Bjolderup sogn

omgives af Hjordkær so. samt af Lundtoft herred (Ensted og Uge so.) og af Tønder a. (Tinglev, Bylderup og Ravsted so.).

So.s største udstrækning, ca. 15 km, ligger i overfladens faldretning og afløbsretningen. Bredden af so. er ca. 7 km. Det omfatter ligesom flere andre midtlandsso. s. 910 en flerhed af landskabstyper, nogle af østl., andre af vestl. præg. Den østl. del af so. tilhører således det sammenhængende område af moræneler, der omgiver det forgrenede dallandskab omkr. Åbenrå og hvis v.grænse ligger ved landsbyen Bolderslev. Relieffet er her ret uroligt; stærkest udviklet i højderne ved Urnehoved, hvor man længst mod nø. når op på 60 m. I øvrigt er overfladen i denne region af en småbakket type, som er relativ sjælden i Åbenrå amt. Feltet danner en ca. 6 km lang zone s. om landsbyen Bolderslev og kan herfra følges længere mod v. som udjævnede, grusdækkede former og da så langt som til Todsbøl og Gåskær, hvor man træffer en ganske gradvis overgang fra det småbakkede land til den typiske Tinglev-slette, som er dominerende landskabsform i so.s vestl. og nordl. del. Materialet i smeltevandsfladerne er ret varierende m. h. t. kornstørrelse, men som helhed ligger det groveste materiale mod nø. og det fineste mod sv. Stedvis forekommer gruslag såvel i overfladen som i dybere lag. Vandløbene følger nogle ganske svagt udformede lavninger uden egl. daldannelse, og da højdeforskellen ml. vandløb og omgivende smeltevandsflader ofte kun er et par m, er det påfaldende, at en så ringe variation er tilstrækkelig til at fremkalde store forskelligheder i vandøkonomien. Dette står i forbindelse med, at de øvre smeltevandsflader her som andetsteds har så højtliggende grundvand, at bunden af de flade lavninger bliver beklædt m. et tæppe af kærjord, ofte i en bredde af ca. 1 km, og ml. disse fugtige zoner på det lidt højere terræn træffer man den anden type, nemlig de »tørre«, sandede flader, hvor jordfygning spiller en væsentlig rolle for jordbundsforhold og for den landbrugsmæssige udnyttelse. Det må dog bemærkes, at det højtliggende grundvandsniveau såvel i Bjolderup so. som i det n.for liggende Hjordkær so. er en meget betydningsfuld faktor for vore dages intensivering af udnyttelsen. Mod sv. griber so. ind over det store mosefelt n.f. Tinglev, og so.grænserne løber her omtr. midt gennem de nordligste Tinglev-moser. Vandløbene er nu næsten overalt regulerede og udrettede, ligesom kærområderne er forvandlet til frugtbart eng- og pløjeland. Det sydvestl. tørveområde er nu delvis afgravet, udgrøftet og kultiveret. Vandløbet Uge bæk har en særl. karakter. Det udspringer ved so.s ø.grænse i nogle smalle, stejlvæggede kløfter i morænelersområdet. Bækken falder her ca. 10 m pr. km gennem Bolderslev skov og har en karakter, der minder om de små, hastigt løbende østgående vandløb. Men efter sin optræden i smeltevandslandskabet antager Uge bæk hurtigt lign. form som de øvr. vandløb i denne egn, men skiller sig dog ud fra de andre ved større vandrigdom og en noget stærkere erosionsevne.

De østl. landsbyer, Bolderslev og Mellerup, har næsten østjy. præg. De tilhørende jorder består delvis af moræneler. Bolderslev har en del gl. bondeskov, og der forekommer i hvert fald rester af gl. østl. inddigning og hegning. De vestl. landsbyer ligger alle på smeltevandsfladernes tørre dele og har store jordtilliggender m. besiddelser også i de mellemliggende kær- og engflader samt i moseområderne. Ved so.s sv.grænse i Bolderslev er det gl. landsbymønster næsten sprængt af den moderne stationsby, selv om sporene af den gl. landsby stadig kan erkendes. De vestl. landsbyer er kun i mindre grad blevet ændrede, selv om der også her er foregået nogen udfyldning af mellemrummene ml. ejendommene og en del udflytning til tidl. tiders udmarker.

So. gennemskæres af Oksevejen ved Urnehoved, og man får her et levende billede af mødet ml. det østslesvigske og det vestslesvigske land og af Hærvejens nære tilknytning netop til denne zone, hvor den middelald. hovedfærdselsåre gennem s. 911 den jy. halv ø havde tilpasset sig så intimt til de naturgeografiske forhold, som man kun møder det i en kultur m. beskedne, tekniske muligheder.

Landevejen Åbenrå-Tønder går gennem so., og den østl. længdebane følges også i dette so. smukt og harmonisk med den gl. hærvej.

