Østbirk sogn

(Ø.-Yding kom.) omgives af Yding, Ovsted, Tolstrup og Lundum so., Nim hrd. (Underup og Tamdrup so.) samt Tyrsting hrd. (Træden, Tønning, Sdr.Vissing og Voerladegård so.). Grænsen til Tolstrup so. dannes af Holtvad bæk, der afvander den lille Ilsø og Sattrup mose, mens skellet til Tyrsting hrd. følger Gudenåen fra de tre kunstigt anlagte Vestbirksøer (ca. 50 ha) til Øghave. Mod ø. ligger den høje bakkeknude Trampenbjerg (130 m), til hvis ø.side det østjy. isfremstød nåede frem. Herfra går israndslinien først mod v. og derefter mod nv. forbi Østbirk og n. om Vestbirk, hvorfra den slår en bue mod s. til Underup. S.f. israndslinien er terrænet mere småbakket, m. afløbsløse huller, mens mere jævne bakker dominerer nordfor. De ganske gode jorder bærer mod s. en del skov, Møgelbjerg, Birkholm, Vesterskov og Kollerup skov. Sidstn. ligger på kanten af den store Hansted tunneldals meget stejle skrænter (Alperne). Gennem so. går jernbanen Horsens-Bryrup-Silkeborg (Stenbjerg, Østbirk og Vestbirk stat.), landevejen Horsens-Voerladegård og vejen Skanderborg-Uldum-Vejle.

Areal i alt 1960: 3265 ha. Befolkning 26/9 1960: 1873 indb. fordelt på 584 husstande (1801: 660, 1850: 1246, 1901: 1702, 1930: 1914, 1955: 1889).

I so. byerne: Østbirk (*1267 Byærkæ, 1345 Byørkye, 1544 Bierck szogen, Østbierck; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 644 indb. fordelt på 230 husstande (1930: 471, 1955: 576); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 44 levede af landbr. m.v., 251 af håndv. og industri, 82 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 72 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed s. 674 og 141 af rente, formue, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961, arkt. Roldsgaard, Vinther og Sørensen), bibl. (i skolen; opret. 1939; 4000 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1952, arkt. H.Ehlers), apotek, Spare- og Laanekassen. for Østbirk og Yding Sogne (opret. 1883; 31/3 1962 var indskuddene 1,4 mill. kr., reserverne 90.300 kr.), filial af Horsens Privatbank, andelsmejeri (opret. 1888, moderniseret 1962), hotel, sportsplads, vinduesfabrikken Velux (50 arb. og funktionærer), savværk, møbelfabr., fjernvarmeanlæg, biograf, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vestbirk (*1425 Westerbierck marck, 1511 Westbierck; u. 1790) m. folkehøjskole m. friskole, efterskole (opf. 1908), afdelingsbibl., forsamlingshus, restaurant (ved søen), V. vandkraftcentral, jernbanestat. og posteksp.; Sattrup (* 1471 Satrop, 1494 Sattrop; u. 1793) m. forskole, afdelingsbibl. og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Monbjerg (her? *o. 1363 Manæbyærgh, 1476 Moneberigh; u. 1795); Trampenbjerg ; Brokbjerg; Grøndam; Præstegårdsmark; Vrænge (1683 Wrenge Agre); Purup (*1264 Pugetorp; u. 1792); Fyel; Birknæs (*1425 Bierckenes; u. 1800); Stenbjerg m. jernbanestat. og grusgrav; Kollerup. – Gårde: hovedgd. Urup (*1448 Vrup, 1487 Wrop; 20,7 tdr. hartk., 117 ha; ejdv. 500, grv. 272); Julianelyst (22,9 tdr. hartk., 176 ha, hvoraf 3 skov; ejdv.900, grv.372); Lillerup (*1499 Lillerop marck; 24,6 tdr. hartk., 179 ha, hvoraf 13 skov; ejdv.700, grv. 377); Lillerupholm (1664 Holmb; 11,3 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 355, grv. 124); Tingstedholm (* 1433 Tingstedt mølle, 1568 Holms Mølle, Tingstedholm) m. vandml.; Åsesminde; Birknæsgd.; Naldal (*1519 Naldal, Nalldals marck; u. 1793); Urup Mølle; skovejd. Julianelyst Skov (5,4 tdr. hartk., 183 ha; ejdv. 355, grv. 124).

