Varde

Varde by ligger i V. købstadskom., en mindre forstadsbebyggelse lå i det nu indlemmede Varde landso. V. ligger under 55°37’13” n.br. og 8°28’49” ø.l. for Grw. (4°5’51” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Fra V. er der til Esbjerg 18 km ad jernbanen og 21 km ad landevejen, til Skjern 42 km ad jernbanen og 37 km ad landevejen, til Ribe 51 km ad jernbanen og 40 km ad landevejen, og til Vejle 134 km ad jernbanen og 76 km ad landevejen. Varde ligger på begge sider af V. å, dog således, at bykernen ligger n.f. åen, hvor V. bakkeø strækker sig tæt frem mod åen, mens ådalen i øvrigt er gl. hedeslette. S.f. åen når Esbjerg bakkeø tæt ud til dalen. Ved kirken er højden o.h. 9 m, ved åen 2 m, og lige n.f. byen 19 m. Den engklædte ådal deler byen op i to hoveddele, bykernen og de omgivende villakvarterer n.f. åen og den nyere bebyggelse Sdr. Varde, hvor bl.a. banegården ligger, s.f. åen.

Som byens centrum må opfattes Torvet, hvor bl.a. byens hovedkirke og rådhuset er beliggende. Herfra fører den ret nylig anlagte Torvegade mod s. over åen og videre til Jernbanegade og Søndergade. Den korte Jernbanegade fører mod sv. til byens hovedbanegård. Hvor Torvegade, Søndergade og Jernbanegade støder sammen, begynder den betydeligste strøggade Storegade, der fører over åen mod n., ø.f. Torvet. Søndergade fører over jernbaneterrænet og går mod s. som hovedgaden i Sdr. Varde og fortsætter i hovedvej A 11 mod Ribe og Esbjerg. Fra Torvet fører Vestergade mod nv., krydser Nørregade og Nørrevold, fortsætter under navnet Vesterport, krydser jernbanen mod Nr. Nebel og fortsætter som Vestre Landevej i landevejen mod Oksbøl og Nymindegab. Nørregade og Nørrevold fører begge fra Vestergade mod nø. til Storegade, hvorfra Ringkøbingvej fortsætter i næsten nordl. retning som hovedvej A 11 mod Skjern og Ringkøbing. S.f. jernbaneterrænet fører Hjertingvej fra Søndergade mod sv. mod Hjerting og Esbjerg mens Gellerupvej fører mod nø. I den centrale bydels krogede gader findes sammenhængende husrækker af huse på oftest 1–3 etager, mens der i de ydre bydele overvejende er bygget villaer o.a. former for enfamilieshuse, samt i de seneste år i stigende grad husblokke.

Selv om industrien knap beskæftiger halvdelen af den erhvervsaktive befolkning i Varde, er den dog langt det vigtigste erhverv. Den vigtigste virksomhed er Varde Staalværk, der ligger i byens vestligste del n.f. åen. Af andre industrigrene kan omtales mølleri, savværksindustri, slagteriindustri og en krølhårsfabr. i Gellerup s.f. åen. Mens stålværket og krølhårsfabrikken m.m. arbejder for et landsomfattende marked, ja endog et eksportmarked, vil mange småindustrier hovedsageligt producere for det lokale marked i byen og dens opland.

Som handelsby er Varde meget betydningsfuld. Dens handelsopland strækker sig mod s. til Brøndum og Hostrup, mod ø. næsten til Grindsted, mod n. forbi Ølgod og næsten til Tarm og mod v. til den jy. vestkyst. For den sydl. del af dette s. 703 s. 704 oplandsområde gælder, at Esbjerg, der kan byde på større udvalg og andre af den større bys fordele, ofte fungerer som oplandsby, når det drejer sig om typiske udvalgsvarer. Mens det her skitserede oplandsområde strækker sig 30–40 km mod n. og ø., når det mod s. kun ca. 10 km fra Varde, netop på grund af konkurrencen m. Esbjerg. Det bør også nævnes, at Varde er en vigtig markedsby.

Varde er en gl. broby og opr. også havneby. I nutidens vejnet indtager Varde en central stilling. Byen passeres af hovedvej A 11 (Tønder-Ribe-Varde-Holstebro-Thisted-Hjørring-Frederikshavn), og fra denne udgår kort s.f. Varde hovedvej A 12 (Varde-Esbjerg). Desuden er der gode veje mod Hjerting, Oksbøl, Nr. Nebel, Ølgod, Grindsted m.m. Den passeres af den vestjy. længdebane, der bl.a. befares m. lyntog. Tidsafstanden m. jernbane til Kbh. er herved kun ca. 5 timer, til Struer knap 2 timer. Varde er desuden udgangspunkt for privatbanerne til Nr. Nebel (en videre forb. herfra til Tarm er nu nedlagt) og til Grindsted. Disse privatbaner er begge typiske oplandsbaner, hvis hovedopgave er at forbinde byen m. dens opland. Varde er også et vigtigt knudepunkt i rutebiltrafikken.

Vardes meget store landdistrikt ligger dels på Varde bakkeø, dels på Esbjerg bakkeø, der her hæver sig til henh. 47 (Kærhøj) og 35 m; der er store plantager (Orten, Bastrup, Gellerup og Varde Søndre Plantage).

Varde kom.s samlede areal var 1960: 3595 ha, og den samlede længde af gader i kom. var 1963: 50,3 km. Af arealet var ca. 1950 ha landbrugsareal og 13 ha vandareal; inkl. Varde landso., der indlemmedes i kbst. 1/4 1963, er arealet 8276 ha, deraf landbrugsareal 5855 ha.

Der var 1963 i V. kom. inkl. Varde landso. 91 heste, 7603 stk. hornkv., hvoraf 2851 malkekøer, og 12.617 svin samt 72.658 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i Varde kbst. 115,8 mill. kr., deraf grundværdi 20,3 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening og Købstædernes alm. Brandforsikring forsikrede ejendomme var 1964: 219,0 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejd. indtegnet ejendomme til et beløb på 22,4 mill. kr.

På markjorderne ligger: byen Tinghøj m. skole, forsamlingshus og telf.central. – Saml. af gde og hse: Søndermark; Vestermark; Kærhuse; Mejlsig (1451 Wester Melsigh); Nørremark; Østermark. – Gårde: Nørregd.; Vardegd.; Teglladegd.; Plantørgd.; Højbjerggd.; Søndervang; Pallesholm. Hvilested kro ved landevejen mod Oksbøl. – Desuden ligger i det 1963 indlemmede Varde landsogn byerne: Orten (o. 1300 Ortæn; u. 1797) m. skole og teglværk; Mejls (1502 Meyels; u. 1795) m. skole, sportsplads og telf.central. – Saml. af gde og hse: Blaksmark (1688 Blochsmarchsboell); Frisvad (1502 Friswadh; u. 1795) m. dambrug; Bjerggde; Gellerup (1502 Gellerop; u. 1796); Sdr. Gellerup; Gelleruplund. – Gårde: hovedgd. Lunderup (1495 Lwnderop; 7,0 tdr. hartk., 73 ha; ejdv. 295, grv. ca. 100); Armvanggd.; Rosengd. (1502 Rossens gordh, 1688 Rosengrd.); Østergd.; Frisvad Mølle (1610 Frisuad Mølle); Hinnebjerg; Katrinelyst; Sdr. Randsig; Storebo; Gellerupholm.

Bygninger og institutioner.

Den anselige kirke, der ligger ved Torvets v.side, er viet Skt. Jacob. Den består af romansk skib og kor m. apsis, sengotisk tårn mod v. og lange korsarme fra 1812 ved skibet. Den romanske bygn. er opført af ret groft tilhugne granitkvadre, hvoraf nogle, især i koret, er usædvanlig store; i apsis og flere vinduer er der dog i vid udstrækning også anv. jernal. Murene hviler på en ret uregelmæssig skråkantsokkel, der på skibet til dels er jorddækket. Indvendig er de opr. mure, som vistnok er af rå kampesten, helt skjult af glat puds. Begge de retkantede døre ses i tilmuret stand, ligesom et par rundbuevinduer m. kilestik. Apsis har et mul. fornyet halvkuppelhvælv. Det kraftige v.tårn er sikkert opført i sengotisk tid, forneden af granitkvadre til over skibets taghøjde, i øvrigt af munkesten. Den middelald. bygn. har i tidens løb været ude for betydelige skader; 29/5 1439 siges den at være afbrændt (DSaml. 2. Rk. IV. 92), og 1551 brændte den atter. En ny brand 1590 ramte ø.partiet. Større restaureringer er foretaget 1748 og 1795 (årst. i korsarmenes vindfløje), og efter nedbrydningen 1809 af byens anden kirke, Skt. Nicolai, blev den underkastet en gennemgribende ombygning ved bygm. Michael Stobberup for en bekostning af 10.500 rdl. Arbejdet afsluttedes 1812 (genindvielse 20/9) og omfattede bl.a. opførelsen af to lange korsarme og skibets ø.ende. De er bygget af røde mursten på sokkel af granitkvadre og portaler, mod ø. indrammet af hvidtede pilastre og trekantgavle. Indvendig fik korsarmene ligesom skibet flade, pudsede trætøndehvælv. Tårnet, der hidtil havde haft spir, fik en kuppel af træ. En ny hovedistandsættelse s. 706 1857 ved Winstrup gav bygn. nye rundbuevinduer, og det indre blev glatpudset. Fra denne ombygning stammer vistnok korets pudsede grathvælv. 1869 bekostede kbmd. O. Palludan en ombygning af tårnet, også ved Winstrup, der opsatte et ottesidet, skiferdækket spir ml. fire spidsgavle, i alt 43 m højt. Ved tårnets v.side opsattes der omkr. hovedindgangen en nyromansk portal m. gavltrekant over rundbuet åbning. Bygn. er senest istandsat 1949–51 (prof. Kåre Klint, arkt. Rolf Graae og arkt. Richard Aas).

