Skanderborg

Skanderborg by ligger i S. købstadskom., m. forstaden Banegårdskvarteret i Skanderup so., nu indlemmet i købstaden. S. er beliggende under 56°2’25” n.br. og 9°55’48” n.br. for Grw. (2°38’52” ø.l. for Kbh.) beregnet for kirkens tårn. Fra Skanderborg til Horsens er der 22 km ad landevejen og 29 km ad jernbanen, til Århus 24 km ad landevejen og 22 km ad jernbanen, og til Silkeborg 34 km ad landevejen og 30 km ad jernbanen. Byen ligger i et tunneldalslandskab (se nærmere s. 373), ved n.siden af Skanderborg sø. Mens søens vandspejl ligger 23 m o.h., befinder jernbanestat. (i Skanderup so.) sig 47 m o.h. Terrænet i byen er ret kuperet; købstadskom. omfatter også et område v.f. byen, Sortesø el. Svanesø, som er tilgroet sø, hvor mosevegetation dominerer, og hvor krat nu vokser ud. S.f. Sortesø når de skovklædte bakker i Dyrehaven 44 m o.h. Ø.f. Dyrehaven ligger den lille skovklædte Æbelø i S. sø.

Byens hovedgade, Adelgade, forløber i hovedretningen n.-s. I bycentret, der ligger på halvøen ml. S. sø og den v. herfor afsnørede vig Lillesø, passerer Adelgade over Torvet; her ligger bl.a. byens rådhus, og i Adelgade findes i Torvets nærhed flere pengeinstitutter, hoteller, amtmandsbol. m.m., som markerer området som et merkantilt og administrativt centrum. Et andet centrum findes i Adelgade, 600–700 m. n.f. Torvet, hvor flere banker, hoteller olgn. ligeledes er koncentreret. Parallelt m. Adelgade og ø.f. denne løber Asylgade og dens fortsættelse mod s., Borgergade. Adelgade fortsætter mod s. på en bro over forb. ml. S. sø og Lillesø, bøjer derpå mod v. og går over Slotsholmen, m. S. kirke og rester af S. slot (se s. 483). Dens fortsættelse går videre gennem Dyrehaven og fortsætter i landevejen mod Horsens. Mod n. fortsætter Adelgade i Nørregade, som i villakvarteret Sølyst ved n.enden af S. sø, bøjer mod nø. og går videre som hovedvejen mod Århus. Fra Adelgade udgår, omtr. 1 km n.f. Torvet, Banegårdsvej, som løber mod nv. og stiger ret stærkt op mod banegården. Dens fortsættelse fører v.f. banegården over sporterrænet og fortsætter som landevejen mod Silkeborg. Noget sydligere udgår Møllegade, der også fra Adelgade løber i nordvestl. retning; dens fortsættelse er landevejen mod Ry og videre v.på. En sydligere parallelgade til Møllegade, Vestergade, løber v.f. byen sa. m. denne. Fra banegården fører Korsvej over Møllegade og videre mod sv. i landevejen s. om Mossø. N.f. sporterrænet ligger villakvarteret Hestehave, og et andet villakvarter er vokset op omkr. Møllegade-Korsvej. I Adelgadekvarteret m.m. domineres bybilledet derimod af sammenhængende husrækker.

Selv om industri er det erhverv, der beskæftiger flest pers. i S., har byens erhvervsstruktur en udpræget alsidig karakter. Som amtsby er den et vigtigt administrativt centrum, og som lokalt handels- og trafikcentrum er den betydningsfuld. Af vigtige industrier kan nævnes maskinindustri, næringsmiddelindustri (svineslagteri m.v.) og konfektionsindustri. Som oplandsby for udvalgsvarer står den stærkt i skygge af det nærliggende Århus, der kan byde på større udvalg. Endelig begynder S. at blive bosted for en i Stor-Århus arbejdende befolkning.

Skanderborg passeres af den østjy. længdebane, der fører jernbaneforbindelserne fra Norge-Sverige videre til Hamburg, og de indenlandske forbindelser fra Nordjylland over Fredericia mod Kbh. Fra Skanderborg fører desuden en statsbanelinie over Silkeborg og Herning til Skjern på den vestjy. længdebane. Endv. passeres den (gennem Adelgade) af hovedvej A 10 (= Europavej E 3), der fra Norge-Sverige fører over Frederikshavn-Århus-S.-Horsens-Kruså til Paris og Lisboa.

Endelig er S. centrum for rutebiltrafikken, der dels supplerer jernbanelinierne, dels optræder som fødelinier for disse.

Skanderup sogn, der nu er indlemmet i Skanderborg købstadskom., består af 3 adskilte dele. Den østl. del, Gram-delen, omgives af det i Skanderborg indlemmede Stilling so. og Stilling sø, Skanderborg kbst., og Hjelmslev hrd. (Mesing so.), hvortil Illerup å danner skel. Sidstn. løber i en skovkranset tunneldal, der sen. blev til smeltevandssø, hvori der mod ø. aflejredes fine lerlag som et delta. Isranden stod da tværs gennem so. fra n. til s., hvor den har efterladt et småbakket, højtliggende landskab (højeste punkt 121 m, Nonnebjerg 85 m), hvorfra smeltevandsrender som korte, dybe dale leder ned på en smal søterrasse, der bræmmer Skanderborg sø som vidne om tidl. højere vandstand i denne. De ret gode jorder bærer kun skov i dalslugterne. Gennem denne del af so. går den østjy. længdebane, hovedvej A 10 (E 3) og landevejen Skanderborg-Odder. – Den vestl. del af so., Vrold-delen, omgives af Skanderborg kbst., Skanderborg sø, Voer hrd. (Tåning so.), Mossø (1200t. Mosse, Mo sio) samt Hjelmslev hrd. (Dover so.). Det storbakkede landskab (Brokhøj 76 km) er furet af senglaciale, fladbundede dale, der på fl. st. forbinder de lave partier omkr. Skanderborg sø med Mossø og sandsynligvis har virket som overløbsrender ml. de to søer under tidl. højere vandstand. Nu fungerer kun Tåning å, på grænsen til dette so., som afløb for Skanderborg sø, mens Illerup å i en tunneldal danner skel til Dover so. På de noget lette jorder en del mindre plantager. Gennem so. går den østjy. længdebane, banen Skanderborg-Silkeborg, hovedvej A 10 (E 3) og landevejene fra Skanderborg til Vejle via Uldum, henh. til s. 467 Ry. – Den nordl. del af so., Forlev-delen, omgives af Hjelmslev hrd. (Mesing so.), Skanderborg kbst. og Hjelmslev hrd. (Dover og Veng so.). Ved s.grænsen en smuk, tvedelt tunneldal m. skovklædte skrænter mod n. På de bakkede, men ret gode jorder ligger Overskov og Findelen, og gennem so. går landevejen Skanderborg-Låsby.

Stilling sogn, også nu indlemmet i Skanderborg købstadskom., omgives af Hjelmslev hrd. (Hørning so.), Stilling sø, det i Skanderborg indlemmede Skanderup so. og Hjelmslev hrd. (Mesing og Adslev so.). En stor, jævn flade (Stilling Trehøje, 76 m) med underlag af stenfrit ler, men dækket af mere sandede lag, strækker sig ml. Stilling sø og den tunneldal, der tager sin beg. v.f. Stilling. Dennes bund dækkes mod ø. af issøler fra afsmeltningstiden. Mod n. er terrænet noget mere ujævnt (Galgehøj 87 m) og gennemskæres her af den skovkransede Dybdal på skellet til Mesing so. De stejle bredder omkr. den dybtliggende Stilling sø er gjort til en turistattraktion m. restauranter, campingplads, friluftsbad m.m. Gennem so. går den østjy. længdebane (Stilling stat.), hovedvej A 10 (E 3) og fra denne en landevej til Randers.

I Skanderup so. Skanderup (*1176 Sklandethorp, *1231 Scandthorp) kirke (ligger på Skanderborg købstadsjorder, medens omvendt Skanderborg kirke ligger i Skanderup so.); byerne: Skanderborg Banegårdskvarter (kaldet Hestehaven, 1664 Hestehaffuen) m. forskole (opf. 1924, arkt. Klemann), hotel, andelsmejeri (Nonnebjerg, opret. 1882 som fællesmejeri, fra 1896 andelsmejeri) og villakvarteret Sølyst; Vrold (*1231 Wraghældæ, 1573 Wrold, Wroldt; u. 1797) m. skole (opf. 1935) og forsamlingshus (i gl. skole, opf. 1860); Forlev (*1330 Førløff, *1377 Forluff, 1554 s. 468 Fuolløff; u. 1777) m. skole opf. 1924, arkt. Klemann) og vandml. (ude af drift; nu ørred-udklækningsanstalt); Gram (her? *1479 Grane, 1573 Gram; u. 1777) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Skanderborg Ladegde (u. 1772) m. forskole; Gram Huse. – Gårde: Forlevgård (14,5 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 413, grv. 238); Mallinggård (13,4 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 399, grv.200) Vederslund (9,5 tdr. hartk., 75 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 298, grv. 158); Legårdslyst (5,4 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 300, grv. 160); Skanderborg Ladegd. (1664 Schanderborig Ladegaard), 1963 købt af kom.; Edelsborg; Christineborg; Skvætmølle (1573 Skuet Mølle), 1935 købt og udstykket af Skanderborg kom.; Fredensborg; Raslund; Møgelkærgd. (1946 udstykket af Jordlovsudvalget); Justenborg; Østergd.; Kirstinelund; Stensgd.; Damgd.; Fuldbro mølle (*1485 Fulbro mølle).

I Stilling so. byen: Stilling (*1347 Stællingh, 1486 Stillingh; u. 1781) m. kirke, skole (opf. 1908), missionshus, lystanlæg m. friluftsbad, sportspl., kro, filialer af Skanderborg Bank og Sparekassen for Skanderborg By og Omegn, andelsmejeri Alhøj (opret. 1887, omb. og udv. 1931 og 1954), teglværk (20 arb.), 4 møbelfabr., A/S »Silhorco«, fabr. for vandrensningsanlæg (opf. ca. 1950, udv. 1961, ca. 20 arb.), fabr. for vaskemaskiner (under opførelse), jernbanestat., posteksp. og telf.central.

Skanderborg kom.s samlede areal var 1960: 641 ha og den samlede længde af gader i kom. i 1962 21,0 km. Af arealet var 189 ha landbrugsareal og 55 ha vandareal.

