Anst sogn

(A. kom.) omgives af Gesten, Lejrskov, Skanderup og Vamdrup so., Haderslev a. (Skodborg so. i Frøs hrd.) og Malt hrd. (Vejen so.). S.grænsen er for en del Kongeå, v.grænsen Vejen å, ø.grænsen Åkær å. Gennem so. løber Gamst å, der afvander de store mosedrag v.f. Anst (den tidl. Gamst sø) og løber ud i Vejen å. Igennem so. fra n. til s., imellem Anst og Gamst, går sidste istids hovedopholdslinie. Terrænet ø.f. denne linie består hovedsagelig af moræneler, er småbakket m. højder indtil 61 m o.h. (Bavnehøj); vestligere er terrænet mere s. 940 jævnt og til dels sandet. Ved Anst har vi v.enden af Kolding fjords tunneldal, og smeltevandsfloden, der her strømmede ud fra isranden, dannede den dal, der herfra løber mod v. i den lavning, hvori Gamst å nu løber; den forenede sig i nærheden af Vejen m. den tilsvarende dal, der kom n.fra, oppe fra Torstedegnen, og løb ud i Kongeådalen, som på begge sider af den nuv. ådal har en bræmme af smeltevandssand. En åsdannelse, en række små grusbakker, der ligger i retningen ø.-v. tæt ved Anst by, hænger sikkert sa. m. en iselvs løb under isen ud mod randen her. Jyllands hovedvandskel løber n.-s. gennem so., lidt ø.f. isens hovedopholdslinie, idet terrænet ø. herfor ved Åkær å afvandes til Kolding fjord og det v. derfor ved Gamst å og Kongeå til Vesterhavet. Mod n. findes den ret store Gejsing skov. Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg (Anst stat.), hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) og landevejen Lunderskov-Hejnsvig.

