Uge sogn

omgives af Ensted og Kliplev so. samt af Rise hrd. (Bjolderup so.) og af Tønder a. (Tinglev so.). Uge so. har sin længste udstrækning, ca. 10 km, i nø.-sv., d.v.s. overfladens og vandløbenes faldretning, og er omtr. halvt så s. 922 bredt. Mod n. tangerer so. Åbenrå – landskabets morænelersdække og de inderste forgreninger af Åbenrå dallandskab. Det småbakkede moræneland omkr. Urnehoved er delt ml. Uge so. og naboso. Bjolderup. Grænsen mod Kliplev so. gennemskærer et stort grusområde, der delvis er at opfatte som et nedbrudt randmoræneland og delvis som smeltevandsdannelser fra en gletscherflod, der kom fra lavningerne omkr. Hostrup sø, og som bl.a. opbyggede en lille ås m. smeltevandsudløb over Tinglev-fladen. Den landskabelige struktur ligner meget den, man træffer i nabosognene i n. og s. Smeltevandsfladen er dominerende og er smukt udviklet langs so.s nv.grænse, hvor man har en næsten ubrudt slette m. en hældning på ca. 2 m pr. km. Den sydøstligste del af fladen er præget af højtstående grundvand, idet de nø.-sv.-orienterede lavninger er dækket af kærjord og tørv. Mod sv. griber so. ind over moseområderne n. og ø.f. Tinglev. Mod nø. er relieffet mere varieret. Den småbakkede zone s.f. Urnehoved hører til de østl. landskabstyper, både i henseende til jordbund og relief. Her har man rester af løvskov og levende hegn. S.f. Uge bæk finder man en skarp overgang til det felt, der bærer navnet Gruskulerne, og som danner den vestl. fortsættelse af en stor smeltevandskegle, hvis østl. del ligger i naboso. Ensted. På begge sider af so.grænsen træffes udstrakte og dybe lejer af smeltevandsgrus, der formentlig er koncentreret ved udvaskning af et lidt ældre system af n.-s.-gående randmoræner. Man har her opgravet så store mængder af sand og grus, at et betydeligt areal i Uge, Ensted og Kliplev so. er totalt ændret, idet det er præget af dybe grave og mellemliggende toppede sandhøje. Gruskulerne udgør den vestligste del af grusgravningsområdet omkr. Sdr. Hostrup-Søgård lavningen, måske det største i sin art i hele landet. Det nordøstl. moræneområde har bakker m. en højde af ca. 50 m. Gruskulerne går op til omkr. 40 m, og det samlede fald herfra til den sydl. so.grænse ved Tinglev er ca. 20 m.

Jordbunden i so. er i overvejende grad domineret af smeltevandsaflejringer, og der fremkommer således en betydelig forskel på de nordøstl. grusegne og de sydvestl. sandegne. De sidstn. udviser lokale forskelligheder, der som regel er begrundet i forskel i vandøkonomi, idet de lidt lavere partier i dag fremtræder som fugtige kær-, eng- og moseområder, medens lidt højereliggende flader, navnlig mod nv., er mere tørre og i ret stort omfang præget af fygning.

So. gennemstrømmes i sin længderetning af den fra nabosognene kommende Uge bæk, som ikke i denne egn har nogen egl. ådal, idet vandløbet ligger i en bred, fugtig lavning. S.for finder man et andet system af kær og enge, som afvandes af Almstrup bæk. Bjerndrup Mølleå tangerer so. i dettes sydøstl. hjørne. Uge bæk danner en grænse ml. en sydl. og en nordl. del af so., som er meget forskellige. s. 923 Den sydl. del er et næsten degraderet morænelandskab m. visse ungglaciale træk, som er glattet ud af smeltevand og vind. Den nordvestl. del er langt jævnere og danner en sammenhængende, tør flade, medens hele den sydøstl. zone er rig på kær og moser. Vandløbene er nu rettet ud og kanaliserede. Uge bæk er således uddybet 1/2–1 m fra so.skellet til Uge by 1954–56, resten i løbet af 1961. De tidl. vandlidende områder har derfor kunnet kultiveres til eng- og pløjeland. Det sa. gælder anselige strækninger af moserne i so.s sydvestl. hjørne, både n. og ø.f. Tinglev.