Der var 1962 i S. kbst. 10 heste, 235 stk. hornkv., hvoraf 113 malkekøer, 289 svin og 1215 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 34,7 mill. kr., deraf grundværdien 6,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1963 94 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af ca. 1,8 mill. kr.

Skanderup so. og Stilling so., der indtil 1/4 1963 har udgjort én sognekom. og sa. m. Skanderborg kbst. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, er fra denne dato indlemmet i Skanderborg kbst.

Bygninger og institutioner.

Skanderborg slotskirke på den kunstigt regulerede banke (»Slotsholmen«) ml. Skanderborg- og Lillesø er den eneste synl. levning af Skanderborg slot, som 1767 blev solgt til Skanderborg-borgeren Hans Lauritzen (skøde 1/5 1770) og kort efter nedbrudt m. undt. af nederste etage af hovedfløjens s.ende og det dermed sammenbyggede, runde tårn. Her fandtes siden 1572 slottets kirkerum, som byens borgere siden 1699 havde tilladelse til at benytte. Den af to lange tøndehvælv dækkede vinkælder under kirkerummet blev indr. til åbne begravelser. De af store, røde sten opførte mure hidrører hovedsageligt fra o. 1561. I granitsoklen indgår mange romanske kvadre m. profilkant fra Øm kloster. Før forhøjelsen 1571 har tårnet været en flankerende runddel, således som fremgår af kælderetagens bevarede skydeskår. Efter nedbrydningen blev der lagt nyt tag over kirkerummet, og en ny n.gavl opførtes. Døren fra et trappetårn ved dets sv.hjørne blev muret til. Indgangen s. 469 blev nu gennem sø.hjørnetårnet, som fik tilføjet et våbenhus. Over dettes dør sidder den store, smukke sandsten m. rigsvåbenet, Fr. II.s navnetræk og årst. 1571, som opr. havde sin plads over slotsporten. Vinduerne har kurvehanksbuede stik. Kirkens ejendommelige indretning stammer fra o. 1800, da inventaret blev stærkt omb. under ledelse af billedhugger Jens Hiernøe fra Horsens. Først blev rummets sdr. ende bragt i orden i anledning af det orgel, som major Frederik v. Pultz testamenterede kirken, og som fik sin plads på et rundt fremspringende pulpitur m. lukkede sideloger. Såvel orgelfaçade som loger har udskårne Louise-Seize ornamenter.

Ved denne lejlighed blev kirkerummet forhøjet 1 3/4 alen og fik et nyt bræddeloft. 1801 blev kirkens ndr. ende ændret i harmoni m. den sdr., men m. bibeholdelse af betydelige dele af renæssancesnitværket. Prædikestolen, som opr. havde sin plads ved nordligste vindue i ø.siden, anbragtes nu på en panelvæg over den nye altertavle, og på begge sider af den smukt udformede altervæg blev opbygget loger i to etager. Foruden prædikestol m. døren hertil, som har årst. 1572, er også dele af altertavle og loger fornemt renæssancesnitværk. Alterbilledet forestillende Kristus er fra 1866 og skyldes C. Dalsgaard. Døbefont fra 1850 efter tegn. af Bindesbøll, en anden fra 1910, af smedejern. Dåbsfad af kobber m. tre krydslagte fisk, fra ca. 1700. Stolestadegavlene fra 1572 har udskårne våbenskjolde, Fr. II.s valgsprog, hans og dronningens våben og navnetræk. I logerne findes en smuk saml. stole fra sidste halvdel af 1700t. og beg. af 1800t. I kirken hænger en af major s. 470 Warnick 1827 skænket glaslysekrone, et skib (orlogskorvetten »Flora« fra 1850) og en af kirkeværge og kbmd. Hans Friis og hustru 1774 skænket malmkrone. I gravkælderen har stået en del kister, bl.a. m. lig af fam. Pultz (major Fr. Pultz og hustru Sophie Dorothea, født komtesse Holck, og deres slægt, deribl. jægerm. H. F. Pultz, kapt. Flemming Pultz og ritm. P. Hovenbeck Pultz), som henflyttedes til tårnet, da rummet 1886–87 blev omdannet til ligkapel m. indgang fra kgden på bygningens østre langside. Tårnet har foruden gravkælderen 4 stokv., delvis m. murede renæssancekaminer; gennem nederste stokv. er indgang til kirken, i øverste hænger to klokker, støbt 1773 og 1783. I kirketårnet var indtil 1950 opstillet Skanderborg Museums samlinger.

I årene 1944–48 blev kirkerummet grundigt istandsat (arkt. Harald Lønborg Jensen og Helge Holm), hvorunder bl.a. loftet blev fornyet og gjort renæssanceagtigt m. stukdek. efter forbillede i Holmens kirke. Det lykkedes at bev. indretningens charmerende sammenblanding af renæssance- og empiresnitværk, hvis farver blev istandsat af Johs. Th. Madsen.

Litt.: Otto Norn. S. Slotskirke, Arkitekten 1944. 105–9.

Den hvidkalkede Skanderup kirke, der ligger smukt på en høj bakke v.f. Nørregade, består af romansk apsis, kor og skib, underdelen af et romansk tårn, gotisk v.forlængelse samt v.tårn og s.kapel fra middelalderens slutn. De romanske bygningsdele er opf. af frådstenskvadre. Den lille, lave apside, som har hesteskoformet grundplan og opr. halvkuppelhvælv, står på skråkantsokkel og er prydet s. 471 m. en dek. af svagt fremspringende pilastre under en rundbuefrise; ml. pilastrene sidder tre små cirkelvinduer. Da koret ikke har tilsvarende udsmykning, har man formodet, at apsiden kunne tilhøre et ældre kor, men en undersøgelse 1962 godtgjorde, at de to bygningsdele er samtidige. Den opr. apsisbues vanger er i nyere tid, formentlig ved altertavlens opsætning 1650, hugget bort og erstattet m. en lavere, men bredt smiget åbning. Også korbuen er ændret og gjort lavere i nyere tid (ved indbygning af tøndehvælv i koret), men den har bev. sin opr. bredde. I koret, der har ualm. høj tagrejsning, ses indvendig i n. et opr. vindue. Skibet, hvis n.mur synes at stå direkte på sandbakken uden egentlige fundamenter, har af opr. enkeltheder kun bev. et vindue i n., fremdraget som indvendig blænding 1962. Den romanske tårnunderdel, der er samtidig m. skibet, er på hjørnerne smykket m. kraftige lisener, bedst bev. i n., hvor der ml. lisenerne er fundet spor af en opr. portal, der må have tjent som n.dør for kirken, thi mod sædvane har der ikke været dør i skibets n.mur. Det romanske tårnrum har stået i forb. m. skibet ved en arkade, der antagelig har været dobbelt; i murværket ses både i n. og s. rester af svagt fremspringende og m. skråkantsokkel forsynede vanger fra denne arkade. Tårnet blev sen. i middelalderen revet ned til skibets tagfodshøjde og en anselig v.forlængelse opf. af munkesten m. trappegavl i v. I det således forlængede skib indbyggedes fem fag gotiske krydshvælv m. halvstens ribber. Ved den nye v.gavl rejstes inden middelalderens slutn. et nyt tårn, af munkesten i munkeskifte. Som så mange østjy. kirketårne fra denne tid har det opr. været »styltet«, d.v.s. åbent i v. s. 472 under en høj, rundbuet arkade. Denne er dog sen. udmuret, hvorefter tårnet kunne udnyttes som våbenhus. Det afsluttes nu af et slankt, løgformet spir m. kegletop, opf. 1741; klokkestokv. har fladbuede glamhuller. S.kapellet er af munkesten m. trappegavl, der prydes af cirkelblændinger. I ø.muren ses spor af et lille, spidsbuet og et større, fladbuet vindue, begge tilmurede. Kapellet har bred, rundbuet arkade mod skibet og indgik som korsarm i dette, indtil Skanderborg fik sin egen kirke (s. 468); derefter afskiltes det fra kirken og indrettedes til våbenhus, sen. materialrum, m. ny, spidsbuet yderdør i s. Efter den igangværende hovedrest. (1961–63, arkt. Strange Nielsen) vil kapellet atter blive inddraget i kirken. I korets ø.hjørner samt i skibets nø.hjørne står støttepiller fra nyere tid. Kirken har falsede nygotiske vinduer. – 1962–63 har Egmont og Gregers Lind afdækket romanske kalkmalerier af fremragende kvalitet på korets og skibets n.vægge samt i korbuen, bl.a. en livfuld slagscene. På skibets hvælvinger findes gotiske dekorationer, bl.a. en smertensmand. – Gotisk blokalter af munkesten. Altertavle 1650 m. rige bruskbarok udskæringer i Peder Jensen Koldings manér, if. indskr. skænket af Peder Pedersøn Borum, forrige skriver på Åkær, Gud til ære, kirken til beprydelse og andre til godt eksempel. Storfeltets opr. nadvermaleri vil 1963 atter blive indsat i tavlen. Det gode eksempel blev allr. 1653 fulgt af amtsskriver Clemend Clemendsen, der forærede kirken en prægtigt udsk. prædikestol m. evangeliststatuetter på hjørnerne og tilhørende opgang og lydhimmel. I koret vægskab fra 1700t., på hvilket er afdækket blyantsindskr. fra 1849, da kurhessiske soldater var indkvarteret i kirken og øvede hærværk mod inventaret og begravelserne. Romansk granitdøbefont m. forsænkede rudefelter på kummen. I kirkens gulv er 1962 fundet en middelald. korbuebjælke, der har båret et krucifiks m. sidefigurer. Samtidig påvistes i skibets sø.hjørne et opr. sidealter. Stoleværk 1963. Orgel på pulpitur i skibets v.ende. Kirkeskib »Håbet« fra o. 1880. I skibet malmlysekrone, skænket 1732 af regimentsskriver Christian Knudsen Gyberg, der i 1735 tillige forærede en klokke, nu opstillet på kgd. m. revnet krone. I tårnet hænger lille, sengotisk klokke (Uldall. 161) samt stor klokke fra 1927 (De Smithske). Kirken ejer tre store, rigt udsk. epitafier: 1) for ovenn. Peder Pedersøn Borum, m. årst. 1637, mul. af Peder Jensen Kolding; i storfeltet er indsat kopi fra 1883 af maleri af Simon de Vlieger, Jesus stilner stormen på Genesareth sø; 2) for ovenn. Clemend Clemendsen, af sa. mester som prædikestolen; i storfeltet portrætmaleri af giveren og hans hustru, Anna Jørgensdatter, der nævnes på prædikestolens indskr.; i billedets baggrund en hvidklædt kvinde, der modtages i himmelen, mul. giverens første hustru; 3) for ovenn. Christian Knudsen Gyberg, m. udførlig indskr. Disse epitafier blev i 1880erne istandsat og nystafferet, men er 1959–63 sa. m. kirkens øvr. hist. inventar afrenset og konserveret ved Georg N. Kristiansen. I Den gamle By i Århus findes en smukt udsk. kvindefig. fra et forsv. epitafium fra o. 1650. If. Pont.Atlas havde kirken tillige epitafier over ridefoged Carsten v. Sinden, † 1653, og over oberstløjtn. Marcus v. Vopersnov, † 1657 af et ulykkeligt skud. Fra et af disse kan figuren stamme. I tårnrummet er opstillet stor gravsten fra 1600t. m. portrætrelief af en mand ml. to hustruer; indskr. bortslidt. Som gulv i tårnet er anv. talr. brudstykker af gravfliser fra 1700t., bl.a. over Lauritz Madsen, borger i Skanderborg, † 1714 el. 1715, over Povel Nielsøn (Leegaard), † 1729, og herredsfoged Gotfred Becker. På korets n.side er indmuret gravsten over generalkrigskommissær og generalauditør Johan s. 473 Ernst Erich Schmidt, † 1774. Ved skibets n.side er opstillet gravsten fra o. 1700 over Abraham Baltasar Røssel.

