Gram herred

Sognene: Oksenvad, Jels, Sommersted, Magstrup, Jegerup, Vojens, Hammelev, Vedsted, Nustrup, Skrydstrup.

Gram herred omfatter landet fra egnen ved Haderslev Dam til a.s v.grænse, og i n.-s. rækker det fra Ribe a. til Åbenrå a. Det omgives af Sdr. Tyrstrup hrd., Frøs hrd., Nr. Rangstrup hrd. og Haderslev hrd. samt af Ribe a. (Anst hrd.) og Åbenrå a. (Sdr. Rangstrup hrd.). Største udstrækning n.-s. er ca. 29 km og ø.-v. ca. 27 km. Gram hrd.s østl. og nordl. grænseområder tilhører det unge moræneland fra sidste nedisning. Bølget moræneflade forekommer dog kun hist og her. Mere udbredt er landskabstyper m. tætbakkede småformer og mod s. mere storbakkede overflader, som er dannet af de skiftende isrande langs forsk. lokale stilstandslinjer. Randmoræner forekommer stedvis om end sjældent i typisk udformning, dog undtaget området ved Pothøj, 84 m, i Vedsted so. I hrd.s vestl. del, d.v.s. stort set det område, der ligger v.f. den østl. længdebane, finder man en kombination af gl. bakkeøoverflader og unge smeltevandssletter og hedeflader, der ligger i et lavere niveau end bakkeøerne. Hedefladerne er i ret stort omfang mosedækkede. Hrd. omfatter en mindre del af Rødding bakkeø og hele Nustrup bakkeø. De største smeltevandslandskaber strækker sig med retning ø.-v. langs Gram å og Gels å. Dallandskaber forekommer i hrd.s vestl. og nordl. dele. Størst er den vestl., dybe, stejle og stærkt forgrenede del af Haderslev-dalen, den vestl. del af Hoptrup-dalen og mod n. Jels-dalen. Afstrømningen sker næsten udelukkende mod v. til Ribe å gennem Gram å og Gels å. Gennem Haderslev-dalen løber Tørning å og Vojens bæk, begge m. østl. fald. I Hoptrup-Vedsted dalen ligger flere dybe småsøer og i Jelsdalen 3 langsøer.

Jordbundsforholdene er meget varierende. Mod ø. og n. finder man således dækker af moræneler, i overgangszonen meget forskelligartede, mere sandede moræne- og smeltevandsdannelser. Længere mod v. har man den for Vestjylland karakteristiske kombination af bakkeøens og hedefladens jordbundsformer m. en mod v. tiltagende tendens til dannelse af mor og al. Såvel i overgangszonen som mod v. har man spor af af blæsning og sandfygning. Hrd. rummer en del skovland, delvis rester af gl. løvskov, især mod ø. og n. (Haderslev-dalen, Skovby-egnen og Jels). Mod v. møder man nåletræsplantager fx. ved Stursbøl og Oksenvad samt på den vestl. del af Nustrup bakkeø.

Herredets areal var 1960: 33.719 ha, deraf landbrugsareal 27.023 ha. – Indbyggerantallet var 1960: 15.353 indb. fordelt på 4420 husstande (1860: 9340, 1910: 10.639, 1921: 10.686, 1930: 11.541, 1955: 14.925). – Husdyrholdet var juli 1963: 178 heste, 36.372 stk. hornkv., hvoraf 13.293 malkekøer, 62.165 svin 225.227 høns.

I kirkelig henseende hører Gram hrd. under Haderslev provsti, Ribe stift.

