Hammer sogn

(Horsens-H. kom.) omgives af Horsens so., Limfjorden, Hvorup, Sulsted og Ajstrup so. samt Hjørring amt (Ørum so. i Dronninglund hrd.). So. domineres landskabsmæssigt af Hammer bakker, hvis smukke, afvekslende terræn med bakker og slugter, de skiftende bevoksninger af løv- og nåleskov, ind imellem åbne arealer med spredt krat, er af en særpræget skønhed. Talrige sandede hulveje og gamle hjulspor, til dels fra før beplantningen, snor sig ud og ind mellem bakkerne. I et hjørne af dem ligger den ensomme Hammer kirke med sin pyntelige kirkegård. Mod n. falder Hammer bakker stejlt af mod den mere frugtbare yoldiaflade, og på overgangen ligger den smukke, lille Hammerdam mose. Mod s. flader terrænet mere jævnt ud og går over i de hævede marine flader ved den bymæssigt bebyggede Vodskov stationsby. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn (Vodskov stat.), hovedvej A 10 (Ålborg-Sæby) og landevejen Ålborg-Hals.

Areal i alt 1955: 2972 ha. Befolkning 1/10 1955: 2656 indb. fordelt på 495 husstande (1801: 470, 1850: 753, 1901: 941, 1930: 1451).

I sognet Hammer kirke (*1503 Hammer, 1512 Hamers S.); byerne: Gl. Vodskov (*1406 Wodskoug; u. 1804) og stationsbyen Vodskov – bymæssig bebyggelse med 1955: 720 indb. fordelt på 225 husstande (1930: 348 indb.) – m. filialkirke, skole (opf. 1910, arkt. Mørch-Hansen, udv. 1955, arkt. Mørck) m. sognebibl. (opret. 1941; 4200 bd.), missionshus (opf. 1933), kom.kontor (opf. 1958), alderdomshjem (opf. 1938), Forsorgscentret for Nordjylland (se ndf.), hotel (opf. 1888), filial af Nørresundby Bank, ml., andelsmejeri, møbelfabrik, cementstøberi, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Grindsted (*1472 Grimsted, 1552 Grenndsted, Griimgsted; u. 1798–99) m. skole (opf. 1918, arkt. Paludan), missionshus (opf. 1898), fællesmejeri (opf. 1935) og telf.central; Sølgde (1664 Solgaard, 1688 Sølgaard); Østbjerg (*1472 Øssberg, 1512 Østbergh). – Saml. af gde og hse: Brødland (*1467 Gaardtzbrødland, 1553 Brødlund, 1610 Brødland); Birket; Møgelmose (1553 Mogelmose, 1587 Møgelmosse); Vandsted; Torndal (1553 Torndal); Myren; Nordkær Søhuse; Stokbro Hede; Urmose; Attrup Enge; Rærup m. andelsmejeri (opret. 1890). – Gårde: Engholm (11,7 tdr. hartk., 198 ha; ejdv. 640, grv. 296); Kikkenborg (1683 Kickenborg); Skovlund (1688 Schouen); Bilidt (tidl. kro); Siverholm (4,3 tdr. hartk., 105 ha; ejdv. 305, grv. 144); Hammergd.; Hammerdam; Attrupgd. (1552 Atrup gaard); epileptikerhjemmet Attruphøj (tidl. i Fredhjem, opret. 1919, overtaget af Kolonien Filadelfia 1944 og flyttet hertil 1958); sygehjemmet Limfjorden (tidl. Fredhjem; 30 patienter).

H. so., der sa. m. Horsens so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Ålborg Frue s. 976 landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 440. (a og b) lægd og har sessionssted i Nørresundby.