Areal i alt 1960: 5602 ha. Befolkning 26/9 1960: 1737 indb. fordelt på 505 husstande (1860: 1116, 1910: 1526, 1921: 1584, 1930: 1691, 1955: 1748). – De anførte tal omfatter Bjolderup sognekom.; B. so. omfatter foruden B. sognekom. en del af Hjordkær kom.; so. har i alt 1769 indb. fordelt på 515 husstande. – Efter erhverv fordelte befolkningen i B. so. sig 1960 i flg. grupper: 865 levede af landbr. m.v., 335 af håndv. og industri, 92 af handel og omsætning i øvrigt, 108 af transportvirksomhed, 64 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 238 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bjolderup (*1328 Bjoldorp, 1397 Boyldorpe; u. bymark 1769, sandjord 1771–72, enge 1774–77) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1948, arkt. M. Meyling) m. afdelingsbibl., kro, filial af Handelsbanken (som 1944 overtog den 1863 oprettede Bjolderup Sogns Spare- og Laanekasse), og manganfabr. (v.f. byen; udnytter myremalm); Bolderslev (*1283 Boldersle, 1285 Baldesløøf, 1351 Boldyrslef) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 691 indb. fordelt på 220 husstande 1955: 563); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 117 levede af landbr. m.v., 256 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 67 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og s. 912 127 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1959, arkt. Otto K. Jensen), bibl. (i skolen; opret. 1920; 4100 bd.), missionshus (opf. 1910), forsamlingshus (opf. 1936), kom.kontor, sportsplads, hotel, filialer af Handelsbanken og Nordslesvigsk Folkebank, andelsmejeri (opret. 1887), Fabians Møbelfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vollerup (*sidste halvdel af 1300t. Waldorp, 1492 Woldorpp; u. enge 1769, ager og hede 1773) m. missionshus og forsamlingshus; Smedager (*1470 Smeagger; u. kær 1747, ager 1770, enge 1773, hede 1777); Rebbøl (*1450 Rebul; u. 1769–70) m. skole (opf. 1940, arkt. M. Meyling) m. afdelingsbibl.; Gåskær (*1470 Gosskiær, 1481 Ghozeker; u. 1770–71); Todsbøl (1483 Totesbull; u. enge 1741 og 1763, ellers 1781); Hjolderup (1444 Joldorpe, *1496 Hiollerup; u. 1772); Raved (1397 Rawyt; u. engstykker før 1704, enge i øvrigt 1769, ager 1768); Perbøl (1437 Perbul; u. enge før 1704 og 1769–70, ager 1781); Mellerup (* 1411 Meldorpe, Maltorpe, 1444 Meldorpe; u. 1781–82). – Saml. af gde og hse: Bolderslev Mark; Raved Mark; Hjolderup Mark; Smedager Mark; Vollerup Vestermark; Mårholm; Nørremark. – Gårde: Nygd.; Ingebøl (1542 Ingebull, Ingebwll); Kronborg; Lindely; Jørgensgd.; Nordhøjgd.; Nyborg; Middelbjerg; Østergd.; Samletgd.; Vestergd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Løjt so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 167. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Den skifertækte og vidt synl. kirke består af romansk kor, skib og apsis, gotisk v.forlængelse og tårn (ikke samtidige) og våbenhus fra 1816 foran s.døren. Kirken er hvidkalket m. undt. af tårn og våbenhusgavl. De romanske dele af kamp m. kvadersatte hjørner og detaljer er opført over profileret sokkel; brud i øvre sokkelskifte i korets s.side antyder en † præstedør, tilsvarende sokkelbrud ved skibets blændede, rundbuede n.dør; på korets n.sokkel ses sporene af et tilbygget †sakristi, nedrevet 1749, og den spidsbuede arkade til et sløjfet kapel kan iagttages østl. i skibets n.mur. Af opr. vinduer spores to i skibets og to i korets n.side, af apsidens to vinduer er det forhuggede sdr. endnu i brug; rundbuet, på ydersiden omdannet s.dør i retkantet lysning. V.forlængelsen af rå kamp og munkesten kan næppe være ældre end 1300t. Det kraftige, lave tårn, som i v. hviler på skibets (for anden gang) genanv. v.sokkel, er opført i tre stokv. af gule og røde munkesten i bælter, hele klokkestokv. af gule sten, og dækkes af et højt, ottesidet pyramidespir. I våbenhusgavlen m. den store empireindfatning om den fladrundbuede dør en sandstenstavle m.: »Salige ere de som høre Guds ord og bevare det« og et solur fra 1700t. m.: »Latet ultima« – dvs. den sidste time er skjult. Skib og kor dækkes af gipslofter, apsiden af et helstens-kvartkuglehvælv og tårnrummet af en indbygget men nok middelald.hvælving; den stærkt ombyggede trappe i sø. mundede opr. ud under mellemstokv.s bjælkegulv, vel til et pulpitur, hvorfra stiger ledte videre; i tårnets mellemstokv. har man planlagt en kamin i n.muren; gl. klokkestol af eg m. versalbogstaver. Tagværker af fyr er vel opført efter brand 1627. – Inventaret anskaffedes efter nævnte brand og er sidst malet 1934 (malerm. Nielsen, Bjolderslev). På middelald., muret alterbord en renæssancealtertavle m. bruskbarok ornamentik; »Ano 1639« i topfeltets kartouchegavl; opr. malerier, fodstykke m. Kristi dåb, midtfelt m. nadveren, flankeret af fire søjler, hvorimellem Kristus m. verdenskuglen og Johannes Døber, og topstykke m. smertensmand; evangelistfig. i storvingernes konsoller og på gesimsen. Kalk m. knop fra 1500t., sekstunget, barok fod og bæger er skænket 1686, samtidig m. disk af »Pastor H. Nicolaus Börnsen«, mestermærke for Hinrich Mathiesen, Flensborg. Oblatæske og vinkande skænket 1895 af Botilla og Marie Kjestine Iørgensen. Sygekalk 1834 m. stempler for Petersen (Bøje. 1226) og Åbenrå. Alterstager: 1) gotiske m. hvælvet fod- og lyseskål, potefødder og konisk cylinderskaft; 2) skænket 1735 af »Anna Peterssens Selig Christen Petersens..«, svarende til bl.a. Tinglevs. Alterskranke 1868. I korets sv.hjørne en præste- og degnestol, sammenstykket af forsk. paneldele, spejlmonogram for mag. Chr. Posselt, sgpr. 1739–74. Døbefont 1642 af og fra sa. værksted som altertavle og prædike stol, m. firkantet, volutdannet fod, fire- og sekssidet skaft og sekssidet, nærmest kugleformet kumme m. evangelistmalerier, sekundær staffering. Samtidigt dåbsfad af messing, dåbskande fra 1949. Over korbuen et velskåret, hårdt rest. korbuekrucifiks s. 913 fra o. 1725 på nyere kors. Prædikestol m. himmel jævngl. m. og fra sa. værksted som altertavle og font, består af fem fag m. karnap, rigt udstyrede barokfelter m. reliefscener af Kristi liv. På s.væggen hænger et prædikestolsfelt, som fjernedes, dengang opgangen ændredes, efter at stolen fra skibets s.side 1867–68 flyttedes til triumfmurens sdr. del. Stoleværk o. 1775, svarende til Hjordkærs, de to østl. m. fornemmere gavle. Langs skibets n.væg pulpiturer, det ældste fra 1776, m. malerier fra 1778 (Jes Jessen) og mul. 1793 (Mads Nissen Schmidt, Åbenrå) m. gammeltestamentlige scener, svarende til pulpiturerne i Løjt; samtidige bænke og, nær kormuren, samtidig, lukket stol. Orgel i tårnrummet, m. nygotisk façade, fra 1881 (Marcussen og Søn), 13 stemmer, manual, pedal. En pengeblok i våbenhus »Anno 1727«. Ligbårer fra 17–1800t. på våbenhusloft. Ligvogn fra slutn. af 1800t. Klokke støbt 1682 af Claus Asmussen, Husum, versalindskr. på ty., forsk. medaljoner, englehoveder og krucifiks i relief. En romansk gravsten m. reliefruner: »ketil urnæ ligir hir« findes nu på Gottorp Museum. Kgd.monument 1921 over 51 faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1830–44. Jes Sarup. Mindetavlerne i B. Kirke, SdjyAarb. 1928.63–111.

