Vang sogn

(V. kom.) omgives af Hillerslev hrd. (V. Vandet so.), en enklave af Hundborg so., Sjørring, Hundborg og Jannerup so. samt Vesterhavet. I nø. ligger Vandet sø, hvoraf 150 ha hører til so. (se V. Vandet so.). Hele den vestl. del af so., hvis underlag er hævet havbund fra stenalderen, er dækket af klitter og flyvesand. Længst mod havet ligger der først en bræmme af havklitter, derefter en 4–5 km bred flyvesandsslette med lange klitrimmer, og endelig mod ø. et stort antal parabelklitter, der dog for længst er bragt til standsning ved beplantning (Råbjergkær Sande, Skårupeng Sande, Glarbjerge, Rævehale Sande m.fl.). Mod n. er flyvesandet blæst op over det gl. istidslandskab, og kun i sø. er so. nogenlunde uberørt af 1500- og 1600t.s sandflugt, hvorfor de bedste jorder findes her. I klitterne ligger flere mindre søer (bl.a. Vestersø), mens Vang sø næsten er udtørret og Torup sø er helt tørlagt. Mod s. ligger den udtørrede Sjørring sø, hvoraf 385 ha hører til so. Den har afløb gennem en gravet kanal, der forbi gden Egebaksande løber til Årup å. So. rummer meget store arealer med klitplantager (Torup og Nystrup plantager).

Areal i alt 1955: 6333 ha. Befolkning 1/10 1955: 691 indb. fordelt på 195 husstande (1801: 382, 1850: 495, 1901: 726, 1930: 783). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flggrupper: 525 levede af landbrug m.v., 54 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 52 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Vang (1367 Wangh; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1923, arkt. J. Foged, Thisted), mølleri, savværk, brevsamlingssted og telf.central; Vangså, fiskerleje m. missionshus (opf. 1904) og redningsstat.; Torup (Tvorup, 1367 Thorthorp) m. skole (opf. 1923, arkt. J. Foged), missionshus, andelsmejeri (opret. 1898), statsplantørbol. og ruiner af T. gl. kirke; Diernæs Mark m. frugtplantage; Skårhede (1661 Schorhede). – Gårde: Egebaksande (1,2 tdr. hartk., 192 ha; ejdv. 470, grv. 228); St. Diernæs (udstykket) (1600 Diernis, 1664 Wester Diernes); Lille Diernæs (1373 Dyernes, 1638 Østerdierniis); Færgegd. (1580 Feregaarden, 1592 Ferriegaard, udstykket); Klostergd. (1600 Klostergrdt); Nystrup (*1443 Nystrup); Hovegd. (1580 How); Kokkedal (1664 Kochdal); Korsgd. (1602 Korsgrdt.); Hellebjerg (1640 Helleberig).

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjoldborg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 571. og 572. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken er en anselig, blytækket kvaderstensbygn. på profileret dobbeltsokkel, bestående af apsis, kor og skib (m. påfaldende skæv grundplan) samt våbenhus mod n. Apsiden har bag alteret et lavtsiddende romansk vindue under en billedkvader m. mandshoved i relief, antagelig et Kristusbillede m. korsglorie. I kirkens n.side, der nu er vinduesløs, er der spor af tilmurede romanske vinduer, et i koret og et i skibet. Begge de opr. portaler er bev., den sydl. tilmuret, mens den nordl. stadig er i brug, dækket af et våbenhus, der er opf. 1794 el. 95 af granitkvadre (m. korbuekragbånd) fra den nedbrudte Torup kirke (se ndf.). Ved apsiden stod tidl. et par 1868 opf. klokkepiller, nedbrudt 1958, da et nyt klokkestativ rejstes ved skibets v.gavl. Kirken er gentagne gange istandsat; en indskr., indridset i skibets bjælkeloft, s. 600 hentyder til en istandsættelse 1794 (vistnok af tagværket og våbenhuset), bekostet af Anders Tøfting og Kirstine Marie Willemoes til Vester Diernæs (St. Diernæs); endv. 1880 (nyt hvælv i apsis) og 1958, da der blev lagt nyt gulv af røde munkesten, murene indv. og udvendig rest., og et nyt klokkestativ blev rejst ved v.gavlen (arkt. Jens Foged). Altertavlen er et maleri, Den korsfæstede Kristus, sign. A. Chr. Andersen 1920, i senrenæssanceramme fra o. 1640. Den romanske font af granit har evangelisternes navne indristede på den øvre rand og et lille løverelief på kummen. Et korbuekrucifiks fra o. 1400 (jf. Sjørring kirke s. 589) lå tidl. på loftet, men er 1958 rest. og ophængt på skibets s.mur. Den enkle prædikestol i renæssance m. hjørnebalustre og evangelistmalerier i arkadefelterne er fra tiden o. 1600. Stolestader fra sa. tid. På loftet henstår en gl. ligbåre. På skibets n.væg hænger to epitafier, det ene over sgpr. Hans Nielsen Bang, † 1754, og hustru, opsat 1727, det andet over »den for erfarenhed i kirurgien vidtberømte« Mads Lauritzen Vang, † 1761. Under koret findes en hvælvet begravelse, antagelig indrettet o. 1600; heri henstod tidl. en del kister for provst Adrian Brøndlund, † 1792, og familie, nu nedgravet under kryptens gulv, mens de hertil hørende kistebeslag er samlet og ophængt under orgelpulpituret på v.væggen. I våbenhuset står en runesten, den s.k. Sjørringsten, rejst af Åse over hendes ægtefælle Ømunde, hirdmand hos Finulv (DRun. 192).

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 419–28. Jf. s. 593.