Ø. so., der sa. m. Yding so. udgør ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 56. retskr. (Horsens herredsret) m. tingsted i Horsens, 40. politikr. (Horsens), under 36. lægekr. (Horsens), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, 42. skattekr. (Skanderborg), under a.s 2. ejendomsskyld-vurderingskr. (Voer og Nim hrdr.s) og a.s 3.folketingsopstillingskr. (Østbirk). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 159. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den ganske anselige kirke består af et vistnok senromansk skib m. sengotisk korsarm mod s. og tårn mod v. samt langhuskor fra renæssancetiden og våbenhus mod s., stærkt omb. o. 1800. Den romanske del af langhuset er opf. af rå kamp og frådsten uden tydelig sokkel, vistnok ret sent, i beg. af 1200t., men uden væsentlige enkeltheder. Et par ottekantede granitsøjler i præstegårdshaven, som man har antaget for dele af en af kirkens portaler, har snarere hørt til på Urup (Mackeprang.JG. 37¹). I sengotisk tid er der i det romanske skib indbygget tre krydshvælv, og ved dets ø.ende tilføjedes to korsarmskapeller, hvoraf kun det mod s. endnu står, indr. som gravkapel. Dets kamtakkede s.gavl har tre cirkelblændinger, ledsaget af savskifter. Det sikkert tilsvarende †n.kapel, der var indr. som begravelse for Peder Skram og flere andre, blev nedbrudt 1856. Sengotisk er ligeledes tårnet, der har krydshvælvet underrum, spids tårnbue og ligeløbende trappe i s.muren m. fladbuet dør i spidsbuet spejl. De rundbuede, dobbelte glamhuller omsluttes af rundbuespejl. Murværket er en del omb. 1789 m. stærkt svejfet, blytækt pyramidespir (i vindfløjen 1801). 1585 skænkede Fr. II Niels Skram til Urup resterne af †Vrold kirke, Skanderup so. (s. 473) til forbedring af Østbirk kirke, og af dette materiale opførtes if. en forsv. bygningsindskr. 1598 det ganske enkle langhuskor, der overdækkes af to otteribbede hvælv i sengotiske stilformer. Fra sa. tid er våbenhusets kerne af røde mursten på skråkantsokkel af granit, men det er ved tiden o. 1800 helt omb. i nyklassisk smag, svarende til det ved Vær kirke. – I det middelald. skib er der fremdraget kalkmalerier fra beg. af 1500t., enkelte helgenfigurer, bl.a. Skt. Antonius, samt våben for Christen Skram († efter 1512) og Anne Reventlow. s. 675 – Altertavlen, der er hidført 1582 fra Ring kloster (s. 690), er et anseligt og smukt, sengotisk billedskærerarbejde, som if. en forsv. indskr. skal være udf. 1480 i priorinden Dorothea Lauridsdatters tid af maleren Vilhelm. Den minder i opbygning en del om Bernt Notkes højaltertavle i Århus domkirke og har i midtskabet tre store figurer: Gudfader og sønnen ml. Jomfru Maria m. barnet og en bispe-helgen. Indvendig i de inderste, bevægelige fløje står mindre figurer af apostlene og fire helgener, og udvendig på disse og på de ydre fløje er der til dels velbevarede malerier fra Kristi lidelseshist. samt flere helgener og helgeninder (Beckett. DK. II. 179–81). Tavlen er istandsat 1892 af Magn. Petersen. På dens bagside meddeler en malet indskr., at etatsråd Rothe 1783 lod kirkens inventar male af H. Møller. Kalk 1745 m. Grabow-våben. En ældre kalk benyttes nu i Yding kirke (s. 682). De svære renæssancestager er skænket 1577 af Peder Skram og Elsebeth Krabbe. Et sæt nye stager er givet 1947 af Thorvald Rasmussen og 4 søskende. Romansk granitfont, usædvanlig stor, m. fladrelieffer: to løver, modstillet drage og undersætsig, menneskelig skikkelse m. skjold el. hammer (Mackeprang.D. 283–85). Lille, sydty. fad o. 1550–75 m. fremstilling af syndefaldet. Udsk. fontehimmel i bruskbarok, sikkert Horsens-arbejde, m. malet årst. 1706. Meget elegant prædikestol i højrenæssance fra tiden kort før 1600 m. bibelske relieffer, nært beslægtet m. prædikestolen i Århus domkirke (s. 185) og vistnok af dennes mester, Mikkel van Grøningen. Sen. prædikestolshimmel o. 1700. Pulpitur i provinsiel rokoko fra o. 1775 m. ganske flot malede, allegoriske billeder og figurer. To kirkeskibe fra o. 1920 og 1950, det sidste »Trefoldigheden«. Senromansk, skriftløs klokke (Uldall. 11). – Gravkapellet i korsarmen mod s. adskilles fra korpartiet ved en smedejernsdør fra 1768 og rummer fem stensarkofager m. Hans Rudolf von Grabow, † 1765, og andre medl. af sa. fam. Peder Skrams †gravkapel blev nedbrudt 1856, og kisterne nedsattes på kgden, hvor der 22/8 1886 afsløredes en 2,5 m høj mindesten m. relief af et linieskib, udf. efter tegn. af billedhugger Evens. Under kapellets tomt er der ved indretning af varmeværk 1937 fundet rester af 7 kister m. medlemmer af fam. Gyldenkrone. Udvendig på s.kapellet er der indmuret en epitafieagtig trætavle m. indskr. over legatstifteren Bartholomæus Deichman, forp. på Urup, † 1772, der er begr. tre alen s.f. muren. I koret to meget smukke gravsten: 1) 1579 over Christen og s. 676 Peder Skram, begge † 1566, m. figurer af kriger og dreng (CAJensen. Gr. nr. 626); 2) admiral Peder Skram til Urup, † 1581, og hustru Elsebeth Krabbe, † 1578, m. to figurer, kriger og frue (CAJensen. Gr. 627). Kirken tilhørte i middelalderen Voer kloster.

