Nybøl sogn

omgives af Broager, Dybbøl, Sottrup og Ullerup so. samt af Åbenrå a. (Adsbøl og Gråsten so.). So. har en 3 km lang kystlinie mod Nybøl nor m. kystskrænter, der i vore dage er stærkt ændrede af lergrave. Landskabeligt udgør so. den sydl. del af Sundeveds bølgede moræneland og må for en stor del betegnes som moræneflade. Kun undtagelsesvis overstiger man højder på 40 m, således ved Nybøl mølle på grænsen mod Ullerup so. og ved Bøffelkobbel nær grænsen mod Dybbøl sogn. So.s sydøstl. hjørne griber ind over s. 1198 den bue af bakkeland, der omgiver Vemmingbund, og hvis oprindelse må sættes i forbindelse m. fremstød af en særl. gletschertunge, hvis virksomhed har præget jordbundsforholdene, idet man her møder lagdelt sand i forstyrret lejring, medens resten af so. er præget af den svagt bølgede flade af moræneler. Dette gælder dog kun området n.f. landsbyerne Nybøl og Stenderup samt kystlandet v.f. den lille lund Møllesned. Området s.f. de to nævnte landsbyer har en helt anden karakter; den østligste del, d.v.s. ml. Stenderup og so.s ø.grænse mod Dybbøl, er præget af virkningerne af smeltevand, som blev frigjort fra isranden omkr. Vemmingbund, og som dannede en lille smeltevandsslette, der s.f. Nybøl by grænser op til en flade m. stenfrit, lagdelt ler. Leret er afsat i en isdæmmet sø ml. det noget højere land mod n. og ø. og en mægtig, død isklump, der fyldte det bassin, hvori Nybøl nor nu ligger. Isranden ved Bøffelkobbel lå i en højde af ca. 40 m, og herfra har smeltevandssletten fald ned til bunden af den isdæmmede sø, der kan påvises i ca. 25 m’s højde. Under 25 m kurven er overfladen beklædt m. et tæppe af stenfrit, varvigt ler med sommerlag og vinterlag afsat under en periode på ca. 40 år. Nybøl issø var en del af den store Egernsund issø, der er behandlet under amtsindledningen til Sønderborg a. s. 1042 m. tilh. oversigtskort s. 1043. Fladen af issøler kan følges fra v.kanten af Møllesned til sognegrænsen mod Broager so., altså over godt 2 km, og dens maksimale bredde ml. Nybøl by og Nybøl nor er ca. 700 m. I landbrugsmæssig henseende er dette lille smeltevandsområde ikke af væsentlig betydning og har ikke noget egentligt særpræg i henseende til den jordbundsmæssige udnyttelse, men området spiller på anden vis en afgørende rolle for so.s befolkningsmæssige og økon. struktur, fordi lerområdet gennem flere århundreder har dannet basis for en teglværksindustri af stort omfang. So. mangler søer, men har adsk. småskove og et tæt net af levende hegn. Bebyggelsen er i alt væsentligt knyttet til to tyngdepunkter, nemlig landsbyerne Stenderup og Nybøl. Stenderup er et rektangulært ordnet system af gårde og mellemliggende huse, som ejer og driver største delen af jorden i so.s nordøstl. del. Nybøl er ligeledes i sin oprindelse en landsby, men er nu præget af industri og har udviklet sig til et lokalt centrum af lignende om end mere beskeden type som Broager, Egernsund og Gråsten. Et beskedent antal spredte gårde findes uden for dobbeltbyen Nybøl-Stenderup. Gennem Nybøl so. går hovedvej 8, og jernbanen Tinglev-Sønderborg tangerer so.s nordøstl. del. Jernbanen V. Sottrup-Broager-Skelde er nedlagt.

