Gunderslev sogn

(G. kom.) omgives af Præstø amt (Bavelse og Skelby so. i Tybjerg hrd.), Herlufsholm, Vallensved, Hyllinge, Førslev og Fuglebjerg so. I ø. grænser so. til Suså og i n. til Bavelse og Tystrup søer, der skilles ved en halvø Rejnstrup Holme. Den nordl. del af so. er et jævnt bakket landskab, der i Barnebakke og Hesbjerg når 48 m. I ø. falder det stejlt af mod Susåens ret smalle dal, og tilsvarende skrænter ledsager s.siden af Bavelse og Tystrup søer. Jorderne er i denne del gode og lerede. I modsætning hertil har den sydl. og vestl. del af so. et ujævnt terræn (højeste punkt 54 m), præget af de mange skove og de spredte gårde og huse. Jordbunden er stedvis sandet og af ringere bonitet end resten af so. Af skove findes her Tystemose, Tvedevænge (m. Kohave og Tokkerup Overdrev) samt dele af Kastrup Overdrev (Dyrehave, Borup Ris og Knurrevang).

Areal i alt 1950: 2311 ha. Befolkning 7/11 1950: 598 indb. fordelt på 173 husstande. (1801: 532, 1850: 786, 1901: 698, 1930: 716). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 480 levede af landbrug m.v., 112 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Gunderslev kirke (1322 Gunnærsløf) og byerne: Gunderslevlille (1403 Gunnersløflile; u. 1794); Rejnstrup (1376 Reynstorp, 1394 Rægænstorp; u. 1794) m. skole (opf. 1878), missionshus (opf. 1900), forsamlingshus og vandværk (anl. 1905); Holløse (*1223 Brebihallese, 1259 Hølløsæ, 1378 Holløsæ; u. 1797 og 98) m. skole (opf. 1842, udv. 1911) og andelskølehus (anl. 1950). – Saml. af gde og hse: Kirkeskov; Rejnstrup Overdrev; Øllemose. – Gårde: Hovedgd. Gunderslevholm (1380 Gunnerslefholm; i alt 184,6 tdr. hartk., 1438 ha, hvoraf 631 skov; ejdsk. 2909, grv. 1655, heraf under hovedgd. 106,5 tdr. hartk., 465 ha; ejdsk. 1200, grv. 856); Holløse mølle (*1451 Holløese Mølle), vandml.; Tokkeruphus, skovridergd. – I so. endv. Gunderslev telf.central.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Skelby so. i Hammer og Tybjerg hrdr.s provsti eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krummerup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 295. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirkens romanske del, kor og skib, er af delvis kvaderhuggen kamp; midt i skibets n.mur et opr. vindue med stik af kridtsten og i korets n.mur et lidt yngre, senromansk vindue. En v.forlængelse af kamp (nu skalmuret med tegl) er vistnok senromansk, mens de fem andre tilbygn., der fortrinsvis er af munkesten, stammer fra o. 1450–1525: korforlængelse, tårn i v. (med yngre trappehus i s.), s.- og n.kapel ud for skibets ø.ende og på korforlængelsens n.side et sakristi, som svarer nøje til Fyrendals (s. 930); de har alle samtidige krydshvælv (i s.kapellet dog af stjerneform) og kamtakkede blændingsgavle (n.kapellets svarer til Fuglebjerg våbenhus s. 910). Det romanske kor har en krydshvælving opf. samtidig med korforlængelsen, og fra sa. tid stammer det forlængede skibs tre krydshvælv. Under kapellerne blev der i renæssancetiden indrettet gravkrypter. Alle åbne vinduer er spidsbuede og moderne. – Kgd. smur omsat af middelald. materiale.

