † 1841, m. da. og fr. indskr. I v.muren mindetavle over apoteker M. C. Aarsleff, † 1845.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 165–96.

Vor Frue Kirke, romersk-katolsk, opf. 1934 (arkt. J. Tidemand-Dal). Missionshuset Bethania i Valdemarsgade er opf. 1886. Til missionshuset er knyttet et soldaterhjem.

Byen har to kirkegårde; den gl. kgd. ved kirken er nedlagt. – Assistenskirkegården ved Færgegds.vej er anl. 1841. Ligkapellet opf. 1860 (arkt. Herholdt). – Ny Assistenskirkegd. ved Lindevej ø.f. Kirkeskoven er anl. 1902; her er begr. højskoleforst. Axel Axelsen, † 1926, og lægen Julius Wiberg, † 1941.

Råd-, Ting- og Arresthuset ligger på Rådhustorvet (el. Slotstorvet), opf. 1843–45 (arkt. Peter Kornerup) (jf. ndf. s. 94), udv. m. en sidefløj til arrest 1896 (arkt. F. Wilsbech). Foruden arrest rummer bygn. byrådssal og retslokaler. I byrådssalen blev der 1897 ophængt originaltegningen til den gobelin (Agnes Slott-Møller), der blev skænket kronprinsesse Louise til hendes sølvbryllup. – Det gl. rådhus lå i Algade ved siden af hotel Valdemar. – Politistat. er indrettet i den tidl. borgerskole (nedlagt 1938) i Algade; bygn. opf. 1881 (arkt. F. Wilsbech).

Vordingborg Gymnasium ved Næstvedvej blev opret. 1938 i to bygn., som kom. købte af seminariet; bygn. er opf. 1907 og 1929 (arkt. Køster). Gymnasiet blev opret. ved sammenslutning af et privat studenterkursus, der var overtaget af kom., og den kommunale mellem- og realskole. Ved skolen er ansat 21 lærere. – Byen har tre folkeskoler: Skolen på Kirketorvet, indrettet i den tidl. realskole, opf. 1888 og 1912–13 (arkt. J. P. Christensen), 1954 19 lærere og 478 elever. – Marienberg Skole ved Færgegårdsvej, opf. 1910–11 (arkt. J. V. Lund), 16 lærere og 363 elever. – Masnedsund Skole, opf. 1891 og sen. udv., 9 lærere og 246 elever. – Teknisk Skole i Algade er (efter en fra 1822 stammende skoles ophør) opret. 1877 af Haandværkerforeningen, bygn. opf. 1890 (arkt. F. Wilsbech), 19 lærere og 222 elever. – Handelsskolen, m. lokaler på skolen på Kirketorvet, er opret. 1882, 12–15 lærere.

Vordingborg Seminarium, opret. 1882 som fællesseminarium, havde tidl. til huse i den bygn.; der nu rummer gymnasiet, fik 1939 egen bygn. ved Kuskevej (arkt. H. C. Friis Jensen og Aa. Madsen), selvejende inst. fra 1944 m. 10 lærere og ca. 200 elever; til seminariet er knyttet et kollegium (opf. 1949–53) m. 24 pl. – Vordingborg Husmoderskole, opret. 1904, statsanerkendt 1907, da bygn. opførtes; udv. 1939 og 1946; 1954 6 lærerinder og pl. til 48 elever.

Vordingborg kommunes bibliotek, opret. 1895, har fra 1939 lokaler i den tidl. borgerskole i Algade; 20.000 bd. – Sydsjællands Museum, en selvejende inst., opret. 1915, har lokaler i en gl. bygn. ved slotsruinen, rummer saml. af oldsager, ting fra slottet og bondesager fra omegnen, samt personalhist. saml. bl.a. vedr. P. A. Heiberg, M. Goldschmidt og Julius Lange, der alle stammer fra byen.

Flg. aviser udkommer i V.: »Sjællands Stiftstidende« (grl. 1947, fortsættelse af Vordingborg Avis (grl. 1857)), »Vordingborg Dagblad«, »Vordingborg Venstreblad« og »Vordingborg Social-Demokrat«, alle trykt i Næstved.

Vordingborg Sygehus, mod n. i byen ved Kasernevej, er opf. 1912–13 (arkt. G. Laage) og består af en militær og en civil afdeling, sidstnævnte m. 110 senge. – Sindssygehospitalet ved Vordingborg på Oringe s.f. byen er opret. ved lov af 1853 og åbnet 1858, opr. bestemt for uhelbredelige sindssyge fra Øerne (undt. Kbh.), udv. 1871 til også at optage helbredelige sindssyge, navnlig bestemt for sindssyge fra øerne ø.f. St. Bælt (undt. Kbh.s kom.) og Grønland, men også patienter fra andre egne af landet kan optages. Hospitalet havde 1954 876 patienter og 570 funktionærer. Om bygningen se ndf. s. 102. – På kgd. mindesmærke for overlæge Chr. Helweg, † 1901. Her endv. begr. sprogmanden Viggo Såby, † 1898.

Byen har to alderdomshjem, et på Kasernevej (opf. 1922–23 m. 32 pl.) og et på Primulavej (21 pl.), overtaget af kom. 1938 ved landsognets indlemmelse. – Aldersrenteboliger er indrettet i Riddergade i den tidl. fattiggd., der blev nedlagt 1933. Endv. findes aldersrentebol. på Elmeallé (opf. 1943, arkt. H. C. Friis Jensen og Aa. Madsen) m. 27 lejligheder.

Borgerstiftelsen i Algade er opret. 1854, bygn. opf. 1870 (arkt. J. H. Nebelong) og udv. 1916 (arkt. J. V. Lund), 15 fribol. for trængende borgere. Kapitalen var 1/1 1953 ca. 153.000 kr. – Sømandsstiftelsen i Strandgade, stiftet 1883, bygn. opf. 1903 m. seks fribol. – De forebyggende Børneinstitutioner i Vordingborg har bygn. på Orevej, hvortil det gl. asyl på Ore blev flyttet.

Af kommunale anlæg skal nævnes: Gasværket, på Færgegårdsvej, anl. 1866 og udv. fl. gange. – Vandværket ved siden af gasværket, anl. 1909–10. Ved Iselingen nø.f. byen findes et vandtårn. 1951 indviedes et nyt vandværk n.f. byen ved Mørkeskov (opførelsessum 2 mill. kr.). – Elektricitetsværket ved siden af vandværket er anl. 1911. Byen forsynes nu m. elektricitet fra SEAS. På den nordl. kyst af Masnedø opførte Sydsjællands Elektricitetsaktieselskab 1940 et kraftværk Masnedøværket. Stærkt udv. 1951. Værket leverer strøm til Sydsjælland til n.f. Korsør og Køge, til Møn, Falster og en del af Lolland. Beskæftiger henved 100 pers.; producerede 1953 175 mill. kWh. – Kødkontrolstat. er opf. 1903.

N.f. byen findes et stort kaserneanlæg, idet byen blev garnisonsby 1911. Kasernen, opf. 1912–13 og udv. fl. gange, ejes dels af staten og dels af kom.

