Dejbjerg sogn

(D. kom.) omgives af Hanning so., Skjern kbst., Stavning so. samt Hind hrd. (Velling so.) og Sdr. Lem so. Grænsen til Hanning so. følger Bundsbæk Møllebæk. Mens den vestlige del er et lavtliggende og fladt landskab, der først efter afvanding i 1940rne er bragt under kultur, er den østl. del et rigt varieret og mest storformet bakkeøterræn (Bavnsbjerge 58 m), hvoraf store dele er dækket af den smukke, afvekslende Dejbjerg plantage, hvori en del højbesatte lyngbakker. Til værn mod sandflugten er de lette jorder forsynede m. talr. læhegn. Gennem so. går jernbanen Skjern-Ringkøbing (Dejbjerg trb.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1962: 3736 ha. Befolkning 26/9 1960: 625 indb. fordelt på 166 husstande (1801: 302, 1850: 691, 1901: 706, 1930: 714, 1955: 656). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 468 levede af landbr. m.v., 77 af håndv. og industri, 8 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 23 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Dejbjerg (1330–48 Døthbyergh) kirke, præstebol. (i Dejbjerglunds tidl. hovedbygn.) og skole (Dejbjerglund, opf. 1935, arkt. Bertelsen). – Saml. af gde og hse: Gl. Dejbjerg (1537 Gammel Deybierg; u. 1791); Dejbjerg stationsby m. trb.; Nr. Vognbjerg (*1499 Nørre Wogenbierg); Nysted; Lyager (1498 Lydager) m. skole (opf. 1906, arkt. Jens Jessen) og missionshus; Sortekro; Leding (1498 Leding); Alkærsig (1487 Algersygh, 1496 Alkersigh; u. 1805) m. teglværk; Kongsholm Steder; Sandager (1496 Sandhagher; u. 1799); Vesterager (1498 Vestheragher; u. 1799); Uglbjerg (1498 Wgelbiærigh); V. og Ø. Rabjerg (*1500t. Rabierg bye, 1552 Østre Rabierg); Bækbo (Dejbjerg Bækbo; *1553 Beckbo); Gammelgde (1484 Gammelgarth, -gordh, -gort); Terning (1597 Ternings Husted, 1688 Store Terningsboell, Lille Ternings øde boel); Bjørnemose. – Gårde: Dejbjerglund (1532 Dedberglund(t), Debiergelund); Bøgholt (tidl. præstegd.); St. og L. Skindbjerg (1416 Skinberg, 1484 Skindbierigh, 1688 Store-, Lille Schindberg); Stampen; Alkærgd.; Skydstofte (1688 Skiødestofft); Kærgårdsminde; Kongsholm Møllegd. (1688 Kongsholm Mølle), mølleri nedlagt; Kærgd. (1484 Kiergart); Remmergd.; Hedegd. (1585 Hiegaard); Lillebæk (1688 Lildbeck); Bundsbæk Vandml. (1688 Bundsbec Mølle), ude af drift; Letager skovfogedhus (1484 Letager). Ved Lem stationsby (men i Dejbjerg so.) fabrikkerne A/S Vestas (landbrugsvogne, radrensere m.m., opret. 1946, 110 arb.) og A/S H. S. Hansen (stålvinduer og -døre, opret. 1949, 44 arb.).

D. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s s. 510 provsti, Ribe stift, hører under 94. retskr. (Skjern) m. tingsted i Skjern, under 63. politikr. (Ringkøbing), 61. lægekr. (Bølling-Nr. Horne), 24. amtstuedistr. (Ringkøbing) m. amtstue i Ringkøbing, 71. skattekr. (Bølling m. fl. hrdr.s), under amtsskyldkr.s 11. vurderingskr. (Bølling hrd.s) og a.s 6. folketingsopstillingskr. (Skjern). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 3. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken, der ligger højt, er omgivet af gl. kampestensdiger m. køreporte og ganglåger mod ø., v. og n.; den østre og ndr. af disse har kirkeriste. Bygn. består af kor, skib, våbenhus mod s. og tårn ved v.gavlen. Kernen er kor og skib, opført i romansk tid af kvadre, både ud- og indvendig, på skråkantsokkel. Begge skibets døre er bev., s.døren stadig i funktion, n.døren tilmuret. I korets s.mur ses en tilmuret præstedør. Et tilmuret vindue i korets n.mur har i ny tid fået glasmaleri; to andre tilmurede vinduer, dels i koret, dels i skibet. I den sen. middelalder blev kirken forlænget mod v., efter traditionen af materialer fra den nedbrudte Finderup kirke (Hanning so.); øgningen på murværket ses tydeligt på n.siden. I sengotisk tid tilføjedes våbenhus og tårn, begge opført af granitkvadre forneden og derover af munkesten i munkeskifte m. blændingsgavle. Våbenhusets s.gavl har stor arkadeblænding, hvorover et sen. indføjet solur; i dets indre er en muret bænk. Tårnrummet er gotisk overhvælvet og åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. I kirkens indre, der dækkes af bjælkelofter i kor og skib, er korbuen bev. m. indridsede ranke- og lindormeslyng i de svære kragsten. – Alterbordet har forsidepanel fra o. 1600 m. kvindelige hermer og arkadefelter. Fra sa. tid er den store altertavle, opdelt i storog topstykke, m. storstykket tredelt ved korintiske prydbæltesøjler og m. nadvermaleri i midtfeltet. Alterstager fra 1500t., m. indridsede våben og navnetræk: PS og EK (måske for Peder Skram og Ellen Krag). Romansk font af granit, en af de få løvefonte i Ribe stift (Mackeprang. D. 202); dåbsfad skænket 1743 af Christian Siegfried Enholm og Sophia Dorthe Bruun. Lille, sengotisk krucifiks over korbuen. Den rigt udskårne prædikestol m. himmel fra beg. af 1600t. har mandlige og kvindelige hermer som ramme om evangelistrelieffer i arkadefelter; himlens topfelter har reliefskårne symboler på dyderne; i en vinge, føjet til prædikestolen, er et primitivt relief af en konge og en præst. Præstestol i sengotisk stil fra første halvdel af 1500t. Degnestol 1602 (indsk. årst.) Øverst i skibet herskabsstole m. låger for Anders Skram og Mette Fasti, m. indsk. årst. 1614. I tårnrummet findes nogle primitive »rakkerstole«, hvoraf andre opbevares i Ringkøbing Museum (AarbHards. 1916. 72). Series pastorum i tårnet. Lille messeklokke i koret. Et par enkelt formede, romanske gravsten bevares ved kirken, én på kgd., en anden ses indmuret i våbenhuset. I tårnet kisteplader fra en 1860 sløjfet begravelseskrypt, over domprovst Henrik Lange til Oldager, død på Dejbjerglund 1650, og over jomfru Alhed Paalten, † 1668 (se Kirkehist.Saml. 5. Rk. VI. 399f.). I våbenhuset findes 3 gravsten: 1) over provst Jørgen Hansen Bang, † 1781, 2) sgpr. Jens Bang, † 1801, og 3) provstinde Maren Bang, † 1809. På skibets n.væg opsatte apoteker Arnold Krarup 1828 et epitafium, der efterligner Holbæksnedkeren Lorents Jørgensens stil, over sine forfædre Chr. K. til Dejbjerglund, † 1769, og hustru Constance Bygum, † 1766. – Kirken blev rest. 1959 (bl.a. m. nyt orgel og nyt stoleværk). Et ligkapel opføres 1964.

