Kølstrup sogn

(K. kom.) begrænses i n. af Kertinge nor og Kerteminde fjord og omgives i øvrigt af Revninge, Rynkeby, Birkende, Marslev og Munkebo so. Det jævne til svagt bølgede land når i Bavnehøj 25 m (trig.stat.) og består mest af frugtbart moræneler, dog med enkelte partier af smeltevandssand, især langs Skjoldemose rende og Ålebæksrende samt sø.f. Kølstrup. Skove findes flere steder (Kejrup skov, Ladby skov, Rosenlund, Geelsskov, Østergård skov, Askelunden, Lysenge og Strandskov). Smukke partier er især den inderste vig af Kertinge nor med Strandskoven og Ulriksholm slot, der ligesom det berømte Ladbyskib er meget besøgt. Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Kølstrup og Ladby stat.) og landevejen Odense-Marslev-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 2106 ha. Befolkning 7/11 1950: 1031 indb. fordelt på 272 husstande. (1801: 628, 1850: 1092, 1901: 1100, 1930: 1055).

1/4 1929 deltes Kølstrup-Agedrup kom. i to selvstændige kom., Kølstrup kom. og Agedrup kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 665 levede af landbrug m.v., 171 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kølstrup (*1324 Kylnesthorpe, 1352 Kølnæstorp; u. 1794) m. kirke, præstegd. (m. menighedssal, indrettet 1930; præstegden fredet i kl. B. Dens ældte fløj dateres ca. 1600, øvrige længer har fået deres udseende 1717 og 1785), skole, forskole m. sognebogsaml. (opret. 1867, 1500 bd.), hospital (se ndf.), forsamlingshus (opf. 1896, sen. udv.), stadion (anl. 1943), drivhusarealer, elektricitetsværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Kertinge (*1385 Kyrtinge, 1470 Kirtingæ; u. 1794) m. kom.kontor (opret. 1954), drivhuse og frugtplantager; Ladby (1383 Ladby; u. 1796) m. andelsmejeri (opret. 1887), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Hundslev (*o. 1280 Huneslof; u. 1794) m. ml. – Saml. af gde og hse: Hundslev Nymark (delvis i Rynkeby so.); Galgehuse; Degneløkker; Fiskerhusene. – Gårde: hovedgd. Ulriksholm m. skovfogedhus (1664 Wldrichszholmbs Hgd.; inkl. Ørnfelt 57 tdr. hartk., 333 ha, hvoraf 58 skov; ejdsk. 970, grv. 560); Ørnfelt; Kejrupgd. (*1385 Kedrop, Kerope, *1400 Kædropgordh, 1438 Kæderop; 23,4 tdr. hartk., 182 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 394, grv. 261); Rosenlund (16,5 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 215, grv. 163); Hundslev Skovgd. (*1397 Skougaard, *1441 Honsløff Skougaardt; 15,2 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 215, grv. 135). – Geelskro.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 106. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken, der ligger tæt ved Kertinge nor, er viet Skt. Nicolaus. Den består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og gravkapel mod n. fra 1739. De romanske dele, kor og skib, er opf. af kamp m. hjørnekvadre og dobbeltsokkel. Talr. krumhugne kvadre, især i korets ø.parti, s. 278 viser, at der har været en sen. nedbrudt apsis. Af romanske enkeltheder ses i øvrigt i korets n.mur to tilmurede rundbuevinduer. En romansk søjlebase m. malteserkors blev 1930 fundet ved præstegården. I sengotisk tid indbyggedes der hvælv i hele kirken, og v.f. dette opførtes et bredt tårn m. gavle i n. og s. Dets gavlblændinger af nordfynsk type m. trapperuder og fladbuede højblændinger overskærer et vandret bånd og strækker sig ned på tårnets mure, hvor de afsluttes i et vandret bånd. Tårnrummet, der tidl. var gravkapel for familien Brügmann, er nu indrettet som våbenhus og et ældre †våbenhus mod s., der nævnes 1664, men sikkert var ældre, er nedbrudt. N.kapellet er opf. af små sten og ind mod skibet lukket m. gitterdør m. årst. 1739. – Altertavlen i rig barok bærer et malet årst. 1713 og våben for Godske H. v. Brügmann. Profilerede renæssancestager. Et elfenbenskrucifiks på alteret er af nyere dato. På triumfbuens (kordørens) inderside over døbefonten hænger et lille unggotisk krucifiks fra 1300t. Romansk granitfont, cylindrisk m. bølgeranker (Mackeprang. D. 28). Nederl. fad o. 1650 m. syndefaldet. Prædikestolen fra 1610 m. trekoblede hjørnesøjler og relieffer viser tilknytning til Odensesnedkeren Jens Asmussen (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 68). Stoleværk i barok svarende til det i Agedrup, de yngste dele dat. 1747. Lysekrone fra 1760 givet af birkedommer Erich Christensen. På skibets nordvæg og i dets v.ende pulpiturer fra 1717. Alt træinventaret opmalet m. opr. farver 1922. Klokker: 1) 1817, I. C. og H. Gamst; 2) 1855, P. Allerup. I tårnrummet epitafer over oberst G. H. v. Brügmanns hustruer Margr. Vilhelmine Hausmann, † 1717, og Dorothea Hedevig Krag, † 1728, samt to romanske gravsten, der kan henføres til en mester virksom i Bjerge hrd. (Mackeprang. D. 138; Løffler. Gr. pl. VI). Ulr. Chr. Gyldenløve lod 1652 sin moder, Vibeke Kruses lig føre til K., men gravens plads er ukendt. I n.kapellet to sandstenskister m. major Ulr. v. Heinen, † 1761, og hustru Cathr. Brügmann, † 1790, samt en trækiste m. kmh. C. H. Storm, † 1777.

