Melby sogn

(M. kom.) ved grunden af halvøen Halsnæs, omgives af Holbo hrd. (Tibirke so.), Vinderød so., Frederiksværk kbst. og Torup so. og grænser i n. til Kattegat og i s. til Roskilde fjord. Den vestl. del af so. er et sandet morænebakkeland, hvor flere toppe når 30 m. Her ligger mod s. de fredede Hanehoved skrænter. Den østl. del er derimod et lavt, fladt område (2–3 m o.h.), der i stenalderen var et sund, Brødemose sund, der tværs hen over Halsnæs forbandt Kattegat med Roskilde fjord. Mod s. er de lave arealer, der er beskyttede mod fjorden ved et dige, dels ager og dels eng, men i den nordl. del er den hævede havbund udviklet som et flyvesandsområde, der ud mod Kattegatssiden afsluttes med en smal klitrække og en sandet forstrand. Ved Liseleje og omkr. Asserbo er der en betydelig sommerhusbebyggelse, og Kattegatskysten er en yndet badestrand. På de lave arealer ligger Asserbo plantage, Liseleje plantage, Brødemose skov samt mange private småplantninger. Ml. Liseleje og Asserbo plantage ligger hærens skydeterræn Melby Overdrev med en fredet lyngbevoksning. Hartkornsansættelsen er den laveste i herredet, nemlig 9,2 ha pr.td. hrtk. Gennem so. går jernbanen Frederiksværk-Hundested med trinbræt i Hanehoved og stat. i Melby, og landevejen Frederiksværk-Hundested.

Areal i alt 1950: 2742 ha. Befolkning 7/11 1950: 1633 indbyggere fordelt på 475 husstande. (1801: 652, 1850: 1024, 1901: 1172, 1930: 1115). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 538 levede af landbrug, 417 af industri og håndværk, 91 af handel og omsætning, 53 af transporterhverv, 37 af administration og liberale erhverv og 150 af aldersrente, formue olgn., medens 22 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Melby (*1301 Medelby; u. 1795) med kirke, præstegd., centralskole (1943, udv. 1952), alderdomshjem (1949, 10 pl.), missionshus (opf. 1907), forsamlingshus (opf. 1915), jernbanestat. og en fredet ml.; Tollerup (*1100t. Tollethorp; u. 1795); Evetofte (1366 Ywetoftæ) med forskole; Hågendrup (1366 Hækendorp, 1397 Haghendorp); den bymæssige bebyggelse Liseleje fiskerleje – 1950: 309 indbyggere fordelt på 100 husstande; disses fordeling efter erhverv var 1940: 92 levede af landbrug, 89 af industri og håndværk, 34 af handel og omsætning, 12 af transporterhverv, 1 af administration og liberale erhverv og 27 af aldersrente, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – med stor villa- og sommerhusbebyggelse, postkontor, sparekasse, hoteller og pensionater, svagbørnskolonien Helle og konsul og konsulinde Jorcks feriekoloni; Asserbo med forskole, kro, hoteller, feriekoloni (Nora Mortensens Minde) og stor feriebebyggelse. – Gde og hse: Møllevang med feriekoloni; Hanehoved med Kirkens Korshærs feriekoloni; Ramsbjerg; Melby Præstelod; Grønnekrog. – Ved Melby Overdrev militære anlæg og skydebaner.

M. so., der udgør eet pastorat og een sognekommune, har tingsted i Frederiksværk og hører under de sa. kredse som Ølsted so., dog under 1. udskrivningskr., 134. lægd.

