Gylling sogn

(G. kom.) strækker sig som en halvø frem ml. Kattegat og Horsens fjord m. Lerdrup bugt og begrænses på landsiden af Falling og Gosmer so. I so. en enklave af Gosmer. Det ganske flade og lavtliggende landskab (Stovhøj 14 m) afvandes af Malskær bæk og har de fleste steder en god, lermuldet jord, når undtages Gyllingskov, hvor sandjorder har nogen udbredelse. En del af Gylling næs er lavt, marint forland, som må beskyttes ved diger, bl.a. Kalsemade, men yderst mod s. rejser sig det skovklædte Kalsehoved, der ender i Kalsenakke. På det lave, omgivende flak ligger mod ø. flere småholme, og nye forlandsdannelser vokser frem. Foruden s. 349 på Kalsehoved findes der småskov fl. andre st. på Gylling næs og ved Søby. En landevej forbinder Gylling m. landevejen ml. Horsens og Odder ved Ørting.

Areal i alt 1960: 2389 ha. Befolkning 26/9 1960: 1092 indb. fordelt på 350 husstande (1801: 699, 1850: 1105, 1901: 1293, 1930: 1228, 1955: 1076). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 651 levede af landbr. m.v., 187 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv og 118 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Gylling (*1231 Gylling; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 520 indb. fordelt på 179 husstande (1930: 495, 1955: 493); fordelingen efter erhverv var 1950 flg. 119 levede af landbr. m.v., 157 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 82 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (rest. 1916–17, arkt. Kühnel), skole (opf. 1893, udv. 1954 og 1962–63), friskole, efterskole, bibl. (opret. 1910, fra 1963 kommunalt og overført til skolen; 1950 bd.), forsamlingshus (moderniseret 1939), alderdomshjem (opf. 1902, moderniseret 1939–43), kommunal administrationsbygn. (opf. 1958, arkt. H. P. Nielsen), kommunal sportsplads, Gylling Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1882; 31/3 1962 var indskuddene 2,6 mill. kr., reserverne 267.000 kr.), filialer af Aarhus Privatbank og Odder Landbobank, hotel, biograf, ml., andelsmejeri (moderniseret 1950), rutebilstat. og posteksp.; Lerdrup (*1402? Leirdrup, 1534 Lerdrup; u. 1795); en del af Søby (u. 1802), resten i Gosmer so. – Saml. af gde og hse: Gyllingskov; Lerdrupskov; Præstemarken, opstået ved udstykning af de store præstegd.sjorder. – Gårde: hovedgd. Gyllingnæs (*1330 Gyllenesz, *1438 Gyllingsnes; 48,0 tdr. hartk., 616 ha, hvoraf 174 skov; ejdv. 1986, grv. 1020); Horskærgd.; Skovgd.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 250. lægd og har sessionssted i Odder.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus mod s. og tårn fra reformationstiden i v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bevaret begge sine retkantede døre, s.døren i brug, n.døren tilmuret, samt et rundbuevindue i korgavlen. Korbuen er udvidet, formentlig da der i slutn. af 1400t. indbyggedes et krydshvælv i koret. Skibet har bjælkeloft. I sidste halvdel af 1400t. opførtes mod s. det statelige våbenhus i to stokv., hvis rige og velproportionerede blændingsgavl med stigende, tvilling-spidsbuede højblændinger og cirkelfelter peger mod Jens Iversen Langes byggevirksomhed i Århus. Det smalle tårn, der mod v. har en stor, åben rundbue, er vist fra reformationstiden, snarest lidt senere. Det har glatte kamtakgavle, der vender i n.-s. Et par svære støttepiller ved korgavlen, hvis gavlspids er omb. med marksten, stammer fra nyere tid. – I korhvælvet ses Jens Iversen Langes kalkmalede våben, og sen. våben over korbuen har henvist til Jørgen Barnekow, lensmand på Åkær 1553–59. – Den anselige altertavle fra 1638 med apostelstatuetter og kirkeværgen Hans Sørensen Smeds navn er udført af Peder Jensen Kolding (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 87). Den har bevaret sit opr. korsfæstelsesmaleri og er istandsat 1911 af P. Rahbek. Alterstagerne fra 1655, balusterformede, hvilende på løvefigurer, er bekostet af Mette Hansdatter. Messehagel fra 1726. Bag på altertavlen er fastgjort et relief af evangelisten Johannes i kartoucheramme med malet årst. 1645. Alterskranke 1735. Romansk granitfont af Horsenstype med løver og bladværk (Mackeprang.D. 258, 260). Sydty. dåbsfad o. 1550 m. bebudelsen og initialer og våben for Claus Gagge og Margrethe Mormann, 1637. Sengotisk korbuekrucifiks, istandsat 1923. Prædikestol fra 1911, skåret af billedhugger Rasmus Andersen med Peter, Paulus og Johannes, skænket sgpr. Otto Møller af menigheden. Pulpitur i v.enden fra 1627. s. 350 Interessant, unggotisk klokke o. 1300 med majuskelindskr. på latin: »Fru Cecilia lod mig støbe« (Laurids Trugotsens datter, g. m. Markvard Rostrup). – I våbenhusmuren to romanske granit-gravsten, den ene med navnet Helene. I våbenhuset to gravsten fra 1600t., den ene med et dødsår 1642 over et par med tretten børn (signeret med hammer og smedetang og initialerne HSGS), den anden, lidt senere, over et par med ti børn. I koret gravsten over sgpr. Dines Guldberg, † 1758, Ove Høeg-Guldbergs morbroder. Om runesten i våbenhuset se ndf.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og forf. Otto Møller, † 1915.