Af andre kendte bygn. og inst. skal nævnes: Dommerbolig og præstebolig på Kirketorvet, Beværterstiftelsens Foreningsbygn. ved Carolinegangen og N.I.O.G. T.s bygn. ved Heibergsvej. Sparekassen for Vordingborg og Omegn (opret. 1855; indskud 31/3 1954 11,6 mill. kr., reserver 0,7 mill. kr.), filial af Bondestandens Sparekasse, Banken for Vordingborg og Omegn A/S (opret. 1890, bygn. i Algade opf. 1902, arkt. A. S. Lauritzen; 31/12 1953 aktiekapital 0,6 mill. kr., reserver 0,9 mill. kr., indskud 9,8 mill. kr.) og Landbrugs- og Handelsbanken A/S (opret. 1906; 31/12 1953 aktiekapital 0,5 mill. kr., reserver 0,8 mill. kr., indskud 11,1 mill. kr.).

Af hoteller kan bl.a. nævnes: Valdemar, Prins Jørgen, Boulevard Hotel, Simonsens Hotel, Masnedsund Hotel og Borggården. Byen har to biografer, Kino, opret. 1930, på Marienbergvej og Bio, opret. 1908, i Algade.

Mod s. i byen ligger lystanlægget Kirkeskoven, ejet af kom. siden 1852. I anlægget findes en pavillon. På Kirketorvet blev 1868 rejst en mindestøtte for Fr. VII (L. Prior), og 1901 en sten, der før stod på P. A. Heibergs grav i Paris. Stenen står omtr. på det sted, hvor den gl. latinskole lå. På pl. står endv. en sten for professor J. E. Suhr († 1860), rektor ved den gl. latinskole. – På Slotstorvet er 1921 rejst en genforeningssten, leveret af billedhuggeren Martin-Hansen. På banegårdspladsen er 1937 rejst en skulptur »Eos« af H. Qvistgaard.

Vordingborghallen, en sports- og forsamlingshal m. 1200 pl., blev indviet 1951 (arkt. H. C. Friis Jensen og Aa. Madsen). – En sportspl. findes ved Marienbergvej. – Vandrehjemmet er indr. i Kirkeligt Ungdomshjems bygn. (opf. 1912) i Algade. – Et Fritidshjem findes i Algade på den tidl. borgerskole

Statsbanestat. ved Algade blev taget i brug 1937. Den sydsjællandske jernbane fra Roskilde over Køge-Næstved til Vordingborg blev anl. 1868–70 if. lov af 1867. Banen, der blev anl. af det sjællandske jernbaneselskab, er 90 km lang. Efter at den i 1880 blev statsbane, blev den 1881–84 forlænget med en bro over Masnedsund og en bane til en færgehavn på sydsiden af Masnedø, hvorfra der var færgefart til Orehoved på Falster. If. lov af 8/4 1932 blev det vedtaget at bygge en vej- og jernbanebro fra Masnedø til Falster. Statsbanerne udarbejdede (under ledelse af prof. A. Engelund) projektet og forestod opførelsen, der foretoges af eng. ingeniørfirmaer i forb. med Christiani & Nielsen. Storstrømsbroen (indviet 26/9 1937) har tre gennemsejlingsfag og er med sine 3,2 km Europas længste bro. Samtidig blev der bygget en ny bro over Masnedsund. De samlede omkostninger til begge broer m. bane- og vejanlæg udgjorde 41 mill. kr., hvoraf 28 mill. til selve Storstrømsbroen. – Den private Masnedsund-Kalvehavebane s. 94 er anl. if. lov af 1894 og åbnet 1/10 1897. Den er 21 km lang og har nu stat. i Vordingborg fælles med statsbanerne efter Storstrømsbroens anlæg. Banen har endv. stat. s.f. Slotsbanken. Den befordrede 1951–52 160.191 passagerer og 15.029 t gods og levende dyr. Banen driver 156 km bilruter, som 1951–52 gav et overskud på 62.370 kr. Den samlede drift (baner og biler) udviste 1951–52 samlede driftsindtægter på 946.787 kr. og udgifter på 924.397 kr. – Fra Vordingborg er der rutebilforbindelse til bl.a. Fakse, Korsør, Maribo, Præstø og Stege.

Vordingborg har to havne. Vordingborg Nordhavn sø.f. Slotsbanken er en lille bådehavn m. ca. 2,5 m vanddybde, 2 røde ledefyr. – Masnedsund Havn blev anl. af statsbanerne samtidig med jernbanen 1870, men afhændet til kom. 1907. Anlægget består nu af Masnedøværkets havn v.f. Masnedsundbroen, Masnedø anlægsmole og Vordingborg Sydhavn. Dybden i indsejlingen er indtil syv m; 6 ledefyr og et vinkelfyr. Masnedsundbroen er en fast vej- og jernbanebro med gennemsejlingsklap. I havnen findes losseapparater for kul og korn. På Masnedø er der lods.

V. var fra de ældste tider det færgested, hvorover største delen af alle rejser til udlandet foregik. Den gl. færdslsvej gik over V.-Guldborg-Rødby-Femern, »fugleflugtslinien«. De ældste kendte færger til Falster synes at være udgået fra en bro ved V. fjord tæt ved slottet. Sen., da Valdemar Atterdag i 1300t. anlagde sin landevej ned gennem Sjælland, flyttedes færgestedet til Masnedsund som endepunkt for den nye vej. Dette færgested har holdt sig gennem tiderne helt op til nyeste tid, og det var først Storstrømsbroens bygning, der gjorde det af med den sidste rest af denne århundredgamle færgeforbindelse mellem Masnedsund og Gåbense.

Posthus og telegrafstat. er i Aarsleffgade, Toldkammeret i Nørregade.

Af industrivirksomheder i Vordingborg kan bl.a. nævnes: Andelsslagteriet Masnedsund (anl. 1889), A/S Kanolds Fabriker (sukkervarer), en ostefabrik (Buko), en imprægneringsanstalt, Vordingborg Jernstøberi og Maskinfabrik, A/S Nordkam og P. Knudsen & Søns Garverier.

Gamle huse. Der er kun bevaret yderst lidt af den ældre bebyggelse i V. Apoteket er en nobel empirebygning i to etager med samtidigt officin. En mindeplade på muren oplyser, at opoteker M. Aarsleff opførte bygn. 1826 og her grundlagde Esprit de Valdemar 1836. Nogenlunde samtidigt med apoteket er Algade 76, et grundmuret hus i to etager med hamburgfugning, brudt tag og kvist over indkørselsporten. I Algade, over for Riddergade, ligger en enkel empirebygning i et stokv. med to rundbuede gadedøre. Her fødtes digteren M. Goldschmidt 1816. Mindetavle på gavlen. Det gl. sprøjtehus ligger på torvet ved indgangen til slotsruinen. Det er et grundmuret hus med tre porte og højt afvalmet tag, beslægtet med de fra byerne kendte hovedvagtsbygninger. Empiren har endelig sat sit præg på kommunekontorets bygning, tidl. Götszches gård. Den lange grundmurede længe har på midten en kvist over tre fag, hvoraf det midterste danner indgangsdøren.

Af ikke ringe arkitekturhistorisk interesse er rådhuset, opf. 1843–45 af Peter Kornerup. Den velproportionerede, glatpudsede bygning i to etager er opf. i s. 95 strengt klassisk tilsnit, men med gotiske vinduer og døre. Ydermere er vinduerne i de to stokv. forskudt fra hverandre. Utvivlsomt skyldes denne tidlige romantiske »gotiseren« den interesse for Vordingborgs middelald. fortid, der netop herskede i byen, da rådhuset skulle bygges.

Indbyggerantallet i V. kbst. var 7/11 1950: 11.231 indb. fordelt på 3233 husstande. (1801: 931, 1850: 1579, 1901: 3643, 1930: 5607).

