Vester sogn

(V. kom.) omgives af Ø. Nykirke og Thyregod so. samt Skanderborg a. (Ejstrup, Nr. Snede og Hammer so. i Vrads hrd.). Grænsen til dette a. forløber gennem de smukke søer Rørbæksø, Nedersø og Kulsø, der forbindes af Skjern å. Sammen med Lillesø, der ligger helt i so., fylder de de dybe huller af en gl. tunneldal ud, let kendelig ved sine høje, til dels skovklædte sider, hvoraf dele er fredet. Terrænet omkr. disse søer og Vester ml. er et meget besøgt sted m. bade- og campingmuligheder. Meget særpræget er også det stærkt erosionsfurede, delvis skovdækkede bakkeland ved grænsen til Ø. Nykirke, hvor Lindet krat og Skovsbøl krat ligger. Ved so.skellet ligger også det højeste punkt, Tranebjerg (138 m), mens Todhøj ved Vester kirke når 111 m. De sandede jorder rummer en hel del plantage (Hårsbjerg og Nørre Risager plantager samt Rørbæk skov).

Areal i alt 1960: 1972 ha. Befolkning 26/9 1960: 453 indb. fordelt på 128 husstande (1801: 131, 1850: 248, 1901: 308, 1930: 484, 1955: 482). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 276 levede af landbr. m.v., 46 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 64 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Vester kirke (1291 Wæstærth) og byen: Vesterlund (*1419 Vester Lundt; u. før 1805) m. skole (opf. 1914, udv. 1942), efterskole (opf. 1921), bibl. (i kom.skolen; opret. 1934; 1700 bd.), missionshus, forsamlingshus (opf. 1897), afholdshotel, sportsplads, brevsamlingssted (i nedlagt stationsbygn.) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Lindet (*1461 Lindued; u. 1790); Skovsbøl (1456 Skousbøll; u. før 1805); Risager (1291 Wæstær Risæ, 1638 Risagger; u. 1804); Rørbæk Mark. – Gårde: Rørbæk (*1471 Rørbech, 1487 Rørbæk); St. Risager; Katballe. Vester mølle (1664 Vester Mølle), vandml. (nedlagt m. fiskedamme; også dambrug ved Rørbæk sø.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Thyregod so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 98. lægd og har sessionssted i Give.

Den lille kirke består af romansk kor og skib m. tårn i v. fra 1917. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre og rå kampesten på skråkantsokkel, og af opr. enkeltheder ses n.døren, der er udmuret m. moderne vindue og cementpudset overligger, medens s.døren, der først er tilmuret 1917, kun spores ganske svagt. N.siden har bev. sine lave, ret højtsiddende rundbuevinduer, på koret et, på skibet to, medens korets ø.vindue er tilmuret i lysningen. Indvendig står den runde korbue m. enkle karmsten, og både kor og skib har bjælkelofter. 1913 opførtes ved bygningens v.ende et lille tårn m. blændingsprydede mure og pyramidetag (arkt. Mørk Hansen). Underrummet danner forhal, og et †våbenhus ved skibets s.side blev ved denne lejlighed fjernet. Kirken står på s.- og ø.siden hvidkalket, på n.siden er kun den øverste trediedel af murene hvidtet. Der er overalt moderne tegltag. – Altertavlen er et maleri »Den gode hyrde« fra o. 1915 af J. Skovgaard. Kalk fra o. 1850, stemplet Lind (Horsens); oval oblatæske udført af J. R. Hofgrefe, Vejle. Balusterformede malmstager o. 1625. Ganske lille, godt skåret, sengotisk korbuekrucifiks. Romansk granitfont, et ret primitivt arbejde m. svagt tegnede bægerblade og dobbelt tovstav på kummen. Foden er formet som et terningkapitæl (Mackeprang. D. 177). Sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestolen i skønvirke-stil er o. 1915 skænket af Niels Jensen og hustru, Højby. Den tidl. prædikestol, et tarveligt snedkerarb. fra beg. af 1800t., henligger adskilt på loftet. Klokke 1833, I. C. & H. Gamst.