På kgd. mindesten for grdr., stænderdeputeret Søren Jørgensen, † 1874.

Ulriksholm hed tidl. Skinnerup og er mul. opstået af en landsby af sa. navn. 1500 nævnes bonden(?) Anders Pedersen i Skenderup. Hovedgden S. tilhørte fra 1400t. familien Akeleye, en adelsslægt i Odense, der optog navn efter sit våben, den blå klokkeblomst Akeleje. Det antages, at den kendte Odense-borgmester Mikkel Pedersen (Akeleye) († 1539) arvede S. efter sin fader Peder Knudsen, der var g.m. Else (el. Sidsel) Walkendorff. Næste ejer var Mikkel Pedersens søn Knud Mikkelsen (Akeleye) († 1588), hvis søn Christen Knudsen (Akeleye) († 1632) 1616 skødede S. m. tilliggende bøndergods til Chr. IV mod at få Odensegård (Skt. Hans kloster) på livstid. Kongen forøgede S. betydeligt og lod den 1616–20 som et regnskabslen styre af lensmanden på Odensegård. Derpå var S. bortforpagtet til 1628, hvorefter den for en tid blev lagt til landsdommerlenet. 1645 skødede kongen den under navnet U. til sin søn m. Vibeke Kruse Ulrik Chr. Gyldenløve († ugift 1658), hvem han tillige havde overdraget hovedgdene Østergård (se s. 273) og Trællerupgd. (se s. 275). Allr. før den formelle overdragelse skrives Gyldenløve undertiden til U. Da han døde stærkt forgældet, fik hans talr. kreditorer, deribl. flere hamborgske handelsmænd, indførsel i hans godser, som for en tid blev stærkt splittede. 1672 skødede 5 hamborgske handelsmænd U.s hovedbygn. m. 20 tdr. hartk. til proviantskriver Hans Hansen Ostens († 1672) enke, den kendte legatstifterske Abel Cathrine († 1676). Hun efterlod U. til plejedatteren Hedvig Christensdatter Spend, fra hvem den må være kommet til Torben Nielsen, forhen forv. over Elkjær, som 1679 skødede U. (nu 50 tdr. hartk.) til Hedvig Spends ægtefælle, kancelliråd og amtsforv. Nicolaus v. Brügmann til Østergård († tidligst 1684). Han anvendte stor energi på samling og udvidelse af de splittede godser. 1679 fik han kgl. skøde på Munkebo, Kølstrup og Agedrup kirker. 1683 fik han fri birkeret til U. og Østergård, som enken ved nyt ægteskab bragte til oberst og kommandant i Danzig Jacob v. Kempen, mod hvis skøde på U. til købmand i Kbh. Hans Albrecht Hessekær rentekammeret 1702 protesterede. S.å. skødede v. Kempen og hustru derpå U. til hendes søn af første ægteskab, kapt., sen. oberstløjtn. Godske Hans v. Brügmann († 1736), som 1730 overdrog U. gd. og gods (i alt 415 tdr. hartk.) til svigersønnen, major Ulrik Fr. v. Heinen († 1761), hvis enke, Cathrine, f. v. Brügmann († 1790), ejede U. til sin død. 1791 fik hendes dattersøn, stiftamtmand, kmh. Poul Rosenørn († 1829) af sine medarvinger skøde på U. (hovedgdstakst ca. 55 tdr. hartk.). Han solgte bøndergodset og udskilte flere parceller af hovedgdstaksten (se ndf.). 1826 solgte han U. til jægerm. Rasmus Petersen († 1869), som o. 1856 solgte den til kmh., sen. gehejmekonferensråd Adam Christopher baron Holsten-Charisius til Langesø († 1879), der sen. overdrog den til svigersønnen, kammerjunker, ritm. Gustav Alexander Berner († 1889). Han solgte 1863 U. til hofjægerm. Fr. Vilh. Steen greve Danneskiold-Samsøe († 1895), hvis enke, Eugenie Frederikke Charlotte Clara Danneskiold-Samsøe, f. komtesse Holstein-Ledreborg († 1925) ejede s. 279 den til sin død. 1926 solgte arvingerne den til Hans Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig til Hjortholm, som 1928 solgte den til hofjægerm. Helge du Plessis de Richelieu. Han solgte 1947 U. for 1,1 mill. kr. til konsul N. J. Haustrup, Odense, der 1952 overdrog den til familieaktieselskabet Ulriksholm og Ørnfelt.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 466–72. Poul Reitzel. Familierne v. Heinen og Rosenørn paa Ulriksholm, AarbOdense. II. 1918. 25–59. A. Crone. En Odense Borgmester i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, FynskeSaml. III. 1865. 219–42. DLandbr. III. 1930. 739–42.