1/4 1938 indlemmedes V. landso. (1935: 4011 indb.) i V. kbst., efter at største delen af landsognet i en årrække havde været betragtet som forstad til V. kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1074 levede af landbrug m.v., 3446 af håndværk og industri, 1331 af handel og omsætning, 670 af transportvirksomhed, 1448 af administration og liberale erhverv og 1559 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 213 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1953 var der ved V. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 1 sejlskib med motor med i alt 32 brt.

Skibsfarten på V. omfattede 1952: 374 indgående skibe m. 183.023 t gods, hvoraf 166 m. 170.380 t fra udlandet, og 374 udgående skibe m. 12.307 t gods, deraf til udlandet 178 m. 11.431 t gods. Af det udlossede gods var 1477 t foderstoffer, hovedsagelig fra indenlandske havne, 4256 t gødningsstoffer, overvejende fra udlandet, 159.836 t kul og koks, hovedsagelig fra udlandet, 10.932 t mineralske olier, hvoraf ca. to trediedele fra udlandet.

Der var i V. kbst. 1/1 1954 i alt 624 automobiler, hvoraf 388 personbiler, 14 drosker, 8 rutebiler m.v. og 214 vare- og lastvogne, samt 139 motorcykler med egenvægt over 50 kg og 77 med højst 50 kg, overvejende cykler med hjælpemotor s. 96 (knallerter). 13 omnibusruter på fra 20–75 km udgår fra eller berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 287 håndværksog industrivirksomheder m. 1760 beskæftigede og 3674 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 26 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 110 beskæftigede og en omsætning på 15,5 mill. kr., 172 detajlhandelsvirksomheder m. 491 beskæftigede og en omsætning på 21,8 mill. kr. samt endelig 40 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 193 beskæftigede og en omsætning på 3,2 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1952/53 4.217.000 kr., skatterne indbragte 3.425.000 kr. (Heraf opholdskom.skat 3.032.000 kr., erhvervskom.skat 20.000 kr., aktieselskabsskat 66.000 kr., ejendomsskyld 132.000 kr., grundskyld 114.000 kr.), afgifter og kendelser 181.000 kr., overskud af vandværker 81.000 kr., gasværker 168.000 kr., el-værker 261.000 kr.

Af driftsudgifterne i alt 4.178.000 kr., var sociale udg. 1.138.000 kr., udg. til skolevæsen 598.000 kr., biblioteksvæsen 70.000 kr., medicinalvæsen 190.000 kr., rets- og politivæsen 8000 kr., vej- og kloakvæsen 287.000 kr., gadebelysning 39.000 kr., snekastning 45.000 kr., off. renlighed i øvrigt 13.000 kr., brandvæsen 34.000 kr., administration 376.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 12,7 mill. kr., hvoraf 8,4 mill. kr. i faste ejd. og 4,0 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld 6,5 mill. kr. og legatkapitalen 216.000 kr.

Kommunens skatteprocent var 1952/53 10,9, ligningsprocenten 11,00.

V. havn, der er kommunal, havde 1952/53 indtægter på 79.000 kr., udgifter 120.000 kr.; formuen var 31/3 1953 0,7 mill. kr., gælden 0,3 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør V. kbst. eet so. og eet pastorat under Bårse og Mønbo hrdr.s provsti. So. betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer.

V. hører under 22. retskr. (V. kbst. og V. søndre birk, tingsted i V.), 17. politikr. (V.-Stege), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Sydsjællands lægekr. (V.), 21. skattekr. (V.), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 168. lægd. V. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 152–153, 156–158, 162–166 og 168.

V. kbst. udgør 94. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 17. politikr.

Vordingborg Slot. Hvor gammelt det ældste borganlæg er, kan ikke afgøres, men allr. under Valdemar I eksisterede det, og de følgende konger, særlig Valdemar II, udbyggede det og forøgede befæstningen for at gøre det til en værdig kongebolig. Af de sen. konger i middelalderen er det særlig Valdemar Atterdag, hvis navn knyttes til slottet. Han blev begravet i slotskirken, men sen. lod dronning Margrete hans lig føre til Sorø klosterkirke. Det var denne konge, der opførte gåsetårnet, den eneste af slottets bygninger, der er bevaret.

Af slottets høvedsmænd kendes Niels Boesen 1287, Jacob Spikedynæ, Markvard Stove 1342, Arvid Knap 1351 og 1356, Fikke Moltke 1362, Peder Nielsen 1364, Hans Therbach ell. Tyborg 1369 og 1370, Fikke Moltke 1371, Cort Moltke 1376 og 1384, Fikke Moltke 1392, Jep Brymle 1423–24, Henning van Hafn 1439, fru Abel, Gos van Hitzackers enke, 1462, Henning Mogensen 1486, Jørgen Parsberg 1494–1500, Torben Bille 1502–12. Af sen. høvedsmænd bør særlig nævnes Henr. Gøye, Peder Oxe, Chrf. Valkendorf og Arild Huitfeldt.

Allr. i beg. af den nyere tid synes slottet at have været i forfald, om også det endnu i lang tid havde præg af fæstning.

1540 og 1542 pålægges det lensmanden at modtage bøsseskytter (bøsser = kanoner) i borgeleje, og 1555 får lensmanden befaling til at indrette et tårn på slottet til »at lade krudt i«. Fr. II og Chr. IV har holdt residens her. (30/1 1582 fik lensmanden brev om at forbedre slottet, da kongen havde erfaret, at huse og mure var meget forfaldne; 12/2 1634 befaler kongen rentemesteren at tilholde overtømmermanden at begive sig til V. og »der besigtige tvende tårne, hvis overdele ganske skal være brøstfældige, så at det er at befrygte, at dersom de udi tide ikke hjælpes, de da skal falde neder og gøre skade på de andre huse, som næst ståe«). Men som fæstning havde slottet i al fald 1658 mistet al betydning, thi 12/2 kunne Karl X uhindret lande ved V., hvor fredsunderhandlingerne på slottet med de to udsendte da. rigsråder hurtig blev afbrudte. Da Fr. III ved testamente havde bestemt, at sønnen prins Jørgen efter hans død skulde have V. amt og len på livstid, og da slottet var i den grad forfaldent, at der ingen passende bolig fandtes, opførtes der 1671–75 på den sydl. del af slotsgrunden et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil med façade mod s. og med en mur i st.f. fjerde fløj mod n. Samtidig istandsattes nogle af de ældre bygninger, deribl. det s.k. Cancelli. Efter at prinsen 1683 var rejst til England og blevet gift med prinsesse Anna, stod dette slot imidlertid så godt som ubenyttet; dog var der sen. planer oppe om at opføre et storslået rokokoslot på ruinerne (jf. bygningsudkast i Fr. V.s Atlas, i Kgl. bibl.). 1750 blev prins Jørgens palæ solgt til gehejmeråd W. A. v. d. Osten, der nedrev sidefløjene og sen. solgte resten til en kbhsk. murmester, som efter at have fortsat ødelæggelsen afhændede levningerne til regimentsskriver Jacobsen, der 1769 solgte alle materialerne og grunden til overskattedirektionen for 300 rdl. De andre bygninger af slottet var i tidens løb helt faldet i ruiner og stenene bortførte af byens og omegnens folk. Sen. er hele slotsgrunden overgået til V. kom., der også ejer alle på den stående bygninger med undtagelse af Gåsetårnet, der ejes af staten, if. gavebrev af 24/12 1808 fra amtsforvalter Reiersens enke til kongen.