Uge so. er næsten skovløst undt. yderst mod ø. og n., og af tidl. tiders hedebevoksning er nu kun levnet små og spredte pletter.

Bebyggelsen er hovedsagelig samlet i de to landsbyer Uge og Lovtrup, der begge ligger på n.siden af Uge bæk over engniveauet og på kanten af de tørre flader. De er begge placeret ud for snævringer i engfladerne på steder, hvor de tørre flader går tæt ud til åen. Disse snævringer er fra gl. tid anv. som overgangssteder, idet vejlinierne tværs over vandløb har opsøgt sådanne lokaliteter. Noget lign. gælder Oksevejen, som gennemskærer so.s nordøstl. del oven for kærene og moserne og v.f. det vanskeligt fremkommelige terræn omkr. Hostrup sø, som først i vore dage i større omfang er åbnet for samfærdsel.

Vejen Åbenrå-Tinglev følger so.s længdeakse, og den østl. længdebane går langs en ret linie over smeltevandsfladens tørre del. Den nye landevej Hellevad-Bov gennemskærer so. fra n. til syd.

Stedvis findes nyere, spredt bebygggelse, og på den nykoloniserede jord på Lovtrup mark er der anlagt en enkelt husmandskoloni m. tilhørende vejsystem.

Areal i alt 1960: 3000 ha. Befolkning 26/9 1960: 629 indb. fordelt på 187 husstande (1860: 597, 1910: 697, 1921: 586, 1930: 655, 1955: 705). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 382 levede af landbr. m.v., 124 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 50 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Uge (*sidste halvdel af 1200t. Wkæ, 1436 Vke; u. 1777–84, enge og kær 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 211 indb. fordelt på 72 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 50 levede af landbr. m.v., 94 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 24 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1906, bygm. Nissen), skole (opf. 1949–50, arkt. Jep Fink), tysk privatskole (opf. 1919, omb. 1964–65) m. børnehave, bibl. (i skolen; opret. 1931; 2350 bd.), forsamlingshus (opf. 1950), sportsplads (anl. 1936), kro, filial af Aabenraa Kreditbank, andelsmejeri (grl. 1895, nyopf. 1926, udv. 1957), trævarefabr. og A/S Kærnen (fremstilling af hus-elementer); Lovtrup (*1231 Locthorpheret (ɔ: Slogs hrd.), *1482 Loctrup; u. enge 1732, ager og mose 1782); Almstrup (1543 Almstorp, Alemstorpp; u. 1815). – Saml. af gde og hse: Uge Mark; Uge Hede m. grusværk; Porsbøl; Lovtrup Mark. – Gårde: Ligd., udstykket; Petersborg; Urnehoved; Olmersvold; Kastvrå, hvorfra er udstykket 6 statsgartnerier for blomster til eksport; Skovsminde; Majbølgd.; Østergd.; Johannesminde; Teglgd.; Favsbøl (1543 Fauesbull).