Areal i alt 1960: 1281 ha. Befolkning 26/9 1960: 878 indb. fordelt på 254 husstande (1860: 677, 1910: 783, 1921: 741, 1925: 859, 1930: 792, 1955: 849). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 274 levede af landbr. m.v., 383 af industri og håndv., 66 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 100 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nybøl (o. 1400 Nubul; u. 1768) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 421 indb., fordelt på 135 husstande (1955: 405); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 45 levede af landbr. m.v., 23 af håndv. og industri, 40 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed, 54 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1889, udv. 1943), bibl. (i skolen; opret. 1956; 2000 bd.), kom.kontor (sammenbygget m. skolen), sportsplads, kro, filialer af Andelsbanken og Broager Spare- og Laanekasse (hvori s. 1199 Nybøl Sogns Spare- og Laanekasse, opret. 1874, 1962 gik op), vind- og vandml. (begge ude af drift), 3 teglværker m. anløbsbroer (Bachmanns teglværk, Stoffens teglværk, Vesterled teglværk), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Stenderup (her? *1196 Stenthorp, 1436 Stendorp, Stendorppe; u. 1767) m. frimenighedskirke og præstebol. (opf. 1911, arkt. Martin Nyrop). – Saml. af gde og hse: Nybøl Østermark; Nybøl Vestermark; Stenderup Mose. – Gårde: Grønvang (74 ha; ejdv. 650, grv. 264); Ravnshøjgd.; Påkær; Vesterled; Løkkegd.; Rundkær; Højgd.; Bøgegd.; Vestervang; Baskær; Vesterballegd.; Dalsager; Bøffelkobbel.

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullerup so., bortset fra at Nybøl so. hører under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Sønderborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 178. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den kullede og hvidkalkede kirke, tækket m. rødt tegl, har romansk kor og skib af kamp, mul. opført i slutn. af 1100t., m. adsk. (sen. ?) detaljer af munkesten; den ejendommelige, afrundede v.forlængelse, ligeledes af kamp, er middelald., korforlængelsen fra 1582 af munkesten har kamtakket, blændingsprydet gavl m. jernankerårstal. En blytækt †tagrytter over koret, opf. 9634, nedrevet 1829. †Våbenhus foran skibets dav. indgang i n. fjernedes under rest. 1855–56. Nv.f. kirken står på kgd. et interessant, middelald., tømret klokkehus af eg, beklædt m. fyrrebrædder, stærkt omb. 1655, m. lavt, skifertækt tag, som antagelig 1886 har afløst et stejlere, spånklædt pyramidetag. Kirken har indgang i v.; de opr. n.- og s.døre spores ret nær den dav. v.ende. Spidsbuede vinduer fra ovenn. rest. Bjælkelofter over det indre; rundbuet korbue og rundbuede, s. 1200 dybe sidealternicher. Korets †hvælv må være forsv. senest 1582; samtidige m. hvælvet må være det spidsbuede, nu ødelagte vindue i korets s.mur og de tre fladbuede i skibets s.mur, tilmurede 1856. Under flisegulvet fra 1855–56 ligger o. 25 cm nede et gulv af riffelhuggede munkesten, som næppe er yngre end 1250. – Alterbord af munkesten, vel fra 1582. Altertavlen består af et nærmest rektangulært, nyklassisk storstykke fra 1804 m. søjler og gesims og et bruskbarokt topstykke fra 1646 (malet årst.), de signerede malerier i stor- og topstykke (»Gemalt in Apenrade/Pinxit Apenradensis – 1804 Jes Jessen«) forestiller Kristus som havemanden m. Maria Magdalene, derover himmelfarten; det orig. topfeltmaleri, også m. himmelfarten, står nu i triumfvæggens ndr. sidealterniche. Kalk og disk er 1704 omlavet af ældre dele; på kalken m. alm. sekstunget barokform et stempel HB for Hinrich Block og F for Flensborg. Vinkande 1863–64 af kgl. porcelæn. Sekskantet sygekalk fra beg. af 1800t. m. stempel og mærke for Jürgen Joachim Jürgensen, Sønderborg. Alterstager: 1) sengotiske, o. 33 cm høje, omtr. som Højers, Tønder a., fodløverne solgt 1804, 2) o. 1700, 31 cm høje, omtr. som Sottrups fra 1692. Femsidet alterskranke af smedejern (H. Mundt) 1950. I korets nv.hjørne en romansk granitfont m. glat cylinderkumme og fod som omvendt terningkapitæl. Sydty. dåbsfad, enten skænket el. tidl. ejet af »Anna van Alvensteve 1574«, i bundens cirkelfelt en hjort og resten af en Maria-indskr. Håndklædeholder m. årst. 1642. På triumfvæggen n.f. triumfbuen et korbuekrucifiks i overgangen ml. romansk og gotisk, fig. tilh. Højergruppen (Tønder a., jf. Broager), sekundær staffering. Krucifiksets sidefigurer er nu på museet på Sønderborg slot; smst. en unggotisk sidealterfig., en stående bisp fra o. 1300; en anden sidealterfig., en unggotisk, siddende Maria fra o. 1250, er nu på Nationalmuseet, hvor også findes et sengotisk relief af den korsfæstede ml. Maria og Johannes fra o. 1500, og et maleri fra et skab, Kristus som smertensmand, fra 1400t.s slutn. Prædikestol, s.k. ø.flensborgsk type, fra Henrik Ringerincks værksted o. 1608; relieffer i storfelterne af Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart efter det vanlige skema; platty. indskr., nyt opgangspanel, samtidig himmel m. dydeputti i topfelterne og herimellem figurer m. lidelsesredskaberne; stolens opr., partielle staffering (Peter Wulf, Sønderborg 1614) er blevet afdækket 1950. Stoleværk 1938 (arkt. H. Mundt). V.pulpitur mul. fra 1856–57, hvilende på ældre egestolper, antagelig fra 1721, hvor kirken fik sit første orgel. Orgel 1924 (A. C. Zachariassen, Århus), syv stemmer; den noget ændrede orgelfaçade 1721 svarer delvis til Dybbøls og Broagers m. tretårnet opbygning. Tre lysekroner 1925, en 1942. Kirkeskib »Pax« 1949. Inden for v.døren en 8-sidet pengeblok fra 1781. Klokker: 1) støbt af Peter Melchior 1623, lat. indskr., 2) omstøbt af Balzer Melchersen, Flensborg, 1655, ty. indskr., fornem ungrenæssancedek. i det øverste bånd om halsen. Indmuret over kirkens indgangsdør en gravsten over sgpr. Georg Lund († 1641) og hustru Salome.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 2266–83.

