Nykøbing

Nykøbing by ligger i Nykøbing købstadskom.s sydvestl. del, i Ods hrd., under 55° 55’ 30” n.br. og 11° 40’ 21” ø.l. (0° 54’ 19” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnets vestgavl. Byen ligger nær Nykøbing bugt i Isefjordens nordvestl. del, beskyttet mod ø. af halvøen Nakkeland. Byen ligger op ad en moræneskrænt, der i Møllebakken i byens nordl. udkant når 22 m o.h. Ø.f. byen findes lave, velafvandede, flade strækninger af marint forland, som delvis ligger indtil 1 m under havfladen, og som afgrænses ved diger ud mod Nykøbing bugt. Kun i det inddigede områdes østligste del er Hovvig endnu vanddækket og for en stor del rørsump. Digerækken afbrydes af moræneknolden Ringholm, som når 8 m o.h. Havnen er bygget ud i vandet på en halvø s.f. digerne, og området mellem havnen og byen er kun delvis s. 374 bebygget. Fra Nykøbing er der ad jernbanen 49 km og ad landevejen 33 km til Holbæk, mens der er 7 km til Rørvig færge.

Byens hovedgade og vigtigste handelsgade, Algade, strækker sig i moræneskræntens længderetning. Den fortsætter sig imod ø. i Lindeallé, der fører ud til bebyggelserne Lergraven og Østerlyng, mod v. i Vesterbro, der fortsætter i landevejen til Holbæk. Denne byens længdeakse skæres af en tværakse (Nørregade med pladsen Holtet, Svanestræde, Havnevej), der mod n. går over i landevejen til Rørvig, mod s. fører ud til havnen. S.f. byen ligger den parkagtige løvskov Grønnehave, og umiddelbart s. herfor ligger et stort sindssygehospital.

Inden for købstadskommunen findes betydelige landbrugsområder, overvejende spredtliggende mindre gårde og husmandssteder. Ved kysten mod Nyrup bugt ved Kattegat findes en sommerhusbebyggelse.

Nykøbings opland er den nordl. del af Ods hrd., for hvilket område byen er det dominerende handels- og trafikcentrum. Sindssygehospitalets betydning for byens erhvervsliv må ikke undervurderes. Som industriby har N. hovedsagelig kun lokal betydning.

N. kommunes samlede areal var 1950: 1418 ha., den samlede længde af gader og veje 1953: 25,6 km. Af arealet var 1951 671 ha landbrugsareal, 14 ha gartnerier og frugtplantager, 174 skove og plantager, 172 ha bebygget grund og gårdsplads, 27 ha private haver, 28 ha gader, veje, jernbaner olgn., 73 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn., 2 ha moser til tørveskær, 202 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 55 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme i kom. 38,3 mill. kr., deraf grv. 7,9 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstæderne alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme den 1/10 1953 52,2 mill. kr.

På markjorderne ligger gårdene Ringholm og Hovvig (jf.s. 379) samt Lergraven, Østerlyng og Vesterlyng, saml. af huse.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger på det højeste sted i byen, er en senromansk teglstensbygning. Det opr. anlægs mure er i usædvanlig grad ude af vinkel, navnlig er skibets ø.mur meget skæv, om end øjet næppe opfatter uregelmæssighederne. Kernen i bygn., et højt og rummeligt skib samt kor med flad altervæg, er i tidens løb blevet udvidet, bl.a. med et stort kapel mod s. og et tårn mod v.; alle udvidelserne er ligesom den ældre kerne af teglsten og står fra nederst til øverst med blank mur uden hvidtekalk. Som kirken nu ses, er den yderligere blevet ændret ved et par gennemgribende istandsættelser, den ene foretaget 1880 af J. D. Herholdt, den anden 1892 af A. Clemmensen.