Rørbæk. Per Marqvardsen i R. nævnes 1487 og 1490, men var næppe adelig; 1542 og 1549 tilhørte R. Hans Johansen (Lindenov) til Fovslet († 1568), 1561 hans bror Anders Hansen (Lindenov) († 1562) og derpå dennes datter Else Lindenov († 1613), g. m. Absalon Gøye († 1602). Hendes arvinger overtog i fællesskab hendes gods, men begærede 1621 skifte afholdt; senest fra 1630 tilhørte gden Erik Bille til Kærsgd., efter hvis død 1641 der opstod strid om arven. 1642 tilhørte R. Levin Bülow († uden børn 1657), derpå oberstvagtm. Mogens Høegh (Banner) († 1659), hvorefter den (1662: 24 tdr. hartk., ødelagt i krigen) arvedes af Valdemar Skram til Todbøl og Otte Krafse til Egholm. Sidstn.s halvdel kom før 1662 til Steffen Rohdes arvinger, der 1667 udkøbte Valdemar Skram. 1713 blev R. (14 tdr. hartk.) m. gods på auktion efter Frans Rohde († s.å.) solgt for 4200 rdl. til løjtn. Sejer Sejersen († 1715), fra hvem den kom til broderen kaptajnløjtn. Johan Jakob Sejer († 1727). 1739 skødede Gertrud, enke efter birkedommer Stribolt i Middelfart, R. m. afbyggergd. (24 1/2 tdr. hartk., hvoraf 1 1/2 skov- og 9 1/2 mølleskyld, gods 32) til kromand Peder Simonsen Schiøning, sen. til N. Karstoft, som 1741 skødede den til ass. Jens Jørgen Bredal til Hammergd. Han solgte den (26 tdr. hartk.) og Hammergd. 1755 til oberstløjtn. Jean de Trappaud, hvis arvinger 1756 solgte R. (24 og 207 tdr. hartk.) for 15.288 rdl. til prok. Arnt Peter Engwari på Havhus († 1764). 1764 tilhørte R. Johan Jakob Sejer († 1797), som 1790 skødede den (24 1/2, 12 og 36 tdr. hartk.) for 11.990 rdl. til forv. Christen Christensen i Egholm ml., der 1792 fik tilladelse til at udparcellere den. 1800 havde han solgt R. til Søren og Anders Holst, men fik 1801 sat den til tvangsauktion, hvor hans søn landmåler Christen Christensen købte den (8 tdr. hartk.) for 2420 rdl. 1809 skødede han den (6 1/2 tdr. hartk.) til Nikolaj C. Sveistrup, der ejede den til o. 1820, hvorefter den tilhørte landinsp. N. A. J. Thyregod († 1843), hans enke Inger Eriksdatter († 1869), sønnen J. N. Thyregod og fra 1856 dennes svoger kammerråd Jacob Helms († 1889), hvis enke 1894 solgte gden til Jens Nielsen. 1896 kom den til den jyske kreditforening, som 1898 solgte den (7 1/2 tdr. hartk.) for 40.000 kr. til Iver Hansen Nielsen. 1902 kom den til Niels Jensen, som 1913 solgte den for 85.000 kr. til J. Jensen; nuv. ejer er dennes søn H. Ørnsholt Jensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DGaarde. 2. Saml. I. 451–52.

Hovedbygningen var if. Pont.Atlas »ikke stort bedre end paa en god Bondegaard«, et stråtækt egebindingsværkshus, der vistnok var opf. i 1740erne, da ass. J. J. Bredal nedbrød den gl., grundmurede borggård, hvoraf der endnu ses rester en km nordligere ved Rørbæk sø. Den nuv. bygn. opførtes 1867; det er en lang, grundmuret, hvidkalket længe i én etage på høj kampestensgrund.

