Astrup sogn

(A. kom.) omgives af Sindal, Ugilt so., Hjørring kbst., Skt. Olai, Bjergby og Mygdal so. Ved s. grænsen løber Uggerby å og dens tilløb Blåsig bæk mod ø., mens Varbro å danner det nordl. so.skel. Den nordøstl. del af so. hører til den israndslinie, der fra Horne strækker sig over Bjergby til Sindal og som en ø rager op over den jævne, hævede havbund, der danner resten af so. Højeste punkt i bakkerne er Teglhøj (93 m, trig.stat.), mens Bavnehøj når 87 m. Lerjorder findes omkr. Borresholt, men ellers består bakkerne mest af sandet moræne. Der er en del skov og plantage (Bøgsted skov og Bøgsted plantage). Gennem so. går jernbanen Hjørring-Frederikshavn (Sønderskov stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 2884 ha. Befolkning 1/10 1955: 1235 indb. fordelt på 357 husstande (1801: 351, 1850: 681, 1901: 1014, 1930: 1206). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 787 levede af landbrug m.v., 132 af håndværk og industri, 74 af handel og omsætning, 97 af transportvirksomhed, 29 af liberale erhverv og administration, 107 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Astrup (1474 Astrvp) m. kirke, kom.kontor (opf. 1942) m. so.bibl. (opret. 1944, 3000 bd.), skole (udv. 1942–43), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1897, ombyg. 1955), stadion, andelsmejeri (opf. 1894 og udv. flere gange siden), maskinstat., brevsamlingssted og telf. central; Sønderskov (1610 Synnderskoff) stationsby m. skole (ombyg. 1942–43), bibl., missionshus, fællesmejeriet Engberg (opf. 1906, omdannet til ostemejeri 1954), privat syge- og hvilehjem Højsletten, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Klastrup (1419 Klaxstorp) m. skole (udv. 1942); Skærping (1480 Skerpingh). – Saml. af gde og hse: Nørskov; Sandager (1638 Sandager); Borresholt (1610 Borids Holtt) m. skole; Sparrevogn (1612 Sparre Wognn); Hundbjerg (1638 Hundberg); Grimmeshave (1484 Gremærsholth, 1547 Gremershafve); Hvims (1612 Wembs, 1662 Huimbs); Hving (1638 Huingh); Nørhede; Sønderhede; Vejen; Ø. Tirup (1638 Øster Tirup); Tirup Mark; Bitteby; Bøgsted Mark; Bøgholt Mark; Mølskov (1662 Møllschow); Putten (1662 Putten); Ryet (1638 Ryett); Kalstrup (1662 Kolstrup). – Gårde: Hovedgd. Bøgsted (1418 Bøghested), udstykket; Enggården (16,5 tdr. hartk., 177 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 340, grv. 179); Solbjerg (1419 Solberge Gaard); Torne (1688 Torne); Grue (Grud, 1638 Grue); Højen (1662 Wed Høyen); Bøgholt (1638 Bøgholt); Skovbo (1638 Skouboe).

A. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sindal so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 489. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken består af senromansk kor og skib med nymodens våbenhus i s. Den senromanske bygn. er opført o. 1200–50 af granitkvadre og munkesten på hulet skråkantsokkel af granit. Af opr. enkeltheder spores udvendig den rundbuede n.dør samt i korets ø.væg et tilmuret rundbuevindue. En romansk monolitvinduesoverligger er indsat over en glug til gravkælderen under koret. Korbuen og s.døren er begge udvidet, sikkert i gotisk tid. Et †tårn nævnes 1639 (AarbVends. 1948. 105). Våbenhuset mod s. af små sten er sikkert ligesom alle nu åbne vinduer fra anden halvdel af 1800t. Indvendig i v.gavlen er indsat en gipskopi af en 1910 i kirken fundet munkesten med runealfabet (DRun. 168). Den blytækte bygn. er senest istandsat 1952 (arkt. L. Teschl). – Fra en i øvrigt forsvunden gotisk †altertavle er tre figurer, Maria m. barnet, Johannes Døberen og Johannes apostel nu i Nationalmus. Den nuv. altertavle i landlig rokoko fra o. 1775 har udsavede vinger og korsfæstelsesmaleri. Et altermaleri fra slutn. af 1800t., kopi efter C. Bloch: Opstandelsen, er ophængt i kirken. Prægtig renæssancekalk 1582, givet af Mette (Viffert) Morten Krabbes til Bøgsted. Barokstager. Romansk granitfont, lille halvkugle-kumme med ribber og tovvulst på pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 151f.). Sydty. fad o. 1575 med spejderne i Kanaan og næsten udslidte våben, det ene Juel’ernes. Godt, sengotisk korbuekrucifiks o. 1475. Smukt udskåren prædikestol fra 1616, karnaptype, af Niels Ibsen med våben for Ulrik Sandberg og dennes to hustruer. En baldakin el. himmel fra kirken, nu på Bøgsted, er vist anskaffet 1656. Et †maleri af Kristus med verdenskuglen, givet 1670 af Søren Christensen, og et †pulpitur fra 1650 med malerier af apostle og profeter, opsat af jomfru Margrethe Sandberg, omtales o. 1735 (AarbVends. 1920. 320). Klokke 1560 af Peder Lauridsen, skænket af Morten Krabbe (AarbVends. 1936. 355). I koret er opsat en stærkt afskallet gravsten, figursten over Morten Krabbe til Bøgsted, falden i Sverige 1566, og Mette Madsdatter (Viffert), † 1597 (CAJensen. G. 620). I en nu lukket gravkælder under koret stod tidl. 14 kister med bl.a. Henr. Sandberg til Bøgsted, † 1651, Mette Viffert til Hørbylund, † 1597, og Peder Jensen til Bøgsted, † 1713, nu alle nedgravet. I kirken er ophængt kisteplader for Mette Viffert, † 1597, og Oluf Seefeld til Mølgård, † 1697.