Litt.: Ejler Haugsted i AarbAarh. 1929. 211–21. S. Raagaard. Østbirk kirke. 1963.

På kgd. er bl.a. begr. embedsmanden og hist. forf. Caspar P. Rothe, † 1784, og højskoleforstanderen Grønvald Nielsen, † 1931.

Urup ejedes 1448 af Henrik Madsen, 1450 af hr. Peder Skram, hvis svigersøn Erik Christensen (Fasti) skrives til den 1466–71, mens svogeren Christen Skram besad den 1487 og endnu ved sin død 1512. Gden arvedes af hans søn, rigsadmiral hr. Peder Skram († 1581) og dennes søn Niels Skram († 1601), hvis eneste barn Elsebe Skram, der var g. m. Eske Bille til Svanholm († 1608), forødte alt sit jordegods. U. tilhørte senest fra 1616 rigskansler Jacob Ulfeld, der var g. m. hendes søskendebarn Birgitte Brockenhuus. Da hun 1630 blev enke, skiftede hun med børnene, hvoraf flere blev parthavere i U. (1638: 108 tdr. hartk.). Ved hendes død 1656 overtog sønnen rigsgreve Corfitz Ulfeld U.s bygn. for 3000 rdl.; 1663 kom den til kronen, der 1670 mageskiftede den til handelsmand Peter Hansen i Hamborg. Denne havde tidl. arbejdet på at samle godset; 1664 var store dele købt af Jacob Ulfelds svigerdatter Anna Elisabeth v. d. Groeben, 1668 købtes 29 tdr. hartk. i U. af Otte Krags enke Anne Rosenkrantz. 1678 afstod han for 22.000 mark lybsk U. m. gods til sin datter Anna Elisabeth Hansen, enke efter Poul Gerbrandt, som 1680 skødede den (108 tdr. hartk.) m. en del gods til baron Vilhelm Gyldencrone til Vilhelmsborg. 1701 overtoges den af hans søn baron Jørgen Gyldencrone († 1714), hvis enke Vibeke Dorothea Gersdorff († 1720) 1715 ægtede stiftamtmand Gotfred v. Pentz, der 1720 s. 677 overdrog U. til sin svigerfar, generalløjtn., gehejmeråd Frederik Gersdorff til Kærgd. († 1724), hvis enke Edel Margrethe Krag 1726 skødede U. (44) m. skov (1), tiender (68), gods i Skanderborg (310) og Stjernholm (167 tdr. hartk.) amter til konferensråd Jørgen Grabow († 1728). Hans enke Lucie Hedwig Levetzow skødede 1732 U., (45 tdr. hartk., tiender 108, gods 477) til sin søn oberst Hans Rud. Grabow († 1765). Hans enke Margrethe Øllegaard Rantzau døde 1772, og U. kom til hans svoger grev Frederik Christoffer Trampe til Hovedgd. for 72.000 rdl.; 1775 skødede han U. (45, 144 og 671 tdr. hartk.) for 64.000 rdl. til sin søn grev Jørgen Ditlev Trampe, sen. til Stårupgd., og denne skødede 1777 U. (45, 108 og 556 tdr. hartk.) og Møldrup-Kroggd. (26 og 242 tdr. hartk.) for 94.000 rdl. til landsdommer, etatsråd Casper Peter Rothe († 1784), hvis enke Edele Cathrine Severine Soelberg († 1837) 1787 solgte U. (45, 108 og 343 tdr. hartk.) og Møldrup-Kroggd.s gods (205 tdr. hartk.) for 85.400 rdl. til generalkrigskommissær Ulrik Christian Schmidten (adlet 1783, † 1828), der frasolgte godset og udstykkede gden, hvilket approberedes 1808. U. (21, 20 og 51 tdr. hartk.) solgtes 1805 (skøde 1810) til hospitalsforst., kancelliråd Jørgen Kiær i Horsens og kbmd. Israel Karl Wulff. Førstn. († 1842) blev eneejer 1812, men 1825 udlagde skifteretten U. (21 tdr. hartk.) til direktørerne for Århus stifts off. midler, som s.