Kirke Stillinge sogn

(S. kom.) omgives af Holbæk amt (Drøsselbjerg, Gierslev og Havrebjerg so. i Løve hrd.), Skt. Mikkels Landso., Hejninge, Vemmelev og Tårnborg so. samt Store Bælt. Langs det sydl. so.skel løber Tude å. Det jævnt bølgede og overvejende lerede terræn når ikke større højder (Tårnhøj 37 m; Glohøj 20 m, trig. stat.), og spredt rundt om i so. findes mange mosestrækninger og småsøer (Enghave, Rørmose, Maglemose, Kildemose, Kragemose, Birkemose, Langemose, Storholms s. 842 mose, Bildsø Enghave og den for længst udtørrede »Søen« ved Bildsø). Over det jævne terræn hæver sig de to sandede åsrygge Langebjerg og Lundebanke. Ud mod Store Bælt findes et par områder med marint forland. V.f. Bildsø strækker de gamle havaflejringer sig således 1,5 km ind i land til Bildsø Enghave, men er blevet lukket af mod havet ved opkastning af strandvolde, der delvis er beplantet (Bildsø skov). Samtidig hermed er skabt de udmærkede badestrande ved Stillinge strand og Bildsø strand, hvor der også er vokset en sommerhusbebyggelse op. Et stort marint område er Fedet ved Tudeås munding, der indadtil begrænses af en gammel kystskrænt langs strandvejen, der videreføres på indtil 2,6 m høje strandvolde til broen over Tudeås kunstige udløb. Dette gennemskærer Næsby strand, hvor der finder en stadig landdannelse sted. Også her ligger en del sommerhuse, og der finder badning sted. Bortset fra strandplantagerne (Bildsø skov m.m.) og lidt bevoksning på Langebjerg er so. skovløst. Gennem so. går landevejen Slagelse-Stillinge-Gørlev, hvorfra en anden vej fører ud til Stillinge strand.

Areal i alt 1950: 3930 ha. Befolkning 7/11 1950: 1707 indb. fordelt på 478 husstande. (1801: 1158, 1850: 1594, 1901: 1802, 1930: 1799). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1117 levede af landbrug m.v., 238 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 119 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirke Stillinge (1329 Stiillingæ, *1390 Kierckestillinge; u. 1790) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1915), forsamlingshus (opf. 1934), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1951, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), idrætspl. (anl. 1945), Spare- og Laanekassen i Stillinge Sogn (opret. 1873; indskud 31/3 1954 0,4 mill. kr.), andelsmejeri (udv. 1934 og 1948–50), andelskølehus (anl. 1950) og telf.central; Bildsø (1352 Bilzæ; u. 1791) m. skole m. folkebibl. (opret. 1844; 3942 bd.) og vandværk; Øster Stillinge (o. 1370 Østræ Stillinge; u. 1790) m. skole (opf. 1909); St. Kongsmark (1688 Kongsmarck; u. 1775); L. Kongsmark; Kelstrup (1365 Kyædhelsthorp; u. 1790) m. skole, forsamlingshus, ml. og telf.central; Næsby ved Stranden (*1231 Nesby, *1423 Nesby wed stranden; u. 1790) m. skole og telf.central (Næsbystrand) samt sommerhusbebyggelse ved kysten; feriekoloni, ejet af Kbh.s Kommunelærerindeforening (1950, udv. 1954). – Saml. af gde og hse: Hyldemark; Gasekær Huse; Næsby Huse; Kildemark; Barkemose Huse; Lynghuse; Kommenhøje; Næsby Fed; Almindkrog; Stillinge Strand, sommerhusbebyggelse m. badehotel og vandværk (opf. 1950). – Gårde: Knudsrødgd., tidl. u. Valbygd. (22,4 tdr. hartk., 128 ha; ejdsk. 350, grv. 198); Fløjgd. (13,3 tdr. hartk., 51 ha; ejdsk. 160, grv. 120); Kildegd. (19,4 tdr. hartk., 79 ha; ejdsk. 260, grv. 161); Lindholm (12,9 tdr. hartk., 49 ha; ejdsk. 200, grv. 112); Langebjerggd. under Valbygd. (16,3 tdr. hartk., 84 ha; ejdsk. 245, grv. 155); Disagergd; Ølandsgd.; Søndergd.; Boagergd.; Gåsenagergd. En centralskole er under opførelse på vejen mellem Kirke Stillinge og Kelstrup. Ved Bildsø skov en feriekoloni ejet af Slagelse kom. (1937).