På kgd. findes en grav for 7 da. soldater, faldne i treårskrigen, et mindesmærke over 20 da. soldater, faldne 1864, tre ty. krigergrave fra 1864. Endv. en mindesten over Jørgen Johansen Fink og hustru, Bøffelkobbel.

Sundeved Frimenighedskirke i Stenderup er opført af hvidgule mursten efter tegn. af arkt. Martin Nyrop og indv. 1903, bygget i romaniserende stil m. zinktækt skib og kor m. blændingsgavl, sideskib og indgangsportal i n. og klokkespir over skibets v.ende. Gennem flere år har der været kræfter i gang for at overflytte kirken til Kollund, men der er endnu (1966) ikke givet byggetilladelse. Inventaret stammer i hovedsagen fra opførelsestiden. Altervæggen prydes m. et kors. Vasa sacra 1907. Romansk fontekumme af granit skal være fundet i en gd. i Undelev, Holbøl so. (Åbenrå a.); fontefoden af granit er udf. 1903.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2283.

I Sønderborg amts el. lens skatteregnskab 1483 nævnes 11 mænd i Nybøl og 8 i Stenderup. I a.s Jb. 1535 er opført 7 gde i Nybøl og 7 i Stenderup. Ved arvedelingen 1564 overgik de til Hans den Y., der dog først kom i besiddelse af gdene efter hans moder, dronn. Dorotheas død 1571. 1590 købte hertugen 1 gd. i Stenderup af Hans Blome, som kort før havde erhvervet Ballegd. fra Holck’erne. 1601 fik han ved mageskifte m. Frederik og Gregers Ahlefeldt til Søgd. 2 gde i Stenderup. 1667/68 var der i Nybøl 7 gde, som hørte under Glücksborg. Hertil kom 1 halvgd., hvoraf alle de andre gde betalte afgift. Den var fra 1665 bortlejet til degnen. Der var 4 kåd, hvoraf 1 var øde, og 2 forbedelser. I Stenderup var der 9 gde, 2 kåd og 6 forbedelser. Da Sundeved 1779 kom under kongen, var der i Nybøl 7 gde, 3 kåd og degnens halve gd., i Stenderup 10 gde og 3 kåd, som blev kgl. O. 1825 var der i Nybøl 6 helgde, 2 halvgde, 3 kåd m. jord og 18 uden jord, som hørte under Sønderborg amt. I Stenderup var der 7 helgde, 3 s. 1201 halvgde, 3 kåd m. jord og 9 uden. I dette tal var dog medregnet Skt. Jørgens hospitals gods i Stenderup.