å. skødede den for 8500 rbdl. sølv og udredelsen af nogle legater til Tiburtz T. Strange († 1832), hvis enke Christiane Byschou († 1861) 1844 solgte den for 42.000 rbdl. til Heinrich Wilhelm Bremer, som 1863 solgte den (25 tdr. hartk.) for 68.000 rdl. til baron Oscar Emil Gyldencrone († 1892), der forbedrede og forøgede den. Hans enke Josephine Mørck († 1917) solgte 1898 gden for 171.000 kr. til cand. pharm. Harding Balthazar Rieffesthal, der også gennemførte forbedringer; 1916 overdrog han gden til Skanderborg Amts Udstykningsforening, som frasolgte 25 ha skov og 30 ha ager og eng og s.å. solgte gden til A. Svendsen, der kort efter overdrog den til H. Chr. Juhl for 223.000 kr. 1918 købtes den for 300.000 kr. af Jørgensen, 1919 af Niels A. Høgdall til Julianelyst, 1935 af J. Bundgaard, s.å. af P. Momsen, 1926 af A. E. Andersen, 1941 af H. Wissing og 1943 for 342.000 kr. af den nuv. ejer A. Enggaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 200–208. DLandbr. V. 1933. 668–70.

Hovedbygningen har været omgivet af grave, som n.f. gården stod i forb. m. Urup sø; den sdr. s. 678 og østre ses endnu som sænkninger i terrænet. I sin nuv. skikkelse er hovedbygn. trefløjet, én etage høj m. hvælvede kældre under s.fløjen og v.fløjens sdr. ende. Frontispicer på hovedfløjen i v. Murene af store, røde sten er hvidkalkede, vinduerne kronet af frontoner m. kerubhoveder af sandsten, taget hængt m. tegl. S.fløjens ydermure er rester af den herreborg, som Peder Skram opførte 1545, og som på nø.- og sv.hjørnerne var udstyret m. flankerende tårne. To små sten m. slægterne Sappis og Kabels våbenmærker, som nu er indmuret over et vindue i s.fløjen, kan stamme fra søheltens øjensynligt velbefæstede hus. Dette blev if. indskr. på den sandstensplade, som nu sidder over hoveddøren i v.fløjen, omb. og stærkt udv. 1595 af sønnen Niels Skram. Herefter bestod hovedbygn. af tre fløje i to etager m. port midt i v.fløjen, svungne gavlkamme og højt, spirprydet tårn i nv.hjørnet af borggården, der mod ø. var lukket af en mur. Niels Skrams store bygn. har været rigt udstyret; herom vidner de bevarede sandstensprydelser omkr. vinduerne, hvoraf et er fuldstændig bev. m. sine poster ligeledes af sandsten, og det rum i v.fløjens sdr. ende, hvis nu delvis nedfaldne grathvælv bæres af en frisøjle. Dennes skaft (højde 200, diameter 50 cm) af poleret granit har et antikt, romersk præg og kan tillige m. en anden, noget molesteret være hidført fra Øm kloster. Andre rum har haft stafferede vægge og lofter. O. 1733 blev Niels Skrams statelige gård moderniseret under ledelse af bygm. Johann Gottfried Hödrich, renæssancegavlene forsvandt, og taget blev lagt efter ital. bygn. Fra denne modernisering stammer et par kønne stuklofter og døre i s.- og v.fløj. O. 1810 fjernede man bygningens øverste etage og forkortede sidefløjene; i denne reducerede skikkelse er bygn. nu overleveret. Ved bygningsundersøgelsen 1949–50 blev de fremdragne rester af den østre ende af Peder Skrams hus markeret i terrænet.