Altertavlen, der står på et nyt, muret alterbord, er en ganske pompøs opbygning i renæssance, bekostet 1616 af borgm. Otto Rasmussen og hustru, Maren Nielsdatter. Den har flre søjler og overdel i to etager. Malerierne, bl.a. Nadveren, er fra første halvdel af 1700t. og blev genindsat ved en rest. 1918 (Due). Balusterformede barokstager o. 1650. Et krucifiks, vistnok sengotisk, er stærkt rest. 1900. Den malmstøbte font er fremstillet 1437 af Nicolaus klokkestøber. Kummen bæres af fire mandlige figurer og prydes af lave relieffer, bl.a. af Skt. Birgitta (mul. et pilgrimstegn). Nyere sølvfad. Ved fonten er opsat et vævet billedtæppe, »Kristi dåb«, af Kirsten Østergaard. Prædikestolen i overdådig barok har i felterne vistnok noget ældre alabastrelieffer forestillende Kristi lidelseshistorie. I dens og den samtidige himmels frisefelter er skriftstedet »Fra solens opgang til hendes nedgang er Herrens navn lovet« på tolv sprog. I skibet hænger tre malmkroner, den ene fra 1684, de to andre vistnok fra 1700t. En messingkrone er fra 1892. I skibets v.ende pulpitur fra første halvdel af 1700t. m. malerier af Kristus, evangelisterne og apostlene. Det bærer orgelet fra 1952 (Marcussen & Søn). Et ældre †orgel blev repareret s. 707 1768 af Amdi Worm. Klokker 1561 og 1565 af Hans Altena, en tredie, også fra 1500t., er af Gert de Mervelt. En er omstøbt 1891. 1964 anbragtes der et klokkespil m. 42 klokker i tårnet.

Epitafier: 1) Sandstensramme i barok, o. 1625–50, om godt maleri af præsteægtepar; 2) provst Vilh. Fabricius, † 1767, og hustru; 3) byskriver, hospitalsforstander Rasmus Øllgaard, † 1770, og hustru. Et epitafiemaleri fra 1677 af provstiskriver Peder Nielsen og hustru Maren Stefansdatter stammer fra †Skt. Nicolai kirke, ligesom en romansk fontekumme af granit på ny fod, der er anbragt i et lille anlæg s.f. kirken.

Metodistkirken Vor Frelsers kirke ved Østervold, hjørnet af Frisvadvej, er opf. 1891 af røde mursten og består af et langhus m. lavt tårn m. lanternespir. Ved kirken en præstebolig.

Missionshuset »Ephata« på Nørrevold er opf. 1891.

Varde by har tre kirkegårde. Den gamle kirkegård ved Torvet og Slotsgade er ca. 1,4 ha. På indgangsporten står indvendig 1869 og udvendig L. C. (kbmd. L. Christensen, der bekostede muren og porten til den da udvidede kgd.). Der foregår ikke længere begravelser på den gl. kgd.

Kapelkirkegården støder op mod anlægget Arnbjerg, anl. 1879, 34.000 m². På kgd. et stort begravelseskapel m. sidefløje af røde mursten, opf. 1881 (arkt. Winstrup), 1926 betydelig udvidet m. et korparti mod v. (arkt. Bugge). Kapellets orgel fra 1840, bygget af Marcussen & Reuter til landsbykirken i Ullerup i Sundeved; 1927 flyttet til kapellet i V., delvis omb. og rest. 1949.

Den nye kirkegård er anl. 1956–57 på et 33.700 m² stort areal, ml. Lundvej og banelinien mod Skjern. Den er anlagt som en skovkirkegård – store skovplantninger, s. 709 hvori der er åbne arealer som gravgårde. Det er tanken sen. at foretage begravelser også i skovplantningen. Et kapel og krematorium planlagt til opførelse på kirkegården.

På den gl. kgd. er bl.a. begr. præsten C. Brorson, † 1795, biskop Hans Adolph Brorsons enke Johanne Christine Brorson, † 1795, og svigersøn, den retskyndige Laurids Fogtman, † 1821 (søjle på graven m. inskription), filologen og biblioteksmanden P. G. Thorsen, † 1883. På Kapelkgd. er bl.a. begr. veterinæren J. Berg, † 1922, boghandleren Ole Lohse, † 1938, politikeren V. Pinholt, † 1940.

Præstegården ved Vestervold, opf. 1887 i stedet for den gl. pgd., der lå på Torvet. Kapellanbol. i Slotsgade.

Rådhuset er opf. 1872 (arkt. L. A. Winstrup) og består af to bygninger, opført af gule mursten i to etager, indbyrdes forbundne ved en smal mellembygning. Det s. 710 var råd-, ting- og arresthus indtil 1954, da der gennemførtes et mageskifte, hvorefter V. kom. fra staten overtog rådhuset, og arresten blev nedlagt. Efter ombygning (arkt. Richard Ås) flyttede kommuneadministrationen ind. Opførelsen af de opr. bygn. kostede 68.500 kr., ombygningen 1954 1.515.000 kr.

Det ældste rådhus lå også på Torvet. 1752 opførtes et nyt ved Kræmmergade af bindingsværk i 2 etager. Det brændte 1777, og ved reskr. af 25/2 1785 opførtes atter et nyt på Torvet i 1 etage. Det blev nedbrudt ved opførelsen af det nuv., hvorved Torvet udvidedes.

Dommerkontor og dommerbolig, Frisvadvej, er opf. i 1890erne.

Politigården (tidl. Hotel Damkier) i Storegade er overtaget af staten fra V. kom. 1954 ved et mageskifte, hvor byen overtog rådhuset; her findes politikontor, ordenspolitistat., kriminalpolitistat., motorkontor og retssale. Ordenspolitiet tæller 14 mand, kriminalpolitiet 5 mand. På politikontoret er foruden politimesteren ansat 2 politifuldmægtige.

Amtstuen har til huse i en ejd. »Skansen« på hj. af Østergade og Storegade, opf. 1960.

Det kommunale skolevæsen omfatter: 1) Skt. Jacobi skole ved kirken, hvis ældste bygn. er opf. 1856. Denne skole, der omfatter i alt 7 bygninger, er overskole for hele byen og har alle typer af faglok. Skt. Jacobi skole rummer desuden en fuldt udbygget specialskole for elever, der har svært ved at følge den normale skoleundervisning. Op mod kirkegården ligger den af overlærer Vilhelm August Larsen for egen regning opførte gymnastikbygn., som blev færdig 1886, men i dag stadig fuldt ud opfylder tidens krav. 2) Søndre skole, Lykkesvej, opf. 1957, rummer i øjeblikket de fem første årgange, men er planlagt som en skole m. 7 klassetrin. Det sa. gælder 3) Nordre skole, som 1965 skal påbegyndes ved Ringkøbingvej. Desuden findes i kommunen tre landsbyordnede skoler, nemlig Tinghøj skole, Mejls skole og Orten skole.

Pr. 1/8 1964 var ansat flg. personale ved skolevæsenet: 1 stadsskoleinsp., 1 skoleinsp., 3 viceskoleinspektører, 1 særskolekonsulent (konsulent for specialundervisningen), 1 talepædagog, 30 lærere, 30 lærerinder, 2 småbørnslærerinder og 3 timelærerinder ved det købstadordnede skolevæsen og 3 førstelærere, 1 lærer og 5 lærerinder ved det landsbyordnede skolevæsen. Der var pr. 1/8 1964 1835 elever, fordelt i 82 klasser. Der er fra undervisningsministeriet givet tilladelse til opførelse af et kommunalt gymnasium, som skal påbegyndes i den nærmeste fremtid. M. h. t. undervisningen i realafdelingen og 8.–9. klasser er der et udstrakt samarbejde m. omegnskommunerne. Specialskolen er ligeledes centralskole for den nærmeste omegn. Der findes ingen private skoler i byen, idet kom. 1902 overtog den dav. private realskole, der var opf. 1881 i Lundgade.

Litt.: V. Skoler gennem 100 Aar. 1956.