Den aftrappede sokkel består under største delen af kirken af en skråkant øverst over et rundprofil med en kampestenssyld nederst. Profilleddene er næsten alle fra istandsættelsen 1892, men synes dog at være tro gengivelse af den ældre sokkel. Både skib og kor har kraftigt fremspringende hjørnelisener. Af de opr. døre kendes kun en enkelt, en nu tilmuret præstedør på korets s.side. Den har savsnitstik om rundbuen og sidder i et murfremspring, der er kamtakket afsluttet foroven (omtr. som ved portalerne på Esbern Snares kirke i Kalundborg). Skibets s.dør er ændret til ukendelighed, og af n.døren er end ikke det svageste spor synligt. Af de opr. vinduer er der ret tydelige spor. I korvæggen sidder en gruppe på 3 tæt sammenstillede vinduer, det midterste ubetydelig højere end de 2 andre. I korets n.mur ses et tilmuret, højtsiddende romansk vindue ind mod det sen. tilføjede sakristi. I skibet er der spor af 3 romanske vinduer, synlige over hvælvingerne, 2 på s.siden, et på n.siden; og endelig ses i mellemste tårnrum et opr. vindue i skibets gl. v.gavl. Den romanske kirke har haft gesimser, væsentlig savsnit langs korets tagskæg, mens skibet havde rundbuefrise; denne er nu helt fornyet 1892, kun på s.siden, særl. bag det tilbyggede kapel, ses rester af den ældste frise.

Kirkens synlige gavle er ligeledes fornyede. Korets ø.gavl stod tidl. med glat mur, men fik ved sidste istandsættelse en tro kopi af skibets v.gavl (kun synlig i tårnrummet); man har imidlertid ingen sikkerhed for, at dette svarer til de opr. forhold. Skibets ø.gavl er nu også over korets tag muret helt af ny i denne stil; s. 376 tidl. var der forneden spor af sildebensmønstret murværk kantet af en stigende rundbuefrise, resten var omkalfatret af sengotiske blændinger. Den eneste gl. gavl findes på skibets v.mur, dækket af det sengotiske tårn og kun synlig i mellemste tårnrum; den har 3 blændingsfelter med sildebensmønstret bund og stigende rundbuefriser langs gavlens skrålinier, en arkitektur, der røber påvirkning fra Roskilde domkirkes korsarmsgavle, og som daterer N. kirke til tiden omkr. midten af 1200t. – I det indre er der kun få opr. træk, foruden de omtalte vinduer en høj og bred korbue. – I gotisk tid, antagelig o. 1400, er kirken blevet overhvælvet. Koret fik een stor krydshvælving. Skibet blev tvedelt ved 3 piller med gotiske knippeprofiler; disse piller, der gjorde kirken toskibet, bærer kirkens 8 næsten kvadratiske hvælv. Sen. tilføjedes der n.f. koret et overhvælvet sakristi. Dets kamtakkede gavl har kun een, dybt nedtrukket blænding, der også omfatter et lille sengotisk, fladbuet vindue. Kapellet mod s., ligeledes sengotisk, fik 2 smalle hvælvinger og stod ved 2 arkader i forb. m. skibet; gavlen fik smalle spidsbuede højblændinger. Endelig føjedes tårnet til mod v. Dets nederste overhvælvede rum, der nu anvendes som ligkapel, åbnede sig ind mod kirken ved en lav, spidsbuet arkade. Murene er overordentlig tykke; i n.muren er udsparet en vindeltrappe med indgang fra tårnrummet (ændret 1892). Tårnets brede kamtakkede gavle har overvejende smalle højblændinger af den vante vestsjæll., rektangulære form. – Våbenhuset på s.siden byggedes 1868. Kirkens indre maleriske udsmykning stammer fra Herholdts restauration 1880. Af ældre kalkmalerier er der kun afdækket et enkelt hvælvingsfag i s.kapellet (v.faget); det er rankeslyng med store blomster, i hvis kalke profetskikkelser med skriftbånd dukker op (MagnPet. K. 115). Kirkens middelald. hegnsmur er bev. næsten overalt. Særl. velbev. er hovedindgangen mod s. med sammenbygget ganglåge og køreport samt en ganglåge i hegnsmurens nv.hjørne.

I karmen til den tilmurede dør på kirkens sydl. korside sad indtil 1874 en munkesten med en kort runeindskrift, der dog ikke kan tydes. Stenen findes nu i Nationalmuseet.

