Skjoldborg sogn

(S.-Kallerup kom.) omgives af Limfjorden, Hassing hrd. (Stagstrup og Snedsted so.) samt Kallerup, Sjørring og Tilsted so. Det jævne til småbakkede land gennemskæres af en stor n.-s.gående dal (en opr. tunneldal) med temmelig stejle sider. Terrænet falder også brat af ned mod Limfjorden. De højeste punkter er Bavnehøj (52 m) og Grimshøj (48 m, 1638 Grimshøye, 1638 Baffuenhøye). Bortset fra den nordl. del, hvor de tidl. hedestrækninger nu er opdyrkede, er jorderne gennemgående gode og lerede. Nogle mindre plantager er so.s eneste skove. Egnen s. 595 ved Vilsund er et yndet udflugtssted. Gennem so. går hovedvej A 11 og landevejen Thisted-Vilsund.

Areal i alt 1955: 1338 ha. Befolkning 1/10 1955: 698 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 403, 1850: 558, 1901: 720, 1930: 690).

I so. ligger Skjoldborg (Nr. og Sdr.) (1367 Skyolburgh, 1664 Nør Schiolborig Bye, 1555 Sønder Skyolborge; u. 1787) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1955, arkt. I. F. Iversen, Thisted), kom.kontor og børnebibl., missionshus (1902), i forb. m. skolen en sognegård, mølle samt brevsamlingssted; Møgelvang (1638 Møggelvang; u. 1787); Ås (1388 Aas; u. 1783–84) m. hjem for svagtbegavede børn (40 pl.); en del af Vilsund (Vest) (resten i Stagstrup so.) m.afholdshotel, lejrplads og markedsplads (marked 1. gang årl., især heste). – Gårde: Støvring (*1470 Steffring, *1483 Støffring); Brydevig; Røjkær; Ørgd.; Bundgd. (1653 Bundgaard); Grøngd.; Nørgd.; Midholm (1652 Middihollom); Skadholm (1664 Schadhal, 1688 Skadholmb); Møgelvanggd.

S. so., der sa. m. Kallerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., lægekr., amtstuedistrikt og amtstue samt skyldkr. som Thisted landso., men so. hører under 60. skattekr. (Hassing m. flere herreders) og under amtets 2. folketingsopstillingskr. (Hurup). So. udgør 5. udskrivningskr., 577. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel og består af kor m. flad altervæg, skib m. våbenhus mod n., samt et par nyere klokkepiller ved korgavlen. Af bevarede enkeltheder fra den ældste tid er der et romansk vindue i korets ø.mur (synlig som indre niche) et andet i skibets n.mur (stadig i brug), fire romanske vinduesoverliggere, som er indmuret i skibets vestl. forlængelse, endv. korbuen m. romanske kragsten og n. døren, der endnu er i brug, mens s.døren næsten er udslettet ved kvadrenes omsætning og kun markeres ved sin tærskelsten. Ved slutn. af middelalderen har kirken fået et tårn, der sen. er nedrevet, og hvis nedre stokv. nu står som skibets vestl. forlængelse. Årst. i murankre på v.gavlen, 1790, hentyder til opførelsen af en sen. forsv. tagrytter, i hvis sted, uvist hvornår, de to korpiller ved korgavlen blev rejst. Våbenhuset af røde mursten er opf. 1886, arkt. F. Uldall, og har afløst en ældre bygn. af bindingsværk. Det indre dækkes af bjælkelofter. Som altertavle tjener et moderne relief, De hellige tre Konger, sign. 1925 af Axel Poulsen. På alterbordet står to barokke stager, skænket 1647 af Iver Kaas til Ulstrup og fru Sofie Krag. Den romanske granitfont af den gængse tybotype har firkløverformet kumme; det tilhørende dåbsfad fra o. 1575 har graverede våbenskjolde for slægterne Kaas, Arenfeldt, Marsvin og Pors. Prædikestolen m. nyklassicistiske ornamenter stammer fra o. 1790. Fra sa. tid er et herskabspulpitur (nu orgelpulpitur) over en spærremur ved skibets vestl. ende; herpå malede våben (Føns og Caspergaard til Todbøl). Ml. kirkens nyere stoleværk er bev. enkelte ældre paneler fra o. 1625. – En romansk gravsten m. reliefkors er indmuret som sokkelsten under v.forlængelsens n.mur. I korets s.væg er indsat en gravsten over oberstløjtn. Erik Zach. von Kahlen til Todbøl, † 1726. I skibet hænger endv. series pastorum og en mindetavle over sognets faldne i de to slesvigske krige.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 404–12.