Areal i alt 1960: 4473 ha. Befolkning 26/9 1960: 1583 indb. fordelt på 448 husstande (1801: 540, 1850: 1078, 1901: 1537, 1930: 1792, 1955: 1629). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Anst so. sig i flg. grupper: 1919 levede af landbr. m.v., 273 af håndv. og industri, 94 af handel og omsætning i øvrigt, 59 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 176 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Store Anst (*1231 Anzstath, 1528 Store Andst; u. 1774–75) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 381 indb. fordelt på 123 husstande (1930: 305, 1955: 369); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 20 levede af landbr. m.v., 168 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 83 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1949), centralskole (opf. 1959, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1955; 2950 bd.), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1885, omb. 1953), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1950, arkt. F. Dahl Nielsen, 21 pl.), mobiliseringsstat. for civilforsvaret, lystanlæg, sportsplads, Andst og Omegns Sparekasse (fra 1959 filial af Vejen Sparekasse), afholdskro, andelsmejeri (opret. 1887, udv. fem gange 1936–56), trikotagefabr. (i gl. skole) og telf.central; Anst stationsby m. Andst Korn, elektr. ml. m. kornsilo, jernbanestat. og posteksp.; Lille Anst (*1460 Lille Anst; u. 1775) m. strømpefabr. (i tidl. skole) og telf.central; Gamst (*1487 Gamst, 1499 Gamstæ; u. 1774) m. forskole, forsamlingshus s. 941 og posteksp.; Gejsing (*1487 Geising, 1491 Gesing; u. 1773–74) m. fabrik for plasticbåde m.m. (i tidl. skole). – Saml. af gde og hse: Glibstrup (1490 Glibstrup, Glybsterup; u. 1775); Roved (1547 Rofvit; u. 1783); Gamst Vestermark. – Gårde: Petersborggd. (16,9 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 400, grv. 189); Noes (1580 Noes); Refsgd.; Glibstrupgd.; Kildegd.; Rugholm; Gejsinggd.; Højgd.; Kongsbjerggd.; Rovedgd.; Vanggd.; Iversminde m. andefarm; Damgd., tidl. kro; Kærgd., tidl. fattiggd. (landets første); Havgårdslund; Havgd.; Gamstgd.; Damsvadgd.; Rådbjerggd.; Ravnsbjerggd.; Hørregd.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so., bortset fra at Anst so. hører under amtsskyldkr.s 6. vurderingskr., Malt hrd. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 86. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, på en stejl bakke midt i byen, er et anseligt, romansk anlæg bestående af en stærkt rundet apsis, et kor og et skib. Et våbenhus mod s. og et tårn mod v. er sen. tilføjelser. De opr. dele, af granitkvadre på dobbeltsokkel m. skråkant og karnis, synes i arkitektonisk henseende at stå under indflydelse fra Ribe domkirke, hvortil der også på anden vis har været en forbindelse, idet en af domkirkens præster på biskop Elias’ tid (midten af 1100t.) tillige var præst i Anst. Mens s.sidens romanske vinduer er forsv., er n.vinduerne, 3 i skibet, 1 i koret, alle i brug; desuden ses et tilmuret vindue i den i nyere tid omsatte apsis. N.døren er tilmuret. S.døren sidder i en smuk portal m. to par søjler og et tympanon, hvori Kristus ses siddende ml. Peter og Paulus (Mackeprang. JG. 59ff., 173). En reservedør er 1889 indsat i korets n.side. Den brede korbue har rigt profilerede kragsten. I apsis er den opr. hvælving erstattet m. et bræddeloft. s. 942 Kor og skib har fladt, kassetteret bræddeloft m. rosetter, oplagt 1606 af præsten Jon Jensen Kolding (udgiver af den første da. topografi, »Daniæ descriptio nova«, trykt i Frankfurt am Main 1594; om ham se Ny kirkehist. Saml. V. 378ff., 657f.). Ved en fornyelse af lofterne 1873–76 genanvendtes i hvert fald de udskårne rosetter. Våbenhuset, af munkesten, er mul. middelald., men noget ombygget. Tårnet, af mursten, er if. en nu forsv. indskr. på en sten i tårnet opført af Caspar Markdanner 1592 (jf. KancBr. 20/1 1588). Det blytækte, løgformede lanternespir er fornyet 1941 (arkt. H. Lønborg Jensen). Tårnrummet, der har været tænkt hvælvet, er ved en rest. 1926 (arkt. Aa. Bugge) sat i forb. m. kirken, og en ny dør mod v. er nu kirkens hovedindgang. If. en oval indskrifttavle på tårnets v.side blev kirken 1775 »repareret og ziret« af den dav. tiendeejer, borgm. i Kolding Hans Junghans. Andre årst. minder om gentagne istandsættelser. Den partielt hvidkalkede kirke er tækket m. bly, våbenhuset dog m. skifer. – På triumfmuren fandtes 1889 ubetydelige spor af kalkmalerier. – Det murede alterbord flyttedes 1926 ca. 1 m mod ø. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1515 m. en figurrig korsfæstelsesscene i midtskabet og apostlene på fløjene; af en række små helgenfigurer, »nødhjælperne«, hidr. fra tavlens predella, er 5 opsat på apsisvæggen, mens et par er anbragt på prædikestolens lydhimmel. Altertavlen, hvis staffering i hovedsagen er fra 1776, er rest. af E. Bayer 1906. Alterstagerne er givet af Jon Jensen Kolding 1589. Den romanske granitdøbefont, der må skyldes sa. stenhugger som s.portalen og den ndf. omtalte gravsten, har omkr. kummen en af halvsøjler båret arkaderække, hvori mands- og kvindefigurer (Mackeprang.D. 316, 319f.). Stort, sydty. dåbsfad fra o. 1550 m. bebudelsen, skænket 1775 af Hans Junghans og hustru Elisabeth, f. Just. Rigt udskåret prædikestol fra 1602 m. relieffer (bebudelsen, Jesu fødsel, omskærelsen og dåben) samt småfigurer (Kristus og apostlene) på hjørnerne. På himmelen ses foruden de ovenn. gotiske figurer rigsvåbenet og Caspar Markdanners våben samt Jon Jensen Koldings mærke (Jonas og hvalfisken). Staffering fra slutn. af 1800t. De udskårne stolegavle er fra 1926. Af kirkens gl. stoleværk fra slutn. af 1500t., som kasseredes 1881, opbevares enkelte gavle i museet på Koldinghus tillige m. et gitterværk fra 1574, hidr. fra indhegningen omkr. et af præsten Jens Simonsen anskaffet bibliotek. Enkelte bestanddele herfra skal dog være genanv. i det nuv. v.-pulpitur. Et orgel er anskaffet 1904. Over korbuen en oval skifertavle m. indskr. »3. Mosebog 20,24« samt Hans Junghans og hustrus initialer og årst. 1800. Series pastorum i gl., udsavet ramme. Klokken, fra 1590, er omstøbt hos Anker Heegaard 1894. En rigt udsk. tavle fra sa. billedskærerværksted som prædikestolen er 1602 opsat af Jon Jensen Kolding til minde om Caspar Markdanners velgerninger mod kirken (tårn, prædikestol og stolestader). Endv. har Jon Kolding opsat et epitafium over sin fader, ovenn. sgpr. Jens Simonsen, † 1577. I kirken hænger to portrætmalerier af sgpr. Aug. Richter († 1712) og sgpr. Jens Høstmark († 1793). I gulvet har ligget en gravramme over Martin Schoster († 1700). I våbenhusgavlen er indsat en romansk gravsten m. relieffer af et ægtepar, der holder hinanden om livet, og derunder en okse; figurfremstillingen s. 943 viser, at stenen må være udført i sa. værksted som s.portalen og døbefonten (Mackeprang.D. 319f. Løffler.Gr. tavle XIV). Ved korets s.side er rejst en stor kampesten m. stærkt udvisket gravskr. på lat. og da. over Jon Jensen Kolding (kun ordet »Koldingensis« er helt tydeligt) og hans hustru Maren J(ens?)datter. En gravsten over ovenn. sgpr. Jens Høstmark m. to hustruer er indsat i våbenhusets ø.mur. På kgd. er opført et ligkapel.