Bøgsted var 1419 en landsby, hvori den ene af gdene var dobbelt så stor som hver af de andre; det er formentlig denne gd., som o. 1500 blev til den hovedgd., der opslugte landsbyen; denne ejedes i sidste halvdel af 1300t. af den godsrige hr. Niels Ovesen (Panter) til Asdal, Skovgård (Vennebjerg hrd.) m.v. († tidligst 1355) og hans hustru fru Johanne Andersdatter (Stenbrikke). På skiftet efter dem 1419 tilfaldt gdene i B. svigersønnen rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge til Gunderslevlille m.v. († senest 1429); hans to ægteskaber var barnløse, og B. er formentlig kommet til hans broder rigsråden hr. Ove Jepsen Lunge til Nielstrup (Musse hrd.) († senest 1458) og videre til hans søn hr. Tyge Ovesen Lunge til Basnæs († 1460), hvis datter Elsebe (Lisbeth) Tygesdatter Lunge († tidligst 1512) var g. m. hr. Mogens Krabbe (af Østergård) til Bustrup († 1505). Deres datter Margrethe Mogensdatter Krabbe (af Østergård) nævnes 1521 og 1547 til B., der således nu må have været en adelig sædegd. Hendes ægteskab med Henrik Jørgensen Friis (af Haraldskær) til Odden m.v. († tidligst 1500) var barnløst, hvorfor gden kom til hendes broder rigsmarsken hr. Tyge Krabbes søn Morten Tygesen Krabbe til Bjørnholm (faldet 1566 i Sverige); hans enke Mette Viffert til Hørbylund døde 1597; B. tilfaldt nu hans søstersøn hr. Ulrik Sandberg († 1636) og siden hans søn oberstløjtn. Henrik Sandberg († 1651) og dennes søn igen Ulrik Sandberg († 1668), hvis enke fru Sophie Maltesdatter Sehested († 1706) 1688 efter indførsel måtte afstå gd. og gods til forp. på Voergård Peder Jensen Holst mod, at han overtog gælden. (1688: 25,6 tdr. hartk. m. 204 tdr. land under plov). Efter hans død 1713 ejede enken Anne Jørgensdatter Hald († 1728) B., til hun 1724 solgte den m. gods (i alt 254 tdr. hartk.) for 12.300 rdl. til dattersønnen Hans Bugge til Haven; han døde 1759, enken Elisabeth Dyssel 1769; deres bo solgtes 1770 if. hendes testamente af 1765, B. og Haven til oberst Niels Bentzen Jespersen til Høgholt († 1774). På auktion efter ham solgtes gden (32 tdr. hartk. m. 3 1/4 tdr. skov- og mølleskyld) og bøndergods (227 1/4 tdr. hartk. ager og eng samt skov- og mølleskyld 5 3/8 tdr.) derefter 1775 (skøde n.å.) for 19.380 rdl. til ritmester Enevold Bolwig († 1817), som 1804 afstod B. (35 tdr. hartk.) med 206 1/2 tdr. hartk. fæstegods til kancelliråd Michael Brandt († 1812) i Hjørring og kammerråd Arent Hassel Rasmussen († 1842) for 51.441 rdl. kur. Efter at have frasolgt o. 200 tdr. hartk. fæstegods, hvorved B. fra 1805 blev ukomplet sædegd., skødede de allr. 1807 gden (32 tdr. hartk.) m. 7 1/4 tdr. hartk. fæstegods for 28.300 rdl. til Andreas Andkjær, som 1810 for 76.900 rdl. kur. og 50 da. dukater videresolgte den (28 og 15 tdr. hartk.) til overretsadv. F. J. Jakobsens enke Johanne Louise Henriette Jakobsen, f. Fischbach, efter hvis død arvingerne 1825 skødede den med sa. tilliggende for 7400 rbdl. sølv til godsejer Daniel Poppe til Lerbæk. 1839 overgik s. 196 B. til cand. jur. Severin Hastrup († 1882), der af jorder derfra oprettede afbyggergden Enggården (s.d.); han solgte 1855 B. (m. 32 tdr. hartk.) for 79.500 rdl. + et i gden indestående legat på 1000 rdl. til fru Sophie Elisabeth Zahrtmann, f. Donner, enke efter admiral, fhv. marineminister Chr. Christopher Zahrtmann. Efter hendes død 1858 erhvervedes den på auktion 1860 for 55.100 rdl. af forp. på B. Chr. Gottlieb Fritz Koch, som 1861 solgte den for 77.000 rdl. til kaptajn i handelsflåden, sen. senator i Åbenrå G. Raben; denne afstod den 1874 for 94.000 rdl. til søofficeren og politikeren Hans Emil Bluhme til Nørlund († 1926), som lod 100 ha af den dårligste jord tilplante med nåletræer. I 1908 solgte han den for 228.000 kr. til et aktieselskab (direktør: P. Breth Petersen), som frasolgte ca. 100 ha og derefter afstod resten (ca. 450 ha) for 276.000 kr. til propr. P. Holm, der 1917 solgte B. (nu ca. 380 ha) til propr. Johs. Kjærgaard, fra hvem den 1919 kom til skibsreder Trygve Sagen i Oslo, men 1921 igen overtoges af Kjærgaard; 1924 solgtes B. til propr. Karl Jørgensen, 1928 overgik den til E. Kirkegaard, efter hvem Jysk Land-Hypotekforening 1930 blev dens ejer, for 1932 at sælge gden til propr. Joh. Fr. Pommerencke. Den nuv. (1959) ejer er fra 1950 A/S Oscar Siesbye, Kbh.

Af B.s jord er foruden Enggården (s.d.) oprettet gdene Bøgelygård og Engdrupgård samt 8 husmandsbrug (à 8–9 ha), især ved udstykninger i tiden 1917–23.

Litt.: Mogens Lebech i DSIHerreg. III. 1943. 437–42. DLandbr. VII. 1935. 271–73.

Hovedbygn. ligger smukt i et dalstrøg med en delvis udtørret sø mod n. Den er formodentlig opført o. 1550 af Morten Krabbe som en grundmuret bygn. i halvandet stokv. (den nuv. n.fløj) og sikkert i sa. årh. udvidet med en sidefløj, ligeledes i grundmur, mod v. (den s.k. kirkefløj) og endnu sen. med en nu fjernet bindingsværks længe mod ø. Dette renæssanceanlæg omformedes, vistnok af Enevold Bolvig, i barok-rokokosmag 1791 med svungen gavlkvist og mansardagtigt tag mod s. I n.- og v.fløjen er der til forsk. tid afdækket ret naive kalkmalerier fra slutn. af 1500t., men intet bekræfter traditionen om, at v.fløjen skal have rummet et kapel. En baldakin i Louis Seize, nu ophængt over hovedtrappens løb, har efter al sandsynlighed hørt til over Astrup kirkes altertavle.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 437.