Torup kirke, der blev nedrevet 1794, henligger nu som ruin ø.f. den lille Vestersø. Tomten blev udgravet 1940 af arkt. C. G. Schultz. Kirken har været en romansk granitkvaderbygn. på skråkantsokkel, bestående af apsis, kor og skib. Foruden sylden og en del kvadre, der endnu findes på stedet, kan materialer herfra opspores i omegnen, således korbuens kragbånd, nu anv. som sokkelsten under våbenhuset i Vang kirke; andre enkeltheder er indmuret i skolerne i Torup og Vang, et tympanon er ført til et hus i Klitmøller, og en alterbordsfod står i haven ved Diernæs.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 429–33.

Diernæs var i middelalderen en anselig hovedgård, som af Gunne Jensen (Lange) var pantsat til Lydeke Arvesen (Degn), der 1373 overdrog pantet til Vald. Atterdag for 116 mark sølv, dog beholdt de to mænd og deres arvinger ret til at indløse pantet. G. J. havde en dattersøn Niels Myg (af slægten Galskyt), og hans nærmeste arvinger, der beholdt indløsningsretten, var kusinen Marianne Svensdatter (Galskyt) og næstsøskendebarnet Peder Mortensen (Galskyt). Disse to måtte 1406 overdrage deres arv og ret i D. til dronn. Margrete. Fra kronen blev D. 1666 udlagt til prof. Hans Zoëga, som 1672 skødede Store D. el. Vester D. (19 tdr. hartk.) til sin søn Johan Adolf Zoëga. 1696 tilhørte den Søren Andersen Nors († 1719), og den blev 1721 (13 tdr. hartk.) af Albert Mogensen Leegaard skødet til madam Anne Jensdatter i Tøfting. D. tilhørte siden dennes søn Poul Jensen Tøfting, dennes søn, klitkommissær Anders Tøfting og hans søn, ex. jur. Poul Tøfting, sen. ejer af Tandrup. Den flg. ejer J. Christian Skibsted døde 1861, hans enke 1881, hvorefter D. (24 tdr. hartk.) solgtes før 142.500 kr. til godsforv. G. Leonhardt, hvis enke Julie Leonhardt 1923 solgte den til insp. C. Knudsen. Han solgte 1926 110 ha af gårdens ca. 239 ha til udstykning og udstykkede 1930 resten. Herved opstod s. 602 32 husmandsbrug. Hovedparcellen (60 ha, deraf 19 ha hede) overgik til sønnen E. Knudsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 141–54. DLandbr. VII. 1935. 460f.

Diernæs Voldsted, ogsaa kaldet Gaardstedhøj, ligger paa en lille Holm i den 1878 udtørrede Sjørring Sø. Voldstedet, et Motte-Anlæg, bestaar af en kvadratisk Banke ca. 25 × 25 m ved Foden, omgivet af en Grav og uden for denne en Vold i Nø.-, Nv.- og delvis i Sv.-siden. Bankens Topflade, der ligger ca. 5 m over Gravens Bund, er noget afgravet. I Sv. er gravet et Indløb til Graven. Lige ved Voldstedet findes en ejendommelig, svagt krummet Langvold med en vestfor liggende Grav, sandsynligvis drejer det sig om en Afvandingskanal, hvis opgravede Fyld danner Volden. Sandsynligvis har de egl. Gaardbygninger (Baileyen) ligget umiddelbart Ø.f. Voldstedet. Der er paa Marken her fundet enkelte Lerkarskaar.

Færgegård beboedes 1542 af en fru Anne der havde den i leje af Gabriel Gyldenstierne, hvis svigermor var kusine til fru Annes mand. G. G. tiltalte 1553 hendes sønner Albrecht og Erik Høeg (Banner), fordi de havde brændt og afbrudt gården. 1568 nævnes Jørgen Knudsen (van Leve) i F. Den tilhørte sen. kronen, der 1685 skødede den til generalpostmester Poul v. Klingenberg († 1690); derefter var den en fæstegård under Råstrup. 1839 blev den (12 tdr. hartk.) købt for 10.000 rdl. af Johan Ludvig Pontoppidan († 1857), og 1859 solgte J. Christian Skibsted den (15 tdr. hartk.) for 38.000 rdl. til overklitfoged, baron Jørgen Rosenkrantz († 1895), hvorefter den solgtes for 80.000 kr. til H. Fr. C. L. Madsen. 1917 solgtes den for 180.000 kr. til udstykning.

Det nuv. Færgeborgs Bygninger ligger paa en tidl. Ø i den nu udtørrede Sjørring Sø, delvis hen over et betydeligt, sandsynligvis forhistorisk Borganlæg (en Tilflugtsborg), hvoraf nu kun lidet er bevaret. Borgen har haft en Vold, som omgav Topfladen af den opr. Ø. Pladsen inden for Volden har været ca. 130 m lang og et halvt Hundrede Meter bred, dækkende et Areal paa ca. 7300 m². En stor Del af Østvolden skjuler sig som Kørevej midt i den store Lade. Bedst bev. er et lille Stykke af Vestvolden, som 1952 gjordes til Genstand for en mindre Undersøgelse (ved Dr. Vilh. la Cour), hvorved to Lag Kampesten inde i Voldfylden, maaske Rester af en tør Mur, afdækkedes. Ved forsk. Lejligheder er der paa Terrænet fundet et Par Økser, et Spyd og en Kniv, alt af Jern (i Thisted Museum), samt enkelte Lerkarskaar; ingen af Genstandene afgiver dog Grundlag for en nøjere Datering.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 155–70.

Nystrup har været en hovedgård, der længe tilhørte slægten Blik. 1443 ejedes den af Henrik Blik, men må derefter for en tid være kommet ud af slægtens eje. 1462–65 nævnes nