Randerup sogn

omgives af Mjolden, Brede, Sdr. Skast og Ballum so. So. indeholder to lave, sandede gestflader, hvoraf den største, der bærer landsbyen Randerup, når højden 9 m, medens Lunde-fladen mod nø. kun når ca. 4 m. De to gestområder adskilles af en bred kærstrækning, hvori Vesterlund bæk har sit leje i indtil 2 m’s højde. So.s grænseområder er overalt lave marsk- og kærfelter, lavest mod n. ca. 1 m. Jordbunden på gestfladerne er meget sandet, kærog marskjorden indtager henimod halvdelen af so.s areal; kanaliseringen af Brede å 1957–60 har øget s. 686 udbyttet af jorden i hele den nordl. del af so. Bebyggelsen er knyttet til de to lave gestfelter og åbenbart bestemt af højdeforholdene, fordi sikkerheden mod stormfloder har været den betingende faktor. Således ligger hovedbyen Randerup på so.s højeste parti. Den har i det væsentlige bevaret sin gl. struktur m. et rektangulært net af byveje, der sammenknytter en åben gårdbebyggelse. Lunde er en lille randbebyggelse langs n.kanten af Vesterlund enge, mod s. træffes nogle få udflyttergårde. Forbindelsesvejene til de omgivende so. er bestemt af de steder i de perifere engområder, hvor man m. mindst møje og størst sikkerhed har kunnet anlægge en overgang; et eksempel er således den gl. vejlinie Skærbæk-Mjolden-Højer.

Areal i alt 1960: 1031 ha. Befolkning 26/9 1960: 193 indb. fordelt på 58 husstande (1860: 259, 1910: 227, 1921: 203, 1930: 196, 1955: 191). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 147 levede af landbr. m.v., 15 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning i øvrigt, 1 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 18 af formue, rente, understøttelse m.v.

I sognet byen: Randerup (*1298 Randrup, Randerup, 1307 Randorp; u. 1774) m. kirke, præstegd. (præsten bor i Mjolden), skole (opf. 1960, arkt. Chr. Skodborg), missionshuset »Brorsonsminde« (opf. 1912). – Saml. af gde og hse: Lunde (1492 Lwnde); Randerup Hede (Hedehuse); Spindborg. – Gårde: Nygd.; Lundegd.

R. so., der udgør en sognekom. og sa. m. Mjolden so. et pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Løgumkloster landso., bortset fra at Randerup so. hører under folketingsvalgkredsens 5. opstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 200. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den hvidkalkede kirke, der 1514 betegnes som viet Skt. Laurentius, består af senromansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger, tårn mod v. og våbenhus mod s. Den senromanske bygn., der er opført i to tempi fra ø. mod v., har kor og triumfmur af rhinsk tuf og skib af granitkvadre m. taggavle af rå kamp. Begge afsnit har en ensartet hulkantsokkel. Der har tidl. været spor af et vindue mod n. i koret og to i skibet, men kun de sidste anes nu. S.døren, der er i brug, er velbev. m. rundbuet kilestik om tympanon, hvorpå der er et lat. kors i fordybet felt. N.døren er tilmuret. I det indvendige, der har bjælkelofter m. opr. bjælker, står den runde korbue m. overpudsede, karnisprofilerede kragsten. Begge de gotiske tilbygninger stammer antagelig fra tiden efter 1450 og er opført af munkesten, tårnet m. benyttelse af en del gl. kvadre. Dets underrum har en usædvanlig høj rundbue mod skibet, og rummet dækkes af et krydshvælv. Gavlene, der er uden blændinger, vender i ø.-v., og murene er i vid udstrækning skalmuret. Våbenhuset har falset fladbuedør og i gavltrekanten tre små, spidsbuede højblændinger over savskifte. Tagværkerne over kor og skib er ret velbevarede og hviler på kraftige murremme, over koret m. udkragende tovsnoning. Kor og skib har blytag, våbenhuset tegl og tårnet eternit. Bygn. er istandsat 1940 (arkt. Arne Finsen), en istandsættelse, der også præger inventaret. – Alterbordet dækkes af udskårne dele fra et indgangspanel i Ribestil fra o. 1575–85. Altertavlen m. malet årst. 1651 er et ganske flot arb., vist fra Varde-mesteren Jens Olufsens værksted, m. fire søjler, evangelistfigurer m.v. I stor- og topfelt er der opr. malerier af nadveren og korsfæstelsen. En sengotisk altertale er nu på museet i Gottorp. Kalken er fra 1763 m. våben og navn: Ida Hedewig Gräffin von Moltke. Alterstagerne er fra beg. af 1600t., og et par træstager er drejet m. sa. profil. Et †monstranshus m. gennembrudt spir er forsv. efter 1830. Den romanske granitfont er af arkadetypen m. to menneskehoveder (Mackeprang.D. 306). Et højgotisk korbuekrucifiks, svarende til det i Gram, er fra beg. af 1300t. Prædikestolen fra 1611 er af Tønder-type m. relieffer fra Jesu historie og samtidig himmel. Stoleværket er fra 1940 m. bevarede renæssancepaneler ved indgangen. Orgelet fra 1946 er leveret af Th. Frobenius. Pengebøsse o. 1800. En lysekrone er skænket 1786 af Niels Andersen og hustru, men vistnok et halvhundrede år ældre. Klokke 1889 af støbestål fra Bochum. – Epitafium for sgpr. Broder Pedersen, † 1685, og hustru Ellen, s. 687 † 1687. Mindetavle fra 1894 over salmedigteren Hans Adolf Brorson, f. i so. og sgpr. her 1722–29. På kgd. mindesten over Brorson samt tre udslidte baroksten og et støbejernskors.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1459–70.

