Nr. Nebel sogn

(Nr. N.-Lydum kom.) omgives af Lønne, Henne, Ovtrup, Lunde og Lydum so. samt Ringkøbing a. (Sdr. Bork so. i Nr. Horne hrd.), hvortil grænsen til dels dannes af Lydum å og Aner å, langs hvilke der breder sig store engstrækninger (Gestenge, Nebel Marsk), mod v. underlejret af marskdannelser. I øvrigt ligger so. på den nordl., ret lavtliggende del af Varde bakkeø m. ganske gode jorder, dels m. sand, dels m. lerunderlag; de største højder, 20 m o.h., findes i so.s sø.hjørne; største delen af so. ligger under 10 m o.h. Hede findes ikke mere; mod ø. nogle plantager (størst er Nr. Nebel plantage). Nr. Nebel er endestat. for Varde-Nr. Nebel jernbane (der fortsætter til militært brug til Nymindegab). Gennem so. går landevejene Varde-Nymindegab og Tarm-Nr. Nebel.

Areal i alt 1960: 2063 ha. Befolkning 26/9 1960: 1275 indb. fordelt på 360 husstande (1801: 376, 1850: 451, 1901: 963, 1930: 1109, 1955: 1264).

I sognet byen: Nørre Nebel (1330–48 Nybyl; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 753 indb. fordelt på 224 husstande (1930: 549, 1955: 736); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 43 levede af landbr. m.v., 265 af håndv. og industri, 118 af handel og omsætning i øvrigt, 69 af transportvirksomhed, 108 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed, 111 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1940, udv. 1957), realskole (selvejende inst., opf. 1964, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1925; 5050 bd.), missionshus (opf. 1894, udv. 1959), kom.kontor (opf. 1961, arkt. Jac. E. Kjær), politistation (opf. 1943), De gamles Hjem (opf. 1950), Haandværkerforeningens fribolig (opf. 1926, 4 lejligheder), apotek, lystanlæg m. friluftsscene, stadion (anl. 1949), biograf (opret. 1919), Kjærs Hotel m. teatersal (opf. 1893), Jernbanehotellet (afholdshotel, opf. 1905), Spare- og Laanekassen for Nr. Nebel m. fl. Sogne (opret. 1869; 31/3 1963 var indskuddene 18,6 mill. kr., reserverne 1,3 mill. kr.), filial af Varde Bank, korntørreri (opf. 1964), teglværk (24 arb.), stolefabr., jernbanestat., postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Præstby (Præstbøl; 1579 Prestbøl; u. 1793) m. præstebol. (opf. 1924) og andelsmejeri (opret. 1885); Hundhale (1638 Hundhale); Bolkær (1486 Boolkier; u. 1793); Sædding (1329 Sythingsholm, 1486 Sedingh, Sidingh; u. 1794–95); Kolle (1300t. Koldækoot). – Gårde: Riddersholm (1579 Riiddersholm); Storgd.; Smedegd.; Vadgd.

Nr. N. so., der sa. m. Lydum so. (samt en lille del af Sdr. Bork so. (19 indb. fordelt på 4 husstande)) udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 46. lægd og har sessionssted i Varde.