I Gylling ejede kongen if. Valdjb. 12 mark guld jord; G. var bl. det gods, Erik Plovpennings dattersøn Erik Valdemarsen 1327 fik tildømt. Samtidig levede hr. Lars Truedsen af G. Hans datter Cecilie, g. m. Markvard Rostrup, har ladet kirkeklokken støbe. Deres søn Godskalk Rostrup ejede 1402 gods i G. 1404 skødede hr. Jep Kalf til kronen sit gods i G., hvilket allr. hans far hr. Erland Kalf havde solgt til den.

Litt.: H. L. Møller. Ridderen Laurits Trugotsen af Gylling og hans Slægt, JySaml. 1926. 197–262.

Gyllingnæs var bl. det gods, hr. Niels Brok 1330 skødede til Ring kloster, men blev før 1436 af ovenn. hr. Jep Kalfs enke m.fl. skænket til Maribo kloster. 1578 var G. kronens fri enemærke, og 1661 udlagdes G. skov til Joachim Gersdorffs arvinger sa. m. Åkær, og den fulgte m. denne, indtil John Smith fra Altona 1801 købte den (942 tdr. land, jordskyld 14, skovskyld 3 tdr. hartk.) for 16.000 gl., fuldvægtige louisdorer. Han døde 1813, og 1824 solgte hans bo G. ved auktion for 22.000 rbdl. sølv til John Thornton, men efter højesteretsdom s.å. udstedtes skødet 1825 til John Smiths bror George Smith, Hamborg, der kort før sin død 1834 skødede G. (21 tdr. hartk.) for 40.000 rbdl. sølv til sin datter Georgiana Smith, der var g.m. Robert Stapleton St. Aubyn. De blev separeret 1842, og s.a. solgte hun G. (39 tdr. hartk., hvoraf 3 skovskyld) for 97.000 rdl. til Wilhelm Henrik Fr. Mylord fra Holsten († 1848), hvis enke Marie Bryning 1851 solgte den til Constantin Brun. 1853 købtes G. for 120.000 rdl. af A. P. V. Krohn († 1865) og ejedes derefter af Chr. Fr. Berg († 1885). Hans enke solgte den 1885 for 555.000 kr. til ritmester s. 351 Frederik Grevenkop-Castenskiold, efter hvis død 1924 den kom til hans søstersøn, kammerjunker Frederik Castenskiold; 1936 solgtes G. til Niels Baner († 1946), hvis enke, fru E. E. Baner, nu ejer den.

Litt.: Otto Norn i DSlHerreg. IV. 1945. 417–20. D Landbr.V. 1933. 769–72. H. L. Møller. Englænderne paa G., AarbAarh. 1922. 1–109, 1923. 55–63. Jf. T. A. Beckers novelle Englænderne paa Gyllingnæs. 1859.