Slotsruinerne lå i 1800t. ret upåagtede hen, kun Gåsetårnet og en del af ringmuren mod s. og v. var synlige. 1871 foretoges nogle oprydningsarbejder på pladsen, men først 1889 blev der af Nationalmuseet påbegyndt en udgravning af ruinerne v. hj. af en på finansloven bevilget, femårig, sen. fornyet understøttelse.

Større udgravningsarbejder samt restaurering af murværket er atter foretaget i årene 1940–45. Ved hjælp af udgravningerne og navnlig ud fra en tegning hos Resen udført i tiden umiddelbart før opførelsen af prins Jørgens palæ er det muligt at gøre sig begreb om det mægtige bygningskompleks.

Den henved 3 ha store slotsbanke ligger umiddelbart ved Oringe bugt. Rester af et bolværk, der er fundet nedenfor i sø., viser, at søen har strakt sig helt ind til bankens s.side, og også mod v., hvor en eng nu strækker sig op til kirken, har bugtens vand dannet et naturligt værn, medens slotsbankens øvrige sider er afskårne fra det højdedrag, hvorpå største delen af byen ligger, ved en dyb og bred, nu udtørret grav. Kun mod nv. er en del af graven blevet tilkastet ved Slotstorvets udvidelse. Slotsbankens form er en uregelmæssig firkant med længdeakse i n.-s. N.siden er meget afrundet og betydelig smallere end s.siden.

Ved de sidste undersøgelser afsløredes det, at der på slotsbankens s.ende, hvor det egl. indre slot kom til at ligge, opr. har ligget en rund, af en tør grav omgivet borgbanke. Om karakteren af bebyggelsen på dette tidligt middelald. anlæg kan intet siges, da bankens top er blevet ganske ryddet ved sen. byggearbejder. Borganlæget falder i øvrigt i to afdelinger – en ydre og en indre, den egl. borg. En hovedsagelig af munkesten opf. ringmur, der på sine steder er bev. i betydelig højde, følger bankens konturer og begrænser hele anlægget.

Udadtil har denne ringmur, foruden adskillige halvrunde, tårnagtige murfremspring (oftest åbne indadtil) til flankering, haft 4 svære tårne, hvoraf det ene, Møllebæktårnet, i n.v. med den nærmest tilgrænsende del af ringmuren er nedrevet, medens Gåsetårnet i n.ø. samt de nedre partier af det udvendig sekskantede Ormetårn (fangetårn?) i sø. og af et navnløst firkantet tårn el. murfremspring i sv. står tilbage. Det runde Gåsetårn, den eneste helt bev. bygning af slottet og det bedst bevarede middelald. fæstningstårn i Danmark, står midt i ringmuren og måler ved grunden ca. 10,5 m i diameter, medens højden til den krenelerede murrand er ca. 26 m og til spirets top 36 m. Dets røde, glatte munkestensmur har et af sorte teglsten dannet zigzagmønster, men brydes i øvrigt kun af de høje, smalle skydeskår, der i tårnets indre munder ud i store nicher. I muren ses desuden flere rækker ydre og indre bjælkehuller og på s.siden den eneste opr. højtsiddende dør, der har givet adsang til ringmurens vægtergang. Oventil afsluttes tårnmuren af tinder, inden for hvilke det 1871 opsatte kobbertækte spidstag rejser sig. Samtidig med taget opsattes på dets næsten 3 m høje spirstang en forgyldt kobbergås til erstatning for den længst forsv. guldgås (til minde om Valdemar Atterdags spottende sammenligning mellem de 77 hansestæder, der havde erklæret ham krig, og en flok skrigende gæs). Tidl. dækkedes tårnet af et på tinderne hvilende tag. Om den opr. afdækning vides intet. I det indre står murene upudsede. Det var opr. bygget i 7 stokv. (det øverste opr. vistnok overhvælvet) foruden kælderen, hvortil der kun var adgang fra etagen ovenover. 1821 foretog murm. C. G. Simler på initiativ af sgpr. U. C. Boesen og apoteker Aarsleff en reparation af tømmerværket, taget fornyedes, 5 lofter indlagdes, og en 105 trin høj trappe indsattes. Ved sa. lejlighed blev den nuv. dør i nederste stokv. udhugget. Fra ret ny tid synes også det privet at være, der er anbragt i en af tårnets mange murnicher. Meget gl. er derimod en bjælkevæg i 3. stokv., dannet af vandretliggende, runde svære tømmerstokke og med en tilhugget døråbning. Mul. er det vægge af et bulhus, der er benyttet hertil. (Aarb. 1894. 378 og 1899. 146). Opr., men restaureret, er også den smalle stentrappe, der i ydermuren fører fra øverste stokv. op til vægtergangen bag tinderne. 1898 og 1940–45 er tårnets murværk rest. af Nationalmuseet.

I ringmuren ser spor af flere udgange, men den på Resens tegning (se s. 105) angivne hovedport nr. 22 hører til de nedrevne partier (ved gravearbejder på Slotstorvet er man dog stødt på fundamenter, der ikke nøjere undersøgtes, men som formodentlig stammer fra portbygningen). Således findes, foruden den, der sen. nævnes under omtale af hovedborgen, mod ø. mellem Gåse- og Ormetårnet en højtsiddende døråbning, og til strandsiden i det velbev. murstykke v.f. Ormetårnet en tilmuret dør, der over sig har fire gennem muren gående bjælkehuller, mul. fra et udkraget portforsvar af træ. Til ringmurens inderside har der, som det var alm. ved tidligt middelald. borge, støttet sig en del bygninger. Fundamenter af flere sådanne er afdækkede, således af en bygning (Skriverstuen på Resens tegn.) inden for n.muren, med profileret døråbning mod s., samt af en anden, der lå lidt vestligere og havde to trappegange i s.siden og fem nicher indvendig i n.muren (atter tilkastet). Også i den s.k. »Sarahs Have« ml. Gåse- og Ormetårnet findes bygningsfundamenter, der slutter sig vinkelret til østre ringmur. Her fandtes en mur, mul. af den på Resens tegning nævnte bygning, nr. 14, og s. derfor, bl.a. dannende portpassage om ovenn. dør i ringmuren, flere til forsk. tider opførte mure.