Gram herred (*1231 Gramæheret) omfattede forsk. byer m.m. i sogne, som ellers hørte under andre hrdr. Af Gl. Haderslev so. lå Fredsted, Oksbøl og Knorborg under Gram hrd., og den sydligste del af Hoptrup so.: Hoptrup, Diernæs, Sønderballe, Østergårds vandmølle, Hovgd., Jørgensgd. og Kalvø var også en del af dette hrd. Det sa. gjaldt det såkaldte Højrup distrikt i s. 253 Stepping so., Sdr. Tyrstrup hrd., der omfattede Højrup, Sottrup, Klåborg, Stenskær og Tågerup. Af Ødis so. i sa. hrd. hørte endel af Bramdrup, endv. Drenderupgd. og forsk. mindre steder ligeledes under Gram hrd., hvortil også lå Hjartbro, Bevtoft ml. og det meste af NederJerstal i Bevtoft so., Nr. Rangstrup hrd. Største delen af Magstrup so. hørte under Gram hrd., men af kronens 18 gde i Simmersted svarede de 11 dog under Sdr. Tyrstrup hrd. I denne by havde Haderslev kirke 4 og Haderslev hospital 2 gde.

Gram so. og det sen. forsvundne Imthorp el. Enderup so. nævnes allr. o. 1325 under Gram hrd. Da Gram birketing var blevet oprettet, officielt ved kgl. skøde af 4/1 1718, kom hele Gram so. dog til at svare under dette birketing samt Nybøl birk, dog m. undt. af gden Gelstoft og Årup m. 3 gde, der hørte til Gram hrd. og Haderslev a., samt 4 gde i Tiset og 1 gd. i Enderupskov, der tilhørte Schackenborg og lå under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk, sen. Ribe hrd. Til Gram gods og birk hørte også 5 gde, 2 gårdparceller og 3 kåd i Gabøl, 4 gde i Ålkær, begge Nustrup so. Da den adelige jurisdiktion blev ophævet ved patent af 3/6 1853, blev Gram og Nybøl godser lagt under Frøs og Kalvslund hrdr., ikke under Gram hrd.

Fra 1/9 1867 blev de gl. herredsretter ophævet, og hertugdømmet blev i stedet inddelt i amtsretsdistrikter. Ødis var kommet til kongeriget 1864, hele Bevtoft blev nu lagt til amtsretten i Toftlund, Årup og Gelstoft samt Jels so. til Rødding amtsret. Vedsted, Skrydstrup og Hammelev sogne kom under Haderslev amtsret II, Magstrup, Jegerup, Sommersted, Oksenvad og Nustrup under Haderslev amtsret III. Fra 1/10 1873 blev de tre Haderslev-amtsretter forenet til én med tre afdelinger. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. Forvaltningen skulle høre under de nye herredsfogderier. Gram hrd kom til at høre under Haderslev I (Hammelev, Skrydstrup og Vedsted), Haderslev II (Magstrup, Jegerup, Sommersted, Oksenvad og Nustrup) samt Rødding (Jels). Herredsfogderierne blev ophævet 1/4 1889, og deres forretninger blev overtaget af amtsforstandere. Gram hrd. blev fordelt på flg. »Amtsbezirke«: Vojens, der bestod af Jegerup, Vojens, Magstrup, Simmersted og Skrydstrup; Hammelev, der omfattede Hammelev, Styding og Ladegård; Vedsted, hvortil hørte Abkær, Arnitlund, Høgelund, OverJerstal, Skovby, Ustrup, Vedbøl, Pamhule skov og Pamhulelund, Teglholt, Sandkule, Hjelmvrå, Hytterkobbel; Nustrup m. Gabøl, Nustrup Bæk, Kolsnap, Skibelund og Nustrup; Jels m. Grønnebæk og Jels samt Sommersted m. Lert, Revsø, Kastvrå, Oksenvad, Sommersted, Stursbøl og Ørsted.

Ved bkg. af 8/7 1920, jf. lov nr. 256 af 28/6 1920, blev Gram hrd. en del af retskr. nr. 89, fra 1956 nr. 100, der foruden dette hrd. også omfattede Haderslev hrd. og by samt Tyrstrup hrd., de 8 so. undtaget. Gram og Jels so. kom dog under retskr. nr. 90, Frøs hrd. m.m. Hele hrd. kom under politikr. nr. 66, der i øvrigt havde sa. omfang som den tilsvarende retskr.

