Hornborg sogn

(Hvirring-H. kom.) omgives af Vejle a. (Korning so. i Hatting hrd. samt Ø. Snede og Uldum so. i Nørvang hrd.) og Hvirring og Tamdrup so. Grænsen mod Korning dannes af Gesager å, mod Uldum af Lilleå og mod Hvirring af Møllebæk på et stykke. Det småbakkede landskab m. de mange små skovpletter afløses i v. af en bakkeryg (Bavnehøj 88 m), der markerer grænsen for det østjy. isfremstød, hvis front på dette sted strakte sig fra nv. mod sø. til Skelhøj sv.f. Havrum, hvor de lave arealer omkr. Sønderkær er et lille stykke hedeslette. Jorderne hører til de bedre i hrd.

Areal i alt 1960: 2305 ha. Befolkning 26/9 1960: 1179 indb. fordelt på 323 husstande (1801: 618, 1850: 998, 1901: 1121, 1930: 1217, 1955: 1155).

I so. byerne: Hornborg (1323 Hornburgh; u. 1779) m. kirke, kapellanbol., skole, bibl. (i skolen; opret. 1901; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1888), vandml. (nø.f. byen) og telf.central; Havrum (her? *1424 Haffrom, 1511 Hawrum; u. 1784) m. bibl. (opret. 1908; 700 bd.) og forsamlingshus; Kalhave (*1396 Kalhaffue, 1488 Kalhaff; u. 1789) m. bibl. (opret. 1915; 1300 bd.), forsamlingshus og store grusgrave; Flemming (*1420 Fleming; u. 1793) m. efterskole, alderdomshjem, andelsmejeri (opf. 1904), filial af Horsens Landbobank, posteksp. og telf.central; Dorteasminde m. tagpapfabr. – Saml. af gde og hse: Hornborg Gammelmark; Hornborg Østermark; Vadbjerg. – Gårde: Abildballe; Klaks mølle (1610 Klagsmølle) m. vandml.; Mariendal; Havrum Vestergd.; Havrum Skovgd.; Ribegd.; Juulsgd.

H. so., der sa. m. Hvirring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tamdrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 166. og 167. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib af frådsten m. kamp og jernal i de nederste skifter, våbenhus i s. af munkesten, formentlig fra gotisk tid, samt v.tårn fra 1931. Af opr. enkeltheder i de romanske bygningsdele ses korets ø.vindue, der dog synes at være udv., skibets to retkantede døre, af hvilke den ndr. er tilmuret, den sdr. udv., samt korbuen, der har svagt fremspringende kragbånd. Kirken har til dels middelald. tagværk, nyere bjælkeloft og moderne, fladrundbuede vinduer. Tårnet, hvis underrum står i forb. m. skibet ved en høj, rundbuet arkade, har sadeltag og rundbuede glamhuller; under et pulpitur i tårnrummet er indr. ligkapel m. indgang fra v. Skibet har blytag, resten af kirken tegltag. – Som altertavle tjener en kopi af J. Skovgaards s. 737 Den gode Hyrde, udf. af Troels Trier 1916, i samtidig, udsk. ramme m. evangelistsymboler og tilh. alterbordspanel. Et naivt alterbill. fra 1800t., Ecce Homo, er ophængt i skibet. Kalk og disk 1728, if. indskr. skænket af Anne Höyer, Sl. Chresten Jensens Greises. Malmalterstager fra 1600t.s slutn. Kirkens romanske fontekumme af granit, der 1917 blev erstattet m. en af Mogens Clemmensen tegnet granitdøbefont, vil 1963 blive bragt tilbage til kirken og forsynet m. ny sokkel. Enkel prædikestol fra 1600t. m. moderne staffering. Nyt stoleværk. Orgel (John P. Andresen, Ringkøbing) på pulpitur i tårnrummet. Kirkestævnetavle i våbenhuset. Klokke af Carl Frederik Weise i Horsens 1835. I skibet mindetavle over Iesper Rasmussen, som faldt i Dybbøl 18/4 1864. På kgd. ved tårnet hvælvet bondeligsten af granit af gravtræform fra o. 1800.

Klaks mølle tilhørte 1782–1908 slægten Ammitzbøll; siden 1927 tilh. den H. Sørensen (Carl Ammitzbøll. Klaks Mølle i 1860erne, ØstjyHj. 1939. 21–33).

Vandmøllen nedbrændte 1887 og blev genopf. til turbinedrift. Det var en anselig bindingsværksbygn. i to etager, sammenbygget m. den grundmurede hovedbygn. og dækket af et stort stråtag. 1863 var møllegden blevet flyttet op på bakken n.f. mølledammen; den trefløjede, grundmurede hovedbygn. viser sig p.gr.af terrænforholdene i to etager mod s., men kun i én mod n. Bygn., der står hvidpudset, er dekorativt behandlet m. halvrunde fordakninger over vinduerne og kamtakfrise under taget og på gavlene. Den store lade, hvis gennemkørselsport er prydet m. pilastre og trekantsfronton har bev. stråtaget, der på staldene er erstattet m. eternit. På en vindfløj står 1746.

1323 solgte Jens Gødrugsen og Lave Tydulvsens enke Inge deres ejd. i Hornborg til hr. Niels Brok den ældre.

Ved Havrum ligger voldstedet Havrum Slot; det består af en lav, rund banke, ca. 20 m i tværmål, omgivet af tørlagte grave. En del af banken er afgravet, hvorved der fremkom grundsten. Ca. 35 m længere mod v. ligger en anden borgbanke i højere terræn, ca. 50 × 25 m, omgivet af grave undt. mod s.; den er nu overpløjet (AarbAarh. 1921. 141 f.).

Ved Hornborg er der 1897 fremgravet en pælesat ulvegrav.

På Havrum mark ligger en stor granitsten, Havrum Søsten, hvortil der knytter sig flere sagn.

I so. nævnes tidl. en mølle Hagisdals mølle (1610 Hagiszdals mølle).

Skove: Spredt i so. lidt skov, således Kalhave skov, Havrum skov og Saksballe skov (16 ha), der alle tilh. gde på egnen.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, alle ved Kalhave; to af dem, bl.a. Skephøj, er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje, hvoraf de allerfleste lå v.f. Kalhave, hvor de er faldet som offer for den stærke grusgravning. Ved Hornborg er fundet en boplads fra ældre romersk jernalder; en gravplads fra sa. tid er fundet ved Havrum, hvor der også er fremkommet en mindre sten m. indridsede figurer, antagelig fra bronzealderen.

I H. so. fødtes 1863 seminarieforstanderen P. J. M. Vinther, 1881 lægen Johannes Helweg.