Hovedbygn. består af to i en ret vinkel sammenstødende fløje, en tostokv.s ø.fløj m. trappetårn mod borggården og en lav sidefløj mod s. Denne sidste er ældst og var opr. opf. i to stokv. af Chr. IV; på den svungne renæssancegavl mod v. læses i murankre årst. 1636. Den hviler på sokkel af hugne granitkvadre; i det hvælvede kælderstokv. er der korridor langs gårdsiden mod n. og ved begge gavlender et større rum, dækket af fire krydshvælvinger, der bæres af en firkantet murpille; grundplanen, der er typisk for talrige renæssanceborge, har sikkert gået igen i de øvre stokv., hvoraf kun det nedre er bev., dog m. ændret rumdeling, mens det øvre er nedrevet i 1700t. Den nuv. store hovedbygn. har kælder (uden hvælv) og to stokv. m. tårn midt for hovedfaçaden samt svungne renæssancegavle mod n. og s. På v.muren ses i murankre VCGL (Ulrik Christian Gyldenløve) og årst. 1646. Det indre af bygn. er helt ændret i 1700t. Det ydre blev ændret ved en rest. under ledelse af N. S. Nebelong, som o. 1860 opdelte murværket m. vandrette bånd og smykkede de opr. ganske enkle vinduer m. renæssanceforsiringer; desuden blev tårnet, der i slutn. af 1700t. havde fået en anselig højde, på ny gjort lavere og forsynet m. en ny hætte. Disse tilføjelser m. undtagelse af spiret fjernedes atter i beg. af 1900t., og husets enkle stil svarer nu nogenlunde til dets opr. udseende. Avlsbygningerne brændte 1911 og flyttedes derefter til Ørnfelt.

Ørnfelt og Rosenlund er hovedgdsparceller af Ulriksholm (se ovf.). De er opkaldt efter Poul Rosenørn, der frasolgte dem. Ø. (27 tdr. hartk.) tilbagekøbtes 1879 for 270.000 kr. af hofjægerm. F. V. S. greve Danneskiold-Samsøe og er siden forblevet under Ulriksholm.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 739–42.