Bolderslev frigård. 1452 gav hertug Adolf Jesse Bundesen og hans arvinger privilegier som frit bondegods på hans 6 ottingsgd. i Bolderslev mod en årl. afgift på 1 td. honning til slottet i Flensborg. Gden omfattede endv. 2 stufagre og 2 stufenge. Privilegierne bekræftedes 1530 af hertug Chr. (sen. Chr. III) for Bunde Jessen, der samtidig fik overdraget de 2 enge Haveng og Fruerbyg til fri ejendom, mod at frigårdsejeren fremtidig ville yde regenten og hans følge underhold, når han på sine rejser gjorde ophold i Bolderslev. Peter Bundesen, der nævnes 1542, fik skøde på gden 1559 og havde tillige en otting i Raved. 1584 overtoges selve frigden med 3 ottinger samt stufjord af sønnen, delefoged i Bolderslev fogderi Asmus el. Rasmus Petersen, medens den resterende jord tilfaldt andre arvinger. Sønnen, ridefoged Hans Asmussen overtog 1619 gden, som 1627 sa. m. en særl. kongebolig blev afbrændt af Wallensteins landsknægte. Kongeboligen var under kongens fravær aflåset m. 3 låse, hvortil hver af Bolderslev fogderis 3 sognefogder havde en nøgle. Ved genopførelsen placeredes kongeboligen på 9 fag, 24 fod bred, i en fløj af frigården. 1656 overdroges denne til sønnen, ridefoged Hieronymus Hansen el. Bundesen, der fik privilegierne bekræftet 1666, og som 1673 frasolgte sin otting på Raved mark til Nis Petersen fra Favsbøl, som 1686 udvidede sin besiddelse m. de 3 ottinger frijord, som i 1500t. var blevet udskilt fra frigden. Hieronymus Hansen el. Bundesen havde i forvejen overtaget det s.k. Bondesbol, en selvejergd. på 2 1/2 ottinger. 1696 fik sønnen, ridefoged Chr. Hieronymussen skøde på ejd., som imidlertid allr. 1700 blev overdraget til hans enkes nye ægtefælle, ridefoged Lorentz Andersen Holm († 1732). Ca. 1710 var gdens udsæd, inkl. Bondesbols 2 1/2 ottinger, 15 tdr. rug, 4 skæpper byg, 2 tdr. havre og 4 tdr. boghvede; høbjærgningen var 60 læs, og der var græsning til 40 kreaturer. 1733 overtoges ejd. af svigersønnen Thomas Christensen († 1760), hvis enke 1768 solgte til ridefoged Nikolaj Petersen († 1800). 1801 udstykkedes gden, hvorved stamparcellen, de 3 ottinger frijord, blev købt af Jørgen Jørgensen (Nymand). 1883 og 1913 foretoges yderligere udstykninger. I kælderen på stamgården, der endnu kaldes den »store gård«, er stadig det fangehul, hvor ridefogderne indespærrede forbrydere.