Litt.: J. Helms. Ribe Domkirke. 102. Sa. Danske Tufstenskirker. 99. H. Storck. Jydske Granitkirker. Pl. 1–5. J. Iversen. Andst Kirke og Præsten Jonas Jensen Koldingensis, AarbRibe. 1942. 353–69. H. K. Kristensen. Den middelalderlige Gravsten ved A. Kirke, smst. 370–73.

Noes har været en hovedgd., der 1538 og 1542 tilhørte Niels Clausen (Skade?). 1580 mageskiftede Mads Nielsen (sen. til Haltrup) den m. møllested m.m. til kongen, der overlod den som embedsgd. til herredsfogden i Anst.

Litt.: J. Kierckebye. Lidet om Caspar Markdans Moder og hendes Afkom paa Gaarden N., JySaml. VI. 1876–77. 126–27. O. Nielsen smst. 2. Rk. II. 1889–90. 126. Aug. F. Schmidt. Om Herredsfoged Jep Thomsen og Noesgård, AarbRibe. VI. 1923–27. 264–78.

Petersborggdrd, der er dannet midt i 1800t. ved sammenlægning af to gde i Anst, tilhørte 1860 Hans Jensen, hvis enke Petrelle f. Møller 1866 solgte den for 60.200 rdl. til kmh. C. van Deurs til Frydendal, som 1873 afhændede den (17 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til forv. V. V. C. Hansen. Han solgte den 1902 til Svenning Christensen Kjærgaard, der 1918 solgte den til Rudolf Møller, som 1927 afhændede den (17 1/2 tdr. hartk.) til Bjørn Harsløf. 1942 købtes den af G. Brasch og 1947 af C. Kjær Poulsen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 356.

Den anselige, grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. i 1850erne, antagelig ved bygmester P. Holden Hansen; det fint disponerede anlæg består af en skifertækt, énetages hovedfløj på høj sokkel og m. gennemgående midterrisalit m. trekantsfronton, prydet m. gulkalkede pilastre, og to fritliggende, teglhængte sidefløje.

Trældiget var en forsvarsvold, der gik i n.-s. og var 2 1/2 m høj; dens beliggenhed kan nu ikke påvises m. sikkerhed. Den i præsteindberetn. 1638 nævnte Stenrøgel over Lunderskov, Skanderup, Hjarup og Fovslet kan næppe være identisk m. T., der først omtales i præsteindberetn. 1766 og if. Worsaae påvistes 1840 fra landevejen ø.f. Ø. Anst til henimod Verst skov og Jordrup; det menes at have strakt sig meget længere sydpå. Sen. er forskellige digestykker på egnen udpeget, men det er usikkert, om de har noget m. T. at gøre. 1840 kaldes diget også Alverdensdige.

Litt.: Ann. f. nord. Oldk. 1840–41. 162f. JySaml. IV. R. 4. 436–53. Aug. F. Schmidt AarbRibe. 1923–27. 82–104, 216–20. AarbRibe. 1932–35. 315–331.

1695 byggedes i A. et arresthus for rytterdistriktet (Gevaltigerens hus el. Stokhuset. P. Eliassen. Hist. Strejftog. 1923. 93).

Anders Sørensen Vedel opholdt sig 1589 i Gamst præstegd. for at bestemme stedets polhøjde.

En hellig kilde, Narkes kilde, fandtes s.f. Noes (Schmidt.DH. 154).

En befrielsessten rejstes i A. 1945.

Skove: Gejsing skov er opdelt i flere parceller. 28 ha, hvoraf bøg 13 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 8 ha, tilh. skovejer Kaj Momsen, Langeskov pr. Brørup, 11 ha gdr. Lorentz Hansen, Refsgård, og 10 ha Chr. Andersen, Gejsinggård.

I Gamst har ligget en gd. Østergd. (1491 Østergardz gotz). Endv. nævnes i so. gdene Grydsten (1688 Grydsteen) og Nisgd. (1688 Niszgaard) ved Noes (mul. dog fejl for Noesgd.).

Fredede oldtidsminder: 7 høje. 3 af dem ligger ved Kongsbjerggd. i forlængelse af højrækken i Lejrskov so.; en af dem er stor, men forgravet; opr. har her ligget 7 høje. Andre anseligere høje er Abildhøj v.f. Anst., Svenskhøj, i en have nær Anstbro, og en høj v.f. Glibstrup, hvor der har været en del høje. – Sløjfet el. ødelagt: 53 høje. – Ved Anst bro er der en boplads fra gudenåkulturen.

I A. so. fødtes 1737 kunstsmeden H. C. Gamst, 1789 officeren Oluf Krabbe, 1842 forretningsmanden P. Rechnitzer, 1872 botanikeren og grønlandsforskeren Morten P. Porsild.

Litt.: G. Schousboe-Jensen. Præsten C. F. Junghans og hans Optegnelser 1793–1829, AarbRibe. 1907. 93–128, 1908. 39–70, 1909. 63–93. Chr. Lindskov. Erindringer fra Lille Anst, smst. 1911–14. 510–32. Andr. Simonsen. A. og Gjesten So. i de sidste Aarhundreder. Kolding Omegns Landboforening 1862–1912. 1912. Harald Jørgensen. Danmarks første Fattiggaard, AarbRibe. 1940–43. 78–88.