Der var fra gl. tid en del gejstligt gods i Nybøl sogn. 1196 havde Skt. Michaelis klostret ved Slesvig gods i Stenderup. 1462 oplyses det, at biskoppen i Slesvig havde 1 ml. i Nybøl so. m. 3 mark guld. I Stenderup havde han 2 gde m. 12 1/2 mark guld hver. De var nu dog blevet delt i 4 gde, hvoraf hver fik 61/4 mark guld. I Nybøl var der 3 biskoppelige gde på 12, 8 og 3 mark guld. De var nu blevet gjort lige store. O. 1510 var der 4 gde i hver af de 2 byer, hvortil kom møllegården i Nybøl. Efter reformationen kom dette gods under Svavsted amt. Hertil hørte 1590 i Nybøl 5 gde, i Stenderup 4, hvortil kom den lille vandml. i Nybøl. 1702 kom dette gods under Åbenrå a., hvor det udgjorde en del af fogderiet Sundeved. Hertil hørte 1778 i Nybøl 5 gde og 4 kåd, i Stenderup 4 gde. Først 1814 kom fogderiet under Sønderborg amt.

Fra gl. tid havde Skt. Jørgensgd. i Sønderborg 1 fæstegd. i Stenderup. Den nævnes hertil 1514 og i hospitalets fundats 1565. Sen. kom hertil også 1 kåd.

I et skatteregister for Søgd. 1543 opføres 2 gde i Nybøl og 2 i Stenderup. 1721 hørte der til Gråsten 1 gd. på 7 mark guld, 1 på 6 i Nybøl, begge blev regnet for helgde. Hertil kom 1 kåd. O. 1825 var der kun 2 gde i Nybøl, som hørte under Gråsten.

I skatteregistrene fra 1543 nævnes forsk. adelsgods i Nybøl so. Fru Cathrine, enke efter Claus Emmiksen til Tyrstrupgd., havde 2 gde i Nybøl. Sivert von Qualen havde 1 gd. i Stenderup, 1 i Nybøl, Godske Holck til Blans 3 gde i Stenderup. En del af dette gods synes sen. at være kommet til Avnbølgd., som 1585 havde 2 gde og 2 kåd i Stenderup, mens der 1653 var 2 gde og 1 kåd i Nybøl, 2 gde og 1 kåd i Stenderup, som hørte herunder. Denne gd. kom 23/8 1703 til hertugen af Augustenborg. Avnbølgd. m. tilliggende blev dog ved med at anses for et adeligt gods. O. 1825 hørte flg. gods i Nybøl so. til Avnbølgd.: 2 trekvartgde, 1 kåd m. jord i Nybøl, 2 trekvartgde, 1 kåd m. og 2 uden jord i Stenderup.

Godske Holck var besidder af Ballegd. Da denne gd. 1590 blev solgt til hertug Hans, var der kun 1 gd. i Stenderup, som hørte herunder. Sen. lå der ikke gods i Nybøl so. under denne gd.

Til Blansgd., der 1717 kom under Glücksborg, hørte der 1 gd. i Nybøl.

De kgl., sen. hertugelige undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd. De biskoppelige undersåtter hørte under Stavnsbøl birk. Det oplyses 1523, at stiftets lensmand kunne afgøre, om birketinget skulle holdes på Als el. på Sundeved. Efter at Stavnsbøl m.m. var kommet under Augustenborg, hørte Svavsted-undersåtterne under den særl. ret for Kolstrup og Sundeved. 1702 blev de indlemmet i Rise hrd. og Åbenrå amt. 1804 blev det bestemt, at de skulle overgå til Nybøl hrd. og Sønderborg amt. Bestemmelsen trådte dog først i kraft fra 1/1 1814. Fæsteren under Skt. Jørgens hospital hørte under den særl. ret for hospitalets fæstegods, indtil dette ved kgl. resolution 1853 kom under de jurisdiktioner, i hvis område det lå. Avnbølgd.s undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd., men havde dog skyld- og panteprotokoller sa. m. de gråstenske godser. Blansgd.-fæsteren hørte under retten for Blansgd., indtil dennes jurisdiktion blev ophævet 1835, hvorefter den kom under Nybøl hrd.

Nybøl so. hørte i middelalderen under Ellumsyssels provsti, der var annekteret til præpositura maior. Efter reformationen kom det under den særl. provst for Sundeved m.m., fra 1622 under den glücksborgske provst. 1779 kom det under Sønderborg provsti, hvortil det stadig hører. Det har altid ligget i Slesvig stift og kom 1922 under det nyoprettede Haderslev stift.