Litt.: H. V. Gregersen og Peter Kr. Iversen. Bjolderup sogns historie. 1951–56. 209ff., 427f.

I Rebbøl fik 2 gde under Slogs hrd. i Tønder a. frigårdsprivilegier 1450 af hertug Adolf. Privilegierne bekræftedes 1641. Den ene af disse gde blev 1663, da den var øde, overtaget af Mathias Nissen fra Smedager, hvis efterslægt sad som sognefogder på gden til 1762, da den måtte sælges ved tvangsauktion.

Vollerup frigård ejedes af herredsfoged Nis Henriksen fra Hajstrupgård (se X. 735). Efter hans ældste søn Henrik Nissens død 1560 kom den til en brodersøn Carsten Hansen, i hvis ejertid gden brændte 3 gange. Frigårdsrettighederne gik tabt i 1600t., og gden er sen. udstykket.

Litt.: H. V. Gregersen og Peter Kr. Iversen. Bjolderup sogns historie. 1951–56. 220ff.

Ingebøl var opr. 2 gde, hvoraf den ene hørte under Søgård i Kliplev so., den anden under Bolderslev fogderi. 1747 er begge gde forenet under Johan Jørgensen, der 1765 efterfølges i besiddelsen af sønnen Jørgen Johansen, hvis søn Johan Jørgensen havde gden 1817. 1818 tilskødedes den Chr. Nissen, 1822 Martin Thomsen, 1829 Nis Paulsen, 1852 svigersønnen Hans Jessen Callesen, 1864 Hans Nissen Festersen, 1872 Andreas Nissen Tinglef, 1911 sønnen Andreas Peter Tinglef, 1941 Henrik Jacobsen, 1943 Kresten Christensen. Gdens areal, der ved århundredskiftet var godt 130 ha, er i 1930’rne ved udstykning reduceret til ca. 50 ha.

Litt.: H. V. Gregersen og Peter Kr. Iversen. Bjolderup sogns historie. 1951–56. 442.