Litt.: Jacob Helms. Danske Tufstens Kirker. 1894. 111.

Stilling kirke består af romansk kor og skib samt våbenhus i s. og tagrytter over v.gavlen fra 1886. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder må fremhæves skibets portaler, der har fremragende løvetympana (Mackeprang.JG. 264 ff.), den tilmurede n.dør endv. ornamenterede kragbånd. I triumfmuren er indmuret en kvader m. skålformet fordybning, måske vievandskar. Koret har opr. vinduer i ø. og n., og midt på hver af skibets langmure ses et i lysningen tilmuret, romansk vindue. To vinduer i v.gavlen m. romanske monolitoverliggere stammer ligesom to mindre rundbueblændinger fra 1886, da kirken blev underkastet en gennemgribende rest. ved F. Uldall. Ved denne lejlighed blev v.gavlen opf. af nyt, tagrytteren, der er fornyet 1953, tilføjet og korbuen ført tilbage til sin romanske skikkelse. Endv. byggedes våbenhuset, af munkesten m. nyromanske enkeltheder, som dog siden er udslettet. Koret har alm. sengotisk krydshvælv m. halvstens ribber, skibet to fag stjernehvælv, på hvilke er malet Århusbispen Niels Clausens våben, og hvælvingerne kan herefter dateres til o. 1500. Ved en rest. 1953 blev kirken understøttet af betonpæle; der fandtes ved den lejlighed rester af romanske kalkmalerier. Nyt, muret alterbord. Som altertavle tjener et opstandelsesmaleri, kopi efter Carl Bloch, i ny ramme. Dele af en smukt udskåret altertavle i ungrenæssance fra o. 1580 findes i Den gamle By i Århus. Sjælden, middelald. alterkalk, som if. sin indskr. blev gjort til brug for Ring klosters alter på foranledning af priorissen Maren Christiernsdatter; kalken kom til Stilling o. 1590, efter at kirkens egen kalk var blevet stjålet (KancBr. 30/12 1593). Alterstager af baroktype. Statelig, romansk granitdøbefont m. dobbeltløver på den høje kumme (Mackeprang.D. 235). Enkel, ny prædikestol og nyt stoleværk (Aksel Skov 1953). En ældre prædikestol blev ødelagt ved kurhessiske troppers indkvartering 1849. I skibet hænger et krucifiks fra 1400t. på opr. korstræ, istandsat 1943. Orgel ud for n.døren (Frobenius 1955). Epitafium m. sandstensplade, opsat 1760 af provst Chr. Jensen Høgh over hans afdøde hustru og fem børn. Ligkapel på kgd.

En kirke i Vrold nævnes i fortegnelsen over landehjælpen 1524–26 og må da endnu have været i brug. Efter reformationen blev den imidlertid nedlagt. 1585 fik Niels Skram tilladelse til at nedbryde det tårn og de gl. mure, der stod af kirken, for at anvende materialet til kirken ved sin gd. Urup (Østbirk kirke). Kirken har ligget på toppen af den højeste bakke i Vrold by (matr. 10e), hvor der stadig gøres skeletfund, men ikke er synl. murrester.

Skanderborg kirkegård (ved slotskirken) er anlagt 1773 (før den tid brugtes kirkegården ved Skanderup kirke).

På Skanderborg kgd. er bl.a. begr. grønlandsinspektøren Andreas Molbech Lund, † 1820, præsten og forf. Lorents Bynch, † 1829, stiftamtmanden A. Regenburg, † 1895, ingeniøren F. C. Kabell, † 1903, fabrikanten Andreas Blom, † 1915, landbrugsmaskinfabrikanten Christian Blom, † 1929.

Missionshuset Nain, Vesterskovvej, er opf. 1900 og ejes af Indre Mission.

Præstegården, Adelgade 9, er opf. 1740, men sen. forsynet m. grundmuret façade. På denne er anbragt en egetræstavle m. et vers.

Der er købt grund til en kapellanbol. på Mågevej, hvor der skal rejses en bygn. efter tegn. af arkt. Strange-Nielsen.

Amtsgården, Adelgade 19, er opf. 1804 af bygm. Peder Svane Quist, Horsens, på foranledning af by- og herredsfoged A.N. Bagger, der ville anvende den som bol. og retskontorer. 1830 fik amtmandsembedet på statens vegne skøde på gden.

1958–59 opførtes efter tegn. af kgl. bygningsinsp. C. F. Møller på nogle ved siden af amtsgården erhvervede grunde en ny amtmandsbol. i tilslutning til amtsgården, der 1960–61 ombyggedes til udelukkende at indeholde amtskontorer.

Dommerbolig m. kontorer på Adelgade er opf. 1889.

Rådhuset er opf. 1860 efter tegn. af arkt. Zeltner. 1963 foretoges en ombygning, så der kunne indrettes byrådssal, politistat., bol. for politiass. m.v. I nordl. tilbygn. findes retssal, mens amtstuen har til huse i den sydl. tilbygn. Rådhuset ejes af justitsministeriet.

Administrationsbygningen er indr. i det tidl. Hotel Phønix, Adelgade, der købtes 1918 af kom. og indeholder kom.kontorer.

Det kommunale skolevæsen. S. kom.skole ligger på Møllegade, er tegnet af arkitekterne Svendsen, Silkeborg, og Schmidt, Skanderborg, og taget i brug 1957. Sidste afsnit forventes færdigt i løbet af et par år. Den omfatter da en 7-årig hovedskole s. 475 m. 8. og 9. klasse og 3-årig realskole. Der vil være behov for ca. 50 lærere. Skolen har i dag ca. 800 elever.

Angående skolerne i de indlemmede Skanderup og Stilling so., se s. 467 og 468; det er hensigten at nedlægge disse skoler undt. den i Stilling, der tænkes udbygget til 7-klasset skole.

Skanderborg realskole er opf. 1884. Den var i mange år privat realskole, men blev fra 1/8 1960 selvejende inst. Den har (1963) en bestyrer, en viceinsp. og 17 lærerkræfter. Skolen har ca. 410 elever.

Handelsskolen, der har til huse i kommuneskolens bygn. på Møllegade, har 1963 200 elever og ledes af 1 forstander og 12 lærere.

Teknisk skole, Vestergade, er opf. 1897 efter tegn. af arkt. Puch. Den ejes af Industri- og Håndværkerforeningen og har 1963 ca. 70 elever og 10 lærere.

Skanderborg Museum, som indtil 1950 var opstillet i kirkens tårn, opbevares midlertidigt i et lok. på Skanderupgade 2. Grundstammen i samlingen er den af sagfører H. C. Arent i årene 1875–1900 tilvejebragte oldsagssamling, som efter hans død 1913 af enken skænkedes til byen. Samlingen, der for tiden ikke er off. tilgængelig, omfatter mange effekter fra stenalder, bronzealder og jernalder. Der indgår stadig nye fund fra disse perioder, ligesom den historiske afd. stadig øges. s. 476 Det er hensigten at rejse et nyt mus. i tilslutning til den fredede Skvæt ml. ved Oddervej.

Biblioteket, der har til huse på Adelgade 105, tilhører kom., er opret. 1901 og har 12.300 bd.; det har til huse i det tidl. Centralhotel, der 1953 omb. til formålet. Børnebibl. smst. har 4300 bd.

Amts- og bysygehuset på Sygehusvej er opført 1890 for ca. 155.000 kr. af S. amtskom. efter tegn. af arkt. Th. Arboe. Fra 1925 indtrådte kbst. som medejer m. 3/4 til a. og 1/4 til byen. 1/4 1963 ændredes sygehusets struktur, idet det blev opdelt i en kirurgisk og en medicinsk afd. Ønsket om denne opdeling var kommet fra S. kbst. og de praktiserende læger. Amts- og bysygehuset modtager patienter fra såvel amtskom. som købstadskom. Sygehuset er normeret m. 100 senge og har en normalbelægning på 135, fordelt på en kirurgisk afd. m. 90 sengepladser og en medicinsk afd. m. 45 sengepladser. Der er nu knyttet 3 overlæger til sygehuset.

Ejendommen Sølund, s.f. Skanderborg, blev købt af kom. 1886. I tilslutning til hovedbygn. er der 1933–35 bygget en inst. under åndssvageforsorgen, Sølund, som indtil 1961 boede til leje hos kom. Den er nu overdraget til statens åndssvageforsorg. Sølund er centralinst. for Århus og Randers amter m.v. og rummer ca. 470 patienter. Der er beskæftiget 200 mennesker. 1963 har forsorgen opret. en eksternatskole på Vestergade.