I Nybøl by nævnes Galgeløkke 1768 og Galgested 1783. Da hrd. har navn efter Nybøl by, synes det mest sandsynligt, at hrd.s tingsted fra gl. tid har været i denne by. Her var det o. 1668, da der omtales 2 agre i Nybøl Østermark »bei dem Gericht«. Agrene var lagt til præstegden. 1778 var tingstedet i Broager. Gude oplyser da, at tingstedet tidl. havde været nær ved Nybøl kirke, og at man endnu »in peinlichen Fällen« her oplæste dommen for misdæderen, før den blev udført. Dengang fandtes den firkantede, grønne tingplads bevaret, og det var ikke længe siden, at man havde kunnet se de store, flade sten, hvorpå dommerne sad. Galgen var på bjerget ved siden af kirken. 1834 var galgen forsv., men den grønne plads havde været ubeboet indtil for få år siden. Den store dansk-prøjsiske fællesgrav fra 1864 m. 21 da. og 64 ty. soldater ligger på det sydøstligste hjørne af tingpladsen og var, som det fremgår af et ældre kort, 40 × 40 m stor. Galgehøjen, en oldtidshøj, lå ganske tæt ved tingstedet, hvilket forklarer det lokale mundheld: »De æ it manne skridt fra e tingstok te e galle«. Den sidste henrettelse fandt vist sted 1763.

Sundeved frimenighed skyldes grundtvigsk påvirkede kredse, som gennem mange år havde virket ved møder og foredrag. 1901 dannedes frimenigheden, 1903 opførtes kirken, 1907 fik menigheden sin egen præst, og bevægelsen bredte sig over hele amtet.

I Jørgen Johansen Finks have er rejst en mindesten over to da. soldater, faldet 22/2 1864. Graven inspirerede Holger Drachmann til digtet »De vog dem, vi grov dem en grav i vor have«. 21/5 1941 opsatte De danske Vaabenbrødre en mindetavle på huset for Jørgen og Katrine Fink.

Ved Nybøl stod 5/6 1848 en for de da. tropper sejrrig træfning.

En genforeningssten er rejst ved Nybøl kirke.

Ved den østligste gd. i Nybøl findes en gårdtomt, omgivet af grave.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Før 1920 se Dybbøl so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 442 da., 34 ty. (tilrejsende 50 da., 26 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 213 da., 3 ty., 50 S.; 11/4 1924: 215 da., 5 ty., 94 S.; 2/12 1926: 184 da., 16 ty., 154 S.; 24/4 1929: 192 da., 4 ty., 160 S.; 16/11 1932: 209 da., 8 ty., 148 S.; 22/10 1935: 210 da., 17 ty., 160 S.;3/4 1939: 402 da., 23 ty.; 22/10 1947: 381 da., 13 ty.; 5/9 1950: 371 da., 7 ty.; 22/9 1953: 408 da., 11 ty.; 14/5 1957: 382 da., 9 ty.; 15/11 1960: 408 da., 12 ty.; 22/9 1964: 447 da., 17 ty.

Skove: Sydøstligst i so. statsskoven Bøffelkobbel, 14 ha, som anlagdes i beg. af 1700t. af hertug Philip Ernst, og som administreres under Sønderborg skovdistrikt (jf. Ulkebøl so. s. 1228). Endv. er der bønderskove til ejerlavene Nybøl og Stenderup, fx. skovene Rundkær, Møllesned og Østerskov. Til præstegden hører 9 ha skov.

Fredede oldtidsminder: En langdysse og 6 høje. Alle mindesmærkerne ligger i skove: Langdyssen, der mangler kammer, og 3 høje i Rundkær skov, to i Bøffelkobbel skov og en i Østerskoven. – Sløjfet el. ødelagt: 5 langdysser og 26 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Broager herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Sottrup so. Sottrup-Nybøl amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Nybøl og Stenderup.

Personregisterdistr.: Nybøl.

I N. so. fødtes 1608 embedsmanden og digteren Zacharias Lund, 1852 billedhuggeren J. Gelert, 1862 botanikeren O. Gelert.

Litt.: J. Raben. Minder fra Nybøl So., Fra Als og Sundeved. XXXIII. 1954.