Fritliggende, et stykke inden for ringmurens nordøstl. hjørne, ligger fundamenterne af den romanske kirke (indviet til Skt. Andreas). Efter endt udgravning og undersøgelse 1897 og 1923 tilkastedes ruinen atter, og fundamenterne markeredes ved opstillede kampesten. Gennemgående var kun syldstenene bevarede. Kun enkelte steder fandtes profileret sokkel el. munkestensskifter. Den opr. murstenskirke fra 1100t.s slutn. har haft skib, næsten kvadratisk kor og apsis mod ø., og meget tyder på, at der over kirkens v.ende har rejst sig et tårn, der ind imod kirkerummet har åbnet sig i to arkadebuer. Nær v.enden fandtes midt i rummet spor af et rundt fundament, der sandsynligvis har båret en søjle, og formodentlig er det dens granitbasis, der tidl. henstod i bykirken, men som nu er anbragt på fundamentet. Den ornamenterede søjlebase er nært beslægtet med basen i Chr. III.s kapel i Roskilde domkirke og mul. udført af sa. stenhugger. Sen. er der foretaget forsk. forandringer ved denne opr. kirkebygning. Koret blev udvidet 2,5 m imod ø. med lige afslutning, og der føjedes et sakristi til dets n.side, ligesom spor af midtpiller i skibet viser, at der indbyggedes to rækker hvælvinger i skibet. Til kirkens s.side føjedes et kapel, desuden fandtes der rester af en lille, endnu yngre tilbygning ved s.kapellets sø.hjørne. I kirkeruinen er fundet flere grave. På arealet omkr. kirken er der fundet spor af en middelald. bebyggelse, antagelig bestående af lette huse af bindingsværk el. træ. Inden for den ydre ringmurs sø. hjørne blev der 1940–45 foretaget en stor s. 100 afgravning, herved blottedes fundamentet for en stor bygning, der mul. har været slottets middelald. stald. Selve hovedborgen har indtaget en højtliggende plads på bankens s.side og omgives af en uregelmæssig firkantet ringmur, hvis tre sider omgives af det ydre borgterræn. Kun den sydl. ringmur, den s.k. »Store Ruin«, der har været særlig svær og for en del (ved foden) muret med rå og kløvet kamp, er fælles. I ringmuren findes fire firkantede hjørnetårne, i sv. Vandtårnet, der delvis står i to stokv.s højde, i nv. Valdemarstårnet, i nø. et tårn, som ikke er navngivet hos Resen og i sø. Jomfrutårnet, som er indrettet til udsigtsplads. Midt i n.muren har desuden været et femte tårn, det firkantede porttårn, som nu er tildækket. Dette tårn ligesom de nærmeste dele af ringmuren er blevet meget odelagte ved sprængning. I den sydl. ringmur nær Vandtårnet findes en bred tilmuret portåbning og foran den en ydre formur langs ringmuren, der må være opf. til dækning for portåbningen. Fra Vandtårnet og hen over denne port findes indvendig i muren en række bjælkehuller, mul. til anbringelse af en vægtergang.

Som den ydre borg har også hovedborgen haft bygninger op til ringmuren. Ml. det ødelagte porttårn og det nordøstl. tårn ligger afdækket to kælderrum af en anselig bygn. m. vinduer i s. og rester af tøndehvælvinger fra 1500t. (kælder under den lange sal). Herover og på hele området deromkring er fundet svære kampestensfundamenter fra prins Jørgens palæ. En anden stor kælder (»vinkælderen under kongens værelse«) er afdækket tæt derved ved ved østre ringmur, og den har en smal murstensvindeltrappe i sv.hjørnet.

Hele det omfattende slotsanlæg er opf. til forsk. tider. Som tidl. nævnt er der fundet spor af den opr. tidligt middelald. befæstning, der har bestået af en cirkulær borgbanke. Kirkebygningen er i sin oprindelse fra slutn. af 1100t., og det er sandsynligt, at den første V. by har ligger på den nuv. slotsbanke omkr. kirken og at det er spor af byens bindingsværkshuse, der er fundet her. Ældst af de nu stående ruiner synes den østl. del af hovedborgens s.-mur at være. Den er hovedsagelig opf. af rå og kløvet kamp og støttes af svære stræbepiller. Sen. i middelalderen, som det hedder sig i Valdemar Atterdags tid, har borgen indtaget den hele banke, og den ydre ringmur er rejst i eet, bortset fra enkelte sen. forstærkninger (således i ø., hvor en svær mur var opf. indenfor op til ringmuren). Sandsynligvis er også s. 101 hovedborgen ombygget og udvidet ved denne lejlighed, om end der sen. er bygget derpå. Endnu i 1500t. er der foretaget byggearbejde på borgen.

Slotsruinen er tilgængelig og forsynet med gangstier og trapper. Inden for vestre ringmur ligger et par bindingsværksbygninger, der bl.a. afgiver bol. for opsynsmanden og rummer »Sydsjællands Museum« se s. 92, her findes en del sager, som er fundet ved ruinens udgravning. Hovedparten af fundene opbevares dog i Nationalmuseet. Inden for ringmuren i nv. er anlagt en lille have med planter fra ældre tids havedyrkning.

Litt.: R. Nyerup. Det af kong Valdemar opbygte Vordingborg Slots Ruiner, i Antqv. Ann. I. 1812. 1–15. N. Høyen. Skrifter II. 1874. 491–92. J. Kornerup. Gaasetaarnet, i Ill. Tid. 1871–72. 323. Sune Ambrosiani. Rester af stafbyggnad i Gaasetaarnet, i Aarb. 1899. 146–54. Fr. Schiøtt. Fra »Gaasen«s Fortid, i ArkivMus. I. 98–108. A. Mathiesen i Aarb. 1902. 61–68. J. B. Løffler. Vordingborg Slotskirke, smsts. 1906. 319–22. H. H. Jørgensen. Foredrag om V. Slot og dets Ruiner. 1915. V. Mollerup i NationalmusRedegør. 1893, 51 f. DanmKirk. VI. Præstø a. 197–202. Jf. i øvrigt litt. under V.s historie.

Iselingen. Af de 12 godser, hvori Vordingborg rytterdistrikt ved salget 1774 blev delt, solgtes Vordingborg slot (skøde 1776), beregnet som 2 godsportioner (till. m. Rosenfelt, Avnø og Snertinge) til baron Reinhard Iselin († 1781), der kaldte godset Iselingen. Hans enke, gift 2. gang m. generalmajor J. Fr. Classen, oprettede 30/8 1781 de to stamhuse Iselingen og Rosenfelt (se under Rosenfelt) for sine to døtre af 1. ægteskab. Iselingen tilfaldt den ældste Marie Margrethe († 1814), g.m. kmh., hofjægerm. Chr. Fr. E. rigsgreve Rantzau, fra hvem hun blev skilt 1793, hvorefter hun kaldte sig baronesse Iselin. 1803 substitueredes stamhuset af en fideikommiskapital, og Iselingen (m. Rosenfelt, Avnø, Marienberg og Snertinge) solgtes til skibskapt. og brygger Jens Lind, der 1804 solgte den til amtsforv. H. H. P. Reiersen, der s.å. solgte den til et konsortium, best. af justitsråd, viceborgm. i Kbh. Peder Bech, legationsråd Iver Qvistgaard, gross. Hans Wassard og dep. borger i Kbh., kapt. (sen. major) Just Michael Aagaard. Denne sidste blev eneejer og efterfulgtes efter sin død 1819 af sin søn krigsassessor Holger Halling Aagaard († 1866). Efter hans død overtoges I. af hans svigersøn, bestyrer af Borgerdydskolen på Christianshavn, prof. Martin Hammerich († 1881), der efterfulgtes af sin søn etatsråd Johannes Hammerich, som 1912 s. 102 solgte den til C. Moresco. Denne solgte den 1918 til Th. Wessel. 1923 erhvervedes den af P. Lind († 1945), hvis datter, fru E. Bille-Hansen nu ejer den. 110 ha er solgt til eksercerplads.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944. 666–69.

Den hvide hovedbygn. har en toetagers midtfløj og to eenetagers sidefløje og er symmetrisk om en tværakse gennem midtpartiet, som tillige har tårn m. spir påsat i beg. af dette årh. De afvalmede tage er dækket af tegl. Bygn., hvortil der sikkert er medgået mange sten fra Vordingborg slot, er opf. 1802, rest. af arkt. J. V. Dahlerup og F. C. Bøttger 1874.

Den tidl. gd. Marienberg på halvøen Oringe var opr. en parcel af Iselingen. Den solgtes 1810 af amtsforv. H. H. P. Reiersens enke Birgitte Christine Bernth til cand. theol. (sen. sgpr. i Torslunde) Jes Andr. Jessen. Efter ham erhvervede købmand, sen. konsul Hans Staal den 1829 på auktion for 15.800 rdl. sølv. Han solgte den til kmh. O. Oxholm, hvorved den blev lagt til Rosenfelt.