Kirken (viet Skt. Margrethe) er en romansk kampestensbygning m. hjørner af granit-, sand- og kridstenskvadre; kun skibets langmure bevarede. I romansk tid fik skibet en vestforlængelse (m. døre i s. og n.) og det opr. skib vinduer af riflede munkesten. I gotisk tid gennemførtes flg. byggearb.: 1) det forlængede skib fik tre krydshvælv, 2) det romanske kor afløstes af et stort, senere overhvælvet langhuskor, 3–4) foran vestforlængelsens syddør opførtes et våbenhus og på korets nordside et sakristi, 5) langhuset fik en ny, overhvælvet vestforlængelse m. en smuk blændingsgavl (indridsede stregmønstre i de pudsede blændingsbunde hidrører fra malede dekorationer) og 6) tårn i v. fra o. 1550 (se kirkelade), mens de øvr. gotiske tilbygn. sikkert tilhører 1400t. Samtl. tilbygn. er af tegl. – På langsusets hvælv en kalkmalet dekoration fra o. 1550, ranker og fantasiblomster, afdækket 1905 og 1946. – Altertavle i nygotisk ramme m. maleri: noli me tangere, sign. C[hr. Em.] A[ndersen] 1842, alterstager o. 1650. Romansk granitfont af Roskildetype, to dåbsfade af messing, det ældste sydty. o. 1550. Stolestader o. 1650. Dørfløj til sakristi fra 1600t. To klokker: 1) støbt 1590 af Borchart Quellichmeier, 2) 1827 af I. C. og H. Gamst (AarbFrborg. 1934. 90). Epitaf (udskåret ramme m. maleri, 14 pers.) og gravsten bekostede af Karen Rasmusdatter over børn og mænd (præsterne Hans Andersen, † 1639, og Hans Taggesen, † 1648). – V.f. kirken en gl. kirkelade (nu ligkapel), kun nordgavl og vestmur gamle; gavlen har, som tårnet, en for egnen karakteristisk, sen blændingsdek. (Arch. 15/6 1912). – S.f. laden og indgravet i kirkebakken afdækkedes 1938 en teglovn, der har været i brug o. 1550, antagelig ved opførelsen af tårn og lade.

Skove: Asserbo (herunder Liseleje) plantage (612 ha) ligger langs kysten af Kattegat, som begrænser den på en strækning af 3000 m. Terrænet er i hovedsagen fladt, mod s. og ø. er plantagen omgivet af hede- og mosearealer, mod n. støder den op til Tisvilde Hegn (i Tibirke so.). Den er anlagt på det terræn, der i sin tid var Arrefjorden, og som forbandt Arresø med Kattegat. I sandflugtstiden (jf. omtalen af Tisvilde Hegn s. 180) dækkedes den gl. fjordbund med et ret betydeligt sandlag. Arealet blev 1884 ff. erhvervet af staten ved indkøb af 33 overdrevslodder, der tilhørte Melby og Tollerup byer. Efter at arealet var afvandet, fandt s. 203 tilkultivering sted, idet dog 137 ha blev overladt militæret til skydeterræn. Ved tilkultiveringen benyttedes overvejende skovfyr, på de tørreste strækninger dog bjergfyr, på de fugtigere birk og el. Andre træarter, der forekommer, er eg og rødgran.

S.f. Asserbo ligger Brødemose skov (58 ha). Terrænet, der også her har været dækket af hav, er fladt, og træarterne eg og birk forekommer hyppigt, birk således i den østl. del »Knaphaven«. Asserbo plantage og Brødemose skov henhører under Tisvilde-Frederiksværk distrikt. Der findes desuden flere mindre, private plantager.

Mindetræ for genforeningen plantet i Melby by 1920.

Mindesten i Asserbo for frihedskæmperen Bent Faurschou-Hviid (»Flammen«) († 1944).

Om den forsv. Nedremølle se 201.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. Tollerup en noget ødelagt jættestue og n.f. byen en hellekiste og en høj; på et højdedrag ø.f. M. en smuk gruppe på 5 anselige høje, hvis omgivelser er fredet. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser og 22 høje, hvoraf flere indeholdt hellekister. – I Brødemose skov en køkkenmødding.

Fredede er en del af Melby Overdrev (1930), Arrenakke bakke (1947–49) og skrænten ved Hanehoved (1947–48).