Vardeegnens Ungdomsskole, opret. 1960 i den tidl. Gellerup skole; underviser unge 14–18 år, piger maj-oktober, drenge novbr.-april. Specialkurser for ordblinde.

Handelsskolen. På foranledning af V. Handelsstandsforening beg. 1885 handelsskoleundervisning. 1888 måtte man standse, men siden 1891 har der uafbrudt været handelsskoleundervisning. Egen bygn. i Slotsgade, opf. 1964–65 (arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland), 7 klasselok., 2 særlokaler, kontor og kantine. Der s. 711 var 1964 1 forstander, 20 lærere og ca. 300 elever. Højere handelsundervisning planlagt ved skolen.

Teknisk skole er opret. 1889 af Håndværkerforeningen. Egen bygn. indtil 1962, da skolebygningen solgtes til V. kom. Nedlagt som lærlingeskole 1964 som led i centraliseringen. Fortsætter som skole for tekniske assistenter. 1 forstander, 6 lærere.

Museet for Varde by og omegn på Lundvej er en trefløjet bygn. i én etage m. kælder og mansardetage, hovedfløjen m. frontispice, samt en særskilt liggende kustodebol., opf. 1914 efter tegn. af slotsarkt. Thorv. Jørgensen på bekostning af gross. Cornelius Stau, Kbh. († 1926), der skænkede sine samlinger til sin fødeby. Museet indeholder i kælderetagen oldsagssamling, etnografiske samlinger, landbrugsredskaber, skulptur m.m. Stueetagen og 1. sal rummer interiører (en rokoko-stue, en empirestue, Varde-bystue, en Fanø-stue m.m.), porcelænssaml., jydepotter, kirkekultur, malerisaml., tekstilsaml., møntsaml. m.m.

Litt.: Grosserer Cornelius Stau, Varde museums stifter, AarbRibe. 1962. 321–41.

Biblioteket er opret. 1897 og har egen bygn. Lundevej 4, opf. 1941 (arkt. Aa. Bugge og Riis Olsen). Filialer i Tinghøj, Orten og Mejls samt på V. kaserne. 21.700 bd. Hertil kommer et børnebibliotek på 5700 bd. på Skt. Jacobi skole.

Af biografteatre er der Varde Bio (opf. 1955, arkt. Hoff og Windinge, 426 siddepl.) og Varde Kino (opf. 1919, udv. 1960, 272 pl.).

Amtssygehuset blev opret. 1794. Det ældste sygehus på hj. af Østergade og Lundgade s. 712 anvendtes til 1879, da et nyt på hj. af Østervold og Frisvadvej blev taget i brug. 1919 blev det udvidet (arkt. N. Christof Hansen) m. en nybygn. for kirurgiske patienter, mens bygningen på hj. af Østervold anvendtes som medicinsk afd. indtil 1938. Da gennemførtes en stor udvidelse på Frisvadvej. 1956 lod Ribe amtsråd og Varde byråd udarbejde skitseforslag til en gennemgribende modernisering (arkitekter Andresen). En ny patientbygn., køkkenbygn., kedelcentral, nyt kapel samt mellembygn. ml. patient- og behandlingsbygn. har kostet 6.724.400 kr. Ny behandlingsbygn. er under opførelse, og dette byggeri ventes afsluttet 1966. Normeret sengeantal 160. Sygehuset ejes af Ribe amtskom. og Varde købstadskom. Driftsudgifterne fordeles i forhold til sygedagenes antal, anlægsudgifterne m. 55% til a. og 45% til købstaden. Til sygehuset er knyttet to kirurgiske overlæger, en medicinsk overlæge, en røntgenoverlæge, en narkoseoverlæge og en specialist i øre-, næse- og halssygdomme. I tilknytning til amtssygehuset drives et centralvaskeri, hvor andre af amtets sygehuse får vasket.

Ved sygehuset er 1925 rejst et mindesmærke (granitsten m. bronzemedaljon) for overlæge M. C. Christoffersen, † 1924.

Apoteket, Vestergade, er opret. 1800, omb. 1956–57.

Det kommunale alderdomshjem, på hj. af Frisvadvej og Østervold, er opf. 1954 for 1.645.000 kr. Der er plads til 63 beboere. Det erstattede et kommunalt alderdomshjem, indr. 1912 i den tidl. realskolebygn. ved Lundgade, som nu er privat plejehjem, Sinesminde, der efter udvidelse og modernisering har plads til 30 pensionærer.

Folkepensionistboliger ved Østervold (opf. 1944) indeholder 24 lejligheder.

Stiftelser: Varde Hospital, Vestergade, er opret. 1520 af borger Markvard Nielsen »den rige«, der lod dets første huse opføre, og efter anmodning fra borgerne (se KancBr. 22/10 1579) udvidet af Fr. II, som ved gavebrev af 24/3 1580 skænkede det gods i Linding og Gellerup samt kronens korntiende af Tistrup, Torstrup og Hodde sogne, i alt ca. 69 tdr. rug og 18 tdr. byg. Sen. har hospitalet modtaget flere legater. I hospitalet, der ombyggedes og moderniseredes 1937, bor nu 5 kvinder, hvoraf tre har fribol. og to betaler en beskeden husleje. Hospitalets indtægter er ca. 5000 kr. årl., dels fra en kapital på ca. 43.000 kr., dels fra jordleje. Hospitalet bestyres under stiftsøvrighedens direktion af politimesteren og sognepræsten. Bygningerne, der flere gange er brændt, er af røde mursten i én etage.

Litt.: C. Lindberg Nielsen. V. H., AarbRibe. 1939. 61–77.

Varde fribolig, Lundvej, opf. 1874–75 på initiativ af Borgerforeningen (kom. har skænket grunden), indeholder 10 friboliger. Stiftelsen bestyres under byrådets tilsyn af et syvmandsråd. Stiftelsen Aldersly ved Vestervoldgade, opret. 1894 af kbmd. O.C. Tidemann Palludan († 1894) m. fire boliger for ældre, fortrinsvis af handelsstanden. Nuv. beboere har fribolig på livstid, sen. skal betales en mindre leje. Stiftelsen bestyres under byrådets tilsyn af en bestyrelse på 5 mand. Murermester H. F. Hansen og hustru Ingeborg Pedrea Hansen f. Jensens friboliger, Lundgade, opret. 1926 i tidl. privat pigeskoles bygninger. 3 friboliger, bestyres af Varde friboligs bestyrelse. Junie Auguste Hansens stiftelse, Nørregade, opret. 1920 af sønnen, farvehdlr. Th. Hansen. 18 boliger, deraf nogle friboliger.

Hjemmesygeplejen administreres af sygeplejeforeningen »Samaritanen«.

Gasværket, opret. 1885, blev nedlagt 1964, hvorefter byen er overgået til el- el. flaskegasforsyning.

Elektricitetsværket, opf. 1908, nedlagt 1960 efter tilslutning til Vestkraft. Bygningerne anvendes dels til elfordelerstation og kontorer, dels til fjernvarmecentral, der forsyner en del af byen m. fjernvarme fra 5 kedler på 13 G.cal./h. Varmesalget udgjorde 1963–64 257.288,60 kr.

En varmtvandsbadeanstalt er opf. 1931 i forb. m. elektricitets- og varmeværket. Svømmebad er planlagt.

Vandværket m. højt, rødt vandtårn ved Lerpøtvej er anl. 1905; et nyt vandværk er under opførelse 1964–65.

Det offentlige slagtehus blev nedlagt 1953. Et privat slagtehus, ejet og drevet af slagtermestre, ligger ved Gellerupvej.

Statsbanegården s.f. åen, v.f. Sønderbrogade, er opf. 1874.

Vestbanegården, for Varde-Nr. Nebel og Varde-Grindsted jernbaner, er opf. 1902 (arkt. H. Wenck).

Toldkammerbygningen ved havnepladsen s.f. byen er opf. 1862 i to stokv. (fredet i kl. B).

Rutebilstationen ved Torvet er opf. 1957.

Posthuset, Storegade 24, er opf. 1934.

Redningskorpset Falck-Zonen har 1964 taget en ny station ved Nordre Boulevard i brug.

Idrætspladser: Varde idrætspark ved Pramstedvej, anl. 1948–49, indv. 1950. Opvisningsbane for fodbold, 5 træningsbaner, deraf en m. lysanlæg, 2 tennisbaner, 1 kricketbane. Klubhus opf. 1964. Ved idrætsparken ligger Varde ungdomsgård, opf. 1951, om sommeren vandrerhjem.

Hotellet: Hotel Varde, 48 værelser. Centralhotellet, 15 værelser. Hotel Dania, 16 værelser. Hotel Platzborg, 5 værelser. Højskolehjemmet, 10 værelser.