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev s. 924 stift, hører under 102. retskr. (Åbenrå) og har tingsted i Åbenrå, under 69. politikr. (Åbenrå), 66. lægekr. (Åbenrå), Åbenrå-Sønderborgs amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, under 80. skattekr. (Lundtoft hrd.s), amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Åbenrå a.s sdr.) og a.s 2. folketingsopstillingskr. (Åbenrå). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 168. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken ligger midt i so. Den består af kor og skib fra romansk tid og et stærkt ombygget, senmiddelald. våbenhus i s. Den romanske bygn. er opført af rå kamp m. hjørnekvadre. Våbenhuset har kun opr. murværk i ø., de to andre mure er formentlig fra 1750. Kirken brændte 1627 sa. m. landsbyen, men genopførtes fem år sen.; bl.a. opmuredes østre taggavl på ny, og tagværkerne over kor og skib forfærdigedes, hvorimod tegltaget er fra 1959. Skibets v.gavl blev helt ommuret 1750, jf. årst. i jernankrene. I våbenhusets gavl er et kalkstenssolur m. indskr., fra 1750. – Altertavlen, 1687, er i akantusbarok, malet 1694, men ændret 1761, hvor man antagelig i sidefelterne har anbragt de to evangelistfigurer, der før på storgesimsen flankerede topstykket, idet de opr. sidenichefigurer samt storgesimsens udsmykning var forsv. I storfeltet er et samtidigt maleri af nadveren. Tavlen blev 1957 konserveret af billedskærer Skjold Lund og nystafferet af Ingolf Røjbæk. Altersølvet er nyt, da det tidl. brændte 1907 sa. m. præstegården. Alterstagerne af messing blev 1662 omstøbt af nogle, der var ødelagt under krigen. Den romanske døbefont af granit er af ranketype, m. bølgeranke over rundstav, oliemalet; den forsv. fod er erstattet af cement (Mackeprang. D. 334 f.). Krucifiks, købt 1868, er en kopi efter type fra o. 1700; på skibets n.væg. På prædikestolen forberedtes 1896 en »reparation«, der i realiteten blev en nyskæring m. en renæssancestol som model, men m. ét fag, vægfaget, overført fra den forrige stol fra 1633. Stolestaderne, 1931, er i gavlene kopieret efter herskabsstolen. Denne er fra 1651 og består af to rundbuede gavle samt to låger m. rosetter; på gavlene inskription. Stolen står nu ved opgangen til prædikestolen. Dørfløjen til våbenhuset er fra slutn. af 1600t. Orgelet blev omb. 1931 af Marcussen og Søn, Åbenrå. Det står på et samtidigt pulpitur. Pengeblok m. skåret årst. 1716 i skibets v.ende. Præste- og provsterække fra 1817 på korets s.væg. Gavetavle, 1694, m. 13 givere og de skænkede beløb påmalet; på korets s.væg. Klokken er fra 1703 og støbt af Claus Asmussen, Husum, jf. indskr. Mindetavle over so.s faldne i første verdenskrig, på skibets n.væg. Rød kalkstensgravsten fra o. 1750 foran våbenhuset. – På kgd., der hegnes af jordfyldte og bevoksede kampestensdiger, står klokkehuset; det er af træ og stammer fra 1939, hvilket år der gennemførtes en hårdhændet fornyelse af forgængeren, hvoraf der kun er genanv. få stykker egetømmer.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 185–93.

Ligård, tidl. tøndersk gd., der ved udskiftningen udflyttedes. Den ejedes 1739 af Asmus Jessen, derefter af Jes Ludvigsen, fra 1844 af Hans Jørgensen og fra 1872 af Jørgen Jørgensen, efter hvem Otto Gustav Raben, der tillige havde Kolstrupgård i Åbenrå, overtog den 1887. Den store kvægkommissionær Hans Nissen Sørensen købte ejd. 1900 og tilkøbte 66 ha, så at dens areal blev 165 ha. Sønnen Nis Chr. Sørensen fik gden 1930 m. 93 ha, men solgte den igen 1933 til Statens Jordlovsudvalg, der samtidig købte en del af den jord, som en af Nis Chr. Sørensens søstre havde arvet. Fra ejd. blev 1937 og 1939 udstykket 38 ha, der sa. m. arealer fra naboejd. Johannesminde førte til oprettelse af 7 husmandsbrug og salg af en tillægspcl. En hpcl. på 61 ha solgtes 1951 til forpagteren J. P. Just, der 1962 overdrog den til sønnen Henning Just. 1965 købtes den af E. Olesen.