Dejbjerglund tilhørte Ove Skram til Hammergd., hvis enke Anne Juel skrives til D. 1537. Deres søn Christiern S. nævnes 1532 til D., som kom til hans søn Hartvig S. († o. 1565), der 1550 fik låsebrev på den. Derefter skrives hans sønner Jacob og Jørgen S. til D., der kom til deres broder Anders Skram († 1618), hvis datter Ellen Skram († 1628) bragte den (1638: 40 tdr. hartk.) til sin mand domprovst Henrik Lange († 1650) til Oldager, der skal have lagt Oldagers jorder under D. (se s. 168). Efter hans død kom den (46 tdr. hartk.) til hans søn Christen Lange († 1677), hvis enke Sophie Rostrup († 1725) 1694 ved købekontrakt solgte D. (1688: 56 tdr. hartk.) m. 200 tdr. hartk. gods for 6500 rdl. til oberstløjtn. Georg v. Raben, men handelen må være gået tilbage, for ved auktion 1697 solgte hun den m. gods (56 og 205 tdr. hartk.) til Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg († 1711), hvis søn kommandør Hans Kaas 1724 skødede D. (56 og 213 tdr. hartk.) til forp. på Søvig Christian Krarup († 1769), der 1768 skødede den til forv. Laurs Ramsing (se ndf.). Han skødede den (56, 209 og ml. 5 1/2 tdr. hartk.) 1791 for 31.000 rdl. til landvæsenskommissær Peter Chr. Petersen († 1821), der udparcellerede gden (approberet 1794), frasolgte en del gods og 1791 skødede hovedparcellen m. ml. og gods (25, 5 1/2 og 50 tdr. hartk.) for 11.630 rdl. til ovenn. L. Ramsing († 1812), hvis arvinger 1812 solgte D. (22 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 23.500 rdl. til Jens Christensen, der 1821 fik tilladelse til udparcellering. s. 511 S.å. blev den stillet til tvangsauktion, og hpcl. nr. 1 (10 tdr. hartk.) købtes for 940 rdl. slesv.-holst. kur. el. 1504 rbdl. r. s. af sgpr. J. Chr. Ramsing († 1852), der 1822 solgte den for 1296 rbdl. r. s. til Jens Nielsen Norup, som 1837 skødede den (10 tdr. hartk.) til sin stedsøn Hans Christensen for 1300 rbdl. r. s. 1841 solgte propr. Øllgaard på den umyndiggjorte pastor Wedels vegne D. for 6400 rbdl. sølv og Margrethelund (se ndf.) for 5600 rbdl. sølv til Vilh. Dresler, der lagde de to ejendomme sammen (1850 var D. 19 tdr. hartk.). 1882 købtes den for 112.000 kr. af Th. Brun, 1887 for 72.000 kr. af A. J. Buchwald. 1900 blev den overtaget af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, der 1902 solgte den for 47.000 kr. til landbrugskandidat N. C. Nielsen, som udstykkede en del af jorden og 1906 solgte D. til K. C. Nielsen, Møldrup. 1912 købtes den af Chr. I. Aggerbech, 1913 af Lorentz Petersen, 1914 af Aage Petersen og E. Møller, 1915 af P. L. Birkkjær, 1920 af Lauritz Petersen og s.å. af N. Hansen Møller. Dette år nedbrændte gden, undtagen hovedbygn., som 1922 købtes af menigheden for 30.000 kr., restaureredes og indrettedes til præstebolig. På jorderne nv.f. præstegden opførtes en ny gd. m. et tilliggende på 54 ha, det øvr. areal frasolgtes og oprettedes til tre ejendomme. – På tvangsauktionen 1821 købtes hpcl. nr. 2, også kaldet Margrethelund (10 tdr. hartk.), for 730 rdl. slesv.holst. kur. el. 1168 rbdl. r. s. af Chr. A. Kaysen († 1830), efter hvis enke Marie Margrethe Ramsing († 1840) den ved skifte 1840 tilfaldt den umyndige datter Johanne Marie Kaysen. 1841 solgtes den af Øllgaard sa. m. Dejbjerglund til V. Dresler, der sammenlagde gdene (se ovf.). – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 247–48.

Det gl. Dejbjerglunds hovedbygning, der siden 1923 har tjent som præstegård, er opf. ca. 1850 af V. Dresler. Den står i rød grundmur og teglhængt, er i et stokv. over høj kælder og har halvvalmede gavle. I midtaksen mod gården 3-fags gavlkvist. – Resterne af den af Pontoppidan omtalte 4-fløjede borggård, der var opført af Henrik Lange, blev nedbrudt ca. 1850.

