Rosmus sogn

(Hyllested-R. kom.) omgives af Kattegat samt Hyllested, Tirstrup, Lyngby og Hoed so. Grænsen til Lyngby og Hoed so. dannes af s. 973 Hoed å, der mod n. omgives af enge (Attrup, Rosmus og Balle kær), mens den mod s. har skåret sig en dal ned i den senglaciale slette, der i sin tid førte smeltevandet mod v. i retning af Tirstrup hedeslette. I denne findes meget groft materiale, bl.a. store blokke af saltholmskalk, der er genstand for brydning til kalkbrænding. Mod ø., hvor isranden i sin tid må have stået og hindret smeltevandet i at løbe ud i Kattegat, ender sletten i en litorinaskrænt, som fortsætter op gennem Hoed ås dal, og på den hævede havbund ligger Nørresø (40 ha) og den udtørrede Søndersø, begge gl. afspærringslaguner. Istidslandskabet danner n.f. Rosmus en bølget moræneflade, mens det s.f. Rugård har karakter af en randmoræne. Her ligger Sønderskov, der ud mod havet ender m. en stenalderklint (Hulerne). De gennemgående sandede og grusede jorder finder betydelig anv. til vejmateriale. De største skove er Sønderskov, Dyrehaven, Lunden og Strandplantagen. Gennem so. går jernbanen Grenå-Ebeltoft (Balle og Rosmus stat.).

Areal i alt 1961: 2835 ha. Befolkning 26/9 1960: 912 indb. fordelt på 285 husstande (1801: 360, 1850: 521, 1901: 1051, 1930: 1228, 1955: 978).

I so. byerne: Rosmus (*1183 Røzmose, 1560 Rosmus; u. 1793) m. kirke, centralskole (1 km s.f. byen, opf. 1960–61, købstadsordnet skole for Hyllested-Rosmus kom.), kom. bibl. (i skolen; opret. 1921; 2725 bd.), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1955), alderdomshjem (opf. begyndt 1962), sportspl. (anl. 1961), Rosmus-Hyllested Sognes Sparekasse (opret. 1866; 31/3 1962 var indskuddene 1,3 mill. kr., reserverne 153.000 kr.), kalkværk, jernbanestat. og handelsgartneri; Ørup (*1183 Øgethorp; u. 1793); Attrup (*1183 Attethorp; u. 1793); Balle (Vester Balle, 1469 Balligh; u. 1794); Ny Balle – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 376 indb. (125 husstande) (1955: 394); udgør sa. m. Hoed by (H. so.) én bebyggelse – m. filialer af Grenå Handels- og Landbrugsbank og Banken for Grenå og Omegn, andelsmejeri (Solvang, fællesmejeri til 1893, omb. 1898 og 1911), kalkbrud og kalkværker, asfaltfabr. (A/S Dansk Damman Asfalt), trælasthandel, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nygde; Enegde (*1183 Ening, Eninge, 1534 Jæningard); Birket Hse; Birkesig; Stenled. – Gårde: hovedgd. Rugd. (o. 1300 Ruthæskogh, 1467 Rwdegard, Ridegard; i alt 74,5 tdr. hartk., 1071 ha, hvoraf 363 skov; ejdv. 2883, grv. 1097; heraf under hgd. 48,2 tdr. hartk., 344 ha; ejdv. 1282); Frydensbjerg (17,9 tdr. hartk., 178 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 382, grv. 247) m. kalkbrud (n. og v.f. gd.); Ørupgd. (14,8 tdr. hartk., 135 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 295, grv. 195); Attrupgd. (14,0 tdr. hartk., 134 ha; ejdv. 440, grv. 211).