Hammer kirke, der ligger ensomt på en skovklædt bakke, består af kor, skib, v.tårn og mod s. et nyere våbenhus. Kernen i anlægget er koret og de østl. to tredjedele af skibet, opf. i romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. I korvæggen er spor af et opr. vindue. S.døren er stadig i brug (karmene er dog ophugget i ny tid); n.døren er tilmuret m. en opr. overligger i vestre karm. I den sen. middelalder er v.gavlen nedrevet, kirken forlængedes mod v. i skibets bredde, alle mure forhøjedes af munkesten, og kirken fik hvælvinger; samtidig er korbuen udvidet og gjort spids. Noget sen. er tilføjet et smalt tårn, som dækker et lidt ældre vindue i v.gavlen. Forlængelsen og de nederste dele af tårnet er opf. af genanv. kvadre og store, gule mursten. Våbenhuset, der er af ny oprindelse, er opf. af små sten. – Altertavlen er et maleri, Kristi billede, i nygotisk ramme, malet 1861 af Lucie Ingemann; ved begge sider er opstillet søjlerester af ældre renæssanceinventar samt to små, sengotiske figurer. To messingstager fra slutn. af 1500t. Kalk fra 1640. Lille, romansk fontekumme, anbragt på større, næsten utilhugget fod. Prædikestol i empire m. skåret årst. 1807. Stoleværket er fornyet 1933 m. genanvendelse af ældre bestanddele, navnlig renæssancepaneler langs væggene. Ved kirkens rest. 1933 er det meste af træværket marmoreret (arkt. H. Paludan). I tårnet en klokke fra 1510 (Uldall. 128). I koret en stor ligsten over sgpr. Thomas Chrf. Galschiøth, † 1624, og to hustruer; en anden over sgpr. mag. Erik Nielsen, † 1658, og hustru. I våbenhusets vægge er opstillet to store sten, over Christen Terkelsen til Brødland, † 1630, og over Maren Jensdatter, død i 1600t. (skriften udslidt). På kgd. en sten over Jacob Berthelsen, † 1760.

Litt.: N. Hedin. Hammer Bakker. 1931. 123–27.

Filialkirken i Vodskov, på en bakkeskrænt med smuk udsigt over Limfjorden, er opf. 1906–09 (indv. 6/6 1909) efter tegn. af arkt. P. V. Jensen-Klint og består af kor med halvrund, kobbertækket, romansk apsis med arkader, udført i bornholmsk granit, skib med forhøjet midtparti, og ud for dette korsfløje, afsluttet mod n. i en renæssancegavl, mod s. i en kamgavl, samt et 28 m højt tårn i v. med sadeltag, kamtakker og gotiske blindinger, alt opf. af håndstrøgne mursten og med høj granitsokkel; det indre er overhvælvet med høje, gotiske krydshvælvinger. På apsishvælvingen et freskomaleri (Christophorus med Jesusbarnet), udført af Rud. Petersen med bistand af Niels Larsen Stevns. Granitfont; prædikestol af savonniéresten; stolestader med rig udskæring og orgelfaçade med rokoko-udsmykning, alt efter tegn. af kirkens arkitekt. Kirkegården hegnes af en teglhængt mur, opf. af håndstrøgne klinker. Kirken, der skal have kostet ca. 140.000 kr., er opf. med statstilskud på 25.000 kr. og i øvrigt bekostet af sagfører A. Olesen, Nørresundby, der også har skænket grunden. (Se Arch. 25/1 1907 og 28/9 1912).