Af andre bygninger skal nævnes: Håndværkerforeningens bygning, Storegade, opf. 1889. Good Templar Logen på hj. af Østervold og Lundvej. NIOGT-Logen »Vardehus« ved Nørrevold. Varde Banks ejd. på hj. af Vestergade og Smedegade er opf. 1938–40 (Salomon Frifelt. Vestjylland og V. Bank. 1947). Spare- og Laanekassen for Varde og Omegn opførte sin bygn. i Kræmmergade 1882; den blev omb. 1926 og 1964–65 m. kunstnerisk udsmykning ved Anker Hoffmann (Jubilæumsskrift ved O. Blinkenberg Nielsen 1950). Filialer af Handelsbanken og Andelsbanken. KFUM-Spejderne har 1965 købt Phønix-møllen, som henstod uden vinger, til mødelokale.

Vardes anlæg, Arnbjerg, er på 10,2 ha. Beplantningen blev påbeg. 1829 af dav. byfoged Wedel-Heinen (mindesten for ham og hans hustru rejst i anlægget 1930). 1899 opførte kom. en pavillon, sen. tilbyggedes en mødehal m. plads til 1000 mennesker. Pavillonen, der er opført på den nordøstl. side af den endnu bevarede rest af byvolden m. tilh. accisebod, ombyggedes og moderniseredes 1961–62.I umiddelbar nærhed af Arnbjergpavillonen opførtes 1961 af De samvirkende Idrætsforeninger og V. kom. en sports-, udstillings- og mødehal, Vardehallen, m. 2000 siddepl. og teaterscene.

I Arnbjerganlægget findes rester af Wallensteins skanse, anl. 1627. Mindesten herom. I skanseanlægget blev 1948 anl. et friluftsteater m. plads til 3000 tilskuere. På Teilmanns eng, der er inddraget under Arnbjerganlægget, findes en geografisk have m. planter fra de forsk. verdensdele og et rosarium.

Mindesmærker: På Torvet rejstes 1885 en 4 m høj bronzestatue af Fr. VII, modelleret af N. Schmidt, skænket som gave af byens borgere. Ved alderdomshjemmet findes skulpturen »Svanen«, skænket byen 1938 af Ny Carlsbergfondet og modell. af Siegfried Wagner. I Arnbjerganlægget findes et monument, opstillet i anledning af Danmarks befrielse fra den ty. besættelse 1945, udf. af billedhuggeren Anker Hoffmann; ved monumentet er anbragt mindestene for de 6 vardensere, der dræbtes i frihedskampen. Ved rådhuset findes skulpturerne »Laksedrengen« og »Brøndpigen«, ligeledes udf. af Anker Hoffmann, begge 1955. Af sa. kunstner er til opstilling i Arnbjerganlægget 1965 af Varde kom. bestilt to kvindefigurer. I Kræmmerpassagen blev 1961 opstillet »Hedebondens kone« af Bent Hagedorn-Olsen.

Gamle Huse. Blandt Byens gamle Huse indtager den prægtige Kampmannske Gaard paa Hj. af Storegade og Kræmmergade en Særstilling i Kraft af sit rige arkitektoniske Udstyr. Gaarden er 1781 opf. efter Branden 1777 af den sen. Byskriver Hans Wulff Øllgaard (over Porten: ex cinere redivivus anno 1781). Det 11 Fag lange Gadehus er grundmuret i én Etage over en høj Kælder. De to Endefag er s. 715 s. 716 fremhævede ved Kvadermuring, omgivet af Pilastre. Særlig Omhu er dog ofret paa de tre midterste Fag, der danner et Midterparti, som er ført op til en afvalmet Kvist. En høj Stentrappe m. Jernbalustrade fører op til Indgangsdøren i Underfaget. Flere Kælderrum er hvælvede. Ogsaa Gaardinteriøret er smukt og velbev.; Gadesidens Kvist er ført igennem, her afsluttet m. en Trekantgavl. Paa den ene af Sidelængerne, som er i to Stokv., findes Sandstenstavler m. en længere Indskr. om Familien Kampmann.

Karakteristisk for Byens ældre Huse, næsten alle i en Etage, er de mørkerøde Murstensmure, de hvidtede Gesimser og de hel- el. halvvalmede Tegltage. De fleste af disse Huse er i de sen. Aar omdannet, saa deres opr. Præg er gaaet tabt. En udmærket bev. Prøve paa denne Hustype er det lille Sillasens Hus paa Torvet.

Af betydelig arkitektonisk Virkning er Skt. Jacobi Skoles monumentale Bygning fra 1856, et enkelt, dybt Murstenshus i 2 Etager, samt den 1862 opførte Toldkammerbygn.

Litt.: Den Kampmannske Gaard opmaalt i Blade udg. af Foreningen af 3. Dec. 1892, 4. Bd. 1915.

Militær. Varde er garnison for Sønderjyske artilleriregiment (4. feltartilleriregiment, opret. 1951). Kaserne bygget ved Hjertingvej af gule sten m. rødt tegltag, taget i brug okt. 1953. Kasernens areal er 33 ha inkl. 10 ha til skydebaner samt en øvelsesplads på ca. 200 ha s.f. Søndre plantage.

Byens faste ejendomme: Rådhuset, andel i sygehuset, skolerne, alderdomshjem, folkepensionistboliger, vandværk, fjernvarmeværk, badeanstalt, brandstat., markedshaller, 22 ejendomme m. 70 lejligheder. Hertil kommer 617 ha plantage (se s. 724).

Af foreninger skal nævnes Varde Handelsstandsforening (festskrift 1957).

Statistik.

Indbyggerantallet i V. kbst. var 26/9 1960: 9577 indb. fordelt på 3098 husstande (1801: 1020, 1850: 1774, 1901: 4611, 1930: 6514, 1955: 9135). – Inkl. Varde landso., der indlemmedes i Varde kbst. 1/4 1963, var indbyggerantallet 1960: 10.574 og 1/7 1964 (opgjort på grundlag af folkeregistrene) 11.147 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Varde kbst. sig 1960 i flg. grupper: 660 levede af landbr. m.v., 3860 af håndv. og industri, 1502 af handel og omsætning i øvrigt, 653 af transportvirksomhed, 1286 af administration og liberale erhverv, 487 af anden erhvervsvirksomhed og 1059 af formue, rente, understøttelse olgn.; 70 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Inkl. Varde landso. var erhvervsfordelingen 1960 flg.: 1271 levede af landbr. m.v., 4085 af håndv. og industri, 1529 af handel og omsætning i øvrigt, 697 af transportvirksomhed, 1304 af administration og liberale erhverv, 489 af anden erhvervsvirksomhed og 1115 af formue, rente, understøttelse olgn.; 84 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Der var 31/12 1963 i Varde kbst. indregistreret 1971 automobiler, hvoraf 1348 alm. personbiler, 4 drosker olgn., 9 rute- og turistbiler, 575 vare- og lastbiler samt 200 motorcykler.

8 bilruter på fra 15 til 90 km udgår fra el. berører Varde.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i V. kom. flg.: 105 s. 717 fremstillingsvirksomheder m. 991 ansatte, en årsomsætning (1957) på 45,9 mill. kr. og en lønudgift på 10,7 mill. kr.; der var 70 virksomheder inden for bygge- og anlægsvirksomhed m. et personel på 309, en årsomsætning på 8,4 mill. kr. og en lønudgift på 2,1 mill. kr.; desuden var der 3 el-, gas- og varmeværker m. 26 ansatte, en årsomsætning på 2,8 mill. kr. og en lønudgift på 405.000 kr. Inden for handelsvirksomheden var der 35 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. et personel på 159, en årsomsætning på 25,6 mill. kr. og en lønudgift på 1,14 mill. kr. og 193 detailhandelsvirksomheder m. 624 ansatte og en årsomsætning på 48,8 mill. kr. og en lønudgift på 2,4 mill. kr.; endv. var der 25 vognmandsforretninger m. 57 ansatte, en årsomsætning på 1,7 mill. kr. og en lønudgift på 307.000 kr. Der var 32 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 161 beskæftigede, en årsomsætning på 3,5 mill. kr. og en lønudgift på 396.000 kr. og endelig 48 virksomheder inden for forsk. servicebrancher (vaskerier, renserier, frisører etc.) m. tilsammen 150 beskæftigede, en årsomsætning på 1,5 mill. kr. og en årlig lønudgift på 0,5 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 6.020.000 kr.; skatterne indbragte 5.253.000 kr., (heraf opholdskommuneskat 4.296.000 kr., erhvervskommuneskat 8000 kr., aktieselskabsskat 127.000 kr., ejendomsskyld 271.000 kr., grundskyld 444.000 kr., grundstigningsskyld 75.000 kr.), overskud af vandværk 58.000 kr., af el- og varmeværk 194.000 kr.; for gasværkets vedkommende var der et underskud på 50.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 5.990.000 kr., var sociale udgifter 1.229.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 1.123.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 62.000 kr., medicinalvæsen 699.000 kr., vejvæsen 480.000 kr., gadebelysning 47.000 kr., snerydning 84.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 101.000 kr., brandvæsen 59.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 150.000 kr. og administration 486.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 23,8 mill. kr., hvoraf 448.000 kr. i vandværker, 294.000 kr. i gasværker og 2.323.000 kr. i el- og varmeværker, 12,9 mill. kr. i andre faste ejd. samt 7,7 mill. kr. i værdipapirer.