R. so., der sa. m. Hyllested so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs s. 974 Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 344. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Den lille teglhængte og hvidkalkede kirke (1517 kaldet Vor Frue kirke) består af kor og skib, tårn i v. og et våbenhus ved n.siden. Skibet og det fordums kor m. apsis stammede fra romansk tid, opf. af kridtkvadre og marksten m. de for Grenåegnen karakteristiske arkadeblændinger under gesimsen, hvoraf en række endnu ses i gavlen på det 1864 af mursten nybyggede kor. Skibets ydermure er tid efter anden ommurede m. tegl, så at kridtstenskvadrene for en del borttoges; s.murens nederste dele består dog endnu hovedsagelig af kridtsten. I slutn. af middelalderen er tårnet bygget i to afsæt, af marksten blandet m. munkesten, m. hvælvet underrum, der ved en spidsbuet arkade forbindes m. kirken. På sa. tid fik kirken kamgavle og hvælv; mul. er også våbenhuset, af svære mure overvejende af marksten, fra den sen. middelalder, dog har gavlen 1700t.s former. 1864 blev det romanske kor m. apsis nedrevet, og et nyt kor m. flad altervæg og kamtakket gavl blev opf. på bekostning af F. Mourier-Petersen til Rugd. – Altertavlen fra o. 1800 har enkel opbygn. m. halvsøjler som ramme om samtidigt maleri, nadveren. Romansk font m. løvefigurer, fra sa. værksted som Hyllestedfonten (Mackeprang.D. 275). Enkel prædikestol fra 1600t. m. panelværk som ramme om smalle arkadefelter. Øverst i skibet et par høje stolegavle fra beg. af 1600t. Orgelet er skænket 1857 af Rugd.s ejer M. J. Schjøtt og hustru. På n.væggen en mindetavle over to faldne soldater 1864. Under koret vides der tidl. at have været gravkrypt for ejerne af Rugd. Her bl.a. begr. godsejeren Mogens Arenfeldt, † 1671.

Litt.: Storck m. fl. Grenaaegnens Kridtstenskirker. 8. pl. 31. Leo Wad. Den Arenfeldtske Begravelse i R. Kirke, AarbRanders. 1936. 5–20.

Rugård. I sit testamente af 1183 skænkede bisp Svend af Århus Øm kloster forsk. ejendomme i denne egn, navnlig i Rosmus so.; der nævnes gde i Rosmus, Attrup, Ørup og Enegde. Rosmus kirke tilhørte klosteret og blev bestyret af munke, der udsendtes derfra. Den sidste abbed i Øm, Jens Simensen, blev ved klosterets nedlæggelse aflagt m. Rosmus sognekald og fik præstegden og Rugd. samt en anden gd. i so. 1545 havde Chr. III opret. Rosmus so. til et birk, sen. kaldet Rugd.s birk, og dette mageskiftede Fr. II 1579 til Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgd. († 1611), se ndf. Hans Arenfeldt afbrød Rude (Rove) by (16 gde) og opførte Rugd.s hovedbygn. Gden (1638: 72 tdr. hartk.) deltes ml. flere af børnene, men samledes af sønnen stiftamtmand Mogens Arenfeldt († 1671), hvis søn kammerjunker Hans Arenfeldt 1682 solgte R. (72 tdr. hartk.) m. to tiender og meget gods til sin fætter etatsråd Jørgen Arenfeldt († 1717), der blev kendt for sine hekseforfølgelser m. vandprøver i Smededammen uden for gden, pinebænk og bål. 1707 solgte han ved auktion R. (57 tdr. hartk., hvoraf 18 skovskyld, tiender 65 og gods 458) til sin søn Axel Arenfeldt, hvis kreditorer 1737 solgte den (57, 49 og 421 tdr. hartk., samt skov- og møllesk. 31) ved auktion for 28.000 rdl. til generalmajor Christian Lerche til Lerkenfeld. Han solgte den 1743 til gehejmeråd Jakob Benzon († ugift 1775), som i sit testamente af 1766 (kgl. konfirmation 1782) bestemte, at der af R. og Cathrinebjerg skulle oprettes et stamhus (1263 tdr. hartk.), som han ved sin død overlod til brorsønnen kmh. Christian Benzon tillige m. 80.000 rdl., for hvilke Tirsbæk 1779 tilkøbtes. 1787 ombyttede han med kgl. bevilling stamhuset m. stamhuset Christiansdal; R. solgtes 1788 ved auktion for 71.050 rdl. til kapt. Jakob Hanson til Lyngsbækgd., der 1796 solgte den (66, 49 og 430 tdr. hartk.) for 124.000 rdl. til kammerråd Peter Bech til Kragerupgd., og han solgte den 1798 for 200.000 rdl. til overkrigskommissær Hans Peter Ingerslev og told- og konsumptionsskriver Hans Stochman († 1823). Ingerslev blev 1799 eneejer mod at overtage alle hæftelserne på godset og levere Stochman 4400 favne bøgebrænde à 4 rdl.; året efter fik han bevilling på at måtte bortsælge godset uden tab af R.s hovedgårdsfrihed. Godset solgtes straks, og efter hans død 1830 købtes R. med parcelgden Frydensbjerg (66, 32 og 32 tdr. hartk.) på auktion for 32.000 rbdl. sølv af sønnen Casper Peter Rothe Ingerslev til Marselisborg, der 1835 for 55.000 rbdl. sølv skødede den til svogeren Mads Johan Buch Schjøtt († 1866). Af ham købtes den 1857 for 325.000 rdl. af kmh., hofjægerm., landstingsmd. Ferdinand Mourier-Petersen († 1898), hvis enke Alvilda Dahl († 1911) besad den, til den 1904 overgik til sønnen, kmh., hofjægerm. Adolph Mourier-Petersen, som fortsatte faderens arbejde m. at tilplante de egnede arealer. Hans søn hofjægerm. Christian Mourier-Petersen overtog gden 1950. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 495–96. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 343–50.