Inventar. På det murede alterbord står et krucifiks fra 1872. En ungrenæssance alterbordsforside fra slutn. af 1500t. er nu i Nykøbing mus. En renæssance altertavle fra 1590 er helt forsv.; det tidl. alterbillede: forklarelsen på bjerget, sign. Lucie Marie (Ingemann) 1838, er ophængt på skibets v.væg. Senempire alterstager. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont af keglestubtype (Mackeprang. D. 382), to dåbsfade, det ene sydty. o. 1550, skænket 1726, det andet af tin, skænket 1620. Prædikestolen, der er stærkt fornyet, har arkader og hjørnefigurer af Kristus og evangelisterne fra 1636. Et gotisk krucifiks er nu i museet. Degnestol i ungrenæssance, o. 1570, noget fornyet. Maleri: nadveren, fra 1800t. hænger på korets s.væg. Seks lysearme fra 1600t., de to med gravskrift: »D.A.S. C.I.D. huiler her 1682« måske over borgm. Dines Andersen. Tre lysekroner fra 1657, skænket af borgm. Jørgen Mortensen og hustru, 1676 og 1722. To klokker: 1) 1786, 2) 1828. Den øverste del af en gravsten over stamfaderen til den grundtvigske slægt, borgm. Morten Tuesen, † 1618, der 1907 fandtes i en gd. i byen, er nu indmuret ved siden af prædikestolen.

Missionshuset Zion (opf. 1905) ligger på Grundtvigsvej.

Der er to kirkegårde, den gamle omkr. kirken (ved korets n.side står et trækors over Johs. Veibel, sognepræst i N. og Rørvig, † 1832) (Sophus Jensen i Aarb Holbæk. 1947. 128ff.) og Assistenskirkegården, n. for byen, ved Nordvestvej, anl. 1887, den første begravelse fandt dog først sted 1892; den blev udvidet stærkt 1937 (begr. her ingeniør Chr. Agerskov, † 1928).

Råd-, Ting- og Arresthuset, ved Holtet s. for kirken, er opf. 1868 (arkt. N. S. Nebelong) for ca. 16.000 rdl., fælles for N. og Dragsholm Birk; den to stokv. høje bygning indeholder, foruden retslokaler m.m., en byrådssal og arrest (plads for 10 arrestanter). Det tidl., 1804 opførte rådhus, der lå i Algade, hvor nu tekn. skole er, blev først nedrevet 1893; det endnu ældre rådhus var opf. 1684.

Den kommunale skole (med realskole) har til huse i den 2-etager høje skolebygning ved Grundtvigsvej (arkt. E. Andersen), som opførtes 1917 og udvidedes stærkt 1920. Ved Billesvej findes gymnastiksal og fra 1949 fodboldbane over for Alderdomshjemmet. En større udvidelse af skolen vil finde sted i de kommende år. – Teknisk skole, Algade, på det gl. rådhus’ plads, er opret. 1877, bygningen opf. 1894 (arkt. Jul. Schmidt), af den 1868 stift. håndværkerforening. – Den 1894 af en forening af borgere opf. Realskole i Algade (arkt. A. Bentsen) blev nedlagt 1919 og bygningen solgt til by- og amtskommunen; den blev indrettet til politikontor og politistation (stuen) samt til kommune- og borgmesterkontor (1. sal). Et 1873 stift. folkebibl. (5300 bd.) har lokaler i skolen i Svanestræde.

Odsherreds folkemuseum, opr. 1909 af overlærer C. Steincke († 1919), har lokaler i den gl. friskolebygning ved kirken, som 1912 købtes af museet.