Den 1933 nedbrændte hovedbygn. var opf. 1803 af den engelske Altona-købmand John Smith som et 25 alen bredt, stråtækt bindingsværkshus efter holstensk (sachsisk) byggesæt med beboelse i to stokv. i s. og med dile i nord. Denne bygn., der efter bygherren kaldtes »det engelske hus«, men hvis indretning allr. i forrige årh. forvanskedes, udgjorde den østre længe af et firfløjet, stråtækt bindingsværksanlæg. Allr. 1865 opførtes dog noget herfra en ny grundmuret herskabsbygn., der 1933 blev stærkt udvidet. Den anselige, hvidpudsede hovedbygn., der er i to stokv. med valmtag, har på n.siden et ottekantet tårn med spidst, kobbertækket tag og en kort sidefløj ved den vestre ende. Gården har en overordentlig naturskøn beliggenhed ensomt yderst på det lave Gyllingnæs.

Af mindesmærker i G. kan nævnes »Kvindeegen«, plantet 1915 i anledning af kvinders valgret, m. en natursten m. indskr.; mindesten m. portrætmedaljon over præsten Otto Møller (1831–1915) af billedhugger R. Andersen, rejst 1925; mindesten for ritmester Castenskiold, rejst 1927; mindesten, rejst 1936, for Armenienmissionæren Karen Jeppe (1876–1935), f. i Gyllingskov skole (mindeplade på skolen).

Engen Kalsemade blev sikret mod havet ved en i h. t. kgl. bevilling af 1703 på foranstaltning af etatsråd Bendix Lassen til Åkær opf. dæmning.

G. præstegd., opf. 1720 og 1859, er fredet i kl. B.

Skove: Nogen skov. Himmelkær skov, 7 ha mod n. i so., tilh. Ratlousdal gods (jf. Odder so. s. 326). Til Gyllingnæs hører 174 ha skov, hvoraf bøg 80, eg 10, andet løvtræ 50, nåletræ 24 og s. 352 ubevokset areal 10 ha. Arealet er opdelt på skovene Rydskov, Storskov og Kalsehoved skov. Terrænet i disse skove er ganske fladt. Klimaet mildt, men blæsten påvirker træernes højdevækst i ugunstig retning. Jordbunden er de fleste steder meget fladgrundet og består af stift, koldt og fugtigt ler m. et tyndt muldlag. Væksten er mindre god, idet det højtstående grundvand, når undtages asken, synes at genere trævæksten. Gyllingnæs skove har været rige på store ege, hvoraf der endnu er enkelte tilbage (Vaupell. De danske Skove. 140). I haven til Gyllingnæs findes flere store plataner. Ejer er fru Eva Baner. Et stort antal af so.s gde har endv. skovarealer på få ha hver.

Paa Matr. Nr. 96 a af Gylling By er der ca. 1897 bortryddet et svært, mul. middelald. Murfundament af Kamp og Flint m. Kalkmørtel.

Paa S.pynten af Gyllingnæs ses i den yderste Skovbevoksning en langstrakt Sænkning, de sidste svage Spor af en Skanse, ved hvilken der skal være fundet Stenkugler. Lidt længere mod V. et Gravsted for Ejeren af Gyllingnæs, Niels Baner, † 1946.

Fredede oldtidsminder: En forstyrret langdysse i Gyllingnæs skov. – Skøjfet el. ødelagt: En jættestue, en dysse, 5 ubestemmelige stengrave og 10 høje. – Ved Horskær findes en undersøisk ertebølle-boplads, ved Gylling to jernalders bopladser.

En runesten fandtes 1839 i grunden til en lade i Gylling; den står nu i kirkens våbenhus. Indskr. lyder: Toke Troels’ søn rejste denne sten efter – – god – – og risbiik sin broder (DRun. 90–91).

I G. so. fødtes 1803 skolemanden C. F. Ingerslev, 1861 skolemanden og politikeren H. L. Møller, 1876 missionæren Karen Jeppe, 1879 historikeren Erik Møller.

Litt.: H. A. Jensen. Bondeliv i Hadsherred [Gylling so.], AarbAarh. 1926. 26–67. Jens Andersen. Nogle optegnelser om G. so. og dets beboere gennem tiderne. 1942. Poul Rasmussen. Bidrag til G. Bys Hist. i Middelald., ØstjyHj. 1953. 94–96.