Inventaret, hvis indskrifter og våben viser kirkens nære tilknytning til Gunderslevholm, domineres af de rige, bruskbarokke arbejder fra Næstvedbilledskæreren Abel Schrøders værksted: Altertavlen (malet 1640), m. Ejler Urnes fædrene og mødrene våben (samtidige malerier på træ i stor- og postamentfelt, korsnedtagelse og nadver (efter Fed. Barocci), døbefont og himmel 1650–60, korgitter før 1650 (m. dyder og profeter, våben som altertavlen; krucifiksgruppen er splittet, idet den korsfæstede er anbragt på skibets n.væg, sidefigurerne i ligkapellet), prædikestol 1635 m. himmel (Ejler Urnes og Margrethe Grubbes våben) samt nogle få stolestader. Af det øvr. inventar kan nævnes: Tre gotiske figurer, en bisp fra en altertavle og sidefigurerne til et krucifiks er i Næstved museum. Alterkalk og -disk er skænket 1587 af Birgitte Bølle, der 1584 havde givet stoleværket, tin-dåbsfadet fra 1666 er en foræring fra Karen Marsvin, en dødegave for hendes mand, Iver Krabbe. Endvidere må omtales den sengotiske degnestol (o. 1550) og den jernbundne pengeblok fra o. 1600. Dørfløjen til nordre korsarm er samtidig med denne bygning. Klokkerne er støbt af I. C. og H. Gamst, Kbh. 1822 og 1824. – Epitafier: 1) Af Christoffer Gøyes og Birgitte Bølles († 1595) prægtige epitaf, o. 1590, er bev. ægteparrets knælende portrætfigurer (alabast), indskriftpladen (sandsten), nogle figurer (kriger, dyd, krucifiks); 2) Mikkel Pedersen Faaborg, sgpr., † 1678, og hustru m. ægteparrets maleri på lærred. Gravsten: 1) Prægtig figursten, o. 1513, men omdannet o. 1560, over Mette Bydelsbak, Mogens Gøyes hustru, † 1513 (stenen har 1512) (CAJensen. Gr. nr. 120, vistnok tilflyttet fra Næstved Franciskanerkloster); 2) o. 1530, over Anders Ebbesen Galt, † 1529, og hustru Pernille Gøye, † 1551 (CAJensen. Gr. nr. 129, vistnok Morten Busserts værksted); 3) figursten over Christoffer Gøye, † 1584, m. hustru og søn (CAJensen. Gr. nr. 654); 4) 1617. Michel Christensøn Tyboe, sgpr., og hustru; 5) 1654. Figursten over Chr. Pedersen Ribe, sgpr., † 1654; 6) Mikkel Pedersen (se ovf.), 7) Niels Jacobsen, degn, † 1672; en gravsten over amtmand Engelke Bülow, † 1740, er forsvundet. s. 919 Plader fra en del af kisterne i Gunderslevholms begravelse under søndre kapel (endnu seks kister tilbage) opbevares på herregården. Fra en forsv. begravelse under tårnet stammer kisteplader for Hector G. Masius, prof., hofpræst, † 1709, og Friderich von der Maase til Tybjerggård, ritmester, † 1728. Kisterne fra nordkapellet med Peter Johansen Neergaard til Gunderslevholm, † 1835, og Elisabeth Wilhelmine Neergaard, f. Mourier, † 1813, samt sønnen Carl Neergaard, † 1850, flyttedes 1945 til gravkammeret under søndre korsarm, der samtidig restaureredes.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1011–29.

Den 93 ha store Bavelse sø har en længde af 1900 m og en bredde af 900 m. Tilløbet fra Tystrup sø sker gennem en 150 m lang og 60 m bred kanal mellem n.kysten og spidsen af Rejnstrup Holme. De største dybder er kun 8 m, i den østl. del endda kun 2 m.