Hovedbygn. (fredet i kl. A) er opf. af Hans Axelsen Arenfeldt, formentlig i løbet af 1580erne. Det er et grundmuret hus i røde sten og har over en hvælvet, udvendig kvaderbeklædt kælder s. 975 to stokv. med aksefaste vinduer i rundbuede spejl, samt øverst et halvstokv. m. skydeskårlignende åbninger, hvilket sidste er et mærkeligt gammeldags træk. På v.siden står to ottekantede hjørnetårne i tre stokv. Begge gavle er glatte, og s.gavlen er dek. m. beslagværk. At dømme efter et miniature-portræt af Mogens Arenfeldt på Fr.borg har i det mindste s.gavlen, men sandsynligvis begge gavle været svungne. Sa. maleri viser tre kviste på v.siden. Indgangsdøren i midtaksen indrammes nu af en klassicistisk portal, men disponeringen af kælderens rum og hvælv viser, at bygn. her har været portgennembrudt. På husets ø.side er der til højre for porten ved nedgravning fundet spindelen til et trappetårn. På ø.siden findes en mere uanselig, grundmuret n.fløj i to lave stokv., vistnok fra 1700t. En sdr. sidefløj af bindingsværk blev nedrevet 1857. – Ml. søen og havet, ø.f. huset, ses endnu overgroede rester af ulvefælder.

På R. er der 6/8 1912 afsl. et mindesmærke – en 2,5 m høj granitsten m. portrætmedaljon af billedhugger Rs. Andersen – for kmh. P. P. C. F. Mourier-Petersen, medstifter af Hedeselskabet.

Rugård birk. Sognemændene i Rosmus udtalte 20/5 1492, at de meget hellere ville »pleje minde eller ret« for abbeden i Øm end til deres herreds ting. Udtalelsen tyder på, at den store besiddelse, som Øm kloster havde erhvervet i Rosmus so. ved biskop Svends testamente af 1183, har været en slags birk på denne tid, el. at man har forsøgt at hævde en vis birkeret for dette gods. Først 1545 blev Rosmus so. et frit birk til Øm kloster. 8/7 1579 blev Rosmus birk m. alt krongodset deri – vist hele Rosmus so. – samt 16 gde og 1 bol i Hyllested so. og by skødet til Hans Axelsen Arenfeldt. 5/7 1687 fik Jørgen Arenfeldt til Rugård bevilling på, at alt hans øvr. gods i Djurs Sønder hrd. inden for 2 miles afstand fra Rugård måtte svare under gdens birk. Her var især tale om Hyllested by og Havmølle. 18/2 1803 blev birket lagt under Djurs Sønder hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 294f.