På kgd. er bl.a. begr. gårdejeren Andreas Tyssen Hansen, † 1914.

Fra gl. tid har Randerup so. hørt til Lø hrd., hvorunder det også opføres i Ribe Oldemoder o. 1340. Det har altid været under Ribe stift, bortset fra årene under fremmedherredømmet. 1599 siges det i gl. tid at have været anneks til Sdr. Skast. Der var i dette år 13 tiendeydere i so. I Randerup by var der 3 helgde og 6 halvgde, som hørte til Trøjborg, mens 1 helgd. lå til kapitlet i Ribe, 1 otting til hospitalet smst., og 2 halvgde hørte under Løgumkloster amt. I Lunde var der 5 helgde, alle under Trøjborg. 1651 oplyses det, at bygningerne til den ene af disse er gået tabt ved vandfloden, men jorden bruges af øvrigheden. I Riberhus lens Jb. 1537–38 er der opført 8 gde og 4 bolsmænd i Mjolden, 5 gde i Lunde. Nogle af disse har vel været Trøjborgs tilliggende på den tid. I denne gårds Jb. 1577 er opført 3 helgde, 1 halvgd. og 1 trediedelsgd. i Randerup, i Lunde kun 1 gd. I skødet af 1579 nævnes ligeledes henh. 5 gde og 1 gd., hvortil kommer 1 halvgd., fjerdeparten i 2 gde, 1 gd. og 1 gadehus, 4 gde i Lunde.

Da biskop Christiern i Ribe 1298 stiftede Puggård, gav han hertil alt sit gods i Randerup. Puggårds gods blev 1554 tillagt hospitalet i Ribe. I Ribe kapitels Jb. 1530 og 1605 er der opført 1 gd. i Randerup. 3/3 1663 fik Hans Schack skøde på 1 gd. og 1 forbedelse i Randerup so. og by, som havde tilhørt kapitlet, og 1 gd., der havde tilhørt hospitalet. I matr. 1688 var der i Lunde by 4 gde og 1 øde gd., alle hørende under Trøjborg og alle lige store. I Randerup var der 11 gde og 2 husmænd. 2 af gdene hørte under Schackenborg, det øvr. gods under Trøjborg. I Trøjborg Jb. 1776 er der 1 gd. i Lunde, 3 gde og 21 kådnere i Randerup. Hertil kommer 6 frikøbte bønder i Lunde, 5 i Randerup. I Schackenborg Jb. 1792 er opført 1 helgd., 1 trediedelsgd. og 2 kåd. Bønderne under Trøjborg var tingpligtige til Lø hrd. De schackenborgske ejendomme hørte under Ballum birk. 1855 var der i Randerup 9 gde og 28 huse under kongeriget, i Lunde 3 gde og 2 huse. Antallet af indbyggere var 250, hvoraf de 234, el. 93,6 %, var kongerigske. 1838 var der i hele den kongerigske del af so. 51 heste og føl, 97 køer, 58 stude og tyre, 179 ungkreaturer, 9 svin, 297 får, 42 bistader. Udsæden var 50 1/2 tdr. rug, 43 tdr. byg, 155 tdr. havre, 18 tdr. boghvede.

Væbneren Christen Grøn skødede 1494 en gd. i Randerup til Løgum kloster. Han havde selv købt den af Nis Schram. Ved mageskifte m. biskop Iver Munk i Ribe fik det 1514 endnu 1 gd. smst. 1532 blev de 2 halvgde solgt til Wulf Pogwisch, men o. 1558 købte hertug Hans dem tilbage. Endnu o. 1825 var der kun 2 løgumklosterske halvgde i Randerup. De var ansat til 74 skattetdr. Der var på dem 6 malkekøer, 18 ungkreaturer, 6 heste, 2 får og 2 svin. Der kunne sås 4 tdr. rug, 4 tdr. havre, 1 td. byg og 1 td. boghvede (v. Rosen). De hørte under det løgumklosterske fogderi Svanstrup, men var i alm. sager tingpligtige under det kongerigske Lø hrd. M. h. t. skiftevæsen, skyld- og pantevæsen, auktioner og overformynderi hørte de dog under fogderifogden i Løgumkloster.

Paa Lokaliteten »Spindborg« (Pont.Atlas. VII) er der ikke Spor af noget Borganlæg.

Ø.f. præstegården på Søgårdshøj skal der have ligget en herregd. (Pont.Atlas. VII. 886. SdjyAarb. 1910. 166).

En genforeningssten er rejst midt i R. by.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Angående valgene før 1920 se Hjerpsted so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 130 da., 8 ty. (tilrejsende 25 da., 3 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 66 da., 0 ty., 0 S.; 11/4 1924: 66 da., 0 ty., 0 S.; 2/12 1926: 83 da., 1 ty., 1 S.; 24/4 1929: 70 da., 3 ty., 1 S.; 16/11 1932: 69 da., 4 ty., 5 S.; 22/10 1935: 60 da., 4 ty., 6 S.; 3/4 1939: 93 da., 9 ty.; 28/10 1947: 93 da., 3 ty.; 5/9 1950: 86 da., 2 ty.; 22/9 1953: 96 da., 3 ty.; 14/5 1957: 96 da., 2 ty.; 15/11 1960: 88 da., 2 ty.; 22/9 1964: 96 da., 2 ty.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to nu sløjfede høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 under Ballum amtsforstanderskab. Også under den prøjsiske administration bestod so. af en kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Skast, derefter eget personregisterdistr.

I R. so. fødtes 1690 præsten Nicolai Brorson, 1692 biskoppen Broder Brorson, 1694 biskoppen og salmedigteren Hans Adolph Brorson, 1870 skoleforeningens mangeårige kasserer, gdr. Ehlers Boesen.