Gunderslevholm. Omkr. Gunderslev kirke har ligget en landsby Gunderslevmagle (1344 Gunnerslef maglæ), hvor i beg. af 1300t. Niels Pedersen ejede en hovedgd., som gik i arv til sønnerne Peder Nielsen af Gunderslev og Jens Nielsen, der 1333 skødede den til landsdommer i Sjælland Johannes Mogensen (Grubbe) († 1345). Han pantsatte G. til Ulrik Skaft, som forbrød pantet til kongen. Der kan dog næppe være tale om selve hovedgden – måske noget bøndergods? – thi Johannes Mogensen opf. en befæstet borg og boede her i hvert fald 1339. 1345 blev borgen, der fra nu af kaldes Gunderslevholm, indtaget og ødelagt af »de danske«, og Johannes Mogensen døde trediedagen derpå. Man har af denne oplysning i den sjæll. krønike sluttet, at han skulle have sluttet sig til Holstenerne, men i og for sig er dette vel ikke givet. Borgen kunne fx. være taget af dem og ejeren have deltaget i tilbageerobringen og derved være blevet såret. I hvert fald gik G. i arv til hans sønner, sen. biskop i Børglum Mogens Jensen († senest 1369), Esbern Rage († o. 1348?) og hr. Bent Biug († 1391), og de skal have stået højt i Valdemar Atterdags gunst. Bent Biug døde barnløs, og G. tilfaldt hans broderbørn Jens Grubbe (også kaldet Grubbe Jensen, † tidligst 1405) og Cecilie Grubbe, der var g.m. Tyge Basse til Tybjerg og Hverringe († tidligst 1408). Deres datter Maren Tygesdatter Basse († senest 1458) bragte ved ægteskab G. til rigsråd hr. Ove Jacobsen Lunge († senest 1458), og deres datter Ellen ægtede rigsråd hr. s. 920 Axel Lagesen (Brok) til Estrup († 1498), som 1458 fik G. på skiftet efter svigerfaderen. Deres datter Pernille var g.m. hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, men begge døde før Axel Lagesen, efter hvem derfor deres datter Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513) arvede G., som hun ved ægteskab bragte til rigshofm. hr. Mogens Gøye († 1544), som lod den opbygge o. 1530. Den forblev nu i Gøyernes slægt i ca. 100 år. Efter Mogens Gøye arvedes den af dennes søn med Mette Bydelsbak Eskild Gøye († 1560). Fra ham gik den i arv til halvbroderen Christoffer Gøye til Bregentved m.m. († 1584). Da han døde barnløs, kom den til brodersønnen Mogens Gøye, kaldet »den lystige« († 1615), som fulgtes af sønnen Christoffer Gøye († 1652), der 1631 solgte den til Ejler Urne († 1640), hvis steddatter Anne Lisbeth von der Groeben († 1690) 1635 ægtede Flemming Ulfeldt til Orebygd. († 1657), der overtog G. efter svigerfaderen, men 1647 solgte den til hr. Iver Krabbe til Jordberga, sen. statholder i Norge († 1666). Han fulgtes af sønnen Tage Krabbe († 1676), der efterlod sig et stærkt forgældet bo. På hans umyndige arvingers vegne solgtes G. 1693 ved off. auktion for 7420 rdl. af fru Karen Krag, enke efter Gude Parsberg til Nørlund, til fru Birgitte Frederiksdatter Reedtz († 1699), enke efter amtmand Markor Rodsteen til Nørre Elkær († 1681). Allr. tidl. synes slægten Rodsteen at have haft tilknytn. til G., hvortil omtales som ejer Verner Klauman († 1693, begr. i G. kirke), der var g.m. Sidsel Rodsteen († 1675) (PersonalhistT. 7.Rk.III. 24). Det er dog uklart, hvorledes dette forhold har været. 1699 arvedes gden af fru Birgittes stedsøn, brigadér Christian Rodsteen († 1728 som sidste mand af slægten). Han solgte 1707 G. (hovedgdstakst 108, i alt 518 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. til dronningens kammerfrk. Elisabeth Sophie von Holstein († 1736), der 1709 for sa. sum solgte den til hofprædikant Hector Gottfried Masius’ († 1709) arvinger »efter den imell. sal. hr. dr. M. og mig gjorte forening af 12/7 1709«. 1712 adledes slægten under navnet von der Maase. 1719 skødede Friderich von der Maase († 1728) på de øvr. arvingers vegne G. til broderen Christian von der Maase († 1753), som udvidede godset og 1725 skødede G. (nu i alt 875 tdr. hartk.) til Carl Adolph von Plessen, der opf. den nuv. hovedbygn. og gjorde G. til et led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). 1803 købtes den af Peter Johansen de Neergaard († 1835), som før sin død overdrog den til sønnen, den sen. som stænderdeputeret og rigsdagsmand kendte etatsråd Carl de Neergaard († 1850). Da han døde barnløs, overgik G. til brodersønnen, sen. etatsråd og kmh. Johan Thomas Oluf de Neergaard († 1921), som fulgtes af sønnen Ferdinand Lorenz de Neergaard († 1938), efter hvem den ejedes af enken fru Marie H. D. de Neergaard, f. Hansen, der 1947 for 2.588.300 kr. solgte gd. til den nuv. ejer Rolf Viggo de Neergaard, søn af godsejer Viggo de N. til Valdemarskilde.

