Hals sogn

(Læsø kom.) er delt i to dele. Den østl. del udgør Læsøs ø.ende og begrænses mod v. af Byrum so., mens den vestl. del på landsiden helt er indesluttet af Byrum. Terrænet er lavt og fladt, og mod s. findes store strandenge. Især den østl. del er opfyldt af klithede og enge. Her ligger den ejendommelige klitryg Danzigmand (12 m), hvoromkring et betydeligt areal er fredet. Øens ø.spids dannes af Syrsig og (s.f. denne) Bløden Hale, en oddedannelse, der stadig vokser i spidsen. På n. kysten ligger Jegens odde ml. Syrbugt og Jegens bugt samt Kirkebugt med Østerby havn. Der er gode bademuligheder på n.- og ø.kysten. Eneste løvskov er Lunden ved bebyggelsen Skoven.

Areal i alt 1955: 2445 ha. Befolkning 1/10 1955: 874 indb. fordelt på 255 husstande (1801: 347, 1850: 721, 1901: 728, 1930: 824).

I so.s østre lægd ligger Hals kirke (1486 Halsse kirki); Østerby m. skole (opf. 1906, udv. 1955) m. filialbibl., missionshus, telf.central og brevsaml.sted; Østerby Havneby med hotel, sømandshjem (opret. 1935), feriekoloni, filial af Læsø Bank og af Læsø Spare- og Laanekasse, posteksp. samt Østerby havn. Havnen har en vanddybde på 3,6 m og har skibsværft m. ophalebedding, fiskeeksportforretninger, toldkontrol. Ca. 40 fiskekuttere er hjemmehørende her. – I so.s vestre lægd ligger Bangsbo (1486 Bongsbod(h)); Skoven; Baskær; Klitten (1688 i Klitten); Lundensgd. (1522 Lund).

Hals so., der sa. m. Byrum og Vesterø sogne udgør én sognekom. og sa. m. Byrum so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Byrum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 469. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken (indtil 1928 kaldt kapellet) er opf. 1867 (indv. 20/10 1867) i spidsbuestil af gule mursten efter tegn. af tømrerm. Boss, Ålborg. Det bestod opr. af et skib med bjælkeloft og en lille forhal mod v., men ved en ombygning 1928 tilføjedes et lille v.tårn. Det ydre er gulkalket med hvide gesimser, taget teglhængt. Altertavlen er et maleri, opstandelsen (efter C. Bloch, kopi ved M. Nielsen 1924); tidl. var prædikestolen anbragt over alteret, som flankeres af to malerier, Kvinderne ved brønden og Genezareth sø, sign. H. N. (H. Nielsen) 1934. Prædikestol af egetræ; egetræsmalede stolestader. Døbefont af cement; dåbsfadet, med årst. 1694, skal være fra den nedlagte Hals kirke. Klokken bærer årst. 1658 og navnet Otto Pogwisch, slotsherre på Fr.borg.

Byrum og Vesterø sogne var allr. 1508 forenede, hvorimod Hals sogn, der tidl. har været øens største, var et eget pastorat, indtil det ved et kongebrev af 6/11 1600 påbødes, at alle tre sogne skulle betjenes af én sgpr. med en kapellan, da Viborg kapitel havde indberettet, at Hals sogn »fast meget udaf sand skal være fordærvet og ødelagt, så at sognepræsten der sammesteds stedse ikke har, hvormed han sig underholde kan«.

Kirken, der mul. har været viet til Skt. Oluf, og som har ligget v.f. Østerby, forfaldt efterhånden; o. 1720 skal gudstjenesterne være ophørt. Bygningen synes at have bestået af langhus og tårn, begge med hvælvinger, opf. af røde og gule munkesten. Tårnet, der tjente som sømærke, blev efter kgl. resolution istandsat 1737, men var vistnok nedrevet før 1802, da af hele kirken kun et stykke af sidemuren stod tilbage. Tomten er endnu kendelig i terrænet, men intet murværk er synligt. En undersøgelse 1894 viste, at bygn., i hvis gulv der fandtes rester af begravelser, havde været ca. 28,6 m lang og 8,8 m bred. – Ud over ovenn. dåbsfad og en klokke i Byrum kirke opbevares rundt om på øen flere ting, som, dog med tvivlsom ret, opgives at stamme fra kirken. – På tomten har Historisk Samfund for Hjørring rejst en mindesten.

Litt.: H. Grüner Nielsen. Læsøfolk i gamle Dage. 1924. 23 ff.

I so., uvist hvor, lå de 1688 nævnte bebyggelser Dambsgaard og Paa Sletten.

Skove: I so.s sydøstl. hjørne, ca. 3 km n.f. Byrum, ligger den lille skov Lunden, der rummer rester af øens gl. løvskove. Den østl. del er dog nu overvejende bevokset med yngre nåletræ, men løvtræ som birk, el og eg forekommer dog også. Vestligere er skoven gennemgående ældre og består bl.a. af ældre ege, birk og el. Skoven tilhører flere gårde.

Zoogeografisk set hører L. til landets mindst udforskede og mest interessante egne, bl.a. som rastplads under fugletrækket. Ornitologen Hans Johansen har siden 1952 opkøbt parceller i Nordmarken, i alt ca. 275 ha, til naturreservat og 1960 skænket arealet til Kbh.s universitet.