Hovedbygn. var opf. 1800 og efter en brand rest. 1873–74; 1877 nedbrændte bygn. og blev ikke genopf. Da staten 1853 påtænkte at opføre et sindssygehospital, fandt man halvøen Oringe velegnet m. sin isolerede beliggenhed og sine smukke omgivelser. De ældste dele af bygningskomplekset er opf. efter arkt. M. G. Bindesbølls tegn. Ved byggeriet blev det forlangt, at al monumentalitet skulle undgås: det skulle være så borgerligt som muligt. Bygningernes udformning har sikkert på daværende tidspunkt været enestående i sin enkle ensartethed. Foran indkørselen ligger hovedbygn. m. tårn, der foruden boliger m.m. indeholder kirke og festsal. Symmetrisk på begge sider af denne bygn. grupperer de andre bygninger sig m. en kvinde- og mandsside. Planudformningen har været ny m. sit korridorsystem m. direkte lys og luft til alle rum. Efter Bindesbølls død opf. prof. J. H. Nebelong en del bygn. 1868–71. Sen. er endnu flere bygn. tilføjet, og komplekset ligner nu en lille by m. sine mange huse.

Gross. Hans Wassard, der 1804 var med bl. køberne af Iselingen, blev 1810 eneejer af Marienlyst, en parcel af I. (25 tdr. hartk. hovedgdstakst, 29 tdr. bøndergods, 4 tdr. skov). 1839 overgik den til Morten Munk Wassard, 1870 til Hans Mathias Wassard († 1898), sen. til dennes enke Augusta W., f. Ringberg († 1929), derefter til sønnen M. M. W. († 1951) og endelig til en slægtning, M. M. Wassard.

I Vintersbølle fandtes fra 1777 et til Køng Fabrik (se ndf. s. 293) hørende blegeri, og efter 1852 flyttedes hele virksomheden hertil; den købtes 1906 af Frk. Suhr til Petersgd. for 38.000 kr. og blev derefter nedlagt.

Masnedø nævnes fl. st. hos Saxo som udgangspunkt for Valdemar I.s tog mod venderne.

Skove: Lige uden for byen mod sv. ligger den af kom. siden 1852 ejede Kirkeskov (ca. 5 ha) med en af kom. opf. pavillon. – Ca. 1/5 af det tidl. landsogns areal er dækket med skov. Sydligst langs kysten ligger Vintersbølle skov (119 ha). Terrænet er stærkt bakket. Jordbundsforholdene er fortrinlige – god muld på sandblandet ler. Bevoksningen dannes fortrinsvis af yngre bøg, ofte med stålgrå bark. Langs en del af stranden er der to dæmninger med en grøft imellem. De angives vistnok med urette at stamme fra krigen med England 1807–14. Endvidere mærkes den såkaldte »Valdemarssten« (opkaldt efter Valdemar Atterdag), en stor og flad sten med et omtr. tre tommer dybt hul af form som en hestehov. Sagnet siger, at det er trådt af kong Valdemars hest på hans natlige ridt ml. V. og Gurre. N.f. Vintersbølle skov, der hører til Petersgård, kommer man til en række skove under Marienlyst, således Drejerskov (12 ha), der af Florkeeng skilles fra Gl. Indelukke (9 ha), Gl. Have (5 ha) og Dyrehaven (33 ha) med tre søer. N.f. landevejen fra V. til Kalvehave ligger Nymark skov (el. Peters Nymark, 41 ha), Trævænget (11 ha), Græsbjerg Kohave (i alt 66 ha, hvoraf dog lidt over halvdelen ligger i Ørslev so.) samt Mørkeskov (13 ha). Marienlysts skove står gennemgående på bølget terræn med en undergrund af lerblandet sand til dels på kalk. Bøgen indtager i alt 112 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 24 ha og nåletræ 42 ha. Til Iselingen hører Iselingen skov (Djævelkrog, 107 ha), der ligeledes langt overvejende er en bøgeskov, fortrinlig af vækst og iblandet mange gl. ege. For ca. 150 år siden tilhørte Iselingen (se ovf.) et konsortium, der skovede store mængder brænde til Kbh.s kom. Den efterfølgende ejer fandt derfor mange uopdyrkede marker fulde af stød, som først blev fjernet i årene 1810–12. Det menes at Iselingen på den måde har mistet henimod halvdelen el. trediedelen af det opr. skovareal (Vaupell. De da. Skove. 1863). Nordligst ligger Bjergemark (35 ha), der er en selvstændig skovejendom på bakket terræn, navnlig s. 103 den sydl. del er bakket; her ligger Rævebanke (24 m o.h.). Skoven er omgivet af moser mod s.ø. og delvis mod n. Jordbunden er efter egnens forhold af ringere kvalitet. Træartsfordelingen er flg.: 9 ha bøg, 1 ha eg, 1 ha andet løvtræ og 22 ha nåletræ. Der findes mange yngre bevoksninger og kulturer. Lidt vestligere ligger en anden lille skov – Karlevad skov (11 ha) og endnu vestligere den isolerede Nygårdshave skov (20 ha).

På Odden har man et par skove, der tilhører Rosenfelt gods. Østligst således en del af Oreby skov og ude på selve tangen Knudsskov (168 ha), hvor der under krigen er hugget særlig meget. Nåletræ indtager betydelige arealer. I Knudsskov findes flere bemærkelsesværdige træer, således »Kæmpeegen« (30 m høj og 5 i omf.) og en ca. 13 m høj alm. hvidtjørn (Cratægus oxyacantha) samt flere eksemplarer af engriflet tjørn (Cratægus monogyna). På den yderste del af landtungen findes et stort tjørnekrat – Hovedskoven.

Af tidl. nu forsv. skove nævnes Bakkebølle Fredskov (ryddet i 1800t.).

Flg. hellige kilder har der været i V.: Prinsen af Württembergs kilde, Fruens kilde og Valdemars kilde (Schmidt. DH. 121).

På Knudshoved odde, i Knudsby skov, findes tværs over odden en vold med grøfter på begge sider. Volden er velbev. i skoven, men udjævnet på markerne udenfor. Anlægget kaldes »Vilesgrøften«. Om dets alder og formål kan intet bestemt siges. Måske er volden opf. som et kreaturhegn.

Fredede oldtidsminder: Det tidl. landsogn er rigt på oldtidsmindesmærker, navnlig stengrave. Under Bakkebølle er bev. en runddysse med stor dæksten, 2 langdysser og en jættestue og i Vintersbølle skov den anselige langdysse »Valdemars Plads«, et dyssekammer og en jættestue. På halvøen Knudshoved findes en runddysse, 4 langdysser og 5 jættestuer, hvoraf 2 er ret anselige; desuden er her fredet en halvkreds af sten og 3 lange stenrækker, mul. rester af en hustomt. – Sløjfet el. ødelagt: I den østl. del 7 langdysser, 11 ubestemmelige dysser og andre stengrave, en jættestue, 5 høje. På Knudshoved 2 langdysser, 3 ubest. dysser, en jættestue og 5 høje. – Ved stranden ved Marienlyst og Oringe findes bopladser fra ertebøllekulturen; ved Bakkebølle og på Knudshoved yngre stenalders bopladser.

Ved Bakkebølle stat. er 1935 af Bakkebølle bylav rejst Bakkebøllestenen til minde om 140 årsdagen for B. bønders overgang fra fæste til selveje.