Den hvidpudsede, grundmurede hovedbygn. er et kultiveret bygningsværk i to stokv. m. halvvalme og trekantsfronton, opf. o. 1840 af J. L. Jensen til Lundbjerg. Bygn. indgår nu i Forsorgscentret for Århus og Randers amters anselige anlæg.

Det kommunale syge- og plejehjem, hj. af Møllegade og P. B. Lunds Vej, har plads til 20 pensionister.

Boliger for folkepensionister, Alleen 8–12, er opf. 1955 efter tegn. af arkt. Schmidt og indeholder 12 étværelses- og 6 toværelseslejligheder.

Alderdomshjemmet Solgården er opf. efter tegn. af arkt. Sørensen, Brædstrup. Byggesum 750.000 kr. Det toges i brug 1953.

Alderdomsfriboligen, Møllegade, er opret. 1877 af Håndværkerforeningen. Den giver efter en udv. i 1900 fribol. for 11 familier.

Børneasylet, Asylgade, er opret. 1867 af amtmand baron Bille-Brahe og hustru, fornyet 1879 ved gaver fra stifterne og Vallø kloster. 1906 opførtes en ny bygn. efter at kbmd. J. M. Lindberg, Grenå, havde testamenteret 20.000 kr. hertil. Begge stiftelser har egen bestyrelse.

Gasværket, Vestergade, er anl. 1892. Prod. udgjorde 1962/63 588.570 m³. Byen har intet elektricitetsværk, men er andelshaver i Gudenåcentralen (20 andele af 1000) og medinteressent i I/S Midtkraft. – Vandværket, i Dyrehaven, er anl. 1907, og det daglige vandforbrug udgjorde 1961/62 744.000 m³.

Jernbanestationen, i Skanderup so., er opf. 1871 og er stat. på den østjy. længdebane samt udgangspunkt for Skanderborg-Silkeborg-Skjern-banen. Skanderborg-Silkeborg-Skjern-banen åbnedes 1871 og kostede 1.161.860 kr. – Posthusets nuv. bygn. er fra 1900–01. – Skanderborg fik selvstændigt toldsted 1/6 1958.

Brandstationen ligger på Vestergade.

Håndværkerforeningen er bygget 1927 i to etager og m. en teatersal i en sidebygn. mod haven og restaurant.

Forsamlingsbygningen i Skanderborg, som nu kaldes Hotel Niels Ebbesen, er opf. 1904. Sommeren 1963 har såvel restauranten i stueetagen til gaden som salen i sidefløjen undergået en gennemgribende rest.

Hoteller: Skanderborghus, Dyrehaven, bygget 1961, arkt. Kaj Jensen, Randers, Hotel Skandinavien, Landmandshotellet, Turisthotellet, Skanderborg Afholdshotel, Peders Kro.

Restauranter: Pavillonen i Dyrehaven, ejes af kom., opf. 1887 (arkt. Rosen), Munkekroen, Slotskroen.

Apoteket findes i Adelgade.

Biografen, opf. 1950 på Mindet, har 500 pladser.

Aviser: 1876–1951 udkom i byen Skanderborg Amtsavis, der nu udkommer som aflægger af Silkeborg Avis.

Anlæg og mindesmærker: I hjørnet ml. Banegårdsvej og Nørregade rejstes der 1878 s. 478 et mindesmærke, et 2,5 m højt kors m. egekranset sværd og en lærke i relief samt indskr.: »Minde om Niels Ebbesen og hans fæller« (efter tegn. af Hasselriis).

Slotsbanken, v.f. Skanderborg kirke, er omdannet til et smukt anlæg, Frederiksminde, der ejes af staten. Her er der rejst et mindesmærke for Fr. VI (afsl. 1845, efter tegn. af Hetsch), en granitstøtte omgivet af et jerngitter, der bærer en kolossal marmorbuste af kongen, udf. af Thorvaldsen, der skænkede busten, endv. 4 basrelieffer af marmor (retfærdigheden, friheden, oplysningen og stændernes indstiftelse 1831). Under reliefferne står vers af Ingemann. Granitstøtten er hugget af Damstenen fra Tinning skov (AarbAarh. 1908. 62 ff. Else Kai Sass. Thorvaldsens Portrætbuster. II. 1963. 6).

I Dyrehaven er rejst en mindesten for propr. Povl Langballe, Mallinggd., der 1901 satte livet til i forsøg på at redde en dreng, der var gået gennem isen på søen. Endv. en mindesten for fabr. A. Blom, † 1915 (granitsten m. portrætrelief i bronze, afsl. 20/7 1917). I Dyrehaven kan man endelig finde Prins Ferdinands støtte, rejst af en taknemmelig fader (kbmd. Kindler) til minde om prins Fr. og Carolines besøg 1839 (prinseparret havde taget sig af en af Kindlers sønner, der blev uddannet til musiker).

På Torvet er 28/10 1916 afsl. et mindesmærke for Fr. II, en cirkelformet stenkreds af 1 m høje, kannelerede stenpæle, oventil forbundne m. lænker; i midten er en lind (bytræ) plantet. I stenkredsen knejser en 3 m høj Seeberger-sandsten, bærende et kronet FS, byens våben, samt datoen 28. okt. 1583, den dag, S. fik tildelt købstadprivilegier. s. 479 Mindesmærket, der er udf. efter tegn. af prof. H. C. Amberg, er skænket af kontorchef i finansministeriet O. F. Jansen.

Op til jernbanelinien nø.f. byen er rejst en mindesten for frihedskæmperen Henning Grønlund Carlsen, der blev skudt under jernbanesabotage.

Gamle Huse. Det gl. Skanderborg bestod mest af lave Bindingsværksgde, hvoraf en Del endnu er i Behold, særl. i Borgergade (tidl. Lillegade), hvor de danner et hyggeligt Gadebillede. Bl. Avlsgaardene her kan fremhæves Nr. 3 og 15, paa hvis Portoverliggere læses henh. 1779 og 1738. Til det 18. Aarh.s Bindingsværksgde hører endv. de s.k. »Barakgaarde«, Hj. af Adelgade og Louisenlund, hvoraf kun én er tilbage, en Rest af Rytternes Barakker, samt den gl. Gæstgivergaard, som tidl. gik under Navnet »Skruestikken«, Adelgade 49, en 12 Fag lang, 1 Stokv. høj Bindingsværkslænge m. mønstermurede Tavl og skilt fra Fortovet ved en Række Stenpæle m. Jernlænker. Foran Gadedøren to smukke Linde. Præstegaarden, Adelgade 13, er opf. 1740, men sen. forsynet m. grundmuret Façade. Paa denne er anbragt en Egetræstavle m. et gudeligt Vers. Byens stateligste Bygn. er den grundmurede Amtsgaard, Adelgade 19, opf. 1804 for Byfoged Bagger af Bygm. Peder Svane Quist (AarbAarh. 1944. 94–104. ØstjyHj. 1962. 103f.).

Erhvervsvirksomheder.

A/S Jørgen Suder, konfektionsfabr., grl. 1946, ny fabriksbygn. opf. 1962, hovedkontor i Kbh. Aktiekap. 250.000 kr.; 135 ansatte.

Skanderborg Andelssvineslagteri, grl. 1890. 80 ansatte. (Skanderborg Andels-Svineslagteri 1890–1940. 1940).

A/S A. Blom & Søn, Adelgade 94, jernstøberi og maskinfabr.; grl. 1866 af A. Blom, A/S 1937; jernstøberiet opf. 1883 på Adelgade, 1951 flyttet til Kirkevej; 81 ansatte.

A. Bloms Landbrugsmaskinforretning, Slotsholmen, opret. 1940; 51 ansatte.

A/S Sydjydsk Silofabr., grl. 1949 af Knud Søndergaard; 38 ansatte.

V. Wester, fabrik for gaveartikler, grl. 1943 af Vald. Wester; 23 ansatte.

Godthåb, Foreningen af jydske Landboforeningers forsøgsgd. m. forsøgsvirksomhed for planteavl, svineavl m.m., grl. 1917; de opr. bygn. opf. 1863, nye bygn. opf. 1928, 1957 og 1963; 25 ansatte.

Th. Nielsen, fabr. for møbler og tekstilvarer, grl. 1930. A/S Skanderborg Talgsmelteri, Kirkevej, grl. 1920 af Rob. Petersen, A/S 1956. A/S Johs. Randløvs Maskinfabr., landbrugsmaskiner, grl. 1923 af Johs. Randløv, A/S 1947. Krogh & Højbjerg, stålmøbelfabr., grl. 1959 af B. Krogh og H. Højbjerg. A/S Skanderborg Jern- og Zinksoldefabr., grl. 1878 af Chr. Sørensen, A/S 1917. A/S Østjydsk Elektro, maskinfabr., grl. 1941. A/S Skanderborg Motormølle, grl. 1928, A/S 1936. Skanderborg Kalkog Mørtelværk, Banegårdsvej 37, grl. 1926 af H. K. Hansen. A/S Østjydsk Betonvarefabr. & Mørtelværk, grl. 1948 af Mandrup Petersen. Skanderborg Mejeri, Skanderborg Kalkværk, flere møbelfabr. I Stilling Lynghøjs Teglværk, opret. 1877 af N. J. Siim, A/S Silhorko, ingeniørforretning, A/S Dansk Mineral-Formaling og to møbelfabr.

1963 påbegyndtes opførelsen af Østjyske Landboauktion ØLA. Bag opførelsen står Landbo- og husmandsforeningen. Virksomheden skulle komme i gang i nov. måned. Virksomhedens formål er at holde ugentlige auktioner over husdyr. Den foreløbige auktionshal vil komme til at dække ca. 500 m², mens en administrationsbygn. yderligere vil dække ca. 150 m².

Statistik.

Indbyggerantallet i S. kbst. var 26/9 1960: 5482 fordelt på 1778 husstande (1801: 488, 1850: 1042, 1901: 2721, 1930: 4085, 1955: 5254). Inkl. forstadsbebyggelsen Banegårdskvarteret (i den nu i kbst. indlemmede Skanderup-Stilling kom.) (1960: 889 indb. fordelt på 343 husstande) var indbyggerantallet 1960: 6371 fordelt på 2121 husstande (1930: 4680, 1955: 6110).

Fra 1/4 1963 er Skanderup-Stilling sognekom. indlemmet i S. kbst. Skanderup-Stilling kom. omfattede ved folketællingen 26/9 1960 et areal på 4259 ha m. 3289 indb. fordelt på 1117 husstande (1930: 1226, 1955: 3067 indb.). Efter en opgørelse på grundlag af folkeregistret var indbyggerantallet 1/1 1963: 3425.