Attrupgård, der aldrig har været en adelig sædegd., tilhørte 1552 fru Eline Gøye. 1610 beboedes den af den ikke-adelige Oluf Munk († o. 1624) og siden af hans enke Bendit Porsdatter (Børialsen), der i kejserkrigens år udplyndredes af fjenden. 1639 og endnu 1642 boede hendes svigersøn Hans Pedersen på A. (g. m. Dorte Munk). 1623 skødede Mette Hardenberg til Skovsbo († 1629) halvdelen af A. til Sophie Stensdatter Brahe († 1659). Ved arv kom gden (12 tdr. hartk.) fra hendes datter Sidsel Lunge († 1657) til Jørgen Høg (Banner) til Skærsø, som 1663 skødede gden til Gregers Ulfstand Høg (Banner) til Vang († 1695), som s.å. overdrog den m. skov til 50 svins olden til Chr. Rasmussen Mule, der havde besiddet den frit på livstid. Denne døde 1667, hvorefter enken Margrethe Jonasdatter havde den til sin død 1682. Deres arvinger havde gden (1688: 16,44 tdr. hartk. m. 126,8 tdr. land under plov) i fællesskab til 1706, da den skødedes til den hidtidige fæster sønnen Rasmus Christensen Mule († 1714), som 1713 skødede den til sin svigerfader sognepræst i Vrå Peder Holst. Ved hans død 1714 arvedes A. af datteren Maren Pedersdatter Holst († 1748), ovenn. Rasmus Mules enke, som 1715 ægtede ridefoged på Vrå Engelbrecht Jensen; denne solgte 1727 A. (18 tdr. hartk.) m. 15 tdr. hartk. fæstegods til forp. Peder Hauch, † 1742, hvorefter enken Anna Cathrine Trap († 1770) ejede den, indtil hun 1765 (skøde n.å.) solgte den (18 tdr. hartk.) m. 12 tdr. hartk. tiender og 33 tdr. hartk. fæstegods for 5000 rdl. til sin svigersøn Jakob Berthelsen. Efter hans død 1785 beholdt enken Marie Hauch († 1806 på A.) gden vist til 1802 (skøde n.å.), da den solgtes til Peder Marqvor Ilum, som beholdt den til sin død 1862. N.å. solgtes A. m. sognekirken for 33.000 rdl. til sønderjyden H. Jacobsen, som 1873 afstod den m. kirken til propr. P. Chr. Mollerup. O. 1900 ombyggede den daværende ejer Lars Jensen gdens bygninger; hans enke s. 977 fru Maren Jensen solgte den o. 1942 til Strandberg, som udstykkede gden. 1945 ejedes A. af A. E. Hyttel Sørensen, nu (1960) af sønnen K. Hyttel Sørensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Niels Hedin. Hammer Bakker. 1931. 172–78.

Attrup vejrml., ø.f. Attrupgård, nævnt 1664, forsvandt i 1880erne (jf. sst. 178).

Gården Engholm er samlet i 1800t.s sidste halvdel af propr. Jens Jensen, der 1850 erhvervede ejendommen Nyborg og sen. foretog flere tilkøb. Fra 1892 til hans død 1930 ejedes E. (12 1/4 tdr. hartk.) af sønnen godsejer J. P. Jensen til Hvoruptorp, siden af dennes enke fru M. Jensen, nu af frk. Jane Jensen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 38 f.

Hammergård var præstegd. indtil 1877, da præsten fik bolig i Horsens. I H. overnattede Chr. III 1546; den sen. statsmin. Henrik Stampe er født her 1713, og mindesten rejstes ved H. for ham af Hist. Samfund for Aalborg Amt 1947 (jf. Niels Hedin. Hammer Bakker. 1931. 132–40. HimmerlKjær. XXXVI. 1947. 142f.).

Forsorgscentret for Nordjylland, Vodskov (tidl.: Åndssvageanstalten ved Vodskov), opret. i h.t. lov af 10/5 1915, er opf. 1915–17 (arkt. Clemmensen). Grundstenen nedlagt 16/7 1915, de første patienter modtoges 1/12 1916. Inst. var opr. beregnet til at rumme ca. 200 patienter, men er siden flere gange (1939, 1948) udvidet og rummer nu ca. 800 patienter af begge køn, alle aldre og kategorier af åndssvaghed. Avlsgården omfatter ca. 42 1/2 ha, gartneriet ca. 7 ha. I øvrigt ejer inst. et hede- og skovareal på ca. 129 ha. Siden 1939 har inst. modtaget patienter fra Ålborg, Hjørring, Viborg og Thisted amter. Oplandsområdet søges nu begrænset til Ålborg, s. 978 Hjørring og Thisted amter (÷ Mors). Filialer i Mariager og Resenlund ved Skive. Den lægelige ledelse har været varetaget af dr. Bodil Bloch (1916–1920), dr. Thormona Nathalie Christensen (1920–1939) og overlæge G. Wad (siden 1938).