Litt.: J. Olsen. Fra Sydsjælland, Barndomsminder fra Bakkebølle. 1914.

Historie. På et plateau, der falder ret stejlt mod s. ned mod fjorden og mindre stejlt mod nv. opstod i tidlig middelalder byen og borgen V. Om byens grundlæggelse ved man intet, heller ikke, om den er opstået før el. efter borgen. Sit navn har byen efter den halvø, der skyder sig ud s.f. fjorden. Den kaldes i ValdJb. Worthingburgh, Worthinburgh, der skulle blive til Oringborg. Der skrives 1239 Orthingiburch og hos Saxo både Orthunga urbs og Worthyngum oppidum (jf. Oringe). Bebyggelsen var gammel ved fjorden og ved Glambækkens udløb i denne. Stedet var det naturlige udgangspunkt for overfarten til Falster, og den store samfærdselsåre fra det indre af Sjælland mundede ud her. I valdemarstiden samledes de store vikingeflåder på dette sted, inden de stævnede ud på de store togter mod venderne.

Sandsynligvis er byen opstået efter borgen, og den var helt afhængig af denne. Flere af dens borgere har utvivlsomt levet af tjenesteydelser til dens besætning. Endv. har man dyrket jorden og haft noget fiskeri. Da byen ikke havde noget større naturligt opland, havde den ingen betingelser for at udvikle sig til handelsby, og hele middelalderen igennem spillede den ingen større rolle. Dens beboere har set konger og fyrster med deres strålende følge komme til og fra borgen, og det er inden for borgmuren, at de store hist. begivenheder har fundet sted. Borgen var kongebolig i Valdemarernes tid, og her døde både Valdemar d. Store og Valdemar Sejr. På slottet holdtes det danehof, hvor Jyske Lov blev givet 1241. I slutn. af 1200t. afholdtes adsk. danehoffer her, siden forlagdes de til Nyborg. Også under Valdemar Atterdag spillede slottet en betydelig rolle og var ofte stedet, hvor vigtige beslutninger blev taget. Valdemar Atterdag blev opr. begravet på slottet. Også i slutn. af 1400t. bevarede det sin betydning, og kong Hans opholdt sig ofte her.

Medens man har flere efterretninger om de vigtige begivenheder, der fandt sted på slottet, ved man meget lidt om den middelald. by. Bebyggelsen samlede sig omkr. Algade. Endv. hørte Nyråd (*1348 Nyrud), der lå ca. 4 km sø.f. den egl. by, med til V. Hvornår sammenslutningen har fundet sted, vides ikke.

Hvornår V. blev kbst. er uvist, men 12/12 1415 stadfæstede Erik af Pommern byens privilegier og tog den under sin beskyttelse. Privilegierne stadfæstedes og udvidedes sen. flere gange, nemlig 2/1 1441, 22/5 1445, 1/3 1455, 8/7 1466, 27/6 1479, 3/7 1484 og 31/10 1500. Borgerne fik toldfrihed over hele riget, med undtagelse af Skånemarkederne. 1466 fik man tilladelse til at holde et marked omkr. Marie Magdalenedag (22/7). Dette marked eksisterede indtil 1608. Byen havde da ikke mindre end 5 årl. markeder, hvilket bystyret fandt var for meget, og Marie Magdalenemarkedet blev ophævet. 1500 skænkede kong Hans byen en grund ved Falsterbo, således at borgerne kunne have et fast tilholdssted under de store sildemarkeder, men disses betydning svandt bort i løbet af 1500t. Byens først kendte byfoged nævnes 1390, den første borgmester 1415.

V. havde i den sen. middelalder to kirker, nemlig borgkirken og bykirken. Den sidste er mul. påbegyndt ca. 1400. Den anlagdes i den sydl. bydel, og tårnet er mul. indgået i byens befæstning. Af klostre fandtes kun eet, nemlig et sortebrødrekloster, der skal være opret. 1253. Ethvert spor af klosteret er forsv., og mul. har det kun været en filial. Desuden fandtes der et Helligåndshus i byens vestl. del ml. Algade og Kirkeskoven. Stiftelsen nævnes 1466, og der er 1884 på Klosternakke s.f. jernbanestationen påtruffet rester af fundamenter og et kapel. Nv.f. byen lå Skt. Jørgensgården omtr. på det sted på Kasernevej, hvor nu det militære sygehus er anbragt. Endelig fandtes der et Skt. Gertruds og et Skt. Knuds gilde i det middelald. V.

Også i tiden efter reformationen vedblev V. at være en lille og uanselig by. Den havde stadig ingen muligheder som handelsby, og indtægterne fra deltagelsen i sildemarkederne i Sundet ophørte. Borgen spillede derimod stadig en vis rolle i 1500t. Både Fr. II og Chr. IV opslog til tider deres residens her. Desuden bevarede byen sin betydning som overfartssted til Falster. Da besejlingen af fjorden var vanskelig p.gr.af det grunde farvand og tilsanding, flyttedes færgefarten allr. på Valdemar Atterdags tid til det sen. Masnedsund. Der oprettedes her en særlig færgegård, og færgemanden betalte afgift til slottet (efter det gl. navn på bugten, 1278 Hwitangher, se HistTidsskr. 5. Rk. IV. 729, kaldtes færgegården endnu ind i 1600t. Huidengerfærge). I løbet af 1550erne fik V. en latinskole, der opr. indrettedes i den gl. kirkelade (nedbrudt 1865). Til skolen hørte en rektor og to hørere, sen. kun en hører. Eleverne fik kosten på slottet. Ved skolen virkede 1627–35 sprogmanden Søren Poulsen Judichær. Omtr. samtidig var digteren Anders Arrebo præst ved kirken (1625–37). En kortere tid under Chr. IV fik byen et vist opsving. Det skyldtes måske, at dygtige mænd som borgm. Eiler Jacobsen og rådmand, sen. borgm. Erik Nielsen stod i spidsen for byen. Fra denne tid stammer det s.k. Spanske kompagni, der af kongen havde fået eneret på import af salt og vin for det sydl. Sjælland. Bysamfundet var dog stadig yderst beskedent. De skattebetalende borgeres antal 1637 opgjordes til 212, heraf 197 i V. og 15 i Nyråd.

De gode tider varede kun kort. 1655 ramtes V. af en frygtelig pest, og 1658–60 udplyndredes byen fuldstændig af de sv. tropper. 11/2 1658 gik Karl Gustaf i land ved V. Den 1. sv. besættelse med udskrivning og indkvarteringer varede kun et par måneder, men 9/8 1658 kom svenskerne tilbage og blev nu i 2 år. Selv efter krigens ophør slap man ikke for indkvarteringer og nye skatter, og byen havde yderst vanskeligt ved at komme på fode.

Heller ikke 1700t. skabte muligheder for en kraftigere udvikling. Efter at rytterdistrikterne var blevet oprettet, blev V. garnisonsby, og 1720–1866 havde nogle dragonkompagnier garnison i byen. For befalingsmændenes børn oprettedes en s.k. rytterskole 1722. Den eksisterede dog kun til 1742, og 1754 erhvervedes skolehuset til rådhus. En skole for byens egen ungdom kom i gang 1729 på pastor Hansteens initiativ. Den fik lokale i nuv. Algade nr. 70.

Byen ramtes i dette årh. af en række ødelæggende brande, således 1718 og 1729 og endv. 1781. 1734 oprettedes et vognmandslav i byen, der tog sig af de rejsendes befordring. Året efter genoprettedes et gl. skomagerlav. Borgernes næringsveje var i dette årh. landbrug, lidt fiskeri, håndværk samt handel. Det sidste var dog ret beskedent, da man stadig ingen muligheder havde for at drage nytte af oplandet. Af og til sendtes dog en kornskude til Norge. 1769 opgjordes befolkningstallet til 809, 1801 var det steget til 931. Livet i V. var præget af stilstand. 1790 begyndte man arbejdet på den nye landevej nordpå. Den anlagdes så vidt muligt efter en ret linie og førtes på en dæmning over Badstuesøen. Forb. til oplandet mod n. blev herved betydeligt forbedret. Arbejdet var afsluttet 1806.

Fra beg. af 1800t. voksede befolkningstallet, og 1850 havde V. 1579 indb. Udviklingen gik dog stadigt meget langsomt. 1807 havde byen en kortere tid eng. besætning, men da denne var draget bort, vendte dragonerne tilbage. Latinskolen indskrænkedes 1806 til en s.k. middelskole, ɔ: at den kun fik mulighed for at forberede eleverne til optagelse i den lærde s. 105 skoles højere klasser. 1819 fik den dog sin dimissionsret tilbage. Den ophævedes 1846. Dens sidste rektor var Fr. O. Lange, fader til kunsthistorikeren Jul. Lange. 1819 fandt der visse uroligheder sted, rettet mod byens jødiske borgere. I tumulterne deltog en del bønder fra omegnen. Ved kraftig indskriden fra byfoged O. P. Kinchs side tilvejebragtes dog hurtigt ro. Digteren Goldschmidt har i sin roman »En Jøde« litterært skildret disse begivenheder.

Efter midten af årh. begyndte en noget kraftigere udvikling. De første små industrielle virksomheder blev grundlagt, nemlig nogle jernstøberier, et par garverier, en trævare- og en cementfabrik. Da byen fik jernbaneforb. med omverdenen, tog udviklingen yderligere fart. 4/10 1870 åbnedes den sydsjæll. jernbane over Roskilde-Køge-Næstved med endestation i Masnedsund. Banegården i V. var foreløbig ganske lille, medens depoter og remiser opførtes i Masnedsund. 1873 af købte jernbanen den gl. færgemand retten til overfarten til Falster, og fra havnen i Masnedsund etableredes skibsforb. til. Gåbense og Stege. 1872 åbnedes jernbanen Orehoved-Nykøbing, og overfarten flyttedes delvis fra Gåbense til Orehoved 1884 førtes jernbanen på en bro over til Masnedø, og samtidig etableredes færgetrafik herfra til Orehoved. Da Gedserruten åbnedes 1886, steg trafikken kraftigt, men hovedtogene førtes s. 106 længe gennem V. uden ophold her. Først 1902 standsede togene i V., og stat. blev kraftigt udvidet. 1/10 1897 åbnedes den private jernbane Masnedsund-Kalvehave med stat. i V. (Slotsstationen). De mange funktionærer, der var knyttet til jernbanerne, slog sig først og fremmest ned i Masnedsund, der hurtigt udviklede sig til et lille bysamfund. Jernbaneforbindelserne mod n. og ø. skabte en mulighed for økonomisk opsving i V., og byen blev det naturlige centrum for et større opland. En del købmænd interesserede sig i 1890erne for en forbedring af havnen i V., men til trods for, at der ofredes store beløb på uddybning, blev forholdene ikke gode. 1906 erhvervede byen statsbanehavnen i Masnedsund. Den blev udvidet og de fornødne pakhuse opført. V. kunne nu begynde at hævde sig som søkbst.

1901 var befolkningstallet steget til 3646, og det voksede støt i de flg. år. Dette medførte oprettelsen af en række nye kvarterer. 1907 erhvervede byen det areal, hvor Boulevarden blev anlagt, og sen. erhvervedes området fra Runddelen og videre nordpå. Der skabtes endv. forb. ml. Algade og Kirkeskoven, og nye gader og veje anlagdes i dette område. 1910 gik byrådet ind på at modtage en garnison i byen, og i årene op mod den 1. verdenskrig opførtes de militære anlæg langs Kasernevej, som var en forudsætning for garnisonens modtagelse. I denne forb. besluttedes ligeledes at opføre et sygehus i forb. m. det militære. 1913 rykkede et par fodfolksbatailloner ind i de nye kasernebygninger. Af Rosenfelt gods lejedes de fornødne arealer til skydebaner og ekcerserplads.

Den kraftige udvikling medførte stadige udvidelser af det kommunale skolevæsen. 1876 oprettedes af den stedlige håndværkerforening en Teknisk Skole, der 1890 rykkede ind i egen bygning. Fra 1899 husede denne bygning desuden en handelsskole. 1882 var der endv. oprettet et privat skolelærerseminarium, der 1907–08 fik egen bygn. og siden er blevet kraftigt udvidet.

Også i årene efter den 1. verdenskrig voksede byen støt, og dens erhvervsliv udvikledes. 1916 var befolkningstallet 5685, og i 1950 opgjordes det til 11.231. De første folkevalgte borgmestre tilhørte partierne venstre og det konservative Folkeparti. 1930–50 havde byen soc.-dem. bystyre. Fra 1950 har landsretssagfører Fritz Petersen, der tilhører det konservative folkeparti, virket som borgmester.

1938 var et betydningsfuldt år i byens hist. Storstrømsbroen åbnedes, og jernbanestat. i Masnedsund blev nedlagt. Samtidig fik V. en ny og større banegård, og Kalvehavebanen fik endestat. i V. I h.t. kgl. resol. 8/3 1938 indlemmedes V. landsogn m. halvøen Oringe og Masnedsund i købstaden, som herved fik en betydelig både areal- og befolkningsmæssig forøgelse. De stærkt forbedrede jernbane- og vejforbindelser til og fra byen har ikke alene haft betydning for byens erhvervsliv, men har også medført en stærk forøgelse af turiststrømmen, der søger hertil for at nyde den smukke natur omkring V. og besøge den hist. slotsbanke m. Gåsetårnet.

Litt.: Bylov, Vider. III. 1913–20. 141–43. P. A. Klein. Vordingborg Købstads Historie, 1923. J. Suhr. Hist. Efterretninger om V. Latinskole i den ældre Tid til dens Reform i 1739. 1824. Lorenzen. Kl. III. 1920. 60. AarbPræstø. 1912. 3–37; 1918. 93–106; 1921. 35–42; 1923. 50–60; 1928. 101–13. – Om Knudshoved: K. W. J. Thureholm. Der jog Kong Volmer. 1948.

I V. fødtes 1595 fru Anne Lykke, 1616 skolemanden, prof. Jørgen Eilersen, 1734 den landøkonomiske forf. Torkel Baden, 1735 hans broder sprogmanden og kritikeren Jacob Baden, 1758 forf. P. A. Heiberg, 1760 hans broder skolemanden Ludvig Heiberg, 1792 censor Chr. Reiersen, 1817 historikeren og skolemanden J. F. Kinch, 1819 forf. Meïr Goldschmidt, 1822 hans broder fabr. Moritz Goldschmidt, 1825 botanikeren Chr. Grønlund, 1834 lægen Carl Lange, 1838 hans broder kunsthistorikeren Julius Lange, 1842 deres broder lægen Fritz Lange og nationalbankdirektør R. Strøm, 1858 tegneren E. Rondahl, 1874 trafikminister J. Friis-Skotte. – I Bakkebølle fødtes 1871 mekanikeren J. C. Ellehammer.