I den indlemmede Skanderup-Stilling kom. er der følgende bymæssige bebyggelser: Skanderborg Banegårdskvarter m. 1960: 889 indb. fordelt på 343 husstande (1930: 595, 1955: 856 indb.); Vrold m. 1960: 341 indb. fordelt på 92 husstande; Stilling m. 1960: 945 indb. fordelt på 345 husstande (1930: 557, 1955: 916).

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. inkl. forstæder sig 1960 i flg. grupper: 189 levede af landbr. m.v., 2115 af håndv. og industri, 985 af handel og omsætning, 544 af transportvirksomhed, 850 af administration og liberale erhverv, 232 af anden s. 481 erhvervsvirksomhed og 1405 af formue, rente, understøttelse m.v.; 51 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Fordelingen efter erhverv i Skanderup-Stilling kom. var ved folketællingen 1960 flg.: 816 levede af landbr. m.v., 1031 af håndv. og industri, 373 af handel og omsætning i øvrigt, 274 af transportvirksomhed, 221 af administration og liberale erhverv, 46 af anden erhvervsvirksomhed og 444 af formue, rente, understøttelse m.v.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948: 163 håndværks- og industrivirksomheder m. 788 beskæftigede og 1105 h.k. maskinkraft og en omsætning på 20,2 mill. kr., af handelsvirksomheder var der 17 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 46 beskæftigede og en omsætning på 13,5 mill. kr. og 91 detailhandelsvirksomheder m. 232 beskæftigede og en omsætning på 8,1 mill. kr. og endelig 16 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 77 beskæftigede og en omsætning på 1,2 mill. kr.

Der var 31/12 1961 i alt 740 automobiler i Skanderborg, deraf 479 alm. personbiler, 21 drosker olgn., 3 rutebiler, 229 vare- og lastbiler samt 76 motorcykler.

8 bilruter på fra ca. 20 til ca. 45 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62 2.870.000 kr.; skatterne indbragte i alt 2.335.000 kr., hvoraf opholdskommuneskat 1.873.000 kr., erhvervskommuneskat 13.000 kr. aktieselskabsskat 64.000 kr., ejendomsskyld 150.000 kr., grundskyld 186.000 kr. og grundstigningsskyld 22.000 kr., afgifter og kendelser 63.000 kr., overskud af vandværker 19.000 kr., af gasværker 3000 kr. og af el- og varmeværker 217.000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 2.765.000 kr., var sociale udgifter 608.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 536.000 kr., biblioteksvæsen, museer olgn. 78.000 kr., medicinalvæsen 377.000 kr., vejvæsen 63.000 kr., gadebelysning 45.000 kr., snerydning 16.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 80.000 kr., brandvæsen 45.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 77.000 kr. og administration 352.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1962 10,4 mill. kr., hvoraf 6,2 mill. kr. i faste ejendomme og 4,2 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 3,4 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1961/62: 9,0, beskatningsprocenten 1962/63: 13,4, 1961/62: 15,5.

Banken for Skanderborg og Omegn (Skanderborg Bank) A/S, opret. 1891, havde 31/12 1961 en aktiekapital på 2,0 mill. kr. og reserverne var 3,2 mill. kr.; indskuddene i banken var 44,4 mill. kr. og udlånene 42,1 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Skanderborg By og Omegn, opret. 1856, var indskuddene 31/3 1962: 7,8 mill. kr., reserverne 538.000 kr., og i Skanderborg Landbosparekasse, opret. 1887, var indskuddene 31/3 1962 7,5 mill. kr. og reserverne 580.000 kr.

I kirkelig henseende omfatter Skanderborg kbst. ét so. under Skanderborg-Skanderup-Stilling pastorat i Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift. So. betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medl., heraf tilhørte efter valget 1962 7 Socialdemokratiet, 1 Det konservative Folkeparti og 3 en borgerliste. S. kbst. hører under 59.retskr. (Skanderborg) m. tingsted i Skanderborg, under 41. politikr. (Silkeborg). Kom. er bopæl for en dommer. Kom. hører under 15. amtstuedistr. (Skanderborg) s. 482 m. amtstue i Skanderborg, under 35. lægekr. (Skanderborg), 42. skattekr. (Skanderborg), 14. skyldkr. (Skanderborg amtskr.), 1. vurderingskr. og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg).

Kom. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 188. lægd og har sessionssted i Skanderborg. S. kbst. er sessionssted for lægderne 147, 150, 151, 188–206.

Kommunens faste ejendomme består pr. 1/4 1963 af: Administrationsbygn., syge- og plejehjem, boliger for folkepensionister, alderdomshjemmet Solgården, andel i amts- og bysygehuset, kommunale skoler m.v., brandstation, gasværk, to vandværker, vandrerhjem, 51 beboelsesejendomme, restauration i Dyrehaven, markedspl. samt forsk. arealer. Andel i Tvangsarbejdsanstalten i Horsens. Siden er erhvervet Skanderborg Ladegård (51 ha).

Historie. Allr. i tidlig middelalder opførtes i Skanderup so. ved nuv. S. sø en befæstet kongsgård, der ofte er omtalt i middelalderens hist. Under Fr. II foretoges omfattende byggearbejder, og det vældige slotsbyggeri trak mange håndværkere til fra nær og fjern. Kongen besluttede derfor at oprette en kbst. i tilslutning til slottet, og 27/10 1583 udstedtes et privilegiebrev, der gav de købmænd og håndværkere, der ønskede at bosætte sig og drive næring i den nye by ved slottet, købstadsrettigheder. Den nye by lå på den gl. landsby Skanderups grund og blev adskilt fra landsbyen ved et plankeværk. Indtil videre måtte borgerne dog stadig søge Skanderup kirke. Det pålagdes endv. borgerne at holde gode stalde og værelser til rede for slottets besøgende. Borgerne fritoges for skat og anden kgl. tynge og besværing, og privilegierne bekræftedes på ny 1600 og 1648. Byen fik foreløbig ingen egen magistrat, idet den henlagdes under slotsskriverens administration, og 1699 henvistes borgerne til at benytte slotskirken som deres sognekirke. Byen blev befæstet under krigen 1627–29, og det er sandsynligt, at byen har lidt betydelig skade såvel i denne krig som under de påfølgende svenskekrige. For at stimulere byens erhvervsliv flyttedes 1683 nogle markeder, der hidtil havde været holdt i Rye og ved Hads hrd.s ting, til S.

Da oplandet var ringe, fik handelen aldrig større betydning for byen. Derimod var S. en udpræget håndværkerby, og navnlig havde byen mange skomagere og en del skræddere. Dette hang sa. m., at byen fra 1720 var garnisonsby (rytterregimentet). En større brandkatastrofe hærgede 1746. Fra 1760 havde byen egen byfoged, men indbyggerantallet var 1769 kun 514, og det sank yderligere i de flg. år og opgjordes 1801 til 488 personer.

Det alm. økon. opsving, som begyndte efter landbrugskrisen i 1820erne, satte også sine spor i S., og befolkningstallet begyndte at vokse. 1850 boede der 1042 pers. i S. Forb. ml. by og opland begyndte at blive mere intim. Udbygningen af landevejene havde her sin store betydning og også den omstændighed, at S. fra 1828 blev amtmandssæde. Såvel under treårskrigen som i krigen 1864 var byen i kortere tid besat af fjendtlige styrker, men der skete dog ikke større skade. I sidste halvdel af 1800t. voksede bysamfundet videre, og en ny fordobling af indbyggertallet fandt sted, således at byen 1901 talte ca. 2700 indbyggere. Vejene udbyggedes stadig, og nu kom jernbanerne til. 1868 blev S. station på den østjy. længdebane, og stationen anlagdes et stykke n.f. den gl. bykerne. 1871 åbnedes jernbaneforb. m. Silkeborg, og 1877 beg. driften på jernbanen S.-Herning, der nogle år sen. videreførtes til Skjern. Ved disse jernbaneanlæg fik en noget videre kreds af landboere lettere adgang til købstaden, men byen havde svært ved at tage konkurrencen op m. Århus og Silkeborg. Forsk. pengeinstitutter åbnedes dog i byen, og også i politisk henseende blev den et samlingspunkt, idet der efter 1849 afholdtes valg på Torvet. Fra 1876 udkom Skanderborg Amtsavis.

I årene efter 1850 grundlagdes endv. forsk. mindre, industrielle virksomheder, såsom et jernstøberi og en maskinfabr., hvis speciale er landbrugsmaskiner. Endv. oprettedes en cementvarefabr., nogle savværker og et talgsmelteri, 1890 grundlagdes et andelssvineslagteri. Også efter århundredskiftet er byen vokset, og den tæller i dag ca. 5000 indbyggere, men konkurrencen fra Århus er ikke blevet mindre m. årene. De sidste tiårs kraftige udvikling inden for turismen er dog kommet bysamfundet en del til gode, selv om man heller ikke på dette område kan tage konkurrencen op m. det nærliggende Silkeborg.

Byens 1. folkevalgte borgm. var sagf. Aage A. Weng. Han efterfulgtes efter valget 1924 af socialdemokraten, lokomotivfører L.B. Rasmussen, der beklædte borgmesterposten indtil 1943, s. 483 da de borgerlige vandt valget og udpegede først dir. K. Olaf Nielsen og derefter bankdir. O. E. Øhrstrøm til borgm. Siden 1954 har Socialdemokratiet på ny flertallet i byrådet, og red. Wilh. Dupont blev borgm. Siden 1958 beklæder forretningsfører Willy Pedersen borgmesterstillingen.