På Sommersted bymark nævnes allr. 1563 Tingbjerg på en bakke ø.f. byen, og her har vel hrd.s ældre tingsted været. Galgebjerg i Lert, sa. so., forekommer 1912. I Nustrup Bæk omtales 1775 Tingvad. Der var tale om to vadesteder, det ene over Selskær bæk, det andet over Elkær bæk, de lå på vejene fra Nustrup og Skrydstrup so. til tingstedet i Sommersted. Galgehøj forekommer i øvrigt også i Lundsbæk. Galgeager på Hammelev bymark nævnes allr. 1563 og lå ved vejen til Tørning. Sen. var tingstedet ved Tørning. Hvornår det er kommet hertil, vides ikke. Mul. er det allr. sket i 1500t. Tinghuset lå, hvor sen. møllens aftægtshus var. 1852 blev det flyttet til den nyopførte Tørning kro. Om en strid 1842 i det gl. tinghus i Tørning se s. 282.

Gram hrd. i Barved syssel hørte under Tørning, som også omfattede en væsentlig del af Hviding, Frøs og Kalvslund hrdr., og som 1494 blev købt af kong Hans. I løbet af 1500t. gik Tørning op i Haderslev a., som 14/10 1752 »in cameralibus« blev delt i Øster- og Vesteramtet, hvilket betød, at der herefter var to amtsforvaltere og to husfogder. Gram hrd. kom til at høre til den østl. del. Amtet blev delt 1784 og på ny 1789–91. Også i disse korte perioder hørte hrd. til Østeramtet. Ved forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Haderslev kreds. Ved lov af 28/6 1920, jf. bkg. af 19/8 1920, kom det til at høre til det nyoprettede Haderslev a.

Fra gl. tid var hrd. delt ml. Ribe og Slesvig stift. Under biskoppen i Ribe hørte Nustrup, Skrydstrup, Gram og Enderup so. Indtil 1652 havde ærkedegnen i Ribe det økonomiske overopsyn samt revisionen af kirkeregnskaber, men i dette år overgik disse forretninger til biskoppen. Kirken i Gram hørte dog under greven på Gram. Indtil 1812 udgjorde de tre so. et herredsprovsti, men indgik da i Ribe sdr. amtsprovsti, der blev opret. 10/7 d.å. Det bestod indtil 1828, da det blev delt. Frøs, Kalvslund, Hviding, Gram og Nr. Rangstrup hrdr. kom til at udgøre Tørninglen provsti, der også bestod i prøjsisk tid og fortsatte efter 1920. Efter genforeningen kom de so., der hørte under Slesvig stift, til det 1922 oprettede Haderslev stift. I middelalderen var de en del af Barvid syssel provsti, efter reformationen af Haderslev provsti. Indtil lidt ind i 1700t. var der en særl. herredsprovst, der dog ikke havde megen myndighed.

Hrd. var o. 1710 ansat til 151 61/288 plov, heri ikke medregnet de fremmede undersåtter. O. 1825 var det ansat til 31.712 skattetdr. og en taksationsværdi af 2.125.921 rbdlr Kreaturholdet var: 4127 malkekøer, 3833 ungkreaturer, 1703 heste, 5716 får og 937 svin. Udsæden var: 77 tdr. hvede, 2592 tdr. rug, 3864 tdr. havre og 1352 tdr. byg, hvortil kommer 1387 tdr. boghvede. Foldudbyttet var for hvede 7, for rug 5, for havre og byg 4 og for boghvede 6 (v. Rosen).

Gram hrd.s segl er kendt fra et aftryk o. 1600. Det viser en mod højre gående, tilbageseende grib og bærer indskriften Gram herritz indsegel.

Litt.: ValdJb. II. 78. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 52 f., 55 f., 87, 91 f., 94, 101–03, 201–16. P. Lauridsen. Da Sønderjylland vaagnede. 1916. 130–33. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660. 1953. 18, tavle 9 f.