Kejrupgård har tidl. været en hovedged. Den pantsattes 1385 af Markvard Gesow til Niels Tygesen, hvis arving Erik Andersen (Ulfeldt) til Kogsbølle († 1420) 1400 skødede til dronn. Margrete al sin rettighed i K. Erik af Pommern forlenede den til Per Ly. Sen. skrives væbn. Robert Pedersen (Grott) til K. 1433–55. 1471 nævnes Peder Henriksen af K. O. 1474 havde Odense-bispen Mogens Krafse († 1474) K. i pant for 400 mk. lybsk. Sen. forlenede kong Hans den til Hans van Mehlen († tidligst 1539) og hustru Ellen Pallesdatter Ulfeldt for livstid. 1515 fik deres søn Palle van Mehlen († 1576) brev på K., hvis han overlevede forældrene. 1523 blev imidlertid hr. Peder Lykke († 1535) forlenet med den, fra 1527 på livstid, og efter ham havde sønnen hr. Jørgen Lykke til Hverringe († 1583) lenet til 1548, da det overdroges som tjenestelen til Henrik Friis til Ørbæklunde († 1571). 1565 pantsatte kronen lenet til hans broder, kansler Johan Friis til Hesselager († 1570) for 1000 joachimsdaler. 1579 skødede kongen K. til Jakob Ulfeldt til Kogsbølle († 1593). Ved midten af 1600t. synes K. at være ejet af fru Sophie Kaas. 1675 døde Sidsel Pallesdatter Rodsteen, Verner Klaumans, på K., hvor hun boede. Hun efterfulgtes af søsteren jomfru Ingeborg Rodsteen, der 1680 skødede gden til Karl Knud Kragh, som 1706 skødede den til sin søster Maren, g. 1° med Laurits Jespersen, 2° med Christian Bertelsen († 1705). Hun skødede 1728 K. til sønnen Hans Lauritsen Kragh, som allr. 1729 skødede den til herredsfoged Salomon Lindegaard. 1741 blev gden af Salomon Lindegaard skødet til ovenn. Ulr. Fr. v. Heinen til Ulriksholm. 1801 beboedes den af Margr. v. Heinen († 1805), enke efter 2. ægteskab m. gehejmeråd, kmh. Caspar Hermann v. Storm († 1777). 1834 og 1840 ejedes K., der kaldes »en større gd., men ufrit hartk.« af Hans Gabriel Fr. Paulsen. 1845 ejedes den af Lars Petersen († 1874), hvis arvinger 1875 solgte den for 184.000 kr. til forv. på Annasholm Hans Teisen († 1901), hvis enke, Augusta, f. Juel-Brockdorff 1903 solgte den til C. P. Carlsen. Han solgte 1910 gden for 215.000 kr. til konsul Axel Bruun Muus, som opf. den nuv. hovedbygn., tilkøbte Skovagergård og 1921 solgte K. til Knud Reinert († 1935), hvis dødsbo 1936 solgte den for 330.000 kr. til den nuv. ejer H. Hovgaard Jakobsen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 737–38.

Hundslev Skovgård skødede Hartvig Tralow 1397 til hr. Johan (Henneke) Olufsen Bjørn til Søholm († senest 1416), hvis datter Helene († 1451) ved ægteskab bragte den til hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448 som slægtens sidste mand). Han skænkede den til Antvorskov kloster, hvilket hans enke stadfæstede 1448. Efter reformationen kom H. formentlig m. klosteret til kronen, som 1576 mageskiftede den til Jakob Ulfeldt til Kogsbøl († 1593). 1588 ejedes den af fru Marine Juel. En 1488–1500 nævnt Mogens Pedersen i H. synes at have været Antvorskov klosters foged el. lign. på gden. Nuv. ejer er fra 1951 frk. G. Madsen, i hvis slægts eje den har været i 150 år.

Mul. skal Hundslev Skovgaards Voldsted søges i den mindre, lave Banke i den nuv. Skovgaards Have, Matr. Nr. 10 a.

Ved Kertinge nær ved Vandet (Matr. Nr. 12 a) ligger »Maglebjerg« (Mallebjerg), en naturlig aflang høj Banke, der hæver sig markant over det omgivende Terræn. Her skal efter Traditionen have været en Befæstning, og ved Siden af den skal Kerteminde tidl. have ligget.

I Kertinge har i middelalderen ligget en hovedgd., som o. 1400 tilhørte en fru Lydgerdt, efter hvem den før 1421 arvedes af Borkvard Limbeks hustru Anne Arvidsdatter i Dræby og væbn. Claus Rantzau. Peder Bayre berøvede med magt fru Anne K., som hun efter gentagne klager på tinge synes at have fået tilbage. 1433 solgte Claus Rantzau K. hovedgd. m. 3 brydegde og 4 landstavne (2 bebyggede og 2 øde) til hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448).