Bjolderup so. var delt ml. Tønder, Åbenrå og Haderslev amter. I Tønder a.s Jb. 1543 opføres 1 gd. i Perbøl, 2 i Todsbøl, 1 i Gåskær, 4 i Smedager, 8 i Vollerup, 2 i Rebbøl. I Tønder a.s Jb. 1613 nævnes 2 hele og 8 halve selvejergde i Vollerup samt 5 kåd, 2 halve selvejergde, 6 halve fæstegde og 1 kvart samt 2 kåd i Gåskær, 4 halve selvejergde i Todsbøl, 4 kvarte fæstegde i Perbøl, 3 hele og 2 halve selvejergde samt 2 kåd i Smedager, 2 hele selvejergde i Rebbøl. O. 1770 hørte flg. under Tønder a.: i Bjolderup 1 kåd, hvori der var indr. kro, i Vollerup 12 selvejergde, 4 kontribuerende kådnere og 1 forbedelse, i Rebbøl 2 selvejergde, i Perbøl 4 fæstegde, i Smedager sognefogedgden, 5 selvejergde og 2 kådnere, i Gåskær 8 fæstegde, 2 kådnere og 2 inderster, i Todsbøl 6 selvejergde og 3 inderster. Den under Tønder a. hørende del af so. var ansat til 22 1/2 plov.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 er opført 2 gde i Mellerup, 7 gde i Raved, 3 i Hjolderup. 1 gd. i Smedager hørte tidl. under Skt. Jørgensgd. i Åbenrå, men findes 1539 i et skatteregister fra Åbenrå amt. I dette er også opført 1 mand i Perbøl, som ikke er medtaget i Jb. I a.s Jb. fra 1609 er der opført 1 selvejergd. i Mellerup m. 4 ottinger og 4 beboere, 1 gd. i Perbøl, egl. kirkejord, 2 ottinger, 1 fæstegd. i Smedager på 2 ottinger, 5 gde i Raved m. 14 ottinger, hvoraf de 10 var selvejerjord. Desuden 1 toftegods og 1 kåd. I Hjolderup var der 3 gde m. 6 ottinger, hvoraf de 5 var i selveje. På Mejers kort fra 1641 er kun medtaget Raved og Hjolderup. I den førstn. by var der 9 gde under Åbenrå a., 3 kåd, hvoraf 1 tilhørte provsteembedet i Åbenrå. I Hjolderup var der 3 gde under Åbenrå amt. O. 1825 var der i Bjolderup so. 2 helgde under Åbenrå a., 12 trekvartgde, 1 halvgd., 1 trediedelsgd., 2 sjettedelsgde og 2 kåd m. jord. Foruden ejendommene i Hjolderup og Raved var der 1 gd. i Perbøl, 3 i Mellerup.

I et skatteregister fra Flensborg a. 1483 er opført 19 mænd i Bolderslev, 5 i Todsbøl, 5 i Mellerup. Dette gods el. i hvert fald en del af det, hørte allr. før 1450 til Flensborg amt. Efter at kong Hans 1494 havde erhvervet Tørning len, kom det herunder. Det er ikke medtaget i et skatteregister fra Flensborg a. 1499. I et register fra 1542 over Tørning lens tjenere er opført 19 mænd i Bolderslev, 1 i Todsbøl, 5 i Mellerup, 1 i Gåskær, 1 i Ingebøl, 1 i Hjolderup. Når de 3 sidste byer ikke er nævnt 1483, synes det at være, fordi de der er medregnet under Todsbøl. Ved arvedelingen efter Hans d. Ældre 1582 kom dette gods til Hans den Yngre, som 19/2 1584 skødede det til kongen mod at få forskelligt gods på Als og Ærø. Skødet omfattede også noget gods, som hertugen havde købt af Ove og Herman Juel. I skødet nævnes: 22 gde og 4 kåd i Bolderslev, 1 gd. i Todsbøl, 1 i Ingebøl. Det er uklart, hvorfor gårdene i Mellerup og Hjolderup ikke er opført i skødet. I hvert fald havde kongen her sen. et antal gde, der viser, at hvis de overhovedet har været afstået til hertug Hans, må de i hvert fald være kommet tilbage til kongen. Derimod har kongen ikke sen. nogen gd. i Gåskær, idet Hans d. Yngre havde solgt denne til Hans Blome, der 1584 overdrog den til hertug Adolf. 1710 lå flg. gods i Bjolderup so. under Haderslev a.: i Bolderslev 16 hele og 10 halve gde, hvoraf de 3 var selvejergde. De var ansat til 9 31/48 plove. Hertil kom 6 landbol. I Mellerup 5 helgde, i Hjolderup 2 halvgde, i Todsbøl 1 helgd., i Ingebøl 1 helgd. Disse var alle fæstegde. Hertil kom 1 otting selvejerjord i Raved, som ridefoged Lor. Andersen Holm i Bolderslev ejede. O. 1825 var der 21 gde og 7 kåd i Bolderslev, som hørte under Haderslev a., 1 gd. i Todsbøl, 1 i Ingebøl, 1 i Raved, 2 i Hjolderup og 5 i Mellerup.