Risager ejedes 1542 af Birgitte Rostrup, 1574 af hendes brorsøn Hans Rostrup, 1589 af Bertel Holck til Højgd., 1606 vist af Karen Viffert, enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave. 1633 solgte Abel Bryske den til Christoffer Gersdorff. 1662 ejedes den af Karen Dyre til Knivholt, som 1666 skødede den (12 tdr. hartk.) m. ml. og lidt gods til sin svigersøn oberstløjtn. Jochum Nordmand til Dubnitz, hvis hustru Birgitte Arenfeldt endnu 1677 nævnes til R., skønt den 1675 af Claus Dyre til Sindinggd. var blevet skødet til Anders Rohde til Bajlumgd.; 1714 døde Albert Sejers enke på R., og 1716 boede Johan Jakob Sejer til Rørbæk her. 1773 var R. (5 tdr. hartk.) en bondegd. under Rørbæk.

Zoologen og fiskerikonsulenten Christian Løftings († 1935) urne er nedsat i et krat ved Rørbæk sø, nær Nr. Risager.

I Rørbæk sø, Kulsø og Nedersø findes en god bestand af gedder og brasen; der drives både lystfiskeri og erhvervsfiskeri.

Ved Vesterlund ungdomsskole er der rejst mindesten for dens første forstander Vilh. Grell og dens første formand Jens Jensen, Rørbæk. Ved Agergd. v.f. Vesterlund er der rejst en mindesten for 7 eng. flyvere, der styrtede ned her 1944.

Paa den planerede østre Ende af en opr. helt vandomflydt Banke nær S.siden af Rørbæk Sø, lidt NØ.f. Rørbæk, udpeges Gaardens tidl. Plads. Der ses nu et af Kampesten sat Kælderrum, ca. 13 × 5 m. Rundt om paa Pladsen ligesom paa et lille Plateau inde paa det nærmest liggende faste Land ses Munkestensbrokker. En Plankebro, hvoraf Stolper fjernedes i 192orne, har ført over den nu tørlagte Del af Søen ind til det faste Land, hvor der paa et lille Plateau ses Munkestensbrokker i Jorden, sandsynligvis Mindelser om Ladegaarden (Orion. II. 1851. 102f.).

Ved Rørbæk har ligget en gd. Stovgård (1543 Stofvegaard).

Skove: En del skov og plantage, især mod ø. og n. langs Rørbæk sø og Kulsø. Mod s. ligger Hårsbjerg plantage, 62 ha, hvoraf 60 ha tilplantet. Plantagen er anlagt på kuperet terræn. Jordbunden er magert sand, et enkelt sted m. lerunderlag. Ejendommen tilh. fabr. Sigurd Stenhøj, Barrit. Havballe plantage, 25 ha, tilplantet 20 ha, er anl. 1906–12. Den tilh. husejer Martin Madsen, Vesterlund. Lindet Skovbanke plantage, 39 ha, hvoraf 33 ha tilplantet, er anl. 1920. Den tilh. fru Frida Olesen, Brønshøj. Andre plantager i Lindet ejerlav tilh. gdene. Nørre Risager og Skovbøl krat plantage, i alt 195 ha, hvoraf 135 ha tilplantet. 32 ha er gl. egekrat. Skovsbøl plantage er påbegyndt tilplantet 1913. Nørre Risager plantage 1903. Terrænet er kuperet. Jordbunden er meget vekslende, men overvejende magert sand. På den bedre jord er væksten fortrinlig. Ejendommen tilh. afdelingsleder, skovrider E. C. L. Løfting, Bybæk, pr. Vejle. Rørbæk skov, 52 ha, hvoraf bevokset 41 ha (bøg 1, eg 6, andet løvtræ 2, nåletræ 32), tilh. gdr. H. Ørnsholt Jensen, Rørbæk. Flere gde i Skovsbøl og Vesterlund ejerlav m.m. har endv. plantager.

Fredede oldtidsminder: 18 høje, hvoraf Kongenshøj ved Vesterlund er stor, men noget afgravet. – Sløjfet el. ødelagt: 74 høje. – Ved Vester ml. er der en boplads fra gudenåkulturen.

Om sognehist. se under Thyregod so.