Lyne sogn

(L. kom.) omgives af Strellev so., Ribe a. (Horne so. i Ø. Horne hrd. samt Kvong og Lydum so. i V. Horne hrd.), Sdr. Vium og Egvad so. samt Ribe a. (Ølgod so. i Ø. Horne hrd.). Langs skellet til Ribe a. løber Lydum å. Den jævnt bølgede bakkeø-overflade har de bedste jorder mod s., hvor bebyggelsen er ret intensiv, men n.f. Lyne kirke bredte sig indtil 1950erne store arealer m. lyng (Tinghede, opdyrket 1956, og Knude hede, opdyrket 1952) på en stenet, sandet bund (se i øvrigt Sdr. Vium so.). Fredet er et lille hedeareal i Glibstrup. I so. ligger Nørhede og Lyne plantager samt ved Tarm Møllebæk i Nærilddal (Nordendal) et gl., fredet egekrat. Gennem so. går hovedvej A11.

Areal i alt 1962: 3293 ha. Befolkning 26/9 1960: 726 indb. fordelt på 192 husstande (1801: 244, 1850: 369, 1901: 463, 1930: 616, 1955: 687). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 502 levede af landbr. m.v., 65 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 61 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Lyne (1347 Lynæ; u. 1788) m. kirke, centralskole (opf. 1962, arkt. Jac.E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1949; 1450 bd.), forsamlingshus (opf. 1918, omb. 1960) m. filial af Andelsbanken i Varde, alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Jac. E. Kjær; 17 pl.), sportsplads, afholdshotel m. filial af Ølgod Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1884, fællesmejeri 1890–1913, opf. 1913, arkt. Lind), rutebilstat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Nørhede (1522 Nørheye; u. 1788); Sønderdiger (1546 Dige, 1583 Sønder Dige; u. 1788); Glibstrup (1347 Glipstrop; u. 1786); Uldbæk (1610 Vldbeck; u. 1791); Østergd. (1688 Østergaards Hgd.). – Gårde: Ravnkær; Knude (1546 Knude); Pallesminde; Tingbækgd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Kvong so. i Øster Horne og Vester Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 18. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken, der skal være indv. til Skt. Peter, ligger tæt ved landevejen, der går »på vestrekanten af Jylland« (Pont.Atlas. V. 741). Den består af kor og skib fra romansk tid, våbenhus mod n. samt tårn i v. fra 1927, der har afløst et sengotisk på sa. sted. Det opr. byggemateriale er granitkvadre på skråkantsokkel, dog er hele ø.gavlen omsat 1869 (årst. under monolit-overligger). Indvendig ses skibets gavle over loftet sat af små rullesten. Den opr., retkantede n.dør er i brug, mens alle spor af s.døren er forsv. 1878 ved en omsætning af s.sidens kvadre, da nye vinduer tillige s. 559 indsattes. Af opr. vinduer står på n.siden to i skibet og ét i koret som udvendige blændinger, alle m. monolitte over- og underliggere; endnu en overligger er anbragt som dørsten foran våbenhuset. I tårnets n.mur sidder to fornemme, opr. firkløvervinduer, hver samlet af fire kvadre og vel stammende fra korgavlen. Korbuen, m. enkle granitkragbånd, er ommuret og afrettet m. mursten. Det indre har bjælkelofter. Våbenhuset, der nu fungerer som materialrum, er af kvadre f.n., munkesten f.o. og overkalket; det har fladbuet dør i rundbuet spejl og er tækket m. tegl. Tårnet fra 1927 (arkt. Kr. Jensen og Ulr. Plesner) er opført af granitkvadre, udflyttet fra skibets romanske v.gavl og genanvendt i det tidl. †gotiske tårn, samt af nyhuggede kvadre og mursten. V.indgang m. granittympanon, hvorpå Kristi monogram. Tårnrummets vestl. del anvendes som forrum, det øvr. er inddraget i kirken. Det 1927 nedrevne tårn, af kvadre og munkesten og m. glatte gavle i ø.-v., havde bræddeloft, men var tidl. overhvælvet el. blot bestemt dertil. Bev. er den opr. opgang til tårnet, en lille munkestensforlængelse til skibets n.side, med rundbuet dør i fladbuet spejl. Kirken istandsattes 1752 både ud- og indvendig af etatsrådinde Hein (Pont.Atlas). – Romansk alterbord af granitkvadre, hvis øvre fremspring har affaset kant. Alterbordspanel af fyr, i ungrenæssance, svarende til Lønborgs. Altertavle og prædikestol m. himmel fra o. 1600, udført af sa. snedker, begge m. ejeren af Østergård Mads Nielsen Skades fædr. og mødr. våbener, tavlen desuden m. to tomme våbener for en evt. hustru(?). Nyere staffering, rimeligvis af »L. H. Schødt Tarm 1905. M. Bondegaard« (indskr. på sdr. søjles prydbælte). I midtfeltet oliemaleri på lærred, Jesu bøn i Gethsemane, af Hans Agersnap 1904, i fløjene nyere, ubehjælpsomme malerier m. træer og grønt. De underliggende malerier er korsfæstelsen, flankeret af »Loven« (Moses) og »Evangelium« (evangelist). I topstykket et rokokoornament, nok fra 1752. Tre figurer fra den forrige altertavles midtskab, fra slutn. af 1400t., er anbragt på skibets n.væg: Gud Fader med Kristus stående foran sig, Maria med barnet på måneseglen og Skt. Peter, alle nystafferet 1907 af N. Termansen på grundlag af opr. farvespor. Alterkalk m. årst. 1673 og alliancevåben for giverne I(esper) W (ognsen) og E(lsebe) S(kade). Disk o. 1750 m. stempel for Jørgen Bager, Horsens. Oblatæske og vinkande fra Bing & Grøndahl og Den kgl. Porcelænsfabrik. Sengotiske alterstager m. gennembrudt rosetmønster på foden og spor efter tre fødder. Romansk granitfont svarende til hovedkirken Kvongs, af den vestjy. bægerblads type m. øvre tovsnoning (Mackeprang.D. 164). Nederl. dåbsfad o. 1650, af hamret messing, i bunden en blomstervase, på randen enhjørning og hjort i bladranke. Som dåbskande anvendtes tidl. en cylindrisk tinkande fra 1800t.s begyndelse. Prædikestol og himmel svar. t. altertavlen. I storfelterne relieffer af Kristus på korset og den opstandne Kristus, flankeret af ovenn. våbener. Opgangen, der tidl. var gennem korbuen (1881, Uldall), er nyere. Staffering vel af »M. N. Pagaard Hemmeth 1872«. Præstestol i korets nv.hjørne sammensat af renæssance-paneler og barokke topstykker. Stoleværk fra o. 1875. Nyere lysekroner. Mindetavle på tårnets n.væg over Hans Chr. Thomsen, faldet på Dybbøl skanser 18/4 1864. V.pulpitur m. orgel fra »Horsens Orgelbyggeri ved Th. Frobenius & Co.«, skænket 1905 af gdr. Bøjle Espensen, Lyne. Klokke omstøbt 1905 af B. Løw & Søn, Kbh. En †klokke fra 1457 bar en minuskelindskr. m. anråbelse af Skt. Peter og var antagelig udført af den nederl.(?) klokkestøber Klaves (jf. Sdr. Vium; Uldall. 294). Kirkeur skænket af Kirstine og Martin Tang 1947.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VIII. 1880–81. 294ff.