Det er uvist, hvorledes dette flensborgske fogderi er opstået. I Knud Snubbes testamente o. 1280 gives 3 ottinger jord i Bolderslev mark i Haldensbol og 3 ottinger i Ættebol til klostret sa. m. al den skov i Urne, som tilhørte ham, dog m. undt. af 3 ottinger skov i Haldensbol, som hans bryde Ketil Streng havde, og som skulle tilfalde Knud Snubbes søn Mads. Hr. Jens Urne ville ikke godkende testamentet og satte sig i besiddelse af det nævnte gods. I et indlæg af abbeden 11/10 1283 nævnes det, at der var tale om 23 ottinger i Urne skov. Sagen blev først afsluttet 2/6 1290, og resultatet af striden blev, at hr. Jens beholdt godset, men skulle betale klostret 500 mark. Også kongen havde på denne tid besiddelser i Bolderslev. Der var herom strid m. hertugen, men 28/5 1285 fik kongen dom for, at han havde ret til Bolderslev, undt. det, som Svenning Gråsen besad smst. Sen. havde adelsslægten Snafs en del besiddelser på denne egn. Claus og Otto Snafs pantsatte 30/11 1411 2 gde i Bolderslev og 2 i Mellerup til Gotskalk Tedinghusen el. Tinhus, og 3/4 1437 skødede Otto Snafs 3 gde i Perbøl til hertug Adolf. Både slægten Urne og Snubbe har ørnelår i våbenet, og det er vel sandsynligt, at der har været slægtskab ml. Knud Snubbe og Jens Urne. Derimod er der ingen heraldisk forbindelse ml. disse slægter og slægten Snafs, men Otto Snafs fik 18/5 1400 forsk. gods i Hviding hrd. som pant af Karsten Eriksen »de Urne heten ys«. Der var også andre slægter, der havde besiddelser på denne egn. 8/12 1135 fik Markvard Rutzæ tilkendt noget jord på Bolderslev mark. 1/9 1397 købte Peter Eriksen til Solvig 1 gd. i Raved af Peter Pors, og 15/3 1444 solgte Claus Gjordsen til Solvig 1 gd. i Hjolderup, s. 915 1 gd. i Mellerup og 1 gd. »to der branden kerke«, hvilket må være Ønlev kirke, til Otto Hartvigsen Pogwisch.

Løgum kloster havde også gods i Bjolderup so. Hr. Johs. Thomesen Lindenow, høvedsmand på Rosborg ved Vejle, havde o. 1400 klostrets gods i Vollerup i pant. Efter hans og hans enkes død skulle det gå tilbage til klostret. Ditlev v. d. Wisch skødede 1496 til klostret 3 gde i Vollerup, 1 i Rebbøl, 1 i Todsbøl, 1 el. 2 i Hjolderup. Eggert Gjordsen gav sit samtykke til denne handel. 1488 gav Otto Emmiksen til Revsø klostret skøde på 2 gde i Gåskær. Klostret havde efterhånden erhvervet en del gods i den østl. del af Slogs hrd., men 1527 opgav man det meste af dette, idet det blev skødet til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm, der bl.a. fik 2 gde i Todsbøl, 3 i Gåskær, 1 i Tågholm (nu i Hjordkær so.), 1 i Hjolderup. Ved arveskiftet efter Mourids Ahlefeldt 1557 blev godset under Sattrupholm delt i tre dele. Thomas Sture fik bl.a. 2 gde og 2 kåd i Gåskær og 2 gde i Tågholm (nu i Hjordkær so.). Disse skødede hans svigersøn Hans Blome til hertug Adolf 1584 sa. m. den gd. i Gåskær, som han kort før havde købt af hertug Hans d. Yngre. En anden arvedel kom til Rantzau’erne på Lindeved. Dette gods kom til at udgøre fogderiet Bredevad under denne gård. Hertil hørte i Bjolderup so. 1 gd. i Mellerup, 1 gd. og 1 forbedelse i Vollerup. Efter at kongen havde købt Lindeved, blev gårdens tilliggende ved patent af 23/12 1796 indlemmet i de amter, hvori det lå. Den tredie arvelod forblev ved Sattrupholm. Denne gd. kom 1631 til hertugen, som henlagde den til Mårkær amt. Tilliggendet i Bjolderup so. blev en del af fogderiet Karlsvrå, hvortil bl.a. hørte 1 kåd i Rebbøl, 1 halv gd. i Hjolderup, 3 halvgde og 2 kåd i Todsbøl. Mårkær a. blev ophævet 1777 og dets gods ved patent af 1/11 d.å. indlemmet i de amter, hvori det lå.

I et skatteregister fra 1543 opføres under Søgd. 4 gde i Vollerup. I undersøgelsesprotokollen fra Søgd. 1709 er der anført 1 gd. i Gåskær, 2 helgde, 4 halvgde og 1 inderste i Vollerup, 1 gd. i Ingebøl og 1 kåd i Bolderslev. Også efter 1725 hørte de nævnte ejendomme under Søgd.-Årtoft, dog m. undt. af landbolet i Bolderslev, der lå under Gråsten.