Kom.s gæld var 10.568.000 kr. og legatkapitalen 294.000 kr.

Varde kom.s beskatningsprocent var 1963/64 16,0, hvilket er noget højere end den gennemsnitlige beskatningsprocent for samtl. købstæder, der var 14,6.

Pengeinstitutter. A/S Varde Bank, opret. 1872, havde 31/12 1963 en aktiekap. på 10,0 mill. kr., reserver 23,3 mill. kr., indskuddene var 177,5 mill. kr., udlånene 183,1 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Varde By og Omegn, opret. 1850, var sparernes tilgodehavender 31/3 1963 24,3 mill. kr. og reserverne 1,7 mill. kr. I Varde Haandværkerforenings Spare- og Laanekasse, opret. 1876, var sparernes tilgodehavender 31/3 1963 1,4 mill. kr., reserverne 73.000 kr.

I kirkelig henseende omfatter Varde Varde byso. og Varde landso., der udgør ét pastorat under Øster Horne og Vester Horne hrdr.s provsti, Ribe stift. Pastoratet betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medl., hvoraf efter valget i marts 1962 6 tilhører Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti og 3 Venstre.

Varde kbst. hører under 96. retskr. (Varde) m. tingsted i Varde, under 64. politikr. (Varde), 64. lægekr. (Varde), 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, 74. s. 718 skattekr. (Varde), amtsskyldkredsens 2. vurderingskr. (Varde) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Varde).

Varde udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 43. lægd og har sessionssted i Varde.

Jernbaner. V. er stat. på DSB.s vestjy. længdebane, der på strækningen Varde-Esbjerg åbnede 1874 og på strækningen Varde-Ringkøbing 1875. Ved privatbaneloven af 8/5 1894 optoges en bane fra Nymindegab over Billum til Varde m. sidebane Billum-Esbjerg, men ved lov af 27/4 1900 ændredes den til en privatbane Varde-Nørre Nebel. Banen, der åbnedes for drift 15/5 1903, er 37,6 km lang og kostede 1.450.000 kr. Banen driver desuden rutebilruter på 132 km længde.

Varde-Grindsted jernbane er anl. if. lov af 27/5 1908 og åbnede for driften 13/4 1919. Anlægskapitalen udgjorde 1.280.000 kr. Banen er 44 km lang.

Havnen, der kun bestod af et 125 m langt bolværk langs åen og var ca. 1 m dyb, blev nedlagt 1960.

Nordeuropas største markeder for levende kvæg holdes i V. Der er marked m. heste og kvæg hver torsdag i april og okt. og hver første og tredie torsdag i de øvr. måneder. Torvedag, grisemarked samt landboauktion hver torsdag.

Større erhvervsvirksomheder

A/S Varde Staalværk, opret. 1913 af P. T. Bruun, A/S fra 1921; aktiekap. 6 mill. kr.; 110 funktionærer, 490 arb.

A/S Varde Svineslagteri, opret. 1922 som A/S; aktiekap. 100.000 kr.; 22 funktionærer, 42 arb.

A/S Jerntraadsspinderiet, opret. af P. T. Bruun, 1919 overtaget af A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker; aktiekap. 1 mill. kr.; 3 funktionærer, 30 arb.

A/S Varde Krølhaarsfabrik, grl. 1938 som A/S og tilhører A/S Factory Holding Co., Randers; 2 funktionærer, 26 arb.

Tyre- og afkomsprøvestation Vardegård (60 ha) umiddelbart n.f. Varde by blev 1947 købt af Vardeegnens kvægavlsforening. Der er her ca. 50 tyre, der benyttes af over 6000 vestjy. landmænd. Dybfrysningsanlæg for tyresæd. Afkomsprøvestat. for 4 hold kvier.

Maskinfabr. Vikas, A/S Chr. Berrings Kulimport, Vestjysk Trælasthandel ved H. Kunøe og Aage Pedersen, K. L. Kristensens entreprenørvirksomhed, fabrikken Rotor (ventilationsanlæg m.m.), A/S Varde Korn.

Varde, i ValdJb. *1231 skrevet Warwith, indeholder i sit forled mul. et gl. navn på Varde å. Sidste led glda. with betyder skov.

Historie. Et bysamfunds opståen på det sted, hvor i dag V. er beliggende, var betinget af den forholdsvis lette passage over V. å. De ellers så brede engstrækninger langs med åen var her ganske smalle, og der var fast bund omtr. ned til åbredden. Vadestedet passeredes af mange mennesker, og dette har atter trukket købmænd til, som m. datidens små skibe ikke havde større besvær m. at sejle fra Ho bugt de ca. 15 km op ad åen til vadestedet. Åen har utvivlsomt i de ældste tider været en vigtig handelsforb. Herom vidner de mange voldsteder langs åen, fx. Elkærhøj v.f. V., de to kendte voldsteder ved V. samt Karlsgårde og Nørholm nø.f. byen. Foruden at være trafikknudepunkt og handelsplads har stedet været et administrativt centrum. s. 719 Kongen havde meget gods i denne egn, omtalt i ValdJb., og en kgl. bryde administrerede dette og opkrævede skatter i V. syssel. Fra 1100t. kendes en bryde ved navn Esge Ebbesøn. Disse kgl. embedsmænd residerede på en gård, som man mener lå ca. 800 m v.f. byens udkant ved det s.k. Pramsted, hvor byens havn indtil 1841 var beliggende. Den kgl. gårds tilstedeværelse har formodentlig også bidraget til en vis beskyttelse af de fremmede købmænd, som kom her. Om stedets betydning i ældre middelalder vidner i øvrigt de to kirker, hvoraf den ældste, indv. til Skt. Jacobi, menes opf. o. 1150 og Skt. Nicolai ca. 1200.

I beg. af 1200t. gik en væsentlig del af godset og den kgl. gård over til den brunsvig-lyneborgske hertugslægt, sen. til greverne af Holsten og 1340 til hertug Valdemar af Slesvig. Ved hjælp af Henneke Limbek tilbagekøbte dronn. Margrethe 1395 godset. Henneke Limbek fik foreløbig Vardehus og godset i pant, men 1399 indløste dronningen alt godset. På det tidspunkt var den gl. gård i engene mod v. forlængst forladt. I de urolige tider o. 1300 havde man flyttet Vardehus til en lille holm, beliggende i åen s.f. byen. Holmen, den s.k. Lastebanken, var blevet udv. og befæstet. Mul. har der yderligere eksisteret en forborg nærmere det faste land.

Det ældste V. har grupperet sig omkr. de to kirker på terrænet n.f. åen. Meget tyder på, at der har eksisteret en gl., sen. forsv. bebyggelse v.f. Skt. Jacobs kirke ml. kirken og den gl. kongsgård ude i engene. Hvornår dette bysamfund er blevet en kbst., vides ikke m. sikkerhed. En vis betydning må dog tillægges bysamfundet ved åen. 1368 forsøgte borgerne i Ribe at lægge hindringer i vejen for byens handel, og det vides, at Erik af Pommern 1396 og 1406 holdt retterting på Vardehus. I den flg. tid kom det til sammenstød ml. bønderne og lensmanden, og 1439 stormede bønderne borgen og ødelagde den. De søgte derefter ly hos borgerne i byen, men kort efter ødelagdes og afbrændtes V. af rigsrådets tropper. Vardehus blev aldrig genopført.

21/8 1442 udstedte Christoffer af Bayern det ældste nu kendte privilegiebrev. Kongen tog borgerne under sin beskyttelse og gav dem de sa. privilegier som borgerne i Viborg m. undt. af toldfrihed. Det blev endv. fastslået, at ingen måtte handle i Varde m. andre end borgerne undt. på årsmarkedet. Privilegierne stadfæstedes af Chr. I 31/10 1450. 2/4 1483 gav kong Hans borgerne ret til at bruge Hårhede ml. Ribe og Årre veje. Tidl. havde man svaret afgift heraf til kongen. 16/12 1514 bekræftede Chr. II privilegierne, og 17/11 1515 blev det forbudt at drive købmandsskab el. forprang i 2 miles omkreds om byen.

Under Grevens fejde holdt V. sig neutral, medens omegnens bønder sluttede sig til Skipper Klement. Ved denne forsigtige holdning undgik borgerne at få byen afbrændt af Joh. Rantzaus tropper. I byen virkede på det tidspunkt Niels Andersen Svansø som præst († 1555), og overgangen til den lutherske tro foregik uden større gnidninger. Byen synes kort efter reformationen at have fået en lille latinskole, som dog nedlagdes 1739.

Byens næringsveje var håndv. og handel foruden landbr. De udstrakte engarealer gav rig græsning, og en vigtig handelsartikel var øksne. Disse eksporteredes over Ho og Hjerting, som må betragtes som byens ladepladser. Endv. tog borgerne del i en ret omfattende handel m. fisk, og endnu på dette tidspunkt må man regne med, at skibene kunne sejle omtr. op til byen.