Statens sindssygehospital, s. for byen ved Isefjord og Grønnehave skov, på en ca. 44 ha stor grund, er opf. (if. lov af 20/4 1913) 1913–15 efter tegn. af arkt. K. Varming, for ca. 3 mill. kr., åbnet 15/11 1915. Det store kompleks består af 47 bygninger, deri medregnet sikringsanstalten for særlig farlige sindssyge, der tages i forvaring for den off. sikkerheds skyld, og har i alt 941 pladser (deraf 50 for mænd i sikringsanstalten) for patienter fra Holbæk amt (undt. Samsø), Fr.borg og Kbh.s (undt. Frederiksberg) amter samt Færøerne. Anstalten har kun een forplejningsklasse, svarende til de andre hospitalers 2. klasse. Af bygningerne nævnes administrationsbygningen, i da. herregårdsstil, der danner det centrale i hele anlægget og indeholder bl.a. en kirke (altertavle, »Den gode hyrde«, af Ax.Hou), endvidere 8 mandspavilloner og 10 kvindepavilloner, to bygninger for sikringsanstalten samt sygeplejerskebygning, 14 funktionærbygninger m.m. og et lille ligkapel i skoven. Til anstalten hører en frugtplantage og et gartneri.

Amtssygehuset, mod v. i byen ved Sygehusvej, er opf. 1911, arkt. B. Ingemann, for ca. 150.000 kr., af røde mursten på granitsokkel i to stokv. og har 43 senge. Det er opf. ved siden af det gamle, 1877 opf. sygehus, der nu er indrettet til epidemihus (Arch. 23/8 1913). Amtssygehuset blev 1950 udvidet med en stor funktionærbygning (arkt. Thedens Petersen). – Lindehuset, det tidl. fattighus, Lindeallé, der er opf. 1853, er nedlagt 1918 som sådant og s.å. omdannet med 5 små lejligheder til udlejning. – Et alderdomshjem er 1936 opført på Præstevænget (arkt. Marius Petersen) m. plads til 26 beboere.

Borgerstiftelsen, Nørregade, er grl. 1853, bygningen opf. 1867, og har 6 lejligheder, der bortgives som fribolig el. udlejes til moderat leje til trængende uden for fattigvæsenet; Stiftelsen, der ejer en kapital på 17.220 kr. bestyres under byrådets tilsyn af borgmesteren, sognepræsten og et udvalg. Stiftelsen udvidedes 1927 med en overfor liggende bygning i Nørregade (arkt. Einar Andersen). Den gl. bygning moderniseredes gennemgribende 1953. – Skipper P. Christensen og Hustrus Fribolig, Lindeallé, er opr. 1895 for trængende af håndværker- el. sømandsstanden. – Frelsens Hærs bygning (opf. 1922) på hjørnet af Billesvej og Nørregade.

Af kommunale anlæg nævnes: Gasværket, ø. for byen ved Gasværksvej, er anl. 1899, flere gange udvidet. Vandværket, ved gasværket, er anl. 1909; 1913 skete en større udvidelse, idet der anlagdes en pumpestation ø.f. byen, og der blev opf. et 17 m højt vandtårn på en høj sv. for byen. – Byen får siden 1914 elektricitet fra Nordvestsjæll. Højspændingsværk.

Banegården, ø. for byen, er opf. 1898 (arkt. Wenck). Posthuset og Telegrafstationen, der indtil 1899 var i den tidl. amtsstuegård på Holtet, er ved stationen, Toldkammeret, opf. 1953, ligeledes. Rutebilstation indrettet 1953 i den gl. toldkammerbygning smst.

Biografteatret Regina på Havnevej er opf. 1926.

Byfoged- og Herredskontoret ligger skrås over for banegården. – Politistation er 1948 indrettet i villa på Havnevej.

I et lille anlæg på Holtet er der 1872 rejst en buste af Fr. VII på en granitsøjle. – Her findes også den 1953 indviede Piltebrønd (billedhugger Johs. Hansen), som var en gave fra borgerne ved byjubilæet 1943. – På det hus, hj. af Billesvej og Nørregade, hvor amtm. St. A. Bille blev født 1828, er opsat en marmorplade. – I nærheden af Grønnehave ligger det lille Schepelerns Anlæg, med børnelegeplads (siden 1952), grl. af toldforvalter, justitsrd. F. A. A. S. († 1883). – I Grønnehave skov er der en pavillon med restauration, opf. 1897 og ejet af N. Skydekreds, Odsherreds Landbrugsforening og Borgerlig Forening, samt en 1945 anlagt sportsplads.