Litt.: H. P. Jørgensen. Uge Sogn. 1951. 146 ff.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes 6 større og 2 mindre ejendomme i Uge, 1 gd. i Almstrup. Disse står opført under Lundtoft hrd. Lovtrup har fra gl. tid ligget i Slogs hrd., som i ValdJb. benævnes Locthorpheret. Her var der 1543 3 gde under Tønder amt. I amtets Jb. 1613 er der opført 3 hele, 8 halve og 3 trediedelsgde i Uge by, alle selvejergde. I Almstrup var der 1 helgd. Foruden 1 trediedelsgd. under kirken og degnekådet var der 6 kåd i de 2 byer. I Lovtrup var der 1 helgd., 1 totrediedelsgd., 3 halvgde og 1 trediedelsgd., alle selvejergde. O. 1770 var der under Tønder a. foruden den trediedelsgd. under kirken, som præsten havde, i Uge 1 degnekåd, sognefogdens gd., 15 andre gde, 6 kåd, som ydede kontribution, og 8 forbedelseskåd, 4 inderster samt 1 kåd på fællesjorden og 1 på præstejorden. I Almstrup var der 1 gd. og 1 kåd, i Lovtrup 8 gde. Man var her beg. at opdyrke heden.

I et skatteregister fra Åbenrå a. 1539 nævnes 2 mænd i Lovtrup under Rise hrd. I Åbenrå s. 925 amts Jb. 1609 opføres 2 fæstegde på i alt 7 ottinger i Lovtrup. Den ene tilhørte provsten i Åbenrå.

Under Tønder a., Lundtoft hrd., hørte o. 1825 1 trekvartgd. og 1 kåd i Almstrup, 1 trekvartgd., 2 totrediedelsgde, 4 syvtolvtedelsgde, 4 halvgde og 16 mindre gde, 22 kåd m. jord og 2 uden jord i Uge. I den del af Lovtrup, der hørte under Slogs hrd. og Tønder a., var der 8 større og 7 mindre ejendomme. Til Rise hrd., Åbenrå a., hørte i Lovtrup 1 helgd. og 2 halvgde.

Under Søgd. hørte 1543 syv ejendomme i Uge, 1 i Almstrup og 1 i Favsbøl. 1709 var der herunder 6 helgde og 1 halvgd., 1 gd. uden bygninger og 1 kåd i Uge, 1 gd. i Almstrup, 1 gd. i Lovtrup og 1 gd. i Favsbøl. Ved delingen af dette gods 1725 efter Ahlefeldt’ernes konkurs kom 1 gd. i Uge til Gråsten. Den hørte under Årup len. O. 1770 var der i Uge 7 gde, 4 kåd, 5 inderster under Årtoft, en ladegd. under Søgd. I Almstrup var der 2 gde under Årtoft. Det oplyses, at man har et temmelig stort stykke hedejord til byen, men det ligger så langt borte, at det ikke kan opdyrkes. 1754 fortæller præsten, at der i den sydvestl. del af Almstrup mark er en hede, der kaldes Svenneby hede, hvor der mul. har ligget en landsby. Noget af denne bys mark er måske kommet til Bjerndrup i Kliplev so., idet Vestergd. i denne by efter en optegnelse fra 1920 tidl. skal have heddet Svendbygd. Foruden gden Porsbøl var der 1835 under Årtoft 5 gde, 1 kåd og 3 inderster i Uge, 1 gd. i Favsbøl, 2 i Almstrup og 1 i Lovtrup.

O. 1825 var de ejendomme, der hørte under Årtoft, ansat til 633 skattetdr., de åbenråske ejendomme i Lovtrup til 233 skattetdr., de tønderske smst. til 497 og de øvr. ejendomme under Tønder a. til 944 skattetdr.

Uge so. hørte under Lundtoft hrd. Lovtrup lå dog i Slogs hrd., bortset fra et par gde, der hørte under Rise hrd. 1850 kom hele byen under Lundtoft hrd. De under Søgd. hørende ejendomme hørte indtil o. 1725 under den særl. Ahlefeldt’ske ret i Gråsten, derefter under retten for Søgd.-Årtoft, dog bortset fra den ene gd. i Uge, som fortsat hørte under retten i Gråsten. Ved patent af 2/3 1853 kom den under Lundtoft hrd., hvortil de ejendomme, der hørte under Søgd.-Årtoft, også kom ved patent af 3/6 1853.

Uge so. lå fra gl. tid i Slesvig stift. Da Haderslev stift blev opret. 1922, kom det herunder. I middelalderen hørte det under Ellumsyssel provsti, efter reformationen kom det under Tønder provsti, 14/10 1850 under Åbenrå provsti, hvortil det siden da har hørt.