For byen var 1. halvdel af 1500t. tilsyneladende en blomstringsperiode, men derefter indtraf et par store brandkatastrofer 1551 og 1590, der helt synes at have lammet den økon. virksomhed, og en langvarig stagnationsperiode blev følgen. Ved branden 1551 beskadigedes begge byens kirker, og latinskolen brændte. En ny skole blev opført, og det kom på tale at nedbryde Skt. Nicolai kirke og benytte materialerne til genopbygningen af Skt. Jacobi kirke. Lige siden reformationen havde man talt om at nedlægge den ene kirke, og det blev faktisk 1551 besluttet at nedbryde Skt. Nicolai kirke. Beslutningen blev dog ikke ført ud i livet. Man bevarede indtil videre de to kirker m. deres præster, og først 1809 forsvandt Skt. Nicolai kirke. Fra regeringens side forsøgte man at komme byen til hjælp m. skattelettelser. Genopbygningen kom langsomt i gang, men branden 1591 havde lagt den bedste del af byen øde, og forarmelsen var stor.

I modsætning til andre jy. byer var tilbagegangen i erhvervslivet således allr. begyndt i løbet af 1500t., og den flg. tids lange krigsperioder medførte nye ulykker. Fra 1627–29 var byen besat af fremmede krigsfolk, og 1644–45 var sv. tropper i lange perioder indkvarteret i byen. I aug. 1657 kom svenskerne tilbage, og selv om de allr. i sept. 1658 brød op, afløstes de snart af brandenburgske og polske hjælpetropper, som ikke viste større skånsel over for borgerne. Først 1660 forlod de fremmede krigsfolk byen. De langvarige besættelser medførte tyngende indkvarteringer og udskrivning af svære skatter. Både byen og dens borgere led hårdt under disse forhold, og langvarige processer ml. borgerne om betalingen af disse krigsomkostninger fulgte. For at skaffe de fornødne midler måtte byen afhænde en del af sine værdifulde engarealer, som nu gik over på private hænder. Blandt krigsulykkerne var også en kraftig pestepidemi, der hærgede 1659. Den økon. tilbagegang aflæses tydeligst i den stadige nedgang i skatteydernes antal, s. 720 og 1682 havde byen kun 574 indbyggere. I denne periode synes også skibsfarten på V. at være svundet stærkt ind. Skibene nåede nu kun op til Janderup. Fra 1591 til 1641 var det tidl. toldsted V. henlagt til Ribe, og fra 1692 henlagdes det fra V. til Hjerting, som i den flg. periode tog et stærkt opsving. Købmænd og skippere, som tidl. havde haft deres virksomhed i V., skal være flyttet ud til Hjerting og Ho.

Den lange fredsperiode efter 1720 bragte stagnationsperioden til ophør, og fra ca. 1735 begyndte en ny, om end langsom fremgang for bysamfundet ved åen. Indbyggerantallet nåede 1769 690 og 1801 1020. At driftige folk kunne tjene store formuer også i V., herom vidner kbmd. Rasmus Øllgaards livsskæbne. Ved sin død 1770 efterlod han sig en efter tidsforholdene betydelig formue. 1779 ramtes byen på ny af en brandkatastrofe. Ilden opstod i Brogade og bredte sig herfra til både Storegade og Kræmmergade. I alt ødelagdes 65 gårde og huse. Endnu engang ramtes byen af en brandkatastrofe. P.gr.af uheldige vindforhold fik branden et betydeligt omfang. I løbet af nogle få timer nedbrændte 14/6 1821 66 gårde og huse, medens 3 blev beskadiget. Brandbæltet strakte sig tværs igennem byen, og ulykken havde navnlig ramt husene i Hospitalsgade, Nørregade og Smedegade. Det viste sig, at branden var påsat, og brandstifteren, skomager Morten Jonassen, henrettedes året efter på en høj uden for byen. De skadelidte fik i begge tilfælde tilstået skattelettelser, og der blev givet tilladelse til afholdelse af kollekter.

En begivenhed af betydning for byens udvikling var udskiftningen af byjorderne, der var afsluttet 1797. Arbejdet havde stået på i mange år. Hver borger havde nu sin egen jord, og det gl. dyrkningsfællesskab ophørte. Byen var på dette tidspunkt endnu i høj grad at sammenligne m. en stor landsby, og eksistensen af de mange stråtage forklarer til en vis grad de store brandkatastrofers udstrækning.

Perioden 1800–50 betegnede en fortsat opgangsperiode. Da den store landbrugskrise var overstået i løbet af 1830rne, vågnede byens erhvervsliv op til nyt liv, og landevejenes forbedring betød en nærmere kontakt ml. by og opland. Det havde ligeledes betydning, at byen i denne periode havde en energisk byfoged, A. C. Wedel-Heinen, som fortsatte forgængeren, byfoged s. 721 L. Fogtmans bestræbelser for at skabe bedre betingelser for byens handelsliv. Et stort arbejde blev sat ind på at regulere åløbet. Havnen flyttedes fra den gl. landingsplads v.f. byen helt op til broen over åen og altså nær bykernen, og det lykkedes 1846 af få toldkontoret tilbage til V.

Opgangen fortsatte efter 1850 og tog i sidste halvdel af 1800t. yderligere fart. Befolkningstallet havde 1850 nået 1774 og var 1901 steget til 4611. Nu som før var det landbrugskonjunkturerne, der var afgørende for byens udvikling, og den stadige forbedring af vejene gjorde V. til det naturlige centrum for et stort opland. 1850 oprettedes en spare- og lånekasse i byen, og 1872 grundlagdes Varde Bank. Forbedringerne af besejlingsforholdene gjorde ligeledes sin nytte i en vis årrække.

Et nyt vendepunkt indtrådte 1874, da byen fik jernbaneforbindelse m. Esbjerg, og året efter førtes banen videre til Ringkøbing. Jernbanelinien betød i første omgang lettere kontakt m. omegnen, men den gav også den gl. trafik på åen et dødsstød. Anlæggelsen af Esbjerg havn rejste også svære problemer for øvrigheden i den gl. by ved åen. Det sydl. opland gik ret hurtigt tabt, og man måtte koncentrere sig om at bevare oplandet n.f. åen, hvilket også lykkedes. Der var indtil videre ingen anden forb. over åen end broen ved V., og det kunne derfor ikke betale sig for bønderne at søge Esbjerg. Et led i arbejdet for at fastholde det nordl. opland var anlæggelsen af privatbanen til Nr. Nebel (1903) og til Grindsted (1919). Medens statsbanegården blev opført s.f. åen, byggedes der til brug for Nr. Nebel-banen en banegård i den nordvestl. bydel.

I de sidste par menneskealdre er byen vokset yderligere, og befolkningstallet er fra 1901 til 60 blevet fordoblet. I skarp konkurrence m. Esbjerg har V. opretholdt sin stilling som oplandsby, selv om man har måttet afgive en del af det vestl. opland. Vejnettet er blevet udbygget, og gennem byen går hovedvej A 11. Adsk. bilruter udgår fra V., og mange andre passerer byen. V. er stadig et vigtigt, trafikalt knudepunkt. Den øgede trafik har krævet en fortsat modernisering og udv. af den gl. bro over åen. Foruden Storegade-broen har man fra 1934 endnu en bro over s. 722 åen (Torvegade-broen), der navnlig var bestemt for den v.gående trafik. Handelsvirksomhed spiller stadig en vigtig rolle, men lidt efter lidt har byen også fået forsk. industrielle virksomheder. En af de vigtigste er V. Staalværk.

Den kraftige udvikling har medført adsk. ændringer i det gl. bybillede. De krogede og smalle gader har måttet rettes ud og udvides for at skaffe plads til den voksende trafik, den opr. bykerne er blevet sprængt, og nye kvarterer er opstået, navnlig mod n. og langs åens nordl. bred. De kommunale anlæg har måttet udvides i takt med befolkningsforøgelsen. Et nyt råd-, tingog arresthus opførtes 1872 til afløsning af det rådhus, som 1785 var blevet opført efter den store brand 1777. 1879 anlagdes det første amtssygehus på Østervold, sen. opførtes et nyt i den nordl. bydel. Byen fik gasværk 1885, vandværk 1905 og elektricitetsværk 1908.

Siden 1849 har V. desuden været et politisk centrum. Der foregik folketingsvalg på Torvet, og der udkom fra 1853 en avis i byen, der til at begynde med var upolitisk, men sen. tilsluttede sig det Bergske Venstre. Avisen havde skiftende navne, men i den længste periode hed bladet Ribe Amtstidende og Varde Avis. Med tiden udkom der ligeledes en række filialblade repræsenterende andre partier end Venstre. Byen har i dag ingen selvstændig avis.