Den meget lange, blytækkede kirke består af kor og skib, tårn mod v., samt et våbenhus ud for s.døren. I den nuv. bygn. er skibets østl. del fra romansk tid opført forneden af granitkvadre s. 799 på skråkantsokkel og derover af tufsten. En for nylig foretagen undersøgelse af hele kirken har vist, at koret er fra unggotisk tid og har afløst et ældre kor, således at den ældste kirke bestod af skib og kor, der efter de fundne mønter må antages at stamme fra Valdemar Sejrs tid. Undersøgelsen af kirkegulvet viste også, at der var bygningsrester af træ og en begravelse, der var ældre end den nuv. bygn. Tidligt er skibet blevet udvidet mod v., vistnok endnu i senromansk tid. På skibets n.side er der således bev. to romanske vinduer samt en tilmuret portal i den ældre murflugt og desuden en sen. portal, ligeledes tilmuret, i v.forlængelsen. På s.siden ses nu kun den ældste portal, der p.gr.af v.forlængelsen er placeret omtr. midt i sidemuren. I unggotisk tid blev da det romanske kor nedrevet og et nyt, noget længere opført; her er bev. to smalle, unggotiske vinduer i n.muren. I det indre, hvor den romanske korbue endnu er bev., fik koret to fag helstenshvælv m. ribber, antagelig opført samtidig m. ydermurene. I den sen. middelalder blev der bygget et tårn, forneden delvis af granitkvadre, derover af munkesten, m. glatte kamgavle; det hvælvede underrum fungerer nu, siden en istandsættelse i 1940’rne som forhal m. indgang i v.siden. Det lille våbenhus ud for skibets s.dør er antagelig fra sa. tid som tårnet. Kirkens bygn. vides i ældre tid at være istandsat: årst. 1750 samt initialerne MT står i jernankre på korgavlen (de sa. tegn og årst. læses på en af tagets blyplader, skønt tagværket efter sigende skal være sænket omtr. 2 m i 1846). – Af kirkens inventar er alterbordet middelald. af munkesten, dækket af et forsidepanel fra o. 1600. Altertavlen er et renæssancesnitværk m. tredelt storstykke, prydbæltesøjler, sidevinger og tvedelt topstykke, ligeledes fra o. 1600; i midtfeltet er indsat en række figurer fra en gotisk fløjaltertavle: Marias himmelkroning, helgener og apostle, medens topstykkets to malerier (korsfæstelsen og gravlæggelsen) synes at stamme fra 1700t. På alterbordet står to små alterstager af sengotisk form. Romansk font af granit. Prædikestolen er af sa. form som den i Henne (s. 805), prismeformet og smal m. akantusløv i felterne, indrammet af balusterstave, og er mul. samtidig m. det nedenn. stoleværk fra o. 1575; himlen er noget sen., antagelig fra beg. af 1600t. Prædikestol og altertavle er begge rest. 1922 m. genfremdragning af de opr. farvelag. Stoleværket har velbevarede gavle, der if. skåret indskr. er udf. 1576 af Christen Tuesen, snedker i Tarp, medens »Chresten Chrestensøn lod desse s. 800 skammel gøer«. På to af stolene ses et Barfodvåben og årst. 1576; desuden en stol for »Anne Lauritz kuon« og sa. årst. Dørfløjen ml. skib og våbenhus er nu (siden 1958) prydet m. fyldinger af foldeværk og akantus fra de gl. gavle. En udsk. renæssanceportal, der opr. var anbragt ml. skib og tårnrum, ligger nu på kirkeloftet. Et sengotisk snitværk, »Nådestolen«, er anbragt i nichen af en af de gl. døre på n.siden; Kristusfiguren er dog fra renæssancetiden. Kirkeskib: fregat »Argo« fra 1934. Ligsten over 1) Hans Gjødesen af Bolkær, † 1669, og 2) Christen Madsen af Sædding, † 1666. I nyere tid er kirken istandsat 1947 (arkt. A. Bugge), da v.portalen m. forhallen blev anlagt, og på ny 1958 (arkt. Rolf Graae og arkt. Richard Aas), da kirken fik nyt gulv af store, gule mursten, ny belysning, og nogle fremdragne rester af kalkmalerier i koret blev malet op. På kgd., i hvis ndr. hegn der er en gl. muret køreport m. ganglåge, er 1924 opf. et ligkapel.

Litt.: Hans Torbøl i AarbRibe. 1928–31. 357–83. Knud H. Krogh smst. 1956–59. 293–332.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren Søren Sørensen, † 1923.

Den tidl. Sædding Storgård er sandsynligvis den gd., der har været stamsæde for fam. Barfod i Sædding. 1455 adledes Jens Barfod til Sædding, 1486 nævnes igen Jens Barfod i Sædding, 1493 Knud B., der var herredsfoged i V. Horne hrd. endnu 1502, 1541–62 Jens B., 1564–81 Laurids s. 801 B. og 1592 og 1626 Peder og Thomas B., der var herredsskrivere. 1654 nævnes den halvgd. i Store Sædding (»Storgård«), som Eske Hansen påbor. 1768 skødede U. A. Trappaud til Lydumgd. Sædding Storgd. (4 1/2 tdr. hartk.) til Mourids Jepsen. Nu er gden delt i tre parceller.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 294.

I Nebel nævnes 1553–81 Niels Knudsen Barfod, 1586 og 1598 hans søn Jens B. og 1608–15 dennes sønner Jens og Eske B.

1720 skødede kongen Sæddinggd. (8 tdr. hartk.) til kapt. Michael Freiberg, der s.å. døde på gden.

Skove: Nr. Nebel plantage, 30 ha, anl. 1901, er delt ml. flere ejere. De enkelte parceller er af langstrakt form.

Ved arbejder i Nr. Nebel kirke fandtes 1956 202 spredt liggende mønter, hvoraf 121 da. fra Valdemar II–Chr. X (1941). Af de 12 Valdemar-mønter var en af hidtil ukendt type.

Litt.: Nord. Num. Årsskr. 1957–58. 214.

Fredede oldtidsminder: En lille høj nær ø.skellet ø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje. – Fra Kolle kendes affaldsgruber fra keltisk jernalder.

I Nr. N. so. fødtes 1890 filosoffen Herbert Iversen.

Litt.: Th. Christensen. Nr. Nebel og Omegn, i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. Chr. Høy. Handelsmanden og Legatstifteren Chr. Vad, Sædding Vadgd., AarbRibe. 1919–22. 405–32. A. Ravnholt. Udskiftningen i Nr. N. So., smst. 1940–43. 140–49. H. K. Kristensen. Nr. N. og Lydum so. 1958. P. H. Moos. Minder fra Nr. N.-Lydum So. 1896–1921, Ribe Stifts Aarbog. 1945. 60–66.