Skanderborg slot, en af landets anseligste kongeborge, eksisterede som kongsgård allr. i slutn. af 1100t. Da dronning Dagmar 1212 lå for døden i Ribe, lader folkevisen kong Valdemar opholde sig på S. slot, hvorfra han ilede til Ribe. Erik Plovpennings dronning Jutta opholdt sig efter Øm klosters krønike 1247 på slottet og plagede munkene i Øm og beslaglagde deres ejendele. Folkevisen lader Erik Klipping opholde sig her, da han modtog Marsk Stigs undsigelse, ligesom dronning Agnes her modtog efterretningen om kongens død 1286. I slutn. af Christoffer II.s regering var S. slot og len det eneste, han havde tilbage i Jylland, men også dette s. 484 kom snart i holstenernes besiddelse, og det var under belejringen af det at Niels Ebbesen faldt 2/11 1340. Under oprøret mod Valdemar Atterdag 1368 blev slottet belejret af oprørerne og holstenerne. Sen. var det en tid pantsat til Århus bispestol. Af de kgl. og bispelige lensmænd på slottet skal nævnes: Niels Brok 1302, Markvard Rostrup 1340 (grev Johans befalingsmand), Erland Kalf 1364–65, Chr. Vendelbo 1369. Erik Nielsen 1376, Jens Palnesen 1420, Palle Jonsen 1424, hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm vistnok 1452–88, århusbispen Niels Clausen omkr. 1503–16, rigshofmester Mogens Gøye fra 1516; af fogeder i middelalderen nævnes Niels Juul 1459, Tord Madsen 1482 og Chr. Jude 1496, alle af adel. Senere lensmænd var: Eskil Gøye 1558–60, Holger Ottesen Rosenkrantz 1560–73, Claus Glambek 1573–89, Manderup Parsberg til 1597, Valdemar Parsberg til 1604, Laurids Ebbesen (Udsen) 1608–46, rigsmarsk Anders Bille 1650–57, Ulrik Chr. Gyldenløve til 1658 og Gunde Rosenkrantz. Kongerne opholdt sig her ofte, særlig Fr. II, der foretog betydelige byggearbejder, og her fødtes 1574 hans datter Anna (g. m. Jakob VI af Skotland). Også Chr. IV gæstede ofte S. (dog næppe som sagnet siger i længere tid under hans uddannelse, jf. Troels-Lund. Chr. IV.s Skib på S. Sø I. 9); her døde hans datter Elisabeth 1608, og her fødtes hans og Kirsten Munks datter Sophie Elisabeth (g. m. Chr. Pentz) 1619. Efter 1660 blev slottet sæde for amtmanden over Skanderborg og Åkær amter (fra 1671 havde amtm. Chrf. Sehested S. amt i forpagtning i en årrække). Da Chr. V 1667 blev gift med Charlotte Amalie, fik hun S. len som livgeding. Efter den tid blev kongernes besøg sjældnere, og slottet forfaldt mere og mere. Fr. IV blev 26// 1712 her viet til venstre hånd til Anna Sophie Reventlow efter bortførelsen fra Clausholm; 1717–18 lod han slottet ombygge, og godset blev rytterdistrikt. Den sidste konge, der besøgte S. slot, var Chr. VI 1733 og 1740. Da rytterdistrikterne nedlagdes, blev godset 1767 solgt og slottet for 6481 rdl. solgt til nedbrydning undtagen kirken. Godset, i alt 6932 tdr. hartk., blev solgt for 758.342 rdl. og Rye Nørre- og Sønderskov for 20.450 rdl. Ved auktionen solgtes godset, delt i 12 hovedgd.: 1. S. slots ladegd., 2. Sjelleskovgd. (Wedelslund), 3. Søbygd., 4. Tvilumgd., 5. Nissumgd., 6. Ringkloster, 7. Voerladegd. og Møldrup, 8. Tammestrup og Havreballegd., 9. Våbensholm, 10. Nedenskov-Vilholt, 11. Skovsrod-Bomholt og 12. Kalbygd. (jf. S. Nygård. Det Skanderborgske Rytterdistrikt, AarbAarh. 1919. 1–48).

Skønt borgen er velkendt fra billeder og beskrivelser fra 1600t. og 1700t. er dens bygningshistorie dunkel, dens middelald. hist. er næsten ukendt og lidet udforsket. Ved sin fortifikatorisk gunstige og strategisk betydningsfulde situation som formidler af færdslen over det brede sødrag s. og v.f. Skanderup-næsset er den lille, over vandspejlet højt opragende holm, der nu ved et drag deler Skanderborg sø i dens østre og vestre part, utvivlsomt allr. på et tidligt tidspunkt blevet befæstet; som militært og civilt knudepunkt for det midterste Nørrejylland hørte borgen allr. i middelalderen til landets vigtigste. Yndet som kongelig residens og hyppigt forlenet til rigets mægtigste udbyggedes anlægget yderligere i 1500t. og 1600t. og stod, selv efter den alvorlige reduktion 1717–22, da dets mure efter ryttergodssalget 1767 bortauktioneredes og snart efter sank, som Nørrejyllands betydeligste profane monument efter Koldinghus.

På sin højde udgjorde borgen et udstrakt, uregelmæssigt rektangulært bygningsanlæg, omspændende et areal på henved 150 × 80 alen; som det fremgår selv af Resens stærkt regulariserede og noget hjælpeløse tegn. fra 1677, bestod bygningskomplekset af talr. tårnprydede, slet sammenhængende, selvstændige huse, utvivlsomt af højst uensartet alder og beskaffenhed og omsluttet af en svær ringmur. Fra den ældste tid hidrørte det meget anselige Hvidetårn el. Klokketårn, hvori »Svend Feldings klokke« vistnok hang til 1634 – et tårn, om hvis store ælde allr. Pontoppidan var overtydet, og som havde et skævt-firsidet, nærmest rhombe-formet grundrids, så at »man paa et vist Sted i Haven kan see alle dets Hoved-Gesimsers fire Hiørner paa en Gang«(!). Op til dette svære og dominerende hovedtårn, der var opført af munkesten, iblandet frådsten og indbygget omtr. midt i anlæggets nordvestre fløj, sluttede sig på den sydvestre side, hvad man sikkert må opfatte som borgens ældre del, et trefløjet, stærkt uregelmæssigt bygningskompleks, der i hvert fald delvis har været af middelald. oprindelse – og i nø., forbundet m. Klokketårnet m. en høj mur kronet af en udkraget skyttegang, den af Fr. II i 1560erne og 1570erne opførte slotsbygn. Allr. Chr. III havde 1551 ladet byggearbejder udføre på S., men først hans søn gik i gang med at udbygge borgen til en tidssvarende residens. 1561 erklærede kongen, at han ville bygge og befæste S. slot, hvorfor lensmanden Holger Rosenkrantz skulle nedbryde Emborg kirke m. søvnehus, omgang og andre unyttige huse og anvende materialerne til byggeriet. Dette er også sket; slotskirkens sokkelsten svarer ganske til de på Øm fremdragne. Allr. året efter hedder det, at kongen til sommer (1563) vil lade den påbeg. bygn. færdiggøre, hvorfor alle murmestre og kalkslagere i Ribe, Vejle, Horsens og Århus skulle s. 485 give møde på lensmandens tilsigelse. I de flg. år er arbejdet indstillet, først fra 1569 udgår der på ny kgl. ordre til de jy. lensmænd om at brænde tegl til byggeriet. Den ny fløj blev lagt på borgbankens yderste, nordøstre kant, til dels ned ad den stejle brink, og på den ydre side forsynet m. to svære runddele m. batterier, hvormed borgens tre sider kunne bestryges. I første bygge-etape opførtes sandsynligvis kun det nedre stokv. af det lange, smalle hus og de to runddele; men i årene 1569–74 følger udbygningen af det stærkt forsvarsbetonede anlæg til det midtjyske jagtslot, Fr. II allr. 1560 havde planlagt at skabe på det nærliggende Emborg. Byggearbejderne ledes vistnok af Hans van Antuerpen (van Andorf) og Mattis Kromhalz. Der udgår gentagne ordrer om tilvejebringelse af byggematerialer, der til dels må fremskaffes fra udlandet, og om slottets planlagte udsmykning vidner en kontrakt, der 1573 sluttes m. mester Gert van Groningen, om en port af sten og stenværket til en brønd. Porten bliver dog anv. på Kronborg, men der opsættes en vandkunst af gullandsk sten og over slotsporten en 1571 dat. sandstensplade m. kongens våben og navnetræk, der endnu pryder kirken. Vand indledes på slottet ad render af elletræ, og et orgel opstilles 1572. Allr. 1569 var der truffet anstalter til anlæg af en frugthave, hvortil Jacob Urtegårdsmand fra udlandet indforskriver flere hundrede træer (kvæder, figen, blommer, valnødder, mandel, kirsebær, pærer, æbler), men jorden må dog 1577 forbedres. Trods det anselige format det ny hus fik i anden bygge-etape (tre stokv. i alt, to mindre trappetårne på de indre hjørner, derudover et firkantet tårn midt på gårdsiden og en fremspringende tårnagtig karnap på ydersiden), nødvendiggør »den ringe og ubekvem lejlighed ved S. slot« opførelsen af en kro til kongens hofsinder og tjenere, men ellers sker der ikke større byggearbejder i det flg. årh. 1591 nedtages to »hemmelige gange« af bindingsværk og fjæle, 1600 opførtes et boldhus, 1604 et bryggers og malthus. S. å. skal gavlene på det store tårn nedtages p.gr.af nedstyrtningsfare og erstattes m. ny, der »på kanterne (skal) prydes med gullandske hugne sten«, som sendes fra Kronborg. 1609–11 lader Chr. IV bygningerne istandsætte ved bygm. Hans Borrickmand, og 1617–20 søges det forældede militære anlæg moderniseret (under ledelse af fæstningsing. Abraham de la Haye) ved opkastning af vældige jordværker, der udformes m. bastioner og besættes m. palisader, og ved rejsning af svære mure, bl.a. langs m. søen (5 1/2 alen høj, tre sten tyk og støttet af murpiller hver fjerde alen). Over s. 486 portene sættes brystværn og kanoner, og i alle slottets vinduer sættes »jernsprinkler«. Udførelsen af disse arbejder, der var forbundet m. megen besværlighed, betød i virkeligheden et vendepunkt i S.s hist. Det opgives efterhånden som kongelig residens – allr. 1623 afskediger kongen slotsgartneren, da »haven ikke er den bekostning værd«, og bygningerne kommer i forfald, hvilket stærkt befordres af krigshandlingerne. 1629 er slottet »ilde medfaren«, og ved synet 1645 er slottet berøvet vinduer og døre, træværket forrådnet, murene visse steder nedfaldne. 1678 er misligholdelse og forfald end stærkere fremskredent; amtmandens hus er øde og nedfaldet, det lille tårn står for fald, kornhusets gavl nedfalden, den gl. borgestue og kancelliet (nordvestre fløj) er aldeles øde, træværket i det store tårn forrådnet, loftet over kongens gemakker (nordøstre fløj) meget brøstfældigt. Alene kirken fattes 29 små vinduer!