Byens første folkevalgte borgm. var i mange år sagf. N. Jensen, der tilhørte partiet Venstre. Han efterfulgtes af den konservative dommer K. O. Cortsen. Ved byrådsvalget 1946 erobrede socialdemokraterne flertallet, og skatterådsformand M. Jacobsen blev borgm. 1950 tabte man flertallet, og dette er siden gået på skift ml. de borgerlige partier og Socialdemokratiet. Efter sidste byrådsvalg 1962 udpegedes kinoejer Rud. Rasmussen († 1964), der tilhører Socialdemokratiet, på ny til borgm. Nu er det Vald. Strandvig.

Om kongsgården Vardehus’ historie i middelalderen se ovf. Af lensmænd nævnes Henrik Rantzau på Vardehus 1433. If. præsteindberetn. 1638 blev borgen ødelagt 2/4 1439 under et bondeoprør. Den rejstes ikke igen, men dens ladegård, hvis jorder også kaldtes Kongsgårdsmarken, bestod som selvstændig ejd. endnu 1617 (se ndf.).

Som ovf. nævnt lå Vardehus ved åen v.f. byen på den nuv. Lastebanke. To voldsteder, som lå på begge sider af åen, betegnes i Resens Atlas som slottets skanser, men det må være avlsgårdens placering, der her er tale om (Carl Lindberg Nielsen i AarbRibe. 1966. 386–92), voldstederne omtales også i Pont.Atlas, men er nu forsvundet; det, der lå n.f. åen, sløjfedes i 1856–57., da åløbet reguleredes; det andet spores endnu s.f. åen som en rund høj, Laste- el. Laksegårdsbanken, ca. 35 m i tværmål, 6 1/4 m over vandspejlet høj, der vistnok tidl. har været en holm i åen. Ved en undersøgelse 1935 fandtes midt på banken en stenbrolægning og på den nordøstl. halvdel et bygningsfundament, bestående af kampesten, afvekslende m. svært egetømmer. Intet fund taler imod, at det er denne borg, der ødelagdes 1439. Det er muligt, at slottet i en periode har ligget her; men ellers udpeges som borgtomten et sted v.f. den nordl. skanse, hvor der på Pont.Atlas’ tid sås tomter af slottet, ligesom der var spor af volde og grave. I slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. blev banken planeret, hvorved der fandtes rester af en bygn. af egetømmer.

Litt.: O. Nielsen. Vardehus, JySaml. 2. Rk. II. 1889–90. AarbAarhus 1952. 5–22. C. Lindberg Nielsen. Hvor laa Vardehus?, AarbRibe. IX. 1936. 18–45. Søren Alkærsig. Har Vardehus ligget på samme plads til 1439?, smst. 1937. 24–29. H. K. Kristensen. Vardehus, smst. 1938. 133–36.

Ved udgravning på Vardehus’ tomt fandt man 1935 31 mønter, hvoraf 30 kobbersterlinge fra Erik af Pommern, slået ca. 1422.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1936. 222.

Kongsgårds mark, også kaldet Ladegårdsmark el. blot Gårdsmarken, var opr. Vardehus’ ladegårds jorder. 1530 fik Karen Lange, datter af lensmanden over Varde og Vester Horne hrd. Niels Gundesen Lange († 1511), livsbrev på »Ladgards eng for Varde« efter sin moder Anna Rosenkrantz († 1535), og 1553 fik hun ladegårdsjorden uden for Varde som ejd. mod at svare landgilde til rektoren i Holstebro. Hun overlevede sin søn Iver Juel († 1556), hvis børn Maren og Kjeld Juel ejede Varde Ladegård i fællesskab, til Maren ved Kjeld Juels død 1606 blev eneejer. 1617 er Maren Juels gård i Varde bygfældig. 1787 gav rentekammeret tilladelse til, at Kongsgårds mark (6 1/2 tdr. hartk.) blev delt i 15 parceller. Den havde da længe været uden bygning.

Litt.: C. Lindberg Nielsen. Varde Bys Historie. 1942. 173–93.

Lunderup ved Varde ås nordl. bred, ca. 4 km nø.f. Varde, var en jordegen bondegd., som kongen 1579 mageskiftede til kapitlet i Ribe m. en bemærkning om, at Johan Brockenhuus til Lerbæk († 1587) »tilholdt« sig gården. 1590 tilhørte den hans søn Kjeld Brockenhuus til Lerbæk († 1616), men syntes stadig at være en bondegd. Som hovedgd. ejedes den af ovenn. Johan s. 723 Brockenhuus’ enke Sophie Skeel († 1602) og hans svigersøn Otte Krag († barnløs 1611), derefter antagelig af ovenn. Kjeld Brockenhuus’ søn Johan B. til Lerbæk († 1648), der 1622 skal have solgt gden. 1625 tilhørte den (1638: 27 1/2 tdr. hartk.) Hans Lange til Nørholm, der boede på L. fra 1631, og hvis datter Dorte L. bragte den til sin mand Bendix Norby. Deres søn Christen Norbys enke Helle Mormand solgte 1679 m. kgl. bevilling den hendes børn tilfaldne gd. L. (31 tdr. hartk.) m. gods til provstiskriver Peder Nielsen på Kærgd. († o. 1694), som kompletterede den. Hans søn Stephan Pedersen solgte den (1688 nedsat til 17 1/2 tdr. hartk.) m. noget gods til sin svoger Christian Ulrik Schultz (sen. til Brejninggd.) 1695, men 1694 havde en anden svoger, borgm. i Varde Laurids Tordsen, fået indførsel i en part af L. m. gods, som han 1702 skødede til sin svoger rådmd. i Ribe Peder Lauridsen Baggesen († 1707), der fra 1697 nævnes som ejer af gden. Hans søn Peder Pedersen Bagges (sen. til Søgd. i Hind hrd.) skødede 1716 L. m. gods (17 1/2 og 169 tdr. hartk.) for 9387 rdl. til Niels Christensen Tonboe, som 1717 solgte den for 9500 rdl. til Johs. Müller (sen. til Brejninggd.), der 1718 skødede den til sin morbroder Steffen Nielsen til Brejninggd. og Endrupholm, sen. adlet m. navnet Ehrenfeld († 1741), hvis enke ægtede amtmand Chr. Teilmann († 1749) og bragte ham L., Nørholm og Endrupholm. Nørholm og L. tilfaldt ved skiftet 1749 og ved skøde fra de øvr. arvinger 1777 hans søn amtmand Andreas Charles de Teilmann, der 2/2 1790 oprettede stamhuset Nørholm, hvori L. indlemmedes Efter stamhusets overgang til fri ejd. 1922 udparcelleredes L., og hpcl. solgtes 1925 for 120.000 kr. til hotelejer Søren Christensen i Varde, der 1926 solgte den til L. Stenum, af hvem O. N. Pedersen købte den (1936: 8 tdr. hartk.) 1929. 1938 købtes den af kammerjunker C. Steenbach og 1950 af konsul T. Lykke Thomsen for 220.000 kr. Skoven tilkøbtes 1932.

Litt.: Sigurd Kristensen. Hoverikontrakt for Lunderup. AarbRibe. 1940–43. 1–17. C. Lindberg Nielsen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 475–79. DLandbr. VIII. 1936. 286–87.

Gården ligger lavt ud til engene ned mod Varde å, i udkanten af en lille lund. Hovedbygningen var på Pont.Atlas’ tid (1769) »af liden og maadelig Bygning, nye opsat 1746«, men det nuv. anlæg er dog først opført af amtmand, etatsråd Andr. Charles de Teilmann 1785. Det lille, meget fine bygningsværk (fredet i kl. B), der er opført af gule mursten i én etage over høj, hvælvet s. 724 kælder m. sokkel af granitkvadre, er udformet i nært slægtskab m. det væsentligt større Nørholm, hvis grundplan i forenklet udgave gentages her, hvilket forhold dog p.gr.af en hensynsløs ombygning o. 1950 nu er forvansket. Medens havefaçaden er helt enkel, domineres gårdfaçaden af den rustikfugede midterrisalit, der har hjørnepilastre og er ført op i en høj segmentfronton; om indgangen, hvortil fører en høj, tresidig stentrappe, er en kraftig profileret sandstensportal, hvorover indskriften »Sic vos non vobis« (således (arbejder) I ikke for jer selv) samt bygherrens navn og årst. 1785. I frontonen og på s.gavlen er solure m. sandstensskive og årstal. Om de to kældernedgange i det yderste fag ved gavlene på gårdfaçaden er ligesom om kældervinduerne murede rammer, og under og over etagens vinduer er solbænke af sandsten. Gavlene er halvt afvalmede.

Den fredede, af A. C. de Teilmann o. 1768 opførte trefløjede ladegård var ligesom Nørholms af storslået rumvirkning og opført i gulstensmur m. stråtag; efter brande opførtes det nuv., rødpudsede, kamtakkede anlæg 1952 (arkt. Aa. Beldringe). Ladegård og hovedbygn. forbindes af lave mure.

Den store have går i ét m. den lille lund ø.f. gården.