K. S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 319. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den høje og langstrakte kirke, fordum viet Skt. Clemens, består i sin kerne af kampestensmure, hvilende på fremspringende syldsten. I de bev. vindueslysninger er tillige anv. tegl s. 843 blandet m. kampesten. Kirken er da antagelig opf. i slutn. af 1100t. Skibet har opr. haft 3 vinduer i hver af sidemurene; rester er bev. af det vestl. på n.siden og det midterste mod s. Det romanske kor blev nedrevet o. 1400, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde; det nye kor opf. delvis af kampesten fra dets romanske forgænger og stod opr. hvidtet. Ø.gavlen, der ligesom bygn.s øvre dele er af munkesten i munkeskifte, har indvendig mod loftsrummet rester af en ældre, lavere gavl m. kamtakker. Nuv. gavl er yngre, af uvis alder, er glat og har kamtakker. Samtidig m. udvidelsen fik kirken hvælv, 2 i den gotiske korforlængelse, 3 i det romanske skib, hvor det midterste fag er gjort smalt af hensyn til de nu forsv. døre; mul. er skibets hvælv lidt ældre end korets. Sakristiet ved n.siden er samtidigt m. koret; det har ansats til en hvælving, der næppe har været udført; dets n.vindue og gavl er nymuret. Et ndr. våbenhus fra 1400t., opf. ved skibets helt ommurede n.dør, er sen. omdannet og har nymuret gavl. Ud for korets s.side opf. o. 1475 et overhvælvet dåbskapel, hvis gavl er skalmuret 1935; også kapellets vinduer er i ny tid ommurede. Sdr. våbenhus, nu kapel, fra o. 1500 er opf. af munkesten i uregelmæssig skiftegang; dets overhælvvede rum åbner sig mod skibet ved en dobbelt arkade, hvoraf den østre er den opr., romanske, stærkt udvidede s.dør; gavlen er nymuret 1935. Kirken, der ikke vides at have haft middelald. tårn, og som først fik sit nuv. tårn 1860, har tidl. haft tagrytter (vist indtil 1650). Den restaureredes 1864–65 og påny 1935. – Sparsomme rester af romanske kalkmalede mønstre findes over hvælvene. I kirken er 1864 fremdraget en del kalkmalerier fra sen. middelalder, rest. 1868 af J. Kornerup. Resten fremdroges og rest. af Eigil Rothe 1902–16. På n.væggen i korets v.fag ses brudstykke af en martyrscene fra o. 1400. I ø.faget ses kongernes tilbedelse og fremstillingen i templet, fra o. 1435. I arkaden til dåbskapellet er o. 1475 malet Erasmus martyrdød; i sa. kapels krydshvælv en serie billeder fra o. 1500 (Joachim og Anna, bebudelsen, Jesu fødsel, Elisabeth og Maria), rest. 1947 af E. Lind. I skibets ø.fag en dommedagsscene, andre billeder her er atter tildækket. – På det murede alterbord, dækket af udsk. forsidepanel m. maleri af dyderne i 3 felter fra o. 1610, står en tavle i højrenæssance fra 1602; hovedfeltet m. vinger er tredelt ved søjler; derover topstykke; billedfelterne udfyldes delvis af figurer fra sengotisk altertavle, der menes skåret af Bernt Notke (Acta Archæologica. VIII. 208ff.); årst. 1602 på tværrammen opmalet i ny tid; desuden ses på vingerne M. C. Knopfs navnetræk († 1611, kantor i Roskilde) og Peder Arnoldsen de Fines initialer († 1620, sgpr. i Kirke Stillinge). På korets n.væg et stærkt jernbeslået skab fra 1668 m. årst. malet på overdørens inderside. Dør til sakristi har foldeværk fra 1525–50. Smedejerns alterskranke m. messingknapper fra beg. af 1700t. Fonten er fra 1902; ældre font fra 1612, et udsk. arb. fra Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde, står nu i dåbskapellet. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1600 m. sammenkoblede søjler og malede evangelister i felterne er rest. 1952. I tårnet 2 klokker, den yngste fra 1809 (Gamst) omstøbt 1923, den ældste fra 1525, if. indskr. kaldet Johannes og støbt, da Karl af Bourbon holdt Frankrigs konge fanget (Uldall. 289), en hentydning til slaget ved Pavia. I dåbskapellets v.væg er opsat et epitafium fra 1679, over sgpr. Oluf Christensen Winter, † 1683, med hustru og søn. I sa. kapel en gravramme over sgpr. Søren Nielsen, † 1593, samt en ligsten fra 1599 over sgpr. Peter Arnoldsen de Fines 2 sønner og over sgpr. Peter Jacobsen Slagelse, † 1630. En ligsten i korgulvet, lagt af ovenn. sgpr. P. A. de F., over hans hustru, Maria Hansdatter, † 1603; ligeledes i korgulvet en ligsten over provst Daniel Jensen Byberg, † 1727. I våbenhusets v.væg indsat en ligsten over amtmand Simon Henrik v. Donop, † 1727. Under fonten var der tidl. en åben begravelse for familien Rosenpalm; kisterne er for længst nedsænket på kgd.