Østergård, tidl. også kaldet Nærild, oprettedes 1583 til en hovedgd. af nogle bøndergde i Nærild (1534 Nerydt, 1579 Nerild), som Mads Nielsen (Skade) s.å. havde erhvervet ved mageskifte m. kronen for sin hovedgd. Skablund i Hundslund so. (se VIII. 333). Han skrives til den endnu 1618, men 1632 solgte hans brodersøn Niels Skade den til sin broder Hans Skade til Rolsøgd., i hvis tid den var beboet af bønder. 1635 skrives Inger Nielsdatter Skades søn Kristen Harbou til Ø., og 1648 skrives Niels Skade til Nærild. Med hans søster Elsebe Skade († 1688) kom gden (1662: 29 og gods 155 tdr. hartk., 1688: 20 tdr. hartk.) til ritmester Jesper Vognsen til Rolsøgd. († 1687), i hvis tid den brændte. Med hans døtre Elisabeth Magdalene († 1688) og Ingeborg Marie († 1717) kom den til deres ægtefæller ritmester Otto Andr. Lindenqvist til Rolsøgd. († 1692) og ritmester Augustin Permoser († 1704). I Permosers tid synes Eva Unger († 1694 på Ø.) og hendes søn Knud Henrik Galt til Viumgd., der skrev sig til Ø., at have opholdt sig på gden. Lindenqvists halvdel (10 tdr. hartk.) købtes 1697 på auktion i hans dødsbo uden gods af Bent Müller (sen. til Lergrav) og skødedes 1702 af herredsfoged Jakob Knudsen (se ndf.) til Niels Andersen Boltrup til Frøstrup († 1707), der 1703 købte den anden halvdel uden gods af Permoser og således samlede gden (i alt 20 tdr. hartk.). Den købtes atter af ovenn. Jakob Knudsen († 1729), efter hvis enke Birgitte Cathrine Christensdatters død 1750 arvingerne solgte den ved auktion 1752 m. noget gods til forp. Niels Zellemann (sen. til Søndersthoved), s. 560 som ved auktion 1755 solgte den (20 og 22 tdr. hartk.) for 3090 rdl. til Christen Hansen til Lønborggd., hvorefter den deltes i tre gde (10, 5 og 5 tdr. hartk.), som var fæstegde under Lønborggd., til Fr. Juel 1815 solgte dem. Ø. er nu delt i flere gde.

Forfatteren Knud Lyne Rahbeks fader tog navn efter sit fødested Rabæk (Lyne-Rabæk i modsætning til Rabæk i Oddum so.).

Skove: En del plantager. Nørhede plantage, anl. 1896, er opdelt i flere parceller, der tilh. de omkringliggende gde. Det samme er tilfældet m. Lyne plantage, anl. 1897. Andre plantager er Pallesminde og Glibstrup.

En Kærgd. (Kiergd.) nævnes i so. 1610, mul. dog Kærgd. i Strellev so.

Fredede oldtidsminder: 33 høje, de fleste i so.s sydl. del; flere er ganske anselige: Dronninghøj i en gruppe på 5 på Nørhede; én v.f. landevejen nordl. i so.; én ved Glibstrup og én, der ligger i en gruppe på 8 s.f. denne by. – Sløjfet el. ødelagt: 116 høje. Flere steder dannede de større grupper; således var der ø.f. Lyne kirke 17 høje, hvoraf nu kun én er tilbage, og ved Uldbæk i so.s sø.hjørne lå 17, nu alle overpløjede. – Ml. Glibstrup og Uldbæk har der ligget en tuegravplads fra keltisk jernalder m. ca. 40 grave.

I L. so. fødtes 1826 læreren og forf. Morten Eskesen, 1860 botanikeren C. Raunkiær, 1863 børnehjem sforstanderen Eske M. Eskesen.

Litt.: Se Strellev so.