(F. kom.) omgives af Ribe a. (Grene og Grindsted so. i Slavs hrd.), Sdr. Omme, Blåhøj og Ringive so. Mod ø. ligger et par lave og ret uanselige bakkeøer (Billundhøj 61 m), men for øvrigt er det hedesletteterrænet med dets smukke indsande (Filskov Sande), der giver landskabet karakter i den vestl. del, hvor kun Blåbjerg (51 m) ligger tilbage som en lille bakkeørest. Fredet hede findes omkr. Hjortlund. Gennem so. slynger sig Omme å m. gl. vandingskanaler og store ørredbrug. Det passeres af jernbanen Esbjerg-Bramminge-Silkeborg(Filskov stat.) og landevejen Bredsten-Tarm.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 3780 ha. Befolkning 26/9 1960: 1067 indb. fordelt på 297 husstande (1930): 874, 1955: 1074). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 574 levede af landbr. m.v., 202 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed, 123 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen: Filskov (1503 Fylskow; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 415 indb. fordelt på 143 husstande (1930: 212, 1955: 407); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 34 levede af landbr. m.v., 141 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 56 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 87 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1960–61, arkt. Brøndum), bibl. (i skolen; opret. 1955; 1000 bd.), sognegård (sammenbygget m. skolen), missionshus (Betania, opf. 1906), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. Bertelsen), kro, Filskov Bank (filial af Brande Bank), sportsplads, lystanlæg, andelsmejeri (opf. 1908, arkt. H. Jørgensen, fællesmejeri til 1918), 2 minkfarme, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hjortlund (1579 Hiortlund; u. 1793); Filskov Mark; Filskov Nørremark; Omvrå Søndermark. – Gårde: Marinebjerglund; Kolstrupgd.; Hjortlundgd.; Egebjerg; Trædemark; Engesvang.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Blåhøj so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 88. b lægd og har sessionssted i Vejle.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er opf. 1877 (bygningsinsp. Winstrup), opr. ganske som Blåhøj kirke, men omb. 1929. Den opr. del, kor og skib, er bygget af rå kamp pudset m. cement og tækket m. skifer og indvendig m. bræddelofter. 1929 tilføjedes et tårn m. pyramidespir, og våbenhuset fik portal m. joniske pilastre, hvorved bygn.s karakter i nogen grad ændredes. – Altertavlen er et maleri, Kristus med barn, kopi ved Chr. Andersen 1877 efter Carl Bloch. Prædikestol i barok-former. s. 1083 Mindetavler over sgpr. A. P. Andersen, † 1920, og over Sv. Immanuel Moustgaard, faldet ved Caen 1944 under tjeneste i den canadiske hær.
Erik Horskjær redaktør
Filskov kirke ligger ca. 625 m v.f. det sted, hvor den i »Ribe Oldemoder« nævnte Østergård kirke (o. 1330 Østergaarth) lå; hvornår den er nedbrudt, vides ikke. 1866 fandtes spor af kgd. m. mange skeletter.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Spredt i so. findes flere mindre plantager, således 14 ha til Vestergård, 6 ha til Mosevang, 5 ha til Hedagergård og 6 ha (anl. 1900) til Katrinebjerg. Fru M. Michaelsen, Gesten, ejer en plantage på 16 ha, hvortil slutter sig et hedeareal på 31 ha samt et mindre landbr.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje.
Filskov so., der ved resol. af 31/12 1910 udskiltes af Sdr. Omme so., er tillige fra 1/4 1913 sa. m. Blåhøj udskilt derfra i kommunal henseende. F. regnedes 1610 under Tørrild hrd.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.