Skindbjerg nævnes 1416. Las Rød i Vognbjerg oplod 1487 Store S. på livstid til sin søn Las Rød i Hindsels, som 1499 pantsatte den til Niels Clementsen. 1591 og 1609 nævnes Jacob s. 512 Skram til S. († 1625), og sen. tilhørte den hans enke Dorthe Friis. 1688 lå Store S. (10 tdr. hartk.) og Lille S. (2 1/2) under Dejbjerglund. 1789 tilhørte Store S. (10 1/2 tdr. hartk.) Niels Strandbygaard († 1831), derefter hans svigersøn Niels Pedersen og 1860 H. D. Krarup (tidl. til Lavlund, † 1875), som 1869 solgte den (11 1/2 tdr. hartk.) for 27.000 rdl. til Th. Jørgensen Zacho († 1886). 1879 solgtes den ved auktion til A. G. Tranberg til Lønborggd., der 1883 solgte den til Viggo Bruhn, Rybjerg, som 1914 afhændede den til hestehdlr. Rathmann, der 1916 solgte den til P. Petersen. Han afstod den 1927 til sin søn Carl P., som 1935 solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) til P. Roesdahl. Nu ejes den af P. Juul.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 246–47.

1464 nævnes Peder Sti af Dejbjerg.

I Dejbjerg bakker er der på en opkastet høj 30/5 1898 afsløret et mindesmærke (to granitsten på en muret granitsokkel, i alt over 4 m høj) for E. M. Dalgas. Lidt n.f. Sortekro, v.f. landevejen, er der 1924–26 af etatsråd Alfr. Sørensen anlagt en 4,4 ha stor mindelund m. sten for Carit Etlar og St. St. Blicher, samt en høj m. stendysse.

Ved Kvembjerg i skellet ml. Dejbjerg, Skjern og Stavning so. lå Dejbjerg-rakkernes hus, nedrevet 1837; her står en mindesten og en skelsten. (H. P. Hansen. Natmændsfolk og Kjæltringer II. 1960. 7-111.

På den gl. præstegd. (nu Bøgholt) blev 1918 opret. et opdragelseshjem, der nedlagdes 1924.

I Dejbjerg plantage var 1903–14 en fangekoloni fra Horsens Tugthus; huset, hvori de boede, kaldtes Bukkenhuset.

Skove: Den største plantage er Dejbjerg plantage, anl. 1895, 766 ha, hvoraf 448 ha er tilplantet. Den tilh. Det danske Hedeselskab. Dejbjerglund plantage, anl. 1895, 82 ha, hvoraf 66 ha bevokset, ejes af A/S Løvstrup plantage (jf. Hanning so. s. 515), og Sandager plantage, anl. 1895, 16 ha, er i privat eje.

I so. nævnes tidl. gdene Klostergd. (1688 Clostergaard) og Sønderagergård (1688 Sønderager Gaard), mul. dog fejl for Sandager. 1498 nævnes »Meglom« øde gods.

Fredede oldtidsminder: 83 høje. Ingen af dem er større, men der er flere større højgrupper, navnlig nordl. i heden; således ligger ved skel mod Lem 4 høje, omkr. Kaspar Højes høj 5 høje, lidt sydligere 4 høje og ret mange på Vognbjerg bakke (nu i plantage). Fredet er også det areal i præstegd.s mose, hvor de to berømte Dejbjergvogne er fundet. 1881 og 1883 fandtes her dele af to prægtige vogne, rigt prydede m. bronzebeslag; den ene har, m. nogen usikkerhed, kunnet sættes sammen; de stammer fra keltisk jernalder, og fundet må betragtes som et offerfund. En mindesten rejstes 1933. – Sløjfet el. ødelagt: 38 høje. Efter Pont.Atlas skal der på Dejbjerglunds hede have stået et »hedensk alter« (dysse).

Litt.: Henry Petersen. Vognfundene i Dejbjerg Præstegaardsmose. 1888.

I D. so. fødtes 1735 præsten J. H. Krarup, 1854 zoologen Hector Jungersen.

Dejbjerg havde tidl. Hanning til anneks, men dette blev 1908 et eget præstekald. I kommunal henseende skiltes de 1/4 1944.

Litt.: Johs. Faurschou. Barndomsminder fra Ringkøbing-Egnen, AarbHards. 1919. 1–25. Jens Laurids Jensen Barndomsminder, smst. 1960. 48–76.