Angående Urnehoved ting se under Bjolderup so.

I Pont.Atlas og på Videnskabernes Selskabs kort forekommer Tinghøj i Lovtrup. Da Slogs hrd. i ValdJb. kaldes Lovtrup hrd., er det nærliggende, at dette hrd.s ældre tingsted har ligget her.

Olmersvold el. Olmersdige er et større forsvarsanlæg, der strækker sig fra ssv. til nnø., fra Gårdeby i Tinglev sogn (se X. 754) til Tinglev sø, derfra over Almstrup og lavningen langs Almstrup bæk i Uge so., videre over Ligd. til Urnehoved omkr. Løgpold. Det viser sig hovedsagelig som en voldgrav, 4–5 m bred og 1,75 m dyb, støttet på v.siden af palisaderækker; et 50 m langt stykke af graven på Almstrup mark er fredet. I Almstrup enge viser den sig som en sammenhængende række tilhuggede egepæle, nedrammet i tørvejorden. Den menes at stamme fra første halvdel af første årh. efter Kristus. Formålet med dette store anlæg, der synes konstrueret mod en fjende fra ø., er usikkert.

Uge by skal være brændt af Wallenstein 1627. Efter sagnet havde han sin lejr på en kun n.fra tilgængelig halvø, der skyder sig ud i engen s.f. Lovtrup by. På et sted, der kaldes Heed er der fundet stensætninger m. askehobe.

Fra gden Urnehoveds marker, nær korsvejen ved Petersborg, leveredes 1889–91 pr. bane ca. 70.000 m³ mergel til Kliplev, Bjerndrup, Stoltelund, Bajstrup og Uge og 1924–26 under Hedeselskabets ledelse ca. 110.000 m³ til Kliplev, Tinglev, Uge og Ensted sogne.

Ind imod Årtoft plantage lå der i sin tid en stor grusgrav, åbnet 1901 af Th. Andersen, Årtoft, som 1906 for 285.000 mk. solgte den til Åbenrå kreds, som solgte grus til banerne, men ikke kunne få den rentabel. Nu er arealet dels tilplantet, dels opdyrket.

I so. nævnes 1535 en bebyggelse Smørhole (Smorhoele, Smorhole). Om landsbyen Svenneby se ovf.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (Uge + Ensted): 188 da., 84 ty.; 1884: 140 da., 72 ty.; 1912: 177 da., 100 ty., 33 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Uge alene): 174 da., 165 ty. (tilrejsende 26 da., 36 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 93 da., 83 ty., 10 S.; 11/4 1924: 83 da., 75 ty., 36 S.; 2/12 1926: 105 da., 87 ty., 39 S.; 24/4 1929: 78 da., 98 ty., 45 S.; 16/11 1932: 118 da., 99 ty., 51 S.; 20/10 1935: 117 da., 134 ty., 56 S.; 3/4 1939: 195 da., 144 ty.; 28/10 1947: 218 da., 72 ty.; 5/9 1950: 198 da., 69 ty.; 22/9 1953: 236 da., 103 ty.; 14/5 1957: 219 da., 107 ty.; 15/11 1960: 233 da., 101 ty.; 22/9 1964: 233 da., 114 ty.

Skove: Enkelte mindre plantager, således på Uge hede.

Fredede oldtidsminder: 3 høje n.f. Lovtrup, i gruppe m. høje i Bjolderup so. – Sløjfede el. ødelagt: 28 høje. I Mølhøj n.f. Uge er fundet en bronzealders egekiste.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gråsten herredsfogderi, fra 1889 under Ensted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Uge og Lovtrup (m. Almstrup).

Personregisterdistr.: Uge.

I U. so. fødtes 1864 præsten Peter Hansen.

Litt.: Vilh. la Cour. Ollemersdiget, SdjyM. 1929–30. 49–54, 65–71. S.O.S. sedlerne 1927 og deres forlæg fra Uge 1920. Nord. Num. Årsskr. 1953. 200–211. Nord. Num. Un. Mbl. 1956. 70, 116–19. H. P. Jørgensen. Uge sogn. 1951. Sa. Urnehoved og Olgerdiget. 1962.