Af industrielle anlæg nævnes: et savværk og maskinsnedkeri, 2 maskinværksteder, et bryggeri, grl. 1855, nu filial af Holbæk Bryggeri., 3 ægpakkerier, et andelsmejeri (Billesborg), Odsherreds andelssvineslagteri, en garnfabrik, 2 bogtrykkerier, en brødfabrik, en pakkassefabrik, et dampvaskeri, en vognfabrik m.m. – På kbst.s grund ligger gd. Ringholm (15,6 tdr. hartk., 197 ha, hvoraf 41 skov; ejdsk. 300, grv. 163), der ejes af A/S I. D. Beauvais, samt Hovvig med stor åleklækningsanstalt.

I N. udgives 4 aviser: »Odsherreds Tidende«, grl. 1916 ved sammenslutn. af »Nykøbing Avis« (grl. 1857) og »Nykøbing Dagbl.« (grl. 1888), »Odsherreds Avis«, grl. 1885, indtil 1917 kaldet »Nykøbing-Posten«, »Holbæk Amts Venstreblad« og »Sjælland Posten« (se Holbæk).

Havnen er en god, naturlig havn, men først ved midten af 1800 t. blev der gjort noget for den, ved 1830 var der ikke engang en skibsbro, så at tømmeret måtte flådes og varerne bringes i land i både (der fandtes dog rester af en tidl. skibsbro). Havnebassinet er nu ca. 11.280 m2, havnepladsen ca. 12.650 m2, tæt uden for havnen og i indløbet er dybden ca. 4, i selve havnen indtil 4,7 m; der er ca. 525 m bolværk. Havnevæsenet bestyres af et af byrådet nedsat udvalg (med borgmesteren som formand), under hvilket sorterer en havnefoged. Der er et rødt fast fyr på vestmolen og en ophalerbedding for mindre skibe.

Om Odsherredbanen se s. 344.

Fra Nykøbing udgår flg. bilruter: N.-Egebjerg-Holbæk, N.-Jyderup-Slagelse, N.-Klint, N.-Rørvig, N.-Sjællands Odde, N.-Vig-Asnæs-Kalundborg. N.-Vig, N.-Vig-Asnæs med hurtigruten Rørvig-N.-Kbh.

Indbyggerantallet i N. kom. var 7/11 1950: 4453 fordelt på 1228 husstande (1801: 615, 1850: 1282, 1901: 2000, 1930: 4058).

Efter erhverv fordelte folkemængden i N. sig 1940 i flg. grupper: 343 levede af landbrug, 974 af håndværk og industri, 522 af handel og omsætning, 208 af transportvirksomhed, 934 af administration og liberale erhverv, 845 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 101 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Skibsfarten på N. omfattede 1952 463 indgående skibe m. 13.558 t. gods, hvoraf 57 m. 9455 t. fra udlandet og 463 udgående skibe m. 69.628 t. gods, deraf til udlandet 57 skibe m. 3212 t. Af det udlossede gods var 8683 t. kul og koks m.v., mest fra udlandet, 2564 t. sten, kalk, cement (fra indenlandske havne) og 1516 t. gødningsstoffer (fra udlandet).

Kreaturholdet var i juli 1951: 85 heste, 452 stk. hornkvæg (heraf 257 malkekøer), 514 svin og 3497 høns.

Der var i N. kbst. 1/1 1953 i alt 215 automobiler, hvoraf 108 personbiler, 9 drosker, 15 rutebiler m.v. og 83 vare- og lastvogne samt 33 motorcykler og 36 cykler m. hjælpemotor. 9 omnibusruter på fra 8 til 80 km udgår fra eller berører byen; der kørtes i sommeren 1953 henved 12.000 km ugtl. på disse ruter.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 111 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 551 beskæftigede og 710 h. k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 10 engros – el. dermed beslægtede virksomheder med 41 beskæftigede og en omsætning på 5,1 mill. kr. og 60 detajlhandelsvirksomheder m. 219 beskæftigede og en omsætning på 13,6 mill. kr. samt 15 hotelog restaurationsvirksomheder m. 70 beskæftigede og en omsætning på 1,1 mill. kr.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde 1951/52 1.256.000 kr., skatterne indbragte 956.000 kr. (heraf opholdskom.skat 851.000 kr., erhvervskom.skat 4000 kr. og aktieselskabsskat 19.000 kr., ejdsk. 19.000 kr., grundskyld 39.000 kr.), afgifter og kendelser 73.000 kr., overskud af vandværket 26.000 kr., gasværket 50.000 kr., elektricitetsværker 87.000 kr.