Chr. V lod bygge et stort køkken og dertil nedbryde en del af de gl. bygn.; fra Evert Janssens hånd foreligger planer til en fuldstændig regularisering af anlægget, hvorved alle tårne m. undt. af Fr. II.s to ydre runddele skulle fjernes og den sydvestre fløj erstattes af en lav portbygn., men man nøjedes med 1692 at reparere slottet. Fr. IV måtte 1717–22 foretage en radikalt gennemført reducering af det vidtløftige bygningsanlæg, som der næppe længere var noget egl. behov for at opretholde. Den ældre og mest forfaldne, sydvestre halvdel af slottet blev nedbrudt; det resterende, Fr. II.s store hus, Klokketårnet og den mellemliggende mur, samt den smalle portbygning i sø., blev forsvarligt istandsat og forenklet, uden at man søgte at give det nøgne murværk nogen ny, dekorativ udformning. Ved den sydvestre fløjs v.ende opførtes en lav køkkenfløj, der lagdes på tværs som en beskeden pendant til det modsatliggende Klokketårn. Men slotsgården forblev åben mod v., og den nu frigjorte halvdel af borgbanken blev afskåret i halvrunde terrasser og tillige med det tidl. voldterræn udlagt til park. På trods af denne modernisering kunne slottet ikke opfylde de krav, 1700t.s luksusvante hof stillede, og i Chr. VI.s tid besøges S. kun to gange af kongen, i Fr. V.s tid slet ikke. Da ryttergodset 1767 opløstes, bortfaldt også den administrative nødvendighed af at opretholde det store anlæg, og m. undt. af de til kirke indrettede fire østre fag af Fr. II.s store hus m. den sydøstre runddel, der blev overladt byen, solgtes slottet til nedrivning for 6481 rdl. Hurtigt forsvandt murene; 1833 stod endnu ruiner af det store tårn, men nu er også disse længst forsvundne. 1924 har arkt. C. M. Smidt påvist tårnets og den nordvestre skyttegangs placering; 1926 har sa. på bankens vestre skrænt ned mod søen udgravet en 15 m lang, 1 m høj, overhvælvet, muret gang, der igennem en årrække havde været benyttet til afløbskanal men hvis opr. bestemmelse ikke er ganske klar.

Den i forvejen af Fr. IV stærkt ændrede borgbanke omdannedes i 1840erne til et haveanlæg omkr. Hetsch’ og Thorvaldsens monument for Fr. VI; anlægget er udformet som en botanisk have, der ved sin frodige vækst ganske tilslører borgbankens karakter. Mod ø. og s. er der endnu ved bankens fod svage spor af en voldgrav.

Slottets ladegård anlægges 1583–85 n.f. Skanderup af tømrerm. Baltzer Barthelsen og Peder Murmand; 1587 hedder det, at dens »lige ikke skal findes i det hele rige og ikke mange steder i Tyskland«. Den ved ryttergodssalget opståede gård Edelsborg ligger vistnok på ladegårdens grund.

På selve slotsholmen fandtes staldgård, bryggers, bagers, kohus, slagtehus, smedie, badstue (nedbrudt 1616 og erstattet af et ridehus); for slotsholmens n.ende var en af Fr. II opført port, hvori var indsat en sandstensplade m. det kgl. våben og navnetræk samt årst. 1571 (nu indsat i kirken), og herfra førte en vindebro over til byen. En anden bro, der fornyedes 1620 og 1630, forbandt i s. slottet m. Dyrehaven. Beliggende i byens sydl. del hørte Jægergården og de som rytterkaserne opførte barakgårde til slottet; endv. fandtes jagthuse, fiskerhus på Æbelø, et 1600 opført boldhus, tøjhus (istandsat 1591) samt lysthuset Sparepenge m.m. I Dyrehaven, hvorom der 1580 sattes plankeværk (ved Baltzer Barthelsen), udsattes bl.a. vildsvin.

Kun ringe viden og yderst beskedne minder er til vor tid bev. om den vidtløftige og prægtige kongelige residens, gennem et halvt årtusind en af landets hovedborge.

Litt.: Hans Lønborg. Beretning om Skanderborrig Slot. 1727. Karl Hansen. Beskrivelse over S. Bye og Slot. 1833. C. M. Smidt. Borgholm og Klosterø, AarbAarh. 1926. 178–210. Johs. Tholle. S. Slotshave, smst. 1931. 143–56.

Skanderborg Dyrehave købtes 1767 for 5050 rdl. af prok. Ulrik Chr. Tolstrup, hvis søn Frederik Ludvig Tolstrup († 1826) arvede den. Sen. tilhørte den Johan Henrik Jensen, der opførte gden Sølund. 1845 tilhørte ejendommen exam. jur. Johannes Peter Jensen († 1853), 1857 Christen Levring, 1860 Frederik Valdemar Arntz og 1872 Henrik Chr. Leonhard Møller († 1874), hvis enke Anna Vilhelmine Bøttern 1886 solgte den til Skanderborg kom.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1920. 91–95, 99–100.

Forlevgård købtes 1909 af P. Nielsen, der 1950 overdrog den til sønnen H. Nielsen.

Hovedbygn., der antagelig er opf. o. 1880, er et trefløjet rødstensanlæg m. nyere, gennemgående midterkvist. Murværket er udformet m. pilastre omkr. døre og vinduer.

Vederslund solgte Buch 1837 til forp. på Viskum A. Hulbech († 1847); 1845 tilhørte den F. V. Strange († 1891), der 1874 solgte den for 54.000 rdl. til forp. Andr. Nic. Flensborg Thomsen, som 1897 afhændede den for 77.000 kr. til forp. Koch. 1901 kom den til gross. N. Fischer, hvis enke 1904 solgte den (12 1/2 tdr. hartk.) for 90.000 kr. til Jens Chr. Jensen († 1908), hvis enke 1937 solgte den til P.C. Thøgersen, der 1954 for 322.500 kr. solgte den til H. og K. Teisen fra Nissumgd., hvoraf den sidstn. 1962 overtog den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 561–62.

Hovedbygn. er en grundmuret rødstensbygn., opf. i 1880erne.

Fuldbro mølle erhvervede kong Valdemar (Atterdag?) ved mageskifte m. Øm kloster. Fæsteren Peder Jørgensen købte den 1767 til selveje for 3614 rdl. 1898 købtes den af Søren Jørgensen, der udvidede virksomheden betydeligt.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1920. 101–3, 1943. 22. T. Bundgaard Lassen. Striden om Fuldbro Mølles Flodemaal 1792–1855, smst. 1933. 100–27.

Skanderborg slots ladegård var 1662 på 72, 1732 på 39 tdr. hartk. Da Skanderborg rytterdistr. solgtes 1767, blev den (21 tdr. hartk.) i flere parceller solgt for 48.365 rdl. – Gd. nr. 1 gav kmh., oberstløjtn. Mathias P. O. Rosenørn til Katholm navnet Edelsborg efter sin hustru Edel Benedicte v. Pentz; han solgte den 1806 til Peter Johan Fønss, tidl. til Petersholm, efter hvis død 1807 den tilhørte enken Anne Margrethe Bang († 1829) og 1824 og 1831 svigersønnen prok. Andreas Tønnesen Warthoe († 1859); 1834 tilhørte den kgl. godsinsp., justitsråd Jacob Hornemann Bindesbøll († 1852), sen. P. U. E. Tøttrup († 1862) og Rasmus Schmidt, tidl. til Møllerup, der døde 1866, hvorefter gden 1867 købtes for 33.700 rdl. af amtsrevisor Carl Theodor Herschend, der forøgede tilliggendet. 1894 købtes gden for 65.000 kr. af etatsråd Adolf T. H. Mourier-Petersen, tidl. til Holbækgd., († 1912); sen. tilhørte den C. E. Lorentzen († 1917), hans enke, K. Laursen, fabr. Blom, M. S. Munk, J. Nissen, E. Christensen og, siden 1954, fabr. Aage Vinde.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1921. 18–19. DLandbr. V. 1933. 549–50.

Den anselige, hvidpudsede, grundmurede hovedbygn., der er opf. af munkesten over svære kampestenskældre, stammer vistnok delvis fra tiden før ryttergodssalget 1767, da gden skal have været benyttet som bol. for ridefogeden ved slottets ladegård. Bygn. består af en lav, énetages længe, over hvis midte der er rejst en dominerende, frontonkronet, toetages trefagsrisalit, der har karakter af et højere, tværstillet, selvstændigt hus, mul. fra tiden o. 1870, men ligeledes til dels opf. af munkesten. De anselige avlsbygn. af kløvet kamp er fra o. 1870.

Gd. nr. 3 el. Skanderborg østre ladegd. gav borgm. i Viborg Peder Pedersen Malling 1777 navnet Mallinggård; han døde 1779, og enken Charlotte Hilleborg Storm († 1801) solgte den (9 tdr. hartk.) 1780 for 6450 rdl. til gæstgiver Johs. Meller Flechtner fra Kbh. († 1793), hvis søn student Knud Ludovic Flechtner († 1807) 1803 solgte den til postm. Søren Jespersen i Skanderborg († 1829). Dennes enke Sophie Magdalene Schmidt († 1858) solgte gden til prok. Jens Schougaard († 1848), tidl. til Louisendal iÅrs hrd.; 1840 købtes den af exam. jur. Chr. Fr. J. Risom, sen. til Skårupgd., og s.å. af et aktieselskab. 1845 tilhørte den (14 tdr. hartk.) Ludvig Warburg († 1854) og 1857 (16 1/2 tdr. hartk.) kammerråd Rasmussen, der da fraskilte nogle parceller og 1867 solgte M. og Vesterml. for 116.000 rdl. til cand. phil. H. P. A. Siboni, sen. til Testrupgd. 1869 tilhørte den Christoff Ludwig Walther († 1884), som 1882 solgte den (23 tdr. hartk.) for 200.000 kr. til Poul Langballe († 1901); dennes enke Cecilie Thomsen († 1908) solgte straks gden for 165.000 kr. til Thomas Victor de Neergaard († 1926). Fra 1913 skiftede den hyppigt ejer: Den solgtes for 199.000 kr. til partikulier Bech, Horsens, s.å. solgte J. Munkedal Pedersen den til J. A. Sørensen, der bortsolgte en del jord og 1916 afstod hovedparcellen (13 1/2 tdr. hartk.) for 180.000 kr. til N. Krarup; 1917 kom den til Anton P. M. Eriksen, 1918 til Anders Cappel, 1924 for 225.000 kr. til Chr. Højgaard. 1933 overtoges den af Banken for Skanderborg og Omegn, der straks afhændede den til ing. H. P. Baastrup, hvis enke, fru Kirstine Baastrup, nu ejer den.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1921. 19–22. DLandbr. V. 1933. 554–55.