O. 1825 var Bolderslev ansat til 926 skattetdr. alt under Haderslev amt. Hertil kom 1 kåd under Gråsten. I Vollerup var der 708 og 256 skattetdr. under Tønder a. og Årtoft, i Todsbøl 54 og 595 skattetdr. under Haderslev og Tønder a., i Ingebøl 51 og 66 skattetdr. under Haderslev a. og Årtoft, i Raved 22 og 493 skattetdr. under Haderslev og Åbenrå a., i Hjolderup 86 og 385 skattetdr. under Haderslev og Åbenrå a., i Mellerup 160 og 133 skattetdr. under Haderslev og Åbenrå a., i Perbøl 65 og 242 skattetdr. under Åbenrå og Tønder a., i Bjolderup 48 skattetdr. under Åbenrå a., i Smedager 53 og 392 skattetdr. under Åbenrå og Tønder a., i Gåskær 543 og 70 skattetdr. under Tønder a. og Årtoft, i Rebbøl 207 skattetdr. under Tønder amt. Under Haderslev a. var der i alt 1299 skattetdr., under Åbenrå a. 1177, under Tønder a. 2687 og under Årtoft 392. Udsæden i Bjolderup so., heri medregnet Lovtrup by, men ikke det gråstenske kåd i Bolderslev, var: 619 tdr. rug, 442 tdr. havre, 77 tdr. byg og 278 tdr. boghvede. Kvægholdet var: 761 malkekøer, 756 ungkreaturer, 356 heste, 759 får, 122 svin og 202 bistader.

De mårkærske og lindevedske undersåtter var tingpligtige til de hrdr., hvori de pågældende byer lå. De haderslevske undersåtter hørte under Bolderslev fogderi, der blev ledet af en ridefoged. En sådan nævnes allr. 1587. Embedet blev nedlagt 1722 og erstattet m. ridefogder, en af disse i Bolderslev. Fra 1733 var der på ny en fælles ridefoged, men fra 1745 fik bestemmelsen fra 1722 på ny gyldighed. Selv om de 3 fogder blev kaldt ridefogder, adskilte deres virksområde sig dog ikke væsentligt fra en sognefogeds. Ved cirkulæreskr. af 17/9 1850 blev fogderierne ophævet, og Bolderslev fogderiet blev henlagt under Åbenrå amt. Alle de under Haderslev a. hørende ejendomme var tingpligtige under Rise hrd., hvortil flg. byer hørte: Bolderslev, Mellerup, Ingebøl, Raved, Hjolderup, Bjolderup samt 1 gd. i Perbøl, 1 i Todsbøl og 1 i Smedager. Under Slogs hrd. hørte Vollerup, Smedager, Rebbøl, Gåskær, Todsbøl, Perbøl, dog m. undt. af de tre nævnte gde. 1850 blev disse byer også lagt under Rise hrd. Den gråstenske ejd. i Bolderslev, et krosted, hørte under retten i Gråsten, mens de under Søgd.-Årtoft hørende undersåtter søgte den særlige ret for disse to godser. Ved patent af 2/3 1853 blev den gråstenske ejd. indlemmet i Rise hrd., medens de under Søgd.-Årtoft hørende ejendomme ved patent af 3/6 sa. år kom til Lundtoft hrd.

Af et sognevidne fra Hellevad 1519 fremgår det, at Tågholm dengang hørte til Bjolderup so. Sen. blev den – i hvert fald i verdslig henseende – regnet til Ravsted so. Hvornår den er kommet til Hjordkær so. vides ikke. 3 gde i Alslev, Hjordkær so., hørte i kirkelig henseende til Bjolderup so. Også Lovtrup i Uge so. var o. 1550 en del af Bjolderup so., men 1595 hørte den til Tinglev so.

Bjolderup so. har fra gl. tid hørt til Slesvig stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel s. 916 provsti og kom efter reformationen til Åbenrå provsti, hvortil det stadig hører. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

Det gl. Urne – sen. Urnehoved – landsting synes at have været i Bjolderup sogn. Det var vel et slags fælles sysselting for de 3 sønderjy. sysler. Saxo omtaler, at Harald Kesja og Knud VI blev hyldet på Urne ting 1134 og 1182. Da kong Christoffer 1254 forlenede Valdemar Abelsen m. hertugdømmet Slesvig, hed det: »Fra Urne landsting og fra ham skulle der appelleres til riget«. 1306 bestemmes det i et forlig ml. kongen og hertugerne, at de ikke måtte besvære hans bønder i fyrstendømmet, »og hvis det skete, skulle de søge værn hos ham og få dom ved Urne ting«. Der kendes ikke nogen dom, udstedt på landstinget, men 1393 frasagde hertug Erik af Sachsen-Lauenburg sig alle krav på Slesvig »to Urnehovede uppe deme lantding«, og 1397 udstedte hertuginde Elisabeth her 3 breve vedr. hertugdømmets pantsættelse m.m. Vidner ved udstedelsen af brevet er kun riddere og væbnere, 1397 desuden medlemmerne af domkapitlerne og repræsentanter for Slesvig, Flensborg og Sønderborg byer. 1460 lovede Chr. I, at han ville mødes med »mandskabet« fra hertugdømmet på Urnehoved. Det har altså på denne tid været et mødested for stænderne, dvs. prælater, ridderskab og byerne. Om disse landdage efter 1400 virkelig har været holdt på Urnehoved, vides ikke, men er vel tvivlsomt. 1524 blev det udtrykkelig fastslået, at den slesvigske landdag skulle holdes i Flensborg.