Litt.: J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker. 43–44. DanmKirk. V. Sorø a. 721–36.

På kgd. er begr. stifteren af Den sjæll. Bondestands Sparekasse, grd. Jørgen Christensen, † 1863 (født her 1831) og W. L. Nannestad, † 1899, sgpr. her fra 1897.

I Bildsø har i middelalderen ligget en mindre hovedgd., som nævnes allr. 1352 (Nicholaus T…sen af Bilzæ). 1413–37 ejedes den af væbn. Jens Andersen (Basse), som sidstn. år udlagde »sin hovedgd. i B.« til Antvorskov kloster, som allr. fra 1300t. ejede gde i byen.

I Kelstrup har i middelalderen ligget en hovedgd. 1289 skødede en Uffe byen til Antvorskov kloster. Sen. boede her i lang tid en navnløs adelsslægt (kaldet Kjeldstrup-slægten), der i sit våben førte to over hinanden liggende murhager. 1392–1429 nævnes væbn. Johannes Pedersen, der 1407 bekendte at have klostrets gods i K. i leje. Sen. nævnes hans sønner Jep Jensen 1432–40 og Herluf Jensen 1448. Videre nævnes en tredie broder Niels Jensen (u.å.) i K., svoger til Niels Hvas i Pebringe. Sen. nævnes Herluf Jensens søn Iver Herlufsen 1486–93.

Skove: Ved Store Bælt ligger Bildsø plantage (35 ha), der overvejende er bevokset med nåletræ. Plantagen ejes af Slagelse kommune, men har tidl., indtil 1937, tilhørt Valbygård gods. Den drives som lystskov. Langs kysten findes flere mindre plantninger, således fx. ved Stillinge Strand.

Fredede oldtidsminder: So. er rigt på oldtidsmindesmærker, hvoraf mange er bev. og fredede: 3 runddysser, 18 langdysser, 5 dyssekamre, 1 jættestue og 12 høje; særlig mange ligger mellem Bildsø og K. S., sv.f. denne og Kelstrup og ø.f. Øster Stillinge. Mange af disse mindesmærker er anselige: På Bildsø marker langdyssen Horsedysse med 3 kamre med dæksten og ca. 50 randsten, Humlebjergdysse og Hyldedysse, begge langdysser; ved Ølandsgården Brededysse, en højrest med 2 dyssekamre, begge med dæksten; på den enes dæksten er der helleristninger: 2 skibsbilleder og en del skålgruber; langdysserne Rørdysse (med 3 forstyrrede kamre), Svinevaddysse (med 3 kamre uden dæksten) og den smukke runddysse Grimskærdysse. Ved Kelstrup en langdysse med 3 kamre, hvoraf det ene har dæksten med mange skålgruber, og Hyldehøj, der synes at indeholde en jættestue; tæt sammen ved Kelstrup strand ligger 2 langdysser, hver med 2 kamre, og 2 dyssekamre, det ene med 2 dæksten. På Langebjerggårds mark ligger flere anselige høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 12 langdysser, 5 ubest. stengrave og 15 høje. – Nær mundingen af Tudeå er fundet et par bopladser fra ertebøllekulturen. Fra Bildsø stammer et pragtfuldt sværd, hvis guldbelagte fæste har dyreornamentik, fra germansk jernalder. Ved Kelstrup fandtes 1859 et lerkar, hvori lå ca. 1100 sølvmønter og forsk. andre sølvsager, antagelig nedlagt i 1. halvdel af 1000t.

En vildtbanesten på skeldiget ml. Knudsrødgd. og Drøsselbjerg.

Om Skibsholm havn ved Tudeås udløb se under Korsør s. 703; jf. Hist. Tidsskr. V. Rk. III. 108–15.

I Øster Stillinge mindesten for forf. Zakarias Nielsen 1930 (portrætmedaillon af S. Lindahl).

I so. har der været to sundhedskilder, Skt. Klemens kilde ved kirken, hvor der har været holdt kildemarked, og en på Kelstrup mark (»Helligkilde«, »Skt. Helene kilde«, »Skt. Kelds kilde«), hvor der også holdtes kildemarked helt op til vor tid (Schmidt. DH. 120).

Indtil 1807 hørte sognet i gejstl. hens. under Løve hrd. (Holbæk amt).

I Kirke Stillinge so. fødtes 1831 Jørgen Christensen (se ovf.), 1844 forf. Zakarias Nielsen.

Litt.: L. P. Jensen i AarbSorø. 1924. 3–72; 1925. 3–65.