Gedesby sogn

(Skelby-G. kom.) omgives af Østersøen, Guldborg sund samt Skelby og Væggerløse so. og er Danmarks sydligste so., idet Gedser odde er landets sydligste punkt (54° 33’31”). Største delen af so. er et svagt bølget morænelandskab, der ikke overstiger 11 m. Mod ø. hører til so. en mindre del af Bøtø nor med tilgrænsende, nu udtørrede lagunesøer (Kobbelsø (75 ha, afvandet 1954) og Kampesø), mod ø.begrænset af Østre strand (Bøtø Fang, Skelby Fang, Dilet), en odde- og feddannelse, der på ydersiden frembyder gode bademuligheder. Her ligger også en hel del sommerhuse. Hvor istidslandskabet ved Ludvigsgave når ud til kysten, sker der trods høfdeværn en kraftig bortskæring af landet af en strøm, der for det meste bevæger sig rundt om Gedser odde i retning af Gedser havn. V.f. havnen sker der til gengæld en tilsanding, og her ligger Kroghage, bag hvilken lagunesøen Svinehave sø er udtørret 1952. I øvrigt er v.kysten en ligekyst med stedvis bortskæring af land i mindre omfang, idet det s.f. liggende Rødsand yder en vis beskyttelse. De jævnt gode morænejorder er skovløse, men derimod er der en del plantning bag Østersødiget og sø.f. Gedser. Fra Gedser odde fortsætter det for sejladsen farlige Gedser rev sig 18 km mod sø., hvor dets afslutning markeres af Gedser rev fyrskib. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser og hovedvej 2 (anl. 1943), der begge ender i Gedser.

Areal i alt 1950: 1665 ha. Befolkning 7/11 1950: 1690 indb. fordelt på 548 husstande. (1801: 388, 1850: 590, 1901: 1165, 1930: 1946).

I sognet byerne: Gedesby (*1135 Getæsby; u. 1804) m. kirke, skole, forsamlingshus (opf. 1894), feriekolonier (ved Østersøen), ml., vandværk, andelsmejeri (Øborg) og jernbanehpl. (i Skelby so.); Gedser (1326 Ghezøre) stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1090 indb. fordelt på 377 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 65 levede af landbrug m.v., 161 af håndværk og s. 975 industri, 91 af handel og omsætning, 530 af transportvirksomhed, 87 af administration og liberale erhverv og 148 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole, bibl. for G. og omegn (opret. 1946, 3300 bd. fordelt ml. lejede lokaler og Skelby skole), alderdomshjem (opf. 1954), kom.kontor, filial af Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank, hotel, elektricitetsværk, vandværk (anl. 1911), kloakværk (anl. 1911), jernbanestat., post- og telegrafeksp., telf.central, toldkammer, lodsstat. og havn (5–6 m dybde i havnen, 6,3 m i den gravede Rødsand rende, m. 2 færgelejer og færgefart til Warnemünde (opret. 1903) og Grossenbrode (opret. 1951). Ved havnen er der 3 fyr. – Saml. af gde og hse: Gedesskov Huse m. Gedser odde skole; Birkemose; Gedesby Nyby. – Gårde: Frisenfelt (33,5 tdr. hartk., 179 ha; ejdsk. 435, grv. 304); Ludvigsgave (22,5 tdr. hartk., 160 ha; ejdsk. 378, grv. 257); Vesterhave (13,5 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 216, grv. 121); Allingsgave. Gedser fyr, på odden, opf. 1802. Flammens højde o. h. er 20 m. Lysvidde 27 km. – Ca. 20 km sø.f. Gedser odde ligger Gedser rev fyrskib (udlagt 1878).