Enggården er en afbyggergd. fra Bøgsted udskilt i beg. af 1840erne af ejeren cand. jur. Severin Hastrup († 1882), som 1845 solgte den for 37.000 rbdl. til propr. Hans Ammitzbøll Secher († 1863). Denne afhændede den (16 1/2 tdr. hartk.) 1856 for 44.000 rdl. til Severin Chr. N. G. Gleerup († 1883) til Vang og ovenn. Hastrup, der dog s.å. for 54.000 rdl. + 6000 rdl. for nyanskaffet besætning afhændede den til Schouboe, forhen Korup ml., som straks efter videresolgte E. for 80.000 rdl. til Conrad, Kbh. N.å. kom den på udlægsauktion og erhvervedes for 50.000 rdl. af Gleerup og Hastrup. Sidstn. døde 1882, hvorefter enken Louise Hastrup, f. Gleerup også erhvervede den anden halvpart af E. for 63.600 kr. Hun døde allr. 1883, og arvingerne overretsass. Otto Hastrup († 1911), vinhandler Hastrup og frk. Hastrup, ejede derefter gden i fællesskab til 1905, da den solgtes for 100.000 kr. til propr. Niels Christensen Ladegaard, Tise Ladegård, som snart efter afhændede den til sin svigerson propr. Aage Beck, hvis søn propr. Per Beck er den nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 273–75.

Bondegården Tirup, der opr. lå i Skt. Olai so., ønskede hr. Ulrik Sandberg († 1636) at bruge som ladegd. under sin hovedgd. Bøgsted, hvorfor han ved kgl. brev af 16/3 1634 opnåede, at T. henlagdes under Astrup so., hvori nævnte hovedgd. lå, således at folkene på T. fremtidig skulle søge Astrup kirke. – 1688 var T. en bondegd. m. 7,36 tdr. hartk. og 59,8 tdr. land dyrket areal.

Grimmeshave var indtil Clementsfejden en selvejergd., men inddroges da. 1547 mageskiftede kronen den til enkefru Margrethe Mogensdatter Krabbe (af Østergård) til Bøgsted, hvorunder gden endnu hørte i 1700t.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, AarbVends. XVIII. 1949–50. 45 f.

I so.s nordl. del nævnes 1612 gden Foldbierg, 1662 gden Huidborig og 1688 huset Bragenkier og de tre hse Schouhuuse.

Skove: Bøgsted plantage med Østerskov. 123 ha, hvoraf bøg 1 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 116 ha, ligger på kuperet terræn af gennemgående mager beskaffenhed. Plantagen, der er anlagt 1896 på ubenyttet areal og omgivende agermark, tilhører fra 1950 A/S Oscar Siesbye, Kbh. Mod ø. i plantagen en mindestøtte over komm. E. Bluhme († 1926). Bøgsted skov (7 ha) s. 197 lidt sydvestligere hører til Bøgelygård. N.f. Bøgsted plantage en 10 ha stor plantage, der tilhører Astrup kom. Spredt i so. findes endv. flere mindre bevoksninger, der tilhører forsk. gårde i so.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf Teglhøj ved Sparrevogn er den største, samt en jernalders stengrav ved Bøgsted. – Sløjfet el. ødelagt: Jættestuen Puthøj ved Sparrevogn og 32 høje, hovedsagelig i so.s østl., bakkede del. – Ved Astrup er gjort et større metalfund fra yngre bronzealder. Stensatte grave fra ældre romersk jernalder er fundet ved Sønderskov, Torne, Grimmeshave, Klastrup, Sønderhede og Bøgsted; en boplads med hustomt fra samme tid ved Sønderskov.

Astrup blev ved klemmebrev 1555 anneks til Sindal.

1688–1702 var Horns-Vennebjerg hrd.s tingsted i Astrup by.

I Klastrup fødtes 1887 dyrlægen og forf. Kr. Klastrup.

Litt.: AarbVends. 1919. 156–59.