Refs herred

Sognene: Vestervig, Agger, Hurup, Heltborg, Bodum, Ydby, Helligsø, Gettrup, Hvidbjerg, Lyngs, Søndbjerg, Odby, Jegindø.

Refs herred omfatter den sydvestl. del af Thy med halvøen Thyholm (1408 Thywrholm), og det strækker sig fra Agger i v. til Oddesund i ø. Ml. de enkelte moræneområder findes hævede marine forlandsdannelser, udviklet som odder og drag el. som bræmmer af strandenge omkr. det højere land. Til hrd. hører øen Jegindø.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1584

1584

Herredets areal udgjorde 1955: 23.515 ha; deraf var 18.500 ha landbrugsareal og 415 ha vandareal. – Folketallet var 1/10 1955: 13.399 indb., fordelt på 3898 husstande (1801: 5101, 1850: 8495, 1901: 11.782, 1930: 13.490) inkl. Thyborøn af Harboør so. (med 1930: 607 indb.), der 1954 blev selvstændigt so. og overført til Ringkøbing amt). – Kreaturholdet var i juli 1958: 1679 heste, 25.787 stk. hornkvæg (deraf 8749 malkekøer), 39.858 svin og 219.576 høns.

I kirkel. henseende udgør Refs hrd. sa. m. Hassing hrd. og Nørhå so. af Hundborg hrd. ét provsti med 16 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Refs herred (* 1231 Refshøgheret, men allr. i 1300 og 1400t. kaldet Rææfs, Ræfs hrd.). Sognene Hvidbjerg (i modsætning til Hvidbjerg i Hassing hrd., der allr. 1494 kaldes Hvidbjerg vesten å), Odby, Søndbjerg og Lyngs udgjorde Thyholm. Refs hrd. blev 22/11 1687 forenet med Hassing hrd., og under denne jurisdiktion skulle »svare alle de bønder, som fra Vestervig birk i gælds betaling til andre proprietærer er udlagt«. 18/8 1779 kom Tandrup birk også herunder. Dette var opret. 30/10 1744 og bestod af de 1691 forenede Ørum og Skyum birker samt det under Tandrupgård hørende gods og andet af Poul v. Klingenberg ejet gods, som lå belejligt (Kronens skøder. V. 246 f.). I hrd. lå Vestervig birk, som 24/1 1800 blev lagt under Hassing-Refs hrdr. 1854 kom Snedsted so. samt Sundby i Stagstrup so. og 2/10 1875 Harring og Stagstrup so. under Hillerslev-Hundborg hrdr. Jegindø blev fra 1/1 1907 udskilt fra Morsø hrdr. og lagt til Hassing-Refs hrdr. Fra 1919 kom de to hrdr. til at udgøre retskr. nr. 75, fra 1956 nr. 82, og politikr. nr. 54 Hurup.

Hrd. har sikkert navn af Revs (Refs) i Hurup og Ydby so. I sidstn. so. ved byen Sinderup nævnes Tinghøj og Galgehøj, og her har tingstedet vel engang været. Ved forordn. af 13/3 1688 blev det bestemt, at tingstedet for de to hrdr. skulle være på heden ml. Visby og Grurup. Et tinghus blev opf. ved Lynghøj nø.f. Ettrup og sønden Abildgårds mark. Det var 1704 forfaldent og blev flyttet til heden nv.f. Grurup kirke. Sen. blev tinget holdt i Tinggårde i Gammelby, derefter i herredsfogdens gård, Vesterby i Visby. 1832 blev der opf. et tinghus i Vestervig, indv. på kongens fødselsdag 28/1 1833 (H. A. Riis-Olesen i AarbThisted. 1953. 3–7).

Hrd. hørte dels under Ørum, dels under Vestervig kloster len, som fra 1661 var forenet til et amt, der 1664 blev slået sammen med Dueholm. 1793 blev Refs hrd. en del af det nyoprettede Thisted a.

I gejstlig henseende hørte hrd. under Vendelbo el. Børglum stift, sen. Ålborg stift. Indtil 1817 udgjorde det et særligt provsti, men indgik da i amtsprovstiet for Refs og Morsø hrdr. I h.t. kgl. resol. af 19/8 1828 kom det 1834 til sa. m. Hassing hrd. at udgøre et særligt provsti.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 128–35. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 188 f., 245 f. ValdJb. udg. af Svend Aakjær. II. 1926–43. 18 f.