G. so., der sa.m. Skelby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 207. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er et gotisk langhus af munkesten m. meget spinkle mure og profileret sokkel; koret dannes af fem sider af en ottekant og har samtidige støttepiller. I dets ø.fag et tilmuret, s. 976 spidsbuet vindue, i s.siden en tilmuret præstedør. Allr. i gotisk tid tilmuredes skibets fladbuede n.dør, der sidder i spidsbuet spejl og lavt fremspring. I gotisk tid tilbyggedes i v. underdelen af et tårn af munkesten, udv. af sa. bredde som skibet og m. samtidigt trappehus, men tårnet blev aldrig fuldført. På dets mure rejstes sen. et bræddeklædt klokketårn af tømmer m. lanterne af barok form og spir. Dets vindfløj, hvori står 1722 og Fr. IV.s spejlmonogram, sidder nu på den tagrytter, der 1854 afløste det gl. trætårn. Kirken blev hovedrest. 1854 (arkt. O. M. Glahn), hvorved dens s.side ommuredes, murene forhøjedes og fik rundbuede støbejernsvinduer, et våbenhus af bindingsværk s.f. skibet fra 1706–07 blev nedrevet, indgangen flyttet til v.siden, og kirken fik træloft. 1884 nedreves muren ml. skib og tårnrum. – Smuk fløjaltertavle fra 1573 m. korsfæstelsesmaleri i midtfeltet og i fløjene indskrifter samt Absalon Urnes og fru Birgitte Ruds navne og våben. Alterstager o. 1675; røgelsekar i Nationalmus. Døbefont af brændt ler fra 1856. Messingdåbsfad 1645. Krucifiks fra 1700t. på skibets s. væg. Renæssance prædikestol fra beg. af 1600t., fra sa. værksted som Idestrup, m. arkader, hjørnepilastre og samtidig himmel. Nyere stoleværk. Maleri fra 1693: stormen på Genesareth sø, m. navnet Lars Hansen, på skibets n.væg. Klokker 1703 (Konrad Kleimann) og 1851 (H. Gamst og H. C. Lund). – Epitafier: 1) 1646, trætavle m. maleri (tre pers., Lund. Portrætter. IX. 245) over kromand Georg Gottleber, hustru Anna og sønnen Christian, på korets n.væg. 2) 1690, maleri (syv pers., Lund.Portrætter. IX. 246) over kromand og sognefoged Mathias Jensen Holst m. fam., på skibets n.væg. To gravsten fra 1600t. over Simen Farken og »et lidet barn ved nafven Niels Jensen«.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1368–78.

Gedser filialkirke er opf. 1914–15 (indviet 28/3 1915), arkt. P. V. Jensen Klint og C. Andersen. Kirken er opf. af hvide mursten, består af skib og kor med rund afslutning samt et 12,5 m højt, slankt tårn i ø. I apsis fresko af E. Risebye 1925 (»Saaledes elsked Gud Verden«). I kirken hænger et af kapt. J. C. Petersen forfærdiget og skænket skib. Til opførelsen bidrog staten med 25.000 kr.

Frisenfelt er en af kammerråd J. C. Friis opret. parcelgd. af Gedsergd. (Skelby so.), som den altid har haft fælles ejer med. 1847 købtes den af Edw. Tesdorpf, der o. 1850 tilkøbte og sammenlagde nogle bøndergde til Ludvigsgave, der blev en ny parcelgd. til Gedsergd.

Ved en eng, som tidl. var en vig, ligger s.f. Gedesby det s.k. Svinehave voldsted. Den firsidede, 38 m lange, 34 m brede voldbanke, som kun hæver sig lidt over det omliggende terræn, er omgivet af en ca. 8–10 m bred grav. Mod ø. er en overkørsel over graven. Spor af volde ses ikke. Gennem en rende og den tidl. Svinehave sø stod gravene i forb. m. stranden. Både på selve voldstedet og på marken lige ø.f. stedet, hvor udhusene formentlig har ligget, er der oppløjet murbrokker m.m. – Her har uden tvivl den gl. Gedsergård el. Gedesgård (se ndf.) ligget. – I 1600t. nævnes en Vestre- og Østre Gedser skanse, hvis istandsættelse påbydes 1657.

