Ramme sogn

(Dybe-R. kom.) omgives af Skodborg hrd. (Lomborg og Bøvling so.), Fjaltring, Dybe og Hove so. Den nordl. dels småkuperede dødislandskab m. dets mange vandhuller repræsenterer randzonen for sidste istids hovedopholdslinie, og isranden har ligget umiddelbart n.f. Ramme station langs vejen, der her går ø.-v. S. herfor bliver overfladen mere plan og har et jævnt fald mod s. og sv., s. 244 markeret af Ramme ås løb. Denne flade er den til isranden hørende hedeslette, og Ramme å er da den sidste rest af istidens smeltevandsfloder på stedet. So.s jorder er gennemgående ganske gode de fleste steder, og et par små plantager er den eneste skovvækst. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn (Ramme og Bonnet stat.) og en landevej fra Lemvig til Bøvling. Om Rammedige se s. 246.

Areal i alt 1962: 2008 ha. Befolkning 26/9 1960: 1186 indb. fordelt på 337 husstande (1801: 263, 1850: 340, 1901: 778, 1930: 1086, 1955: 1195).

I sognet byerne: Ramme (1330–48 Rammingh; so. u. 1802) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 441 indb. fordelt på 141 husstande (1930: 277, 1955: 435 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 26 levede af landbr. m.v., 162 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 50 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 96 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (centralskole under forberedelse), missionshus (opf. 1915), forsamlingshus m. afholdshotel, kom.kontor (opf. 1959, arkt. R. Bach), alderdomshjem (opf. 1935, 22 pl.), filial af Lemvig Folkebank, cementvarefabr., maskinfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bonnet (o. 1525 I Bonnet) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 255 indb. fordelt på 73 husstande (1955: 229 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 6 levede af landbr. m.v., 110 af håndv. og industri, 55 af handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 34 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. friskole, forsamlingshus (opf. 1897), kro, andelsmejeri (opf. 1908), maskinfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Yderstræde (1610 Yderstradt, 1664 Jøderstrade). – Gårde: hovedgd. Rammegd. (*1483 Ramergaard, 1491 Raming gord; 10,3 tdr. hartk., 114 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 520, grv. 176); Ø. og V. Rammeskov (o. 1525 Rameskowe); Sønderbygd.; Volder (1595 Wollder; delvis udstykket); Hjortkær (*1501 Hiortkier); Ø. og V. Høj (1610 Wedt Hiuff, 1624 Wed Høy); Marsbjerg (1610 Maarsbiergh); St. Bonnet; Lundgd. (o. 1525 Lwndhe gordh); Troldvad (Troldvig, 1560 Trolvad Bol); Rammehave; Bjerggd. (1610 Bieregaardt); Gliphede (o. 1525 Glyp hedhe); Plovgd. (1664 Ploug Mandtz gaardt, 1688 Plougaard); Kirkegd. (1520 Wed Rame Kyrcky, 1664 Vedt Kierchenn); Pindsmark (o. 1525 Pyness marck, Piens marck, 1624 Pindtzmarck); Mosebol (1642 Paa Moesze); Bækdal (1552 Beckdall); Fladhede (*1500t. Fladheede, o. 1525 Fladhe hedhe); Sønderby (1595 Søndby, 1664 Synnderbye); Vestergd.; Vestermark; Højlund; Vestermølle (1610 Westermølle), Mellemmølle (1638 Meldmøll) og Overmølle (1638 Offuermøll) (alle nedlagt som ml.).

R. so., der sa. m. Dybe so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. s. 245 som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 204. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib samt gotisk tårn. De romanske mure er af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge døre samt flere vinduer ses tilmuret. Det gotiske tårn har blændingsgavle i n. og s. Tårnrummet, som nu tjener som våbenhus m. dør i s., er overhvælvet. Korets krydshvælv har sengotiske, kalkmalede planteslyng (rest. af E. Lind 1937). Skibet har bjælkeloft. Hele kirken er tækket m. bly. Den er 1935 rest. af arkt. H. Paludan. – Altertavle fra 1620 m. Erik Skram til Rammegd. og Anne Vinds anevåben. I midten en kopi af Carlo Dolcis Kristus m. brød og vin, rest. af Magn. Petersen 1905. To monstranser, den ene opr. fra »Saxo« kirke i Norge, er siden 1879 i Nationalmuseet. Kalken er 1631 skænket af Hartvig Huitfeldt og Maren Skram til Rammegd. Romansk granitfont. Prædikestol m. himmel fra sa. tid som altertavlen, rest. 1927 af Poul Jensen og 1935 af Th. Madsen. I våbenhuset to barokbænke, hvorefter det nuv. stoleværk er kopieret. – På kgd. gravsten over forv. J. H. Ugelberg, † 1733, og strandrider Johs. Grunning, † 1756.