Af udgifterne, i alt 1.188.000 kr., var socialudg. 345.000 kr., skolevæsen 135.000 kr., biblioteksvæsen 5000 kr., medicinalvæsen 63.000 kr., vej- og kloakvæsen 141.000 kr., gadebelysning 5000 kr., snekastning 7000 kr., off. renlighed iøvrigt 6000 kr., brandvæsen 10.000 kr., administration 124.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 3,0 mill. kr., hvoraf 0,7 i fast ejendom og 1,4 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.gæld 0,9 mill. kr. og legatkapitalen 24.000 kr.

Havnens indt. var 1951/52 39.000 kr., dens udg. 71.000 kr., dens formue 557.000 kr. og dens gæld 234.000 kr. pr. 31/3 1952. Kommunens skatteprocent var 1952/53 8,4, ligningsprocenten 7,8.

Nykøbing Sj. og Omegns Bank (opret. 1917; egen bygning på Algade 1923 ved arkt. Einar Andersen) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 0,6 mill. kr., reserver 0,6 mill. kr., indskudene i banken var 10,1 mill. kr.

N. udgør eet sogn og sa.m. Rørvig eet pastorat under Skippinge og Ods hrdr.s provsti. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan, der bor i Rørvig.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medl.

N. hører under 11. retskr. (Nykøbing), 9. politikr. (Holbæk), er bopæl for dommeren; kom. hører under Holbæk amtsstuedistrikt m. amtsstue i Holbæk, Ods hrd.s lægekr., 13. skattekr. (Nykøbing), 15. skyldkr. (Holbæk amtskr.) amtets 2. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. og udgør 4. udskrivningskr.s 13. lægd. Nykøbing kbst. er sessionssted for lægderne nr. 2–13.

N. kbst. udgør 56. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 9. politikr.

Historie. Den nordøstl. udløber af Ods hrd. spillede allr. i middelalderen en betydningsfuld rolle. Her lå Isøre (se s. 542), hvor kongevalg nu og da fandt sted. En ret dyb bugt skærer sig ind fra Isefjorden, og inde i bunden opstod i 1300t. købstaden N. Byen nævnes ikke i kong Valdemars jordebog, men sen. i århundredet (*o. 1300 Nykiøping). Meget taler for, at den opr. by har ligget i den nuv. købstads nordl. og østl. del. Sen. er bebyggelsen rykket ned mod stranden, sandsynligvis fordi sildefiskeriet i fjorden i den ældste del af middelalderen spillede s. 381 en afgørende rolle for borgerne. Sen. blev landhandel den dominerende næringsvej, og byen udviklede sig i vestl. retning. 1290 hærgedes byen af kongemordernes parti og blev af brændt af den no. flåde. Omkr. 1370 var byen og det omliggende bøndergods pantsat til Roskilde bispestol, men dronn. Margrete indløste det.

Byens ældste kendte privilegier stammer fra Christoffer af Bayern (1443). Han tog byen og alt dens gods under sit værn. 22/4 1462 udstedte Chr. I et nyt privilegiebrev, hvori byen fik tilstået sa. rettigheder som Roskilde og Holbæk. Det indskærpes, at ingen må benytte ulovlige bondehavne. Handelen skal foregå på torvet i N., og navnlig understreges det, at der ikke må udføres kreaturer fra Ods hrd. andre steder end over N. Ved et nyt brev af 28/5 1485 stadfæstedes disse privilegier. Ved et brev af 7/9 1553 fik borgm. og rådmænd kongens tilladelse til at benytte de s.k. »Torsjorder«, der lå i den øde by Torup umiddelbart v. for byen. Fra 1591–1740 havde byen en latinskole.