Litt.: G. Wad og F. Behrendt. Aandssvageanstalten ved Vodskov. 1956.

Privatbanen Vodskov-Øster Vrå, der åbnedes for driften 21/5 1924 (anl. i h.t. lov af 27/5 1908 og eneretsbevilling af 30/4 1914 som privatbane), blev nedlagt 1950.

Ved Kikkenborg høj i Hammer bakker holdtes fra gl. tid til 1688 Kær hrd.s ting, fra 1640 i et særligt tinghus (jf. JySaml. 4. Rk. II. 1914–16. 305–38. Mog. Lebech smst. 5. Rk. II. 1935–36. 235. Niels Hedin. Hammer Bakker. 1931. 144–59).

Rester af en helligkilde, Helenekilde (el. Erikskilde) findes sv.f. Hammer kirke i en sænkning. If. Pont.Atlas lod præsten Thomas Galschiøth borttage et højt kors, som stod ved kilden, og samme nat (30/10 1603) brændte præstegården (Schmidt. DH.).

Mindestene, rejst af Hist. Samf., ved Kær herreds tingsted i Hammer bakker og (1933) ved den hellige kilde.

Ved udgravning til en kælder i en ny lærerbol. ved Grindsted skole 1955 fandtes en lerpotte m. 2141 mønter til et samlet pålydende af 45 daler, sidste årst. 1716.

Skove: En betydelig del af so. indtages af de nu delvis plantagedækkede Hammer bakker. Således Østbjerg plantage, 102 ha, hvoraf tilplantet 60 (bøg 13, nåletræ 47). Tilplantningen er påbeg. 1915. Bøgen forekommer i selvsåede småholme på lyngbakkerne og er oftest af kratagtig karakter. Et hedeareal på ca. 30 ha henligger i naturtilstand. Plantagen ejes af Hedeselskabet. Møgelbjerg plantage, 79 ha (bøg 5 og nåletræ 68) er i privat eje. Enkelte plantager indgår i Branths plantage (jf. under Sulsted so.), det gælder således Torndal plantage, 15 ha, anl. 1902, og størstedelen af Møgelmose plantage, 47 ha, anl. 1908. Vodskov skov, 88 ha (bøg 33, eg 5, andet løvtræ 3 og nåletræ 46), tilh. forsorgscentret. En del af Hammer bakker, 82 ha (ca. 20 ha plantage og ca. 60 ha hede) skænkedes 1913 af sagfører A. Olesen, Nørresundby, til Botanisk Forening; mindesmærke for ham rejst 1934. Den overvejende del af arealet henligger i fredet naturtilstand (Botanisk Tidsskrift. 1927. 239–298).

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, hvis kamre er borte eller ødelagt, deribl. den 55 m lange Stenhøj. Dernæst 28 høje. Meget anselig er den 8 m høje Horsehøj på forsorgscentrets grund. Der er også andre store høje: Brødlandshøj, Torndalhøj, Møgelbjerg, Ørndalshøj og Kikkenborghøj. Alle disse mindesmærker ligger i Hammer bakker. – Sløjfet el. ødelagt: I bakkerne 14 høje, hvoraf de to har indeholdt stenkamre; dernæst 8 høje på lavt terræn i sognets vestligste hjørne omkr. gården Højrimmen. – Ved Skovlund i Vodskov er fundet en guldbrakteat og et timeglasformet guldhængesmykke.

I Hammer so. fødtes 1713 ministeren og juristen Henrik Stampe, 1861 præsten H. I. F. C. Mathiesen.

Litt.: Niels Hedin. Hammer Bakker. 1931. C. Klitgaard. Familien Galskyt fra Hammer. PersonalhistT. 6. Rk. IV. 167–86. Kr. Værnfelt. Korset ved Vejen. HimmerlKjær. XLVII. 1958. 268–71. Niels Hald. For 100 år siden. HimmerlKjær. XXXVIII. 1949. 135–40. Viggo Hansen. Vore landsbyers alder og struktur. Geogr. Tidsskr. Bd. 58. 1959. 66–102 (Grindsted).