Rosengård nævnes 1502 bl. det gods, Søren Stygge fik lavhævd på sa. m. Ø. Kastkærgd. Sen. tilfaldt den arvingerne efter Hans Stygge til Holbækgd. († 1569), af hvilke datteren Inger S. nævnes til R., som hendes broder Mourids S. til Holbækgd. og hans medarvinger 1579 mageskiftede til kronen, der ved mageskifte 1588 afstod den til Kjeld Brockenhuus til Lerbæk. Derefter lå den (1683: 10 tdr. hartk., 1688 nedsat til 6 1/2 tdr. hartk.) under Lunderup, hvis ejere selv drev hovedparten af gden.

Partbo tilhørte Ribe domkapitel, der 1531 tog lavhævd på gden. 1552 var den beboet af Maren Christensdatter Spend, enke efter Hans Nielsen Lange til Kærgd., hvis sønnesøn Christen Lange til Bramminge († 1609) ligeledes havde P. i fæste. 1619 afstod fru Anna Skram, enke efter Claus Strangesen til Nørholm, sit livsbrev på P. til sin svigersøn Hans Lange til Lunderup, søn af ovenn. Christen Lange, mod en årl. afgift, som hun 1632 klager over ikke at have modtaget. 1623 fik Varde by P. ved mageskifte m. kapitlet, og kort efter blev den nedbrudt.

Litt.: C. Lindberg Nielsen. Varde Bys Historie. 1942. 169–70.

Gellerupholm har været beboet af herredsfoged C. A. Tetens († 1831), hvis efterfølger herredsfoged J. Chr. Bruun 1838 skødede den (3 1/2 tdr. hartk.) til sin fuldmægtig N. H. Nees († 1872), der 1852 solgte den (nedsat til 3 tdr. hartk.) til byskriver i Varde Troels Smith († 1873), hvis enke Zidsel f. Poulsen 1891 skødede den til Tøger Teilmann. Han skødede den 1912 til P. A. Munch, som 1917 afhændede den til Peder Johannesen Nygaard. Den er flere gange udstykket, sidst i 1920, da den tilbageværende hpcl. (1 1/2 tdr. hartk.) skødedes til Vagn Petersen.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) er et anseligt bygningsværk af betydelig arkitektonisk kvalitet, mere i kraft af sine gode proportioner end ved de noget ubehændigt udformede enkeltheder. Det store hus, hvis sluttede blokvirkning understreges af det let opskalkede, telghængte (opr. stråtækte) valmtag, er over en lav sokkel (til dels af granitkvadre) opført i to stokv. af den mørkvioletrøde, vestjy. teglsten, der står i blank mur m. hvidkalkede enkeltheder. Gårdfaçaden er disponeret m. en svagt fremspringende, bred midterrisalit, ført op i en flad trekantsfronton m. sparrekopgesims og halvrundt vindue og m. cordongesims ml. etagerne, medens de lidt smallere sidepartier i stedet har en fordybning, der uden at gå helt ud til hjørnerne er trukket rundt om hele bygn. Om indgangspartiet er en enkel, om Endrupholms mindende, muret portal. Gavle og havefaçader står i øvrigt glatte. Gellerupholm er samlet og opført af herredsfoged C. A. Tetens, vistnok 1816 el. 1820. Mod s. flankeres bygn. af to ens udformede staldlænger, hvoraf den ene vistnok er jævnaldrende m. hovedbygn., den anden genopført efter brand 1943. Gårdsrummet domineres af to store lindetræer.

Den store, nu tilgroede have strækker sig mod n. op til Varde å.

Ved Blaksmark kro har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 154).

Skove: Varde kom. ejer Varde sdr. plantage, 365 ha, Sdr. Heden, 227 ha, Elinelund, 13 ha, og Enighedslund, 13 ha, i alt 617 ha, hvoraf bøg 21 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 500 ha (bjergfyr 300 ha). Varde sdr. plantage strækker sig i en bue 1,5–3,5 km s.f. Varde by. Den er i det væsentligste anlagt på hede, hvoraf en del, der udgør de bedste partier, har været bevokset s. 725 m. egekrat. Tilplantningen har fundet sted 1865–1925. I 1890erne tilkøbtes dels af Søndermark, dels af Toftnæs hede ca. 385 ha. Elinelund, der ligger nv.f. byen, er anlagt af red. Kjelst og 1910 skænket til kommunen. Enighedslund, der opr. tilhørte klubben »Enigheden« (stiftet 1856), som 1887 lod opføre en pavillon i skoven, er til dels en tidl. skov, som endnu bestod i beg. af 1800t., men snart efter var ødelagt. 1858 toges atter fat på plantningen. Enighedslund blev overdraget kom. 1937.

I det tidl. landsogn ligger: Gellerup plantage, 352 ha, hvoraf tilplantet 274 ha, anl. år 1900. Den tilh. Det danske Hedeselskab. Orten plantage mod n., 296 ha, overvejende tilplantet m. en blanding af rødgran og bjergfyr. Den er anl. 1886–1910 og tilh. et aktieselskab. Bastrup plantage el. Troldhøj plantage, 57 ha, er plantet 1905–06 af kbmd. Bastrup på tidl. hede. Siden 1962 tilh. den mekaniker Johs. Jensen og revisor Eilif Iversen, Esbjerg. Endv. findes der flere mindre plantager, fx. i Mejls ejerlav.

Fredede oldtidsminder: På købstadsjorderne ligger 24 høje, hvoraf Hundehøj længst mod n. og en høj i Nørremarken er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. – Ved Varde kaserne sv.f. byen er fundet en boplads og gravplads fra ældre romersk jernalder.

I det tidl. landso. var der af fredede oldtidsminder: En jættestue og 58 høje. Jættestuen ligger ved Mejls; den har et ret lille kammer af 8 bæresten m. to dæksten, og den har en krans af randsten; den har givet en del god keramik. Højene ligger tættest i den østl. del, omkr. Mejls og Blaksmark. Flere er ganske anselige: Troldhøj i Bastrup plantage; to ved Mejls, den ene sv.f. byen i en gruppe på 13 høje; en ved Frisvad; Grønhøj og Pennehøj ved Orten og Kærhøj i Orten plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langhøje og 92 høje. I to af langhøjene er der fundet urner fra keltisk jernalder. Ved Orten er fundet 6 guldbrakteater og 9 glasperler fra germansk jernalder.

I V. fødtes 1701 lægen og præsten Andreas Agerbech, 1810 præsten og sprogmanden L. R. Tuxen, 1811 filologen og biblioteksmanden P. G. Thorsen, 1830 filologen og skolemanden L. Ove Kjær, 1853 kommunelærerinden, forkæmperen for kvindesagen Anne Bruun, 1863 forf. s. 726 Ingeborg Raunkiær, 1867 boghandleren Ole Lohse, 1879 kemikeren J. N. Brønsted, 1882 maleren P. Rostrup Bøyesen, 1883 fysikeren A. W. Marke.

Litt.: Laurids Fogtman. Beretn. om V. Købstads Forfatning og muelige Forbedring, i Minerva. 1793. A. C. Wedel-Heinen. Nogle antiquariske Bemærkninger om V. Kiøbstad, Hist.-statistisk Maanedstidende for Ribe Stift. 1938–39. 106 og 113f. J. Olsen. V. og Omegn i Krigene 1627–29, 1643–46 og 1657–60, JySaml. 2. Rk. IV. 114, 280 og 467f. Sa. En Hekseproces i V. i Chr. IV.s Tid, AarbRibe. 1907. 71–91. Sa. Hvorledes V. Enge kom under Lunderup, smst. 1909. 94–99. Sa. Nogle Bemærkninger angaaende det ældste V. m. Slot og Syssel, smst. 1910. 91–117. H. F. Rørdam. Om V.s Fortid, særl. i kirkl. Henseende, Kirkehist.Saml. 4. Rk. VI. 596f. Arne Sundbo. Af V. og Hjertings Hist., AarbRibe. 1915–18. 524–63, 573–606. 1919–22. 65–107. H. Jensen. V., i Danske Byer og deres Mænd. IX. 1917. A. Grunnet Jepsen. Af V. Bys Hist., AarbRibe. 1928–31. 265–74. H. P. H. Novrup. Orten Hede, smst. 742–50. Sa. Varde Langhede, smst. 751–59. Carl Lindberg Nielsen. Dateringen af V.s første Købstadprivilegier, smst. 1932–35. 230–34. H. K. Kristensen. V. Vandml., smst. 1940–43. 510–28. N. M. Kromann. Af V. Vejrml.s Hist., smst. 616–26. Carl Lindberg Nielsen. V. Bys Hist. 1942. N. M. Kromann. V. Sønderbro gennem næsten 400 Aar, AarbRibe. 1944–47. 337–45. C. Lindberg Nielsen. Løven i V. Bys Vaaben, smst. 1948–51. 387–98. Sa. Det øllgaardske Fideikommis ved V., JySaml. 5. Rk. IV, 1. 202–9. Ole Karl Jensen. V. Landsogns Hist. 1963. Sv. Rohleder. V. lægekreds. 1929–53. 1953. Vider. II. 566–73, V. 138–57.