Sønder Borris sogn

(Sdr. B. kom.) omgives af Hammerum hrd. (Sdr. Felding so.), Nr. Horne hrd. (Hoven og Oddum so.), Skjern kbst. samt Faster og Nr. Vium so. Grænsen til Nr. Horne hrd. dannes af den anselige Omme å, og ml. denne og Skjern å ligger den vidtstrakte, fredede Borris hede (Statens hede) på gl. hedeslettebund på Borris Sønderland. Til Skjern å strømmer også den betydelige Vorgod å, der på en strækning danner skel til Nr. Vium so. Den gl. bebyggelse knytter sig fortrinsvis til kanten ml. Skjernåens hedeslette og bakkeøen n. herfor, terrænmæssigt let kendelig som en erosionskant, der dog gennembrydes af Vorgod ås dal. Koloniseret inden for det sidste 100 år er derimod det storformede bakkeølandskab i n., hvor Rishøj når 46 m (trig.stat.), men et stort antal oldtidshøje vidner dog om, at bakkeøen tidl. har været under kultur. Plantager findes dels mod n. (Borris plantage) og dels i Borris Østerland i vinklen ml. Skjern og Vorgod åer (Ahlergård plantage). Som led i Skjernå-projektet graves en ny kanal fra Sønderbygd. helt til udløbet i Ringkøbing fjord. Brunkul findes fl. st. i so. og udnyttes i et leje i Lindvig. Gennem so. går jernbanen fra Skjern til Herning (Borris stat.), ligesom det berøres af banen fra Grindsted til Troldhede.

Areal i alt 1962: 9949 ha. Befolkning 26/9 1960: 1685 indb. fordelt på 489 husstande (1801: 533, 1850: 748, 1901: 1268, 1930: 1678, 1955: 1664). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 886 levede af landbr. m.v., 317 af håndv. og industri, 72 af handel og s. 525 omsætning i øvrigt, 84 af transportvirksomhed, 107 af administration og liberale erhverv, 37 af anden erhvervsvirksomhed og 165 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Borris (1330–48 Burigs), dannet ved sammenvoksning af Borris Kirkeby, Borris stationsby, Tarp (1498 Tarp; u. 1788) og Vesterby (1521 Westerby) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 643 indb. fordelt på 221 husstande (1955: 595); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbr. m.v., 249 af håndv. og industri, 63 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 30 af anden erhvervsvirksomhed og 122 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1910, udv. 1954, arkt. Jac. E. Kjær), landbrugsskole, missionshus, kom.kontor (opf. 1948, arkt. Jac. E. Kjær) m. bibl. (opret. 1911; 4000 bd.), statens forsøgsgd. (41 ha; opret. 1907), alderdomshjem (15 pl.), sportsplads (anlagt 1953), to afholdshoteller, Borris-Faster Spare- og Laanekasse (opret. 1874; 31/3 1963 var indskuddene 2,8 mill. kr., reserverne 206.000 kr.), Borris Andelskasse (opret. 1919), filial af Skjern Bank, andelsmejeri (opret. 1885), Jysk Andels Foderstofforretning m. stor kornsilo, cementstøberi, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Dalager (1498 s. 526 Dalager) m. markedsplads (hestemarked sidst på sommeren, holdt sidste gang 1964); Debelmose (*1501 Døuilmosse); Hjoptarp (1336 Hyupæthorp, 1487 Hypterop, 1498 Hiwptarp); Grønborg (1688 Grønborg; u. 1811); Sønderby (*1532 Sønderby); V. Gåsdal (*1502 Gaasdal, 1688 Store Gaasdal) m. forskole (opf. 1923); Ø. Gåsdal (1688 Lille Gaasdal); Feldsing (1498 Fylsingh, 1597 Feldsing); Højby; Kvisthuse ; Ahler Gde; Gjaldbæk (1498 Gialbek); Kodbøl (1487 Koode booll, 1498 Kodebøll, Kadbøl; u. 1804) m. dambrug; Sønderskov (1487 Syndherskogh; u. 1802); Votkær (1585 Voedkier, Vaadkier). – Gårde: Vindelbo (*1530 Wendelbo); Søndergd. (1597 Søndergaard); Nørregd.; Meldgd.; Fonager (1688 Fanager); Brunbjerg (1688 Brunebierg); Duedal (1688 Duedahl); Egvig (1688 Egwig); Dalagergd.; Rabjerg; Flodgd.; V. Kærgd.; Floriggd.; Sønderbygd.; Ager (1688 Aggergaard); Skobæk (1498 Skoffbeck, 1607 Skobech); Vestergd.; Ahler Østergd. m. dambrug; Ahlergd. (1688 Allergaard); Lindviggd. (*1553 Linduig(h)); Ågd. (1498 Aagard); Odderskær (*1400t. Otærskyær); Lundsgd.; Kærgd.; Borriskrog (1498 Krogh; 1585 Barritskrog); Kodbølgd.; Slikdal (1688 Slickdahl).