Litt.: William Norvin i DSIHerreg. I. 1944. 687–96.

Såvel hovedbygn. som ladebygn. er opf. for Carl Adolf v. Plessen 1729 efter en samlet plan, hovedbygn. som et enkelthus i to etager over kælder med hvidpudsede mure og valmtag i barokstil. Bygn.s ydre er dog undergået nogen forandring ved en ombygn. 1787, hvorved den fik et nyklassicistisk præg, idet der tilføjedes en tandsnitgesims og sandstensdekorationer ved vinduerne og desuden sandstensportalen. Bygn.s indre er i langt højere grad end det ydre præget af byggeåret. Således er barokkens regelrette rumfordeling bibeholdt, hvor værelserne samler sig om vestibulen i husets midte mod gården og havestuen med udgang til haven; her stammer dørene, panelerne, det smukke stukloft og måske endog det håndmalede kinesiske tapet altsammen fra bygn.s opf. Derimod gør 1800t. sig noget gældende i de øvr. rum gennem ombygn. 1860 og den flg. tid. Parken er anlagt på en skråning, som går direkte ned mod Susåen. Der findes flere sjældne træer.

Nø.f. hovedbygningen ligger det store overgroede voldsted for det gl. Gunderslevholm. Det består af en uregelmæssig banke, der på den ene side begrænses af Susåen, på de andre af en sænkning, der på begge sider af banken løber ud til Susåen. Denne gravsænkning, der nu er tør, isolerer banken fra det bagved liggende land. Der skal tidl. på banken være fundet murrester.

Også i Gunderslevlille har der i middelalderen mul. ligget en hovedgd. Rigshofm. Anders Jacobsen Lunge († o. 1429) nævnes hertil 1403–09.

I Rejnstrup har i middelalderen boet en lille sjæll. adelsslægt Krag, der førte en krage i sit våben. I 1300t. skal Jakob Nielsen (Krag) have boet her. Han søn, væbn. Svend Jakobsen fik 1376 gods i byen i pant. 1402 skiftede han med sine sønner og overdrog den ene, væbn. Anders Svendsen den gd. i R., hvori han selv boede, medens en anden, væbn. Ostrad Svendsen fik en gd. i byen, som han allr. beboede. Dennes søn Henrik Ostradsen solgte 1446 sin s. 921 gd. i R. til hr. Jep Lunge af Næsby († senest 1453), hvis enke Elitze Jensdatter (Finkenov) 1469 gav den til Skt. Clare kloster i Roskilde. Anders Svendsen nævnes i R. endnu 1427. Også medl. af en anden lille adelsslægt, Griis, boede i R. 1404 nævnes hertil Jakob Nielsen Rintaf (Griis). Også hans broder Peder har boet her. 1422 gav Jakob Nielsen Rintaf og hustru deres gd. i R. til Næstved Skt. Peders kloster mod optagelse der. 1423 fik brodersønnen Niels Pedersen (Griis) og efter ham andre medl. af slægten denne gd. i leje af klosteret. 1484–1505 nævnes Ingvar Ebbesen af R. Fra 1300t. har også Antvorskov kloster ejet gde i byen.

I Holløse erhvervede Skovkloster 1340 af Johannes Mogensen (Grubbe) til Gunderslevholm († 1345) en gd., som dog først 1417 kom fast i klosterets besiddelse, efter at abbed Matthæus havde lyst Ingemar Nielsen (Grubbe) i band for at få sin ret. 1388 nævnes Claus Pabe af H., 1412–24 Jens Madsen Quitzow. 1517 fik hr. Mogens Gøye ved mageskifte med Chr. II 2 gde i H.

Litt.: Hans Jørgen Helms. Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). 1940, 477 ff.