Hovedbygn. er et anseligt, trefløjet rødstensanlæg m.midterfløj (hvorover bred, gennemgående midterkvist) og to lavere sidefløje, opf. o. 1850, men omb. 1869 af Christoff L. Walther.

Skvætmølles 1938 nedrevne trefløjede hovedbygn., til dels opf. 1793, udgjorde sa. m. de ligeledes nedrevne avlsbygn. et overmåde harmonisk og yndefuldt, stråtækt bindingsværksanlæg, smukt beliggende under den høje brink ud til Skanderborg sø. Kun det grundmurede møllehus fra 1844 blev bev.; det er en dyb, høj, toetages bygn. af megen styrke og djærvhed i arkitekturen, dækket af et stort mansardtag, hvis sene forekomst bl.a. skyldes hensynet til den af et stort overfaldshjul drevne vandmølles funktionelle udformning. Møllehuset blev 1959 underkastet fredning i klasse B. På gårdspladsen var opstillet en rejst, skjoldbærende sandstensløve, vistnok en del af en vandkunst på Skanderborg slot.

Litt.: Søren Knudsen. Lidt om Skvæt Mølles Bygning, ØstjyHj. 1938. 199–200.

Ved Skvætmølle er der en hellig kilde, som endnu i sidste halvdel af 1800t. har været søgt Valborgs og Skt. Hans aften. Ved kilden stod en pengeblok, hvis udbytte gik til møllersvenden, der holdt kilden i stand (Chr. Holtet i AarbAarh. 1940. 117–23 og ØstjyHj. 1939. 72–77).

Et lille højdedrag ø.f. Skanderborg sø, Nonnebjerget, 85 m højt, blev tidl. antaget for at være det sted, hvor Niels Ebbesen faldt 2/11 1340. Snarere har kampen dog stået på Manbjerget ved søens nv.kyst, hvor der 1921 uden for Skanderup kirkegårdsmur fandtes en stor fællesgrav, hvori skeletterne lå side om side i 3 lag i en længde af 25 m, samt 2 hesteskeletter (M. H. Rosenørn. Greve Gert og Niels Ebbesen, 2. del, 1901. 110 og 196).

På Kalvø har der en kort tid boet munke, først benediktinere, hvis konvent opløstes 1168, derefter cisterciensere fra Veng; men forholdene var ikke gunstige, og 1172 flyttede munkene til Øm.

Skove: S.f. byen omtrent omgivet af vand på alle sider, Skanderborg sø, Sortesø, Lillesø m.v., ligger den langt overvejende del af kom.s skove (købt 1886), i alt 124 ha, hvoraf bøg 71, eg 5, andet løvtræ 27 og nåletræ 22. Den enkelte skovpartier er Dyrehaven og Sølund skov, 104 ha, Skovlodden, 5 ha, Skvætmølle skov og Æbelø skov, 15 ha, (sidstn. (1,7 ha) i Skanderup so.). Skovene, der drives som lystskove, indgik i gl. tid i Skanderborg rytterdistr. Terrænet er fladt til svagt bakket. Jordbunden er de fleste steder lerblandet sand. Væksten er middelgod for bøg, mod sø. og nv. dog ringe. Nåletræets vækst er temmelig ringe. Den nordl. del af Dyrehaven kaldes Guldbryllupsanlægget. Her er 1887 af kom. opf. en pavillon, endv. findes vandrerhjem og friluftsteater. Om mindesten i Dyrehaven se ovf.

I Skanderup so. findes spredt mange mindre skove, der tilh. so.s gde. Til Edelsborg hører således 8 ha skov, til Skanderborg Ladegård 5 ha og til Mallinggård 5 ha. Skoven Findelen er opdelt i flere parceller, hvoraf 11 ha tilhører Nissumgård. Forlevgård har 16 ha skov, deraf dele af Findelen, Neder Kirkeskov og Tingdal. Farreskov, 12 ha, hører under Raslund. Overskov, 24 ha, er en selvstændig skovejd. Andre gde som Nørskovgård og Lethenborg har henh. 5 og 7 ha skov. Det største skov- og plantageareal, 60 ha, hører under Vrold Østergård, der ejes af gross. H. C. Junge. 13 ha af arealet er bevokset m. løvtræ, 37 ha m. gran og 10 ha m. contortafyr.

I Stilling so. findes lidt skov ved v.grænsen, Stilling skov, og på højdedragene ved Stilling sø Rødkol. Sidstn. er et søgt udflugtssted. Skovene er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere.

I det tidl. Skanderup so. lå landsbyen Nyby (1573 Nybye); den nedlagdes 1573, jorderne blev lagt ind under Skanderborg Ladegård. Til dette so. skal formentlig også henføres en i ValdJb. nævnt landsby Holte, der tidl., formentlig m. urette, er blevet identificeret m. Holtskovgd. i Skanderup. Munke Abildgård (*1496 Muncke affuel(d)gaard, -affuildgaard) var navnet på et enemærke, der hørte til Øm klosters gd. i Forlev.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på den opr. købstads grund, men har været 6 høje mod n. – Ældre stenalders sager er fundet på Kalvø og Æbelø, og ved Skanderup kirke er fundet en stensat grav fra ældre romersk jernalder.

I Skanderup so. findes af fredede oldtidsminder: På Legårdslyst en langdysse m. rester af to kamre og en høj. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje. – På den lille holm Skt. Helena findes en boplads fra gudenåkulturen. I Illerup ådal, på Edelsborgs jord, er udgravet et stort mosefund fra yngre romersk jernalder; der er fundet over 1200 genstande, mest våben, spyd, pile, sværd, knive, men også mange andre sager, kamme, romerske mønter, hesteskeletter, øjensynlig et af denne tids store våbenofre efter en vunden kamp. En ældre romertids boplads kendes fra Møgelkærgård.

Litt.: Harald Andersen i Kuml, 1951. 9–22, 1956. 7–22.

I Stilling so. er der ingen fredede oldtidsmindesmærker. – Sløjfet el. ødelagt er 10 høje, s. 489 deribl. Alhøj, Tippethøj, Bavnehøj og Stilling Trehøje. – Fra Stilling kendes et par ret rige grave fra ældre romersk jernalder, en m. bronzefad og drikkehornsbeslag, en m. bl.a. flere sølvnåle.

Skanderborg (1200t. Skanthorpburg) er borgen ved Skanderup, sammensat af et mandsnavn Skandi og torp ‘udflytterbebyggelse’.

Skanderborg rytterdistrikts birk blev opret. 15/6 1719. Herunder blev lagt Framlev, Sabro, Hjelmslev og Gjern hrdr. samt dele af Voer og Tyrsting hrdr. Også største delen af Them so. i Vrads hrd. hørte herunder. 27/7 1719 blev det bestemt, at det proprietærgods, der lå inden for de områder, der hørte under de nyoprettede birketing for rytterdistrikterne, skulle svare under disse ting, og året efter blev der direkte appel fra disse til Højesteret.

Birket blev nedlagt 4/12 1801. Framlev-Sabro hrdr. kom sa. m. Hasle og V.-Lisbjerg hrdr. til at udgøre en særskilt jurisdiktion, Hjelmslev-Gjern hrdr. ligeledes.

Tingstedet var indtil 1727 i Galten, derefter i Hemstok. Herfra blev det 19/3 1751 flyttet til Skanderborg, hvor det var på Skanderborg slot, på Pont.Atlas’ tid ovenpå i porthuset. I 1770erne blev det holdt rundt om i byen.

Skanderuo birk, også kaldet Skanderborg birk, blev opret. 16/1 1573, da det blev bestemt, at det under Skanderborg slot hørende krongods i so. Ring, Vitved, Veng, Skanderup og Illerup samt i Svejstrup og Bjedstrup skulle være et frit birk, som skulle kaldes Skanderup birk. Lensmanden skulle indsætte birkefoged i lenet. Birket bestod til 20/12 1687 – jf. åbent brev af 13/3 1688 – da det blev lagt sa. m. Hjelmslev hrd. og Rye birk.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 306f.

Vrold birk nævnes 1544–47. Wraghælde omtales i Valdjb., så birket har vel bestået af gl. krongods.

Litt.: ValdJb. II. 57.

I Skanderborg fødtes 1571 adelsmanden og godsejeren Frederik Rosenkrantz, 1574 dronning s. 490 Anna, 1617 officeren Christian Friis, 1619 kongedatteren Sophie Elisabeth, 1813 historikeren P. Seidelin, 1819 grossereren S. Seidelin, 1829 litteraturhist. C. Rosenberg, 1837 officeren Christian baron Gyldencrone, 1855 russ. statskonsulent C. A. Koefoed, 1858 farmaceuten Emil Koefoed, 1866 landbrugsmaskinfabrikanten Christian Blom, 1877 biskop Christian Ludwigs.

I Skanderup so. fødtes 1596 præsten og prof. Niels Poulsen Schandorph, 1882 forretningsmanden F. M. Krøyer Kielberg.

Litt.: L. Thane. Skanderborgs Historie. 1908. Sa. Skanderborg, i Jydske Byer og deres Mænd. 1919. Sa. i Danske Købstæder og deres Historie (afsn. om Skanderborg). 1919. Chr. Holtet. Blade af Skanderborg Bys Historie. 1933. Sa. Skanderborg, Glimt fra by og egn. 1956. Chr. Heilskov. Træk af Livet og Forholdene i S. for 100 Aar siden, AarbAarh. 1908. 34–61. H. C. Bering Liisberg. Skanderborg, smst. 1909. 1–18. Fr. Meidell. Om S. i Aarene 1617–27, JySaml. 2. Rk. III. 1891–93. 71–88. S. P. Petersen. Festskrift i anl. af Sk. Landboforenings jubilæum 1905. Chr. Holtet. S. i 1660, ØstjyHj. 1949. 130–34. Vider. II. 381–88.