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Faster so. ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dejbjerg so., bortset fra at B. so. hører under amtsskyldkr.s 12. vurderingskr. (Nr. Horne hrd.). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 8. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken, viet til Skt. Nicolaus, ligger tæt ved Skjern å, omgivet af kampestensdiger, hvori er indbygget en anselig køreport mod v., samt ganglåger mod n. og ø., alle murede, af middelald. oprindelse og dækkede m. blytage. Den anselige, blytækkede kirke består af kor, skib, våbenhus mod s. og tårn ved v.gavlen. Den romanske kerne, omfattende kor og skib, er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Bev. fra den ældste tid er begge de rundbuede portaler m. skråkanttede kragsten; n.døren har længe været tilmuret, men er ved en ny rest. genåbnet, medens s.døren altid har været i brug. Bev. er tillige både korbuen m. kragsten, der er hugget for lange til murtykkelsen, og fem romanske vinduer mod n., tre i skibet og to i koret, alle i funktion, men noget udvidet i lysningen. På kirkens loft ses endnu, 800 år efter dens opførelse, betydelige rester af den romanske tagstol. Sen. i middelalderen er bygget et våbenhus foran s.døren, af munkesten i munkeskifte m. rundbuet arkadeblænding i s.gavlen og faste, murede bænke i det indre. Sengotisk er også det meget høje tårn, hvis spir vokser op bag fire spidsgavle af den s.k. tørninglenske type, der er alm. i egnen om Ribe. Det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet m. rundbuet arkade. Den øvr. kirke har bjælkelofter. Kirkens bygn. er gentagne gange istandsat; et årst. i ankre 1632 på skibets sdr. sidemur må hentyde hertil; endv. er kirken rest. 1921 ved arkt. Søren Lemche og 1954 ved arkt. Rud. Gram. – Alterbordet er muret af kvadre og munkesten m. to helgengrave i pladen. Alterbordspanel fra o. 1600. Stor, rigt udsk. altertavle fra o. 1625, i to stokv. m. vinger og topstykke; storstykket er tredelt ved korintiske prydbæltesøjler m. ældre malerier: nadveren i midtfeltet og dydeskikkelser i sidefelterne, medens det tvedelte øvre stokv. har korsfæstelsen og opstandelsen og topstykket har himmelfarten. Barokke alterstager uden indskrift. Når en præsteindberetn. fra 1638 melder, at der dengang på et panel fandtes en indskr. om korets opførelse 1510, tænktes der næppe på bygn., men snarere på korets nyindretning m. inventar, hvoraf de nuv. præste- og degnestole synes at være rester, m. smukke, sengotiske fiale-gavle. Romansk font af granit, m. kubisk formet og rillet kumme (Mackeprang.D. 339); udsk. fontehimmel m. malet årst. 1623, rest. 1953. På skibets n.væg hænger et stort, unggotisk korbuekrucifiks m. delvis bev. korstræ; dets gl., buede bæreplanke m. udskårne dragehoveder hænger nu på orgelpulpituret. En senmiddelald., skåret figur, Maria m. s. 528 barnet, o. 1500, er ophængt på skibets n.væg. Prædikestol, m. opgangsfelter som i Stavning kirke samt sidevinger, har malet årst. 1603–04; selve stolen har korintiske hjørnesøjler m. akantusprydbælter og i arkadefelterne reliefskårne profeter og reformatorer (Luther og Melanchton), samt i postamentfelterne evangelister og gammeltestamentlige scener. På prædikestolen er tillige anbragt et par skårne figurer, der hører andetsteds hjemme, en middelald. engel ved opgangen og på bagklædningen et sengotisk dragehoved, noget mindre end de ovenn. fra krucifikset. Rigt udsk. barokhimmel fra midten af 1600t. I skibet findes mange gl. stolegavle; de øverste mod s. har skåret årst. 1641. Velbev. pulpitur mod v., m. tralværk, panelfelter og skåret årst. 1637; i felterne er malet de 12 apostle, udf. 1654 af malerne Jacob von Molengracht og Jacob Bartholomesen (AarbHards. 1913. 167f.). Orgel skænket 1910, ændret 1954. Nyt kirkeskib. Ny series pastorum, malet på en gl. låge fra stoleværket, m. skåret årst. 1641. På skibets s.væg to mindetavler for faldne i sognet, 1864 (opsat 1877) og 1945. I tårnet en skriftløs klokke af tidlig gotisk form (Uldall. 11). Nyt tårnur, skænket 1938. På kgd. et empiremindesmærke for amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup † 1820. En lav gravhøj sydl. på kgd. er efter traditionen kastet over pestdøde 1603.

Litt.: N. K. Sørensen. Borris Kirkes Historie. 1943.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og seminarieforstanderen C. J. L. Krarup, † 1820 og forst. Jens Nielsen, † 1961.