Ved Ås har ligget en borg, om hvis historie intet sikkert vides. 1388 pantsatte væbneren Terkil Pee til væbn. Niels Myg (af slægten Galskyt) to ødegårde i Ås. Den ene, i hvilken Niels Hvid tidl. havde boet, takseredes til 14 pund korn. Det har altså ikke været nogen alm. bondegård, så det er mul. hertil omtalte borg har hørt.

Ved Foden af Bakken, der fra Aas skraaner mod V. ned mod Tagkær, ligger lige ud for Ørgaard det næsten helt udpløjede Voldsted Borghøj, der har bestaaet af en rund Banke, 20–25 m i Diam., omgivet af en Grav og maaske en Vold. Voldstedet er blevet planeret i Aarene efter 1914.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted Amt. 1957. 129–32.

1740 oprettede Claus Jakobsen Caspergaard til Todbøl og hans hustru Marie Dorthea s. 596 Thomasdatter, Todbøl hospital. Der opførtes et hus ø.f. Skjoldborg kirke til bolig for fire fattige gårdmandsenker af Todbøl gods, og til disses underhold henlagdes kongetienden af S. so. (80 tdr. byg). I legatfundatsen hentydes et par gange til et ældre hospital med tillagt indkomst, men om dette findes ingen oplysninger. Efter at have stået ubeboet nogle år blev hospitalet nedrevet omkr. 1930.

Litt.: S. C. Sortfeldt i AarbThisted. 1935. 26–32.

I Ås har ligget gden Ulgård (1608 Vlgrdt). Sundsgård (1664 Sundtzgrd) og Bakkegården (1743 Bachgaarden) er tidl. navne på Hotel Vilsund Strand.

Fredede oldtidsminder: Langdyssen Vilhøj, 55 m lang, uden kammer, en langhøj og 31 høje, hvoraf flere er anselige: Storhøj (1638 Storehøye) ved Møgelvang, Bavnehøj ved Nr. Skjoldborg og Korshøj (1638 Korshøye) og 3 andre høje ved Sdr. Skjoldborg. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, jættestuen Bengårdhøj og 66 høje. – Ved Sdr. Skjoldborg er fundet et sjældent bronzebælte fra ældre romertid.

Litt.: Kuml. 1952. 133.

Der har været to vandmøller i so. (Aarb Thisted. 1939. 170).

Topografen Knud Aagaard var sgpr. i Skjoldborg-Kallerup 1799–1806.

I Skjoldborg so. fødtes 1710 historikeren, gehejmearkivar Jacob Langebek, 1759 lægen og instrumentmageren Jeppe Smith.

Litt.: Severin Christensen. Om Fattigvæsenet i Skjoldborg-Kallerup fra 1806–27 og 1835–36, AarbThisted. 1908. 10–23. Sst. 1909. 19–36 (om degne). Severin Christensen. Jacob Langebechs Fader, sst. 1912. 59–67. Sa. Præsten Ole Kamp i Skjoldborg, sst. 1914. 55–69. Sst. 1921. 210f. (visitatsindberetninger). Sst. 1925. 7–9 (om indskrifter). S. C. Sortfeldt. Præsterne i Skjoldborg og deres Tid, sst. 1933. 414–26; 1934. 460–83. Sa. Aagaardslægten i Skjoldborg, sst. 1935. 65–71. Aug. F. Schmidt. Nogle Oplysninger om Johan Skjoldborgs Slægt, sst. 1939. 183–96. Sa. Skjoldborgiana, sst. 1941. 33–39. Jens Rolighed. Hvad de gamle kan fortælle om Johan Skjoldborg, sst. 1942. 160–84.