Forsv. landsbyer og gde: *1330 Tockerup, endnu nævnt i matr. 1688; *1407 Borrup gade, *1458 Borrup fang; *1409 Kringele gord; *1407 Kulleuigisgaard; *1403 Geedebo (øde gd. i Tokkerup).

Skove: Alle skovene tilhører Gunderslevholm gods. Nordligst ved Tystrup sø ligger Borup Ris (ca. 36 ha) og Haveris (ca. 50 ha). Herefter følger Knurrevang, der for 55 ha’s vedkommende er tilplantet med gran, mens 11 ha henligger som overdrev. Sydligere er det samlede skovkompleks, Tvedevænge (385 ha), der nordligst benævnes Tokkerup Overdrev (navn efter den nedl. by T., se ovf.) og sydligst Kohave. Længere sydpå ligger Tystemose (42 ha) og endelig ved Gunderslevholm, ned mod Suså, den bevoksede Rævebakke. Terrænet er gennemgående bølgeformet. Undergrunden består af sandbl. ler og lerbl. sand. I Tvedevænge findes udstrakte arealer med indtil stift ler. Jordbundsforholdene er i øvrigt gode, selv om morklædte steder ikke er ukendte (især i Tvedevænge). De 2/3 af det bevoksede areal er dækket med bøg, resten deles ligeligt mellem nåletræ og andre løvtræarter, hvoraf egen indtager broderparten. Vækstbetingelserne er ret gode, dog måske mindre gode for bøg i Tvedevænge. Småskovene udviser stor frodighed, og her synes bøgen at klare sig bedre. I Borup Ris er den høj og smuk. Egen trives tilfredsstillende, og rødgranen udvikler sig smukt overalt.

Mellem Hullebækken og Sandbækken ligger Borupgade og Knurrevang. På Borupgade, der nu er indhegnet til dyrehave, lå i middelalderen landsbyen Borup, der omtales som øde i Eline Gøyes jordebog 1407. Ved Nationalmuseets undersøgelser har man ikke blot kunnet påvise landsbytomten, men også opmåle agrene, der strækker sig ned til Bavelse (nu Tystrup) sø på begge sider af Hullebækken og nu er skovbevoksede. Disse middelalderagre er ikke synligt højryggede i profil, men renerne imellem dem kendetegnes ved en mængde sten, der er afsamlet fra agrene og nu ligger i tætte bælter hovedsagelig dækket af et tyndt muldlag. Efter landsbyens nedlæggelse, der vel har fundet sted i første halvdel af 1300t., dyrkedes arealet nærmest søen og op forbi Tovebjerg (nu Bobjerg) endnu o. 1400 fra nabolandsbyerne Gundersleylille og Rejnstrup. Agrene fra denne sidste dyrkning ses tydeligt i skoven som et regelmæssigt bølget terræn af agerrygge og rener.

Fredede oldtidsminder: I skoven Borup Ris en 55 m lang langdysse uden jordhøj, med kammer med vældig dæksten og over 50 randsten, et ualm. smukt mindesmærke; ikke langt derfra, på markerne, 2 noget forstyrrede langdysser, den ene med 60 randsten, og et dyssekammer. Ved Kirkeskov et sammenfaldet dyssekammer. Ø.f. Gunderslevlille ligger ved Susåen en gruppe på 3 mindesmærker, 2 langdysser og en jættestue. Mellem Gunderslevholm og Holløse ligger ret nær sammen en ret anselig langdysse, 57 m lang, med 90 randsten, en mindre langdysse og 2 dyssekamre, det ene med skålgruber på dækstenen. S.f. Holløse 2 runddysser, begge med skålgruber på dækstenen. I Tystemose en langdysse. – Sløjfet: En runddysse, 2 ubest. dysser. – Ved Holløse er sammen fundet 2 vredne halsringe fra yngre bronzealder.

N. F. S. Grundtvig skrev 1808 digtet »Gunderslev Skov« efter sa.m. Chr. Molbech at have besøgt dysserne (Poet. Skr. I. 1880. 37–45).

Genforeningssten i Rejnstrup og Holløse, rejst 1920. Mindesten i Knurrevang over skovrider K. H. Lindberg 1942.

På Gunderslevholm fødtes 1765 biskop V. K. Hjort.

Litt.: AarbSorø. 1951, 36 f.