Litt.: S. Nygaard. U., i DHerreg. 1920. O. Norn i Aarb. 1953. 117–35.

Afbyggergden Sophielyst oprettede Ulrik Christian Schmidten; den fik navn efter hans hustru og solgtes 1797 (13, ufri jord 1 1/2 tdr. hartk.) m. herligheden af Lillerupholms gods (184 tdr. hartk., jf. ndf.) for 36.000 rdl. til kmh. baron Ove Henrik Juul af Rysensteen, der efter sin hustru gav den navnet Julianelyst. 1828 blev den på tvangsauktion købt for 20.500 rbdl. sølv af forp. Niels Glud på Møgelkær († 1846); han skødede den 1840 for 26.000 rbdl. sølv og aftægt s. 679 til Niels Byschou Strange, som 1880 solgte den (27 tdr. hartk.) for 375.000 kr. til forp. Niels Juel Lund på Palsgd. († 1919). Hans brorsøn kammerjunker Peter Andreas Lund overtog 1905 gden for 175.000 kr. og en livrente på 6000 kr. årlig og solgte den 1916 for ca. 500.000 kr. til Jørgen Marcussen og Jakob Jensen, som straks videresolgte den for 512.000 kr. til Niels Høgdall til Lyngbygd. 1922 købtes den for 700.000 kr. af kammerjunker Carl Steenbach, men 1926 gik den tilbage til Niels Høgdall, der 1927 solgte den til brødrene Poul og Vagn-Aage Hansen for 508.000 kr. 1947 købtes den af A. Yde Bruun til Råstrup, der frasolgte skoven og s.å. solgte gd. til J. T. Jørgensen for 550.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 192–99. Sa. J., i AarbAarh. 1941. 49–64. DLandbr. V. 1933. 661–63.

Hovedbygningen, opf. 1792–93 af generalkrigskommissær U. Chr. von Schmidten m. bygm. Anders Kruuse som arkt., er et anseligt, hvidkalket, grundmuret, trefløjet anlæg, bestående af en høj, smal hovedfløj i to etager (hvoraf den øverste er den højeste) over den høje kælder, samt to lave, énetages sidefløje, der som selvstændige huse lidt ubehjælpsomt er ført ind på hovedfløjen. Det store anlagte, symmetrisk opbyggede hovedbygnings- og ladegårdsanlæg, der nu er stærkt forstyrret, udfoldes om en midterakse, der i hovedbygn. betones af en smal midterrisalit, som i 1. etage er réfendfuget, i 2. etage opdelt af fire slanke, joniske pilastre, bærende en segmentfronton m. guirlandeslyng. En elegant stentrappe m. svungne vanger fører – flankeret af to lygtebærende granitpiller – op til den af en enkel sandstensportal indrammede, fint udskårne hoveddør. Gavlene er halvt afvalmede. Det ganske enkelt udformede anlæg besidder en egen stilfærdig og fornem ynde, der gør det til et af den produktive Horsens-bygmesters bedste herregårdsanlæg. Desværre blev taget i N. J. Lunds ejertid omlagt m. lavere tagrejsning end den opr., og hovedfløjen fik mod haven en skæmmende, muret, lukket veranda. Hovedbygn. blev 1918 underkastet fredning i klasse B, 1959 i klasse A. Af det samtidig m. hovedbygn. opførte ladegårdsanlæg er der kun dele tilbage, af den over for hovedbygn. liggende, store lade, der ligesom laden på Lillerup havde pilasterprydede gavle, således kun portpartiet, hvor en sandstenstavle, der fortæller om gdens opret., er indmuret. Avlsbygningerne blev fornyet 1939–41.