Skove: Til Ulriksholm og Ørnfelt hører Strandskov (35 ha), en del af Lysenge skov (21 ha), Askelunden (6 ha) og en mindre del af Geelskov (3 ha). Strandskoven er beliggende på skrånende terræn ned mod Kertinge nor. Jordbunden er særdeles velegnet til skovdrift. De øvr. skove står på flad delvis stiv lerjord, hvor bøgen synes at trives mindre godt. Træartsfordelingen er i øvrigt flg.: bøg 48 ha, eg og andet løvtræ 8 ha og nåletræ 11 ha. Den største del af Geelskov, nemlig 20 ha, hører under gården Sellebjerg (i Birkende so.), hvortil den er købt 1841. Herudover findes spredte skove, der tilhører forsk. gårde, således mod ø. Kejrup skov (17 ha, hvoraf bøg 15 og nåletræ 2) og Ladby skov (36 ha) under Lundsgård i Revninge so.

Landsbyen Kirsinge (1383 Kyrsinghæ) ved Ørnfelt havde 1610 4 gårde, 1664 5 gårde. Den blev nedlagt i slutn. af 1600t. – I so., uvist hvor, har der desuden ligget en bebyggelse Atteltved (*1500t. Atteltuedth).

Fredede oldtidsminder: I Strandskoven 5 høje. På Nymarksgårdens jord i Ladby ligger Ladbyskibet, overdækket med en betonhvælving, offentligt tilgængeligt som et lille, ejendommeligt museum. 1935 opdagede apoteker P. Helweg Mikkelsen, Odense, at der i en oval, overpløjet høj her lå skibsnagler i række; der blev sa. sommer af Nationalmuseet foretaget en større undersøgelse, der førte til afdækning af resterne af et vikingeskib; det meste af træværket var bortrådnet, men naglerne lå på plads, og skibets aftryk i jorden viste dets dimensioner; i skibet lå skibets anker, våben, en del andre sager samt skeletterne af en del heste og hunde. Apoteker Mikkelsen lod hallen over skibet opføre og skænkede hele anlægget til Nationalmuseet. – Sløjfet: Ved K. en formentlig stengrav og 6 høje, hvoraf en synes at have indeholdt to hellekister; under Kertinge een, under Ladby to og under Hundslev 3 høje. – Fra Hundslev stammer et skattefund fra ældre bronzealder m. 2 bøjlenåle m. guldbelægning, 2 spiralguldringe, bronzearmbånd, sav og kniv; fra Kertinge et lign. fra yngre bronzealder m. sværd, spyd, 4 hængekar, guldarmring m.m. Nær Ladbyskibet er fundet flere andre vikingetids grave.

Litt.: Aarb. 1930. 261–76. NationalmusA. 1936. 5–12; 1937, 27–31.

Hospitalet i Kølstrup er opret. 1675 af Abel Cathrine til Ulriksholm; den nuv. bygn. er opf. af F. V. S. greve Danneskiold-Samsøe. Det var bestemt til fribolig for to gl. kvinder med tilknytning til Ulriksholm, men har nu kun een, mandlig beboer.

Et bystævne i Kertinge, der bestod af 10–12 ikke tilhugne sten i to parallelle rækker, er nedlagt. Et bystævne i Ladby blev nedlagt o. 1875, men er genrejst 1946 som en cirkel af natursten.

Genforeningssten ved kirken, en 2 m høj firkantet granitsøjle, rejst 1920. Den bærer foruden genforeningsmindet navnene Poul Bagger (sgpr. i Kølstrup, † 1672, løb en nat under svenskekrigen 1659 med en vigtig melding til det danske forsvar i Kerteminde) og Erik Høyer Møller (sgpr. i Kølstrup 1866–92, »En gammel Feltpræst«). – Frihedssten rejst 1946 ved noret over for indgangen til stadion.

Ved Geelskro er nov. 1945 rejst en natursten som minde for frihedskæmperen Gunner Nielsen, dræbt af Gestapo 12/7 1944.

Kølstrup havde Agedrup som anneks fra ca. 1571 til 1894.

I Kølstrup sogn fødtes 1829 veterinæren H. Sørensen, 1837 veterinæren F. A. C. Møller, 1842 legatstifteren, sgpr. F. J. Ørnborg, 1861 veterinæren St. Friis.

O. E. Friis var sgpr. i K. 1818–64, forf. E. Høyer Møller 1866–92, salmehistorikeren dr. phil. Arne Møller 1919–29 og Johannes Monrad 1929–46.