I Gedesby kendes fra beg. af 1200t. en kongsgd., Gedesgård el. Gedsergård, der nævnes 1375 og nogle gange i 1400t. Det var formentlig her, Frederik I.s datter Elisabeth, hertuginde af Mecklenborg, døde 1586, da hun på vej hjem fra et familiebesøg i Danmark (og et besøg hos Tyge Brahe på Ven) blev syg i Gedser. Det vigtige Gedser len var bl.a. bortgivet til Trud Andersen (i beg. af 1500t.), Jørgen Venstermand (1546–50) og Mogens Falster (fra 1551). 1567 lagdes det til Sørup. Som overnatningssted for tysklandsrejsende fortrængtes det fra slutn. af 1500t. af Gedser kro. Efterhånden blev gdens bygn. nedbrudt, og jorderne bortfæstedes til sognets bønder. 1640 havde 32 gårdmænd hver en part af dens jorder. Gden er ofte blevet forvekslet m. den 1766 opret. Gedsergd. i Skelby so.

Litt.: AarbLollF. 1919. 51. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

Fra Gedesby skete allr. i Vald. Sejrs tid overfarten til Nordtyskland, i alm. til Warnemünde, lejlighedsvis også til Rostock. I 1500t. ses overfartsstedet at have været meget benyttet, således af fyrstelige personer: hertug Ulrich af Mecklenborg 1556 og 1577 og kurfyrst August af Sachsen 1557 og 1559 m.fl. I slige tilfælde sendtes større kgl. skibe til Gedser for at ledsage de der hjemmehørende mindre skibe ved overfarten. 1581 nævnes, at reden ved G. er meget dårlig for store skibe. Kun jagter og galejer var brugelige der, således synes i slutn. af 1500t. jagten »Engelen Michael« at have været meget anvendt som ledsagebåd. Chr. IV plejede at rejse denne vej til hertugdømmerne. Enkelte gange – således 1546 og 1554 – meldes om så strenge vintre, at vejen kunne tilbagelægges med vogn. – På Jens Sørensens kort fra o. 1700 er »Rostokker Færgehavn« afsat ved det sydligste udløb af Bøtø nor, lige ø.f. Gedesby. s. 977 Endnu på et kort fra 1761–62 står denne betegnelse. – Først 1/7 1886 efter banens bygning og anlægget af den nuv. Gedser havn åbnedes dampskibsruten på Warnemünde, der blev drevet af Tysk-Nordiske Lloyd; 14/3 1894 overgik driften til de mecklenborgske baner; 1/10 1903 afløstes dampskibsfarten af færgeforbindelsen (se s. 692 og 975). Den eksisterer stadig, men nu væsentlig for godstrafik, medens vor vigtigste søværts forb. med kontinentet fra 14/7 1951 er færgeruten fra Gedser til Grossenbrode s.f. Femern.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. oplyses, at Gedesby har 6 bol og 6 mark (= 144 ørtug), og 1 bol hører til hr. kongens gård ɔ: den i Valdjb.s hovedstykke nævnte curia i Gedesby (se ovf.). Kongen har 6 mark korn og »dertil 2 bol i Skelby og 2 i Gedesby, som er øde, men alligevel skylder Petær Falster lige så meget til kongen af det udyrkede som af det dyrkede«. Det er formodentlig lensmanden på kongsgården, der klager over en uretfærdighed.

Skove: Ved Gedser stat. og enkelte andre steder mindre plantageanlæg. Tidl. skal so. have haft en større skov, som efter sagnet blev afbrændt af svenskerne under krigen 1658–60. Endnu på Vidensk. Selsk. kort 1776 angives hele s.spidsen at være bevokset m. småskov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været flere: N.f.G. den anselige jættestue Toftehøj, hvori er fundet flere skeletter, flintøkser og lerkarskår; i et lerkar i gangen var lagt en del bronzesager fra yngre bronzealder: 3 hængekar, 5 halsringe, 4 armringe m.m. Ø.f. Gedser har ligget en jættestue og 4 ubest. dysser.

I en have i G. fandtes 1856 en malmgryde m. 181 sterlinge og 2338 hulpenninge fra hansestæderne, nedlagt i 1350erne.

På Frisenfelt fødtes 1866 skolemanden H.Edv. Hass, i Gedesby so. i øvrigt 1880 landbrugskonsulenten M. K. Kristensen.

Litt.: M.K.Kristensen. En Konsulents Erindringer. 1950. 11–46.