Det har været meget diskuteret, på hvilket sted landstinget har været holdt. Nogle har ment, at det var på Løgpold, lige ø.f. Hærvejen og n.f. sognegrænsen ml. Bjolderup og Uge so., hvor der i 1940’rne blev anlagt en mindepark. Tolkningen Løgpold – Lovpold er dog ikke holdbar. Efter en anden opfattelse har tinget ligget ved Hestehaverne i Bjolderup so., lidt længere mod nø. Det eneste, der synes sikkert, er, at tinget har navn efter skoven Urne. Knud Snubbe gav i sit testamente o. 1280 til Løgum kloster »al den skov i Urne, som tilhører mig«, og 1283 oplyses det, at der var tale om 23 ottinger i Urne skov. Skoven må have ligget på Bolderslev mark s. 917 og ø.f. byen. Bolderslev skov er uden tvivl resten heraf. Torp i Ensted so. hed i 1500t. Urnetorp og må være opkaldt efter skoven.

Litt.: Stedn. VI. 349f. H. V. Gregersen i Bjolderup sogns historie I. 1951. 18–40. H. P. Jørgensen i Uge Sogn. 1951. 21–26. J. N. Schmidt. Urnehoved-Egnen, SdjyM. 1927–28. 27–30, 40–45, 61–64. Vilh. la Cour smst. 1929–30. 128–34. Hugo Matthiessen smst. 134–38. H. P. Jørgensen smst. 1949. 73–75. Hans P. Clausen smst. 153–61.

Ved Todsbøl har ligget en bebyggelse Rørbæk (1648 Rorbeck). En gård i Bolderslev hed Bondesbol. Om Haldensbol og Ættebol se ovf.

Stemmetal vedrigsdagsvalgene: 1871: 159 da., 31 ty.; 1884: 123 da., 38 ty.; 1912: 149 da., 100 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 639 da., 212 ty. (tilrejsende 66 da., 37 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 306 da., 98 ty., 55 S.; 11/4 1924: 272 da., 71 ty., 114 S.; 2/12 1926: 345 da., 105 ty., 96 S.; 24/4 1929: 363 da., 92 ty., 110 S.; 16/11 1932: 427 da., 95 ty., 170 S.; 22/10 1935: 460 da., 132 ty., 160 S.; 3/4 1939: 704 da., 141 ty.; 28/10 1947: 673 da., 93 ty.; 5/9 1950: 630 da., 73 ty.; 22/9 1953: 701 da., 106 ty.; 14/5 1957: 717 da., 110 ty.; 15/11 1960: 739 da., 107 ty.; 22/9 1964: 782 da., 123 ty.

Skove: Mod nø. en udløber af Åbenråskovene, Bolderslev skov, ca. 100 ha bønderskov, opdelt i parceller, således til Nygd. 4 ha. I so.s moser er fundet talr. egestammer m.m., der vidner om tidl. skov på stedet.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, der ligger i en gruppe s.f. Bolderslev; de 3 af disse er ret store, således Bredhøj, m. flad top, og den noget afgravede Toppehøj, hvori der er fundet en ældre bronzealders egekistegrav m. hue, sværd, dolk, pålstav, kam m.m. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje, hvoraf ca. 30 lå i en stribe langs Hærvejen forbi Bolderslev og Mellerup. – En urnegravplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Todsbøl. – En middelald. ligsten m. runeindskr. »Kæld Urne ligger her« blev fundet som dørtrin til kirken; den kom sen. ind i våbenhuset, men blev 1841 flyttet til museet i Kiel (nu på Gottorp).

Litt.: H. C. Broholm og Margr. Hald i Nord. Fortidsm. II. 249–50. DRun. 39f.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Hjordkær so. Bjolderup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bjolderup (m. Perbøl), Bolderslev, Gåskær, Hjolderup, Mellerup, Raved, Smedager (m. Rebbøl), Todsbøl og Vollerup.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 var so. delt i Smedager personregisterdistr., der omfattede Smedager, Gåskær, Todsbøl og Vollerup kommuner, og Bolderslev personregisterdistr., der omfattede resten af so. samt Alslev kom. i Hjordkær so. Fra 1920 udgør so. ét personregisterdistrikt.

I B. so. fødtes 1841 frøhandleren og landbrugsredaktøren Chr. P.Jacobsen.

Litt.: H. V. Gregersen og Peter Kr. Iversen. Bjolderup sogns historie. 1951–56.