Attrupgård købte P. F. S. Mønsted († 1881) 1879 for 50.000 kr. Hans svigersøn H. F. Hansen overtog den 1894 og solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) 1916 for 285.000 kr. til L. A. la Cour. 1920 kom den til et konsortium, 1921 til C. V. Prebensen, 1925 til Hypothekforeningen, der mageskiftede s. 976 den til løjtn. H. Mark, sen. til Kollerup. 1930 kom gden atter til Hypothekforeningen, der 1933 solgte den til Chr. Bay Schmidt.

Litt.: DStørreGde. I. 497–98.

Frydensbjerg oprettedes af Hans Peter Ingerslev til Rugd. († 1830) og lå under Rugd., indtil den 1948 overtoges af løjtn. P. Mourier-Petersen.

Litt.: DStørreGde. I. 498–99.

Ørupgård tilhørte 1782 Niels Jensen Kramer, fra 1821 hans søn Thyge Jensen, fra 1848 dennes søn Jens Thygesen. 1892 kom den til svigersønnen N. C. Nielsen († 1902), hvis enke Maren Thygesen 1912 overdrog den til sønnen Jens Thygesen-Nielsen († 1939). Dennes enke overdrog 1960 Ø. til sønnen Kjeld Thygesen-Nielsen.

Litt.: DStørreGde. I. 499–500.

I so. lå landsbyen Rude (Rove) m. 16 gde, som Hans Axelsen Arenfeldt tilligemed præstens bolig »Rovegaard Lofthidt« 1579 nedlagde ved oprettelsen af Rugd., se ovf. – Under Balle nævnes et hus Strandhus (1664 Strand Huus).

Skove: Umiddelbart ud til havet ligger Rugårds skove, i alt 363 ha, hvoraf bøg 132, eg 12, andet løvtræ 33 og nåletræ 186 ha. Distriktet består af skovene Sønderskov, 168 ha, Hyllested Bjerge plantage, 41 ha, (i Hyllested so.), Dyrehaven, 50 ha, Lunden, Fårehaven og Louisenlund, 32 ha samt Strandplantagen, 72 ha. Terrænet er temmeligt højt, i Sønderskov stærkt bakket m. fald ned mod havet. Jordbundsforholdene er gode, oftest mulddække, undergrunden nogle steder stærkt leret, andre steder som i plantagerne af lettere beskaffenhed. I den gl. skov er vækstbetingelserne for bøgen gode, og bevoksningerne indeholder smukke, ranke bøge. Endnu bedre end bøgen synes træarter som ask, ær og rødel at udvikle sig. I plantagen ved stranden er væksten for nåletræet kun ringe, derimod bedre i plantagerne inde i landet. Rugård ejes nu af hofjægerm. Chr. Mourier-Petersen. Mindre skove tilh. Ørupgård og Attrupgård.

Fredede oldtidsminder: En runddysse uden dæksten ved Balle, en langdysse m. to kamre uden dæksten i Sønderskov, 3 dyssekamre uden dæksten og 15 høje, hvoraf en, der ligger i en gruppe på 5 høje i Sønderskov, er ret stor; dernæst 3 røser. – Sløjfet el. ødelagt: 3 runddysser, 5 langdysser, 17 mere ubest. dysser el. stenkamre, 34 høje og en skibssætning.

Da kongen bortmageskiftede Rugd. 1579, lod man for at holde præsten Jens Simensen skadesløs præsten i Lyngby-Albøge bytte kald med ham, dog således at denne beholdt Albøge so. og Lyngby præstegd., medens hr. Jens († 1579) fik Fævejle som præstegd. Ved kongebrev af 1581 blev Lyngby og Albøge atter forenede og Rosmus blev anneks til Hyllested og Ålsø (Kirkehist.Saml. 3. Rk. III. 1881–82. 102ff.).

I R. so. fødtes 1604 godsejeren Mogens Arenfeldt, 1859 maleren P. Mønsted.