Den store kristtorn, der 1792 blev plantet foran hovedbygn., bortfrøs i den strenge vinter 1942; derimod er den jævnaldrende, anselige lindeallé op til landevejen bev. Parken går i ét m. skoven.

Lillerup i Ovsted so. fik Peder Skram 1568 henlagt til Østbirk so.; den lå længe under Urup (1775: 10 tdr. hartk.). 1795 skaffede Ulrik Christian Schmidten den fri hovedgdstakst (7 1/2 tdr. hartk.) og solgte den 1797 m. Holm skov (3 1/2) m.m., i alt 13 1/2 tdr. hartk., for 21.400 rdl. til rådmand, kancelliråd Anders Kruuse i Horsens († 1811) og Erik Chr. Grave Hoppe, fuldmægtig ved Urup. De skødede den 1804 til generalmajor P. Paulsen til Skerrildgd., der 1812 solgte den for 96.000 rdl. til krigsråd Henrik Møller, tidl. til Rantzausgave, men 1821 lod P. Paulsens enke den stille til auktion og købte den selv. Efter hendes død blev den (13 1/2 tdr. hartk.) 1823 købt på auktion for 10.000 rbdl. sølv af sønnen, oberst, kmh. J. P. F. Paulsen. Han opførte o. 1825 ny hovedbygn. og skødede 1828 gden til forst- og jagtjunker V. T. Scheuermann († 1830). Ved auktion 1830 solgtes L. m.m. (i alt 15 1/2 tdr. hartk.) for 21.100 rbdl, sølv til H. C. Søltoft, sen. til Klarupgd., der 1840 skødede den for 44.000 rbdl. sølv til den dygtige landmand J. L. v. Halle. 1859 købtes gden for 86.000 rdl. af hofjægerm. Johs. Friis til Lyngbygd. († 1903; se Ugeskr. for Landmænd. 4. Rk. VI), 1873 for 130.000 rdl. af H. C. Brodersen fra Flensborg, 1890 for 220.000 kr. af landbrugskand. Axel Viggo Holm. 1944 købtes den for 410.000 kr. af A. J. Overgaard og svigersønnen H. A. Friis (til Havgd. i Ørridslev so.), hvoraf sidstn. siden 1957 er eneejer.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 664–65.

Den hvidpudsede, grundmurede, højtliggende hovedbygning er opf. af bygm. Anders Kruuse, Horsens, der ejede gden 1797–1804, men ændret vistnok o. 1825 af oberst J. P. F. Paulsen. Det ganske enkle, men holdningsfulde hus er i én etage over høj kælder og har mod gården midterrisalit ført op i to etager m. trekantfronton og kvaderfugede hjørnepartier. Over vinduerne i risalitten er fordakninger, og gavlene er halvt afvalmede.

Indkørslen til gden flankeres af to store ladebygn., hvoraf den østre, der er opf. af Kruuse, har fint udformede gavle, smykket m. joniske pilastre og réfendfugning om de opr. rundbuede porte. Ved udhugning af større portåbninger er de fornemme gavle i nyeste tid blevet fuldstændigt skamferet.

Lillerupholm blev opret. til hovedgd. af Ulrik Christian Schmidten til Urup, der efter bevilling af 1787 flyttede Møldrup-Kroggd.s hovedgdstakst hertil. Den bestod af Lillerup (10 tdr. hartk.), Holm (12 1/2) og Elling mark (3 1/2), men snart begyndte dens opløsning, jf. ovf.

Birknæs pantsatte kronen 1563 til borgm. Christoffer Skaaning i Horsens, der måtte bruge den som avlsgd. 1632 mageskiftede kronen den til Birgitte Brockenhuus til Urup, men 1634 fik kronen den tilbage. 1790 var B. (11 tdr. hartk.) atter avlsgd. under Urup; sen. deltes den i 2 gde.