Ahlergård har været en hovedgd. (1680: 6 tdr. hartk.), som 1655 og 1658 tilhørte Gunde Rostrup til Randrup, hvis søn Hans Rostrup til Juellingsholm, der 1667 skrives til A., 1675 skødede 4/5 af A. m. gods, som han og hans broder Jørgen Rostrup til Lydumgd. havde arvet efter deres søster jomfru Elsebe Dorete Rostrup, til deres svoger Christen Henriksen Lange til Dejbjerglund († 1677), hvis enke Sophie Rostrup († 1725) 1693 overdrog A. (8 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 500 rdl. in spec. og 100 rdl. gr. mønt til borgm. Christoffer Carstensen i Ribe, der 1700 overdrog den til Jakob Andersen Harboe el. Ahler († 1737), som 1712 skødede den til Mads Christensen Kjær el. Ahler († 1740). Ved skifte efter ham 1741 kom A. m. gods (8 1/2 og 21 tdr. hartk.) til hans svigersøn Jens Christensen Rahbek († 1780), som 1755 skødede den (i alt 29 1/2 tdr. hartk.) for 1500 rdl. til sin søn Mads Jensen R. († 1803). Derefter tilhørte den hans søn Mads R. († 1839), som 1830 skødede den til sin søn af sa. navn († 1863), der 1849 udparcellerede den og 1851 solgte hpcl. (4 1/2 tdr. hartk.) m.m. til Jens Thomsen.

Sønderbygård var tidl. en hovedgd., der tilhørte Knud Galt til Viumgd. († 1650), hvis søn Folmer G. 1651 solgte den til sin moder fru Birgitte Juul til Viumgd. 1688 var den (8 1/2 tdr. hartk.) beboet af to bønder og lå under Viumgd.

Et seminarium, det første i Jylland, blev 1806 opret. i Borris af amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup, der var forstander for det til sin død 1820; hertil knyttede han 1815 et skolebogtrykkeri; der blev også givet landbrugsundervisning. Seminariet blev ophævet 1826. På kgd. står en mindestøtte (bornholmsk sandsten m. bikube og vase af marmor) for Krarup og hustru (P. Storgaard Pedersen. B. Seminariums Historie. AarbHards. 1909. 71–105. F. K. Erlang. Ringkøbing A.s første Bogtrykkeri. 1938).

Borris Landbrugsskole, »Den jyske Husmandsskole«, oprettedes 1907. 1910 blev Jens Nielsen forstander, 1917 H. K. Rosager og 1937 H. Drewsen; fra 1956 er den en selvejende institution, Borris Landbrugs- og Husholdningsskole. Til skolen hører 54 ha, og den har en ejdv. af 600.000 kr.

Staten har siden 1907 en 15 ha stor forsøgsstation for plantekultur i Borris.

Borris sdr. hede, 1930 ha, er købt af staten og anvendes fra 1903 til militære skydeøvelser. 1952 blev militærlejren udv. til ca. 5500 ha, hvorved bebyggelsen Hvollig (1612 Huoligh), Heldgde (1612 Helgrd.) og Gravl (o. 1510 Graffwel) blev nedlagt.

Skove: En del plantager, således Borris plantage, anl. 1874, 150 ha, hvoraf tilplantet 139 ha. Den tilh. et aktieselskab. Ahlergård plantage, anl. 1880, 32 ha, der 1957 er købt af H. Hoffmann & Sønner A/S m. brunkulsgravning for øje. Borris kom. ejer en plantage på 31 ha, anl. 1897, og under præstekaldet hører en plantage på 23 ha. Ravnsbjerg plantage ejes af A/S Løvstrup plantage (jf. Hanning so.). I øvrigt en del plantager til so.s gde.

I so. nævnes tidl. gdene Grønhede (1498 Grønhee), Hovlbjerg (1688 Houelbierg), Rønbæk (1660 Rønbechs Husted), Stir (1660 Stier) og Mosegård (1498 Mosegård). De to sidstn. er forsv. i nyere tid.

Fredede oldtidsminder: 70 høje, hvoraf de 56 ligger n.f. Skjern å (i Nørreland og Ahler Gårde) og kun 14 s.f. åen (Sønderland). Blandt højene n.f. åen er adsk. ganske anselige, og flere steder er der større grupper: De 8 Mangehøje, hvoraf de 4 er store; lige ø. derfor ligger de 5 Kongenshøje og ø.f. disse igen de 5 Stenhøje. Sv.f. Kongenshøje ligger den store Klovenhøj og v.f. Stenhøjene Viumhøj. En stor, smuk høj er Rishøj. Ved Ahler Gårde ligger Storehøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 86 høje. – Langs Skjern å er fundet flere mindre bopladser fra gudenåkulturen. I præstegårdsmosen er fundet 220 ravperler.

I Sdr. B. fødtes 1824 præsten og seminarieforstanderen A. F. Krarup Vilstrup, 1868 skibsbyggeren Johannes Bruhn.

Før reformationen hørte Skarrild, Sdr. Felding og Sdr. Borris so. sammen og bestyredes af en s.k. ridepræst; måske har han også bestyret de 3 annekser Arnborg, Assing og Faster (Teologisk Tidsskrift. 1892. 31f.).