Rammegård tilhørte slægten Spend og gik i arv fra far til søn. 1483 og 1493 nævnes Anders Spend i R., 1491 og 1506 Jens Spend, 1511 og 1514 Anders S. og 1532 Jens Spend († 1586), hvis datter Ellen bragte R. til sin mand Iver Skram til Voldbjerg. Deres søn Erik S. († 1607) overtog R., som 1625 ejedes af hans enke Anne Vind († 1639). Deres datter Maren S. († 1673) blev første gang g. m. Hartvig Huitfeldt († 1637), der udkøbte sine svigerinder Ellen og Anne Skram og fra 1631 skrev sig til R. (1638: 36 tdr. hartk.). 1661 blev Maren S. gift anden gang med Baltazar Gebhart von Obelitz († 1707), der 1682 afhændede gden (28 tdr. hartk.) med en del gods til Christian Juul til baroniet Rysensten, med hvilket den fulgte som allodialgods, indtil baron C. F. Juuls enke Christiane Dorothea, f. Mohrsen, 1783 skødede R. (28 tdr. hartk.), Herpinggd. (13 1/2), tiender (509) og bøndergods (405) for 70.000 rdl. til sin stedsøn baron O. H. Juul, som 1798 ved auktion solgte R. (28 tdr. hartk.), Herpinggd. (13 1/2), tiender (424) og bøndergods (434) for 122.000 rdl. til kmh. Peder Severin Fønss til Løvenholm og Ulrik Chr. v. Schmidten til Urup, der 1799 fik bevilling til, at R. måtte beholde sin frihed, når godset solgtes. Denne frihed gik dog tabt 1805. Schmidten overdrog 1802 sin part i Rysensten og R. til Fønss, der 1808 skødede R. (25 tdr. hartk.) og tiende (11) m.m. for 18.000 rdl. til birkeskriver Arnt Peter Warelmann (sen. til Kølbygd.), som s.å. videresolgte den m. sa. tilliggende for 36.000 rdl. til byfoged Fr. Chr. Schønau, Lemvig, der 1810 skødede den m.m. (i alt 27 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. til kystbefalingsmand P. A. Høegh til Rysensten, som 1835 solgte den (27 tdr. hartk.) med Fjaltring kongetiende (20) for 9500 rbdl. rede sølv til sin søn H. C. H. til Kongensgd. († 1873), hvis enke Flora f. Schønau († 1879) 1877 solgte den for 163.000 kr. til pastor emer. P. Raae († 1889). 1878 blev den købt af Hagen Jørgensen til Tangsgd. og landvæsenskommissær C. Ebbensgaard til Handbjerg Hovgd., af hvilke sidstn. sen. ejede den sa. m. etatsråd Møller og 1905 solgte den for 90.000 kr. til J. L. Laursen, hvis enke Karen Laursen sen. ejede den. 1960 købtes den for 748.000 kr. af I. C. Lundgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 370–74.

Den imposante, 17 fag lange hovedbygning, opf. 1916, er 1 1/2 etage høj og i rød mur m. hvid tandsnitsfrise. Den står teglhængt og m. halvvalmede gavle. I midtaksen 5-fags gennemgående gavlkvist m. indgangsdør og høj trappe mod gården. Til siderne vinkelfløje i ét stokv., forbundne m. hovedhuset ved lave svungne forbindelsesfløje.

Volder blev 1664 af kronen skødet til Henrik Ruse sa. m. Bøvling (Rysensten), under hvilken den sa. m. Kærsgd. brugtes som avlsgd. (1688: 12 tdr. hartk., 1766: 15 tdr. hartk.). Efter baroniets ophævelse kom den før 1801 til Chr. Poulsen, som 1805 skødede den (13 1/2 tdr. hartk.) for 3700 rdl. til Søren Blok, der 1814 solgte den (15 tdr. hartk.) for 4505 rbdl. sølv og 2000 rbdl. navneværdi m.v. til kbmd. Jan Husted, Ringkøbing, fra hvem den blev udlagt til Den almindelige Enkekasse, hvorefter den (13 1/2 tdr. hartk.) 1825 ved auktion blev solgt til P. A. Høegh til Rammegd. for 910 rbdl. sølv. Han skødede den (15 tdr. hartk.) 1835 for 4000 rbdl. rede sølv til den umyndige Chr. Jensen. 1857 solgtes den for 12.400 rdl. til amtsrådsmedlem P. S. Breinholt, efter hvis død 1906 den 1907 (11 tdr. hartk.) kom til hans nevø N. Laur. Agger, som 1942 solgte den til E. Christensen. 1944 købtes den af I. Hjorth; den er nu stærkt udstykket.

1582 gav Jens Grøn til Ulsund sin ufri hustru Bodil Madsdatter og datter Birgitte livsbrev på Bjerggård.

Af forsv. gde i so. nævnes Sønderveje (1688 Veyeboell), Nørreveje (1688 Paa Weye), Kær (1595 Kier), Kræmmerværing (1688 Kremmerværing) og Hvistenhule (1664 Hvistenhuol). Ramme præstegård hed tidl. Sundsdal (1624 Sundtzdaell), Højlund hed tidl. Vester Bommerhede (1479 Bomer marck, 1610 Bomerhiede).

Fredede oldtidsminder: 23 høje og forsvarsvolden Rammedige. Denne sidste, der ligger på grænsen ml. R. og Dybe so., er nu bev. og fredet i en udstrækning af 410 m; den er 15 m bred, 1,5–1,7 m høj; en noget udjævnet grav strækker sig langs dele af voldens ø.side. Ved begge ender slutter volden sig til moser og kær. Antagelig har denne vold dannet et spærre på tværs af den store oldtidsvej, der går ud mod havet. Et sagn vil fortælle, at volden stammer fra en kamp mod en engelsk konge Angel, og at de mange høje deromkring rummer de faldne. Af højene ligger en del i højrækken langs oldtidsvejen; et par ret store, deribl. Torskhøj, ligger lige ø.f. Rammedige; men de fleste af den store højgruppe, der har ligget her, er nu sløjfede. Et par større høje ligger lige ø.f. Ramme, Solhøj ligger sø.f. Ramme og en gruppe på 5 anselige høje, Fladhøje, ligger længere sø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 71 høje, hvoraf en stor del lå ved Rammedige. – Fra Rammegd. kendes 3 små høje m. jordfæstegrave fra ældre jernalder og sv.f. gden en boplads fra sa. tid.

Ramme var et eget pastorat, indtil det ved reskr. af 19/8 1796 blev anneks til Dybe.

Litt.: Andr. Sidelmann. Slægten fra V. Rammeskov, AarbHards. 1935. 44–60.