N. blev ikke nogen stor by. Under syvårskrigen opførtes den med hensyn til udskrivninger som en af Sjællands mindste. Svenskekrigene 1558–60 satte den yderligere tilbage. 1672 skal indbyggertallet have været 463. 1740 var det sunket til 350. I løbet af 1700t. skete dog et vist opsving, der utvivlsomt hænger sammen med landboreformerne. 1801 talte byen 615 beboere. Omkr. århundredskiftet havde byen en vis kornhandel på Norge, men denne forsvandt efter 1814. I løbet af 1800t. indtrådte på ny opgang. Endnu omkr. 1830 havde byen ingen skibsbro, men varerne bragtes i land på både. Omkr. 1850 opførtes et havneanlæg, der sen. er blevet udvidet. Vejene til byen forbedredes, og 1898 åbnedes jernbaneforbindelsen til Holbæk, der dog ikke straks medførte det ventede opsving. Fra midten af 1800t. opstod visse mindre industrier (bryggeri, maskinfabrikker, savværker olgn., sen. både andelsmejeri og andelssvineslagteri (1913)). Byen fik 1877 eget sygehus, og ved siden af dette opførtes 1911 et nyt stort amtssygehus. Af stor betydning for byens næringsliv var anlæggelsen 1913–15 af Statens Sindssygehospital. 1901 var byens befolkningstal steget til 2000, og 1950 var det mere end fordoblet, nemlig 4453. Om sommeren besøger tusinder af turister byen, og de mange sommerhusbeboere fra den lange Kattegatkyst betyder meget for forretningslivet.

Med undtagelse af perioden 1938–46, da N. havde socialdemokratisk bystyre, har borgmesterstillingen været beklædt af medl. af det konservative folkeparti og det radikale Venstre. Fra 1946 er overplejer A. Lading-Petersen borgmester (rad. Venstre).

Litt.: Sophus Jensen i Holbæk Amt 1933–34. 217–32. Sa. i Odsherred. 1935. 11–20; 1936. 127–38. G. Knudsen i AarbHolbæk. 1911. 134–44; 1937. 49–75. Det skønne Odsherred. 1944. 15–21; 1945. 39–42; 1949. 31–35; 1950. 29–30; 1953. 8–9.

I N. fødtes 1773 præsten og forf., prof. J. H. Larsen, 1800 søofficeren Rich. Aschlund, 1820 skolemanden G. Lund, 1828 redaktør og amtmand C. St. A. Bille, 1829 skolemanden Chr. Brøchner-Larsen, 1840 socialistføreren Sophus Pihl, 1844 borgm. Adolph Jacobi og lægen Vilh. Schepelern, 1846 skolemanden og forf. Joakim Larsen, 1872 politikeren, minister H. P. Hansen, 1879 forstmanden Frants Muus.

Slægten Grundtvigs stamfader kbmd. Morten Tuesen († 1618) var borgmester i N. 1607–12.

Skove: Grønnehave Skov (50 ha) tilhører Odsherred statsskovdistrikt. Den ligger tæt ved Isefjord på bølget terræn. Lokaliteten er god til skov og yder navnlig for bøgen udmærkede vækstbetingelser. Ca. halvdelen af skoven drives som lystskov. Af andre skove i so. nævnes Nykøbing Sj. Kommunes skov (21 ha) og Ringholm skov (41 ha), der ejes af A/S Beauvais. Ved Kattegatskysten findes flere mindre nåletræsplantager.

Fredede oldtidsminder: I skoven Grønnehave 9 høje, hovedsagelig mindre; n.f. byen en høj. – Sløjfet: 2 høje på lyngen. – Ved Ringholm en betydelig køkkenmødding.

Ved udgravning i Algade 76 fandtes 1930 en lerpotte med 3493 mønter, antagelig skjult 1290, da den no. flåde af brændte byen.