Løsning sogn

(L. kom.) omgives af Korning, Hatting, Ølsted, Urlev og Hedensted so. samt Nørvang hrd. (Ø. Snede so.), hvortil Gesager å danner skel. Den østl. del af so. er en stærkt kuperet dødisoverflade m. et utal af små vandhuller. Kun i den vestl. del har enkeltbakkerne karakter af randbakker (højeste punkt 84 m), hvorefter det bakkede landskab afløses af en mod v. svagt skrånende hedeslette, Løsning hedeslette. Terrænskellet repræsenterer randen af den østjy. israndslinie og skiller også den gl., spredte bebyggelse mod ø. fra en ung kolonistbebyggelse på hedeslettens sandjorder mod v. (her en stor planteskole), mens landsbyerne Sebberup og Stubberup (Løsning) markerer selve terrænskiftet. Løsning hedeslette afvandes i nutiden gennem Gesager å, men havde opr. afløb til Gudenå. Bortgravningen i tidens løb af store mængder af hedeslettens sand og grus præger i høj grad landskabet omkr. Løsning. Gennem so. går den østjy. længdebane (Løsning stat.) og hovedvej A 10 (E 3), hvorfra en landevej fører til Løsning stat.

Areal i alt 1960: 1404 ha. Befolkning 26/9 1960: 1703 indb. fordelt på 541 husstande (1801: 352, 1850: 646, 1901: 1056, 1930: 1474, 1955: 1612). – Efter erhverv fordelte befolkningen i L. so. sig 1960 således: 553 levede af landbr. m.v., 594 af håndv. og industri, 110 af handel og omsætning i øvrigt, 127 af transportvirksomhed, 80 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed og 215 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Løsning (1300t. Løsningmark; u. 1772 og 1782) m. den dermed sammenvoksede, ø.f. banelinien liggende Stubberup (*1424 Stubberup, 1490 Stubderop; u. 1771, 1784 og 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1110 indb. fordelt på 382 husstande (1955: 997, 1930: 637); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 98 levede af landbr. m.v., 514 af håndv. og industri, 99 af handel og omsætning i øvrigt, 110 af transportvirksomhed, 78 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed og 190 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1955), centralskole m. realafd. (opf. 1956, arkt. J. Schmidt, udv. 1963 m. en toetages fløj); i skolen bibl. (opret. 1946; 2300 bd.) og tilbygget kom.kontor og sognegård; kapel for Evangelisk-luthersk Frimenighed (opf. 1910), »Stærke Jyders Privatskole« (opret. 1906), missionshus (opf. 1887), spejderborg (opf. 1961), landpolitibetjentbol, s. 1009 kommunalt hvilehjem (opf. 1937, arkt. A. Jensen, som privat, overtaget af kom. 1955; 20 pl.), gæstgivergård, andelsmejeriet Krongård (opret. 1898, indtil 1910 fællesmejeri, omb. 1910), filialer af Horsens Bank (opf. 1961), Laane- og Sparekassen for Horsens By og Omegn og Bjerre-Hatting Herreders Sparekasse, vandml., sportsplads, filial af A/S Glud & Marstrands Fabrikker (blikemballage; 150 ans.), møbelfabr. »Pax« (opret. 1959), spinderiet »Spinnova« (opret. 1961), A/S Dansk Boligbeton (opret. 1963, 20 arb.), møbelfabr., væveri, fjernvarmeværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; på Søndermarken kødfoderfabr. »Østjyden« (opret. 1934; 35 arb.) og Geisler Nielsens planteskole (opret. 1950; ca. 70 ha; ca. 50 arb.); Sebberup (*1420 Sebberup; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Løsning Nørremark; Løsning Søndermark; Stubberup Østermark; Bækgårde. – Gårde: Øskovgd.; Pajballegd.; Hulbækgd.; Sebberupgd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Korning so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so., bortset fra at L. so. hører under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Vejle). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 139. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede kirke består af romansk skib, unggotisk kor, sengotisk tårnunderdel og våbenhus mod s. fra 1800t. Bygningshistorien er ikke ganske klarlagt, men som kirken nu står, er det ældste parti skibet, der er opf. af frådsten på en skråkantsokkel. En smal, rundbuet dør spores på n.siden, mens den nu anvendte s.dør er udv. Et rundbuet vindue i skibets n.side er tilmuret i lysningen. Indvendig står den runde tårnbue, hvis kragbånd er formet som en enkel s. 1010 vulst, og skibet har bjælkeloft. Om der til dette skib har sluttet sig et samtidigt kor, der efter et århundredes forløb er radikalt omb., el. om man først i 1200t. har opf. det nuv. fra grunden, kan ikke siges uden en mere indgående undersøgelse af murværket. Det har ligeledes skråkantsokkel, men er overvejende bygget af munkesten. I ø.gavlen er der to svagt tilspidsede vinduer, som inden for en fals har smige, og et tilsvarende ses i korets n.mur – alle tilmuret. Koret er overdækket m. et sen. indbygget krydshvælv, og i sengotisk tid er der både i kor og skib brudt store, falsede fladbuevinduer, som nu til dels er udmuret m. jernstel. Et ligeledes sengotisk tårn af munkesten er uvist hvornår nedbrudt i højde m. skibets tag. Dets underrum, der er krydshvælvet, står ved en rund bue i forb. m. skibet. På v.enden er der anbragt en i ny tid fornyet tagrytter. Det enkle våbenhus er sandsynligvis fra midten af 1800t. – Alterbordet, der er muret af munkesten, dækkes af en bræddekasse. Altertavlen, der indeholder dele af en renæssancetavle, er i sin nuv. skikkelse fra o. 1750 (etatsråd Lichtenbergs våben ses) m. maleri fra 1890erne, Jesus vandrer på vandet, kopi af P. Møller. På topstykket er anbragt tre sengotiske apostelfigurer fra en fløjaltertavle, hvoraf andre figurer – en Skt. Anna-gruppe, Jomfru Maria m. fl. – findes i Den gamle By i Århus. Fra et sidealter er en meget smuk, unggotisk, franskpræget Jomfru Maria m. barnet fra o. 1250, siden 1893 i Koldingshusmuseet (Sigv. Skov. Middelalderlige træskulpturer. 1961. 12–16). Små, sengotiske malmstager på høje fødder. Godt, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1475. Romansk granitfont, på kummen tre løver beslægtet m. Tamdrup-Sjørslev-typen, klokkeformet fod som Veng-typens (Mackeprang.D. 294). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og sen. indgraverede, utydelige våben, det ene vist Juel el. Gyldenstierne. Prædikestol i enkel renæssance o. 1600–25, m. toscanske hjørnesøjler og sen., meget naive evangelistmalerier i felterne. Samtidig himmel. – Stenepitafium 1693 i bruskbarok ramme over Erasmus Petersen Tøxen, † 1693, og to hustruer Helena Holig og Margrete Christina Graa.

Væbneren Knud Steen i Løsning nævnes 1426.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf en sv.f. Løsning og en ved Sebberup er ret store. – s. 1011 Sløjfet el. ødelagt: 45 høje, der hovedsagelig lå i et bælte fra n. til s. midt igennem so.; 14 af dem lå på en grusryg i forlængelse af Remmerslund-højene i Hedensted so.

Løsning so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. annekset Korning. men blev 1/4 1921 en selvstændig kom.

I L. so. fødtes 1802 grønlandsmissionæren Knud Kjer.