Peder Skaft testamenterede 1264 en gd. i Purup til Øm kloster, hvilket hans frænder Mogens og Christian Bentsen samt Erik Menved stadfæstede 1293.

Vestbirk folkehøjskole stiftedes 1884 af et A/S af egnens beboere og blev fra 1885 ledet af Grønvald Nielsen, som sen. overtog den; efter ombygn. 1911 og 1923 (arkt. Anton Hansen) havde den plads til 160 elever. 1920 blev den overtaget af Kr. Nørgaard. Sen. forstandere har været Frode Aagaard, Dahlerup-Pedersen, Siliam Bjerre og siden 1962 Keld Friis. En omfattende rest. er foretaget i årene fra 1949 til 1963.

I højskolens have er 1922 rejst en genforeningssten (tegnet af Aage Jørgensen).

Vestbirk Vandkraftcentral er anl. 1924 af Vestbirk Oplands, Hovedgaard og Bjærge-Hatting Hrdr.s Andels-Elektricitetsselskab, der tidl. fik strøm fra Bygholm ml. 1923 erhvervede selskabet den 1920 nedbrændte trikotagefabr. i Vestbirk og anlagde her under ledelse af ing. N. Thomsen for en bekostning af over 2 mill. kr. det store vandkraftanlæg m. 2 dobbelte turbiner på i alt 1800 h.k. Gudenåens løb spærredes m. en svær dæmning m. sluser, hvorved 70 ha blev oversvømmet, og der dannedes de 3 Vestbirksøer, hvorfra vandet gennem kanaler ledes til kraftstationen m. en faldhøjde af 10 m.

I Østbirk afsløredes 10/11 1924 et mindesmærke over lægen Lars Ammitsbøll Hobolth.

I so. nævnes tidl. gdene Løgballe (*1524 Begballj, 1664 Løgballe) på Østbirk mark og Harbosgård (*1579 Harbus gaard) i Vestbirk samt byggestedet Hargille (*1439 el. *1489 Hargille) sv.f. Østbirk.

Skove: I so.s sydvestl. hjørne ligger Julianelyst skovbrug, tilh. forstkand. C. O. Dalsgaard, 183 ha, hvoraf bøg 57 ha, eg 16 ha, andet løvtræ 20 ha, nåletræ 85 ha og ubevokset 5 ha. I distr. indgår Kollerup skov, 73 ha, Horsens Vesterskov, 33 ha, Birkholm skov, 39 ha, Møgelbjerg skov, 21 ha, Melholm skov, 9 ha, samt mindre arealer i Lundum so. Terrænet i disse skove er gennemgående bølget-bakket, i Kollerup skov dog stærkt kuperet. Jordbunden er lerblandet sand el. sandblandet ler, enkelte steder dog rent sand. I Kollerup skov findes en meget høj, anselig og smuk bøg »Fruens bøg«. Ud over de nævnte skove findes enkelte små skove til gde i so., fx. Lillerup skov, 13 ha, og skoven til Lillerupholm, 5 ha. Stubskov tilh. Sønderskovgård i Yding so.

Fredede oldtidsminder: I Julianelyst skov et dyssekammer uden dæksten. 10 høje, hvoraf flere er ganske anselige: To s.f. Østbirk, en, noget afgravet, s.f. Vestbirk, og en, der er stærkt forgravet, ved Lillerup. – Sløjfet el. ødelagt: 124 høje, der hovedsagelig lå i et bredt bælte gennem so. fra sø. til nv. I en høj ved Vestbirk er fundet en grav fra ældre bronzealder m. sværd, kniv, guldring m.m. – Ved Monbjerg er fundet en mærkelig, rigt dek. benkniv m. furer i siden til flintægge. I Sattrup mose er fundet 150 hals- og armringe af bronze fra keltisk jernalder. En ældre romertids grav m. to bronzekasseroller er fremkommet ved Monbjerg.

Litt.: C. L. Vebæk i Acta Arch. 1938. 205–11.

I Ø. so. fødtes 1503(?) søofficeren og godsejeren Peder Skram, 1750 præsten og digteren Henrik Kampmann, 1849 maleren Hans Fischer, 1865 politikeren og lægen Holger Rørdam, 1891 landbrugsskoleforstander P. N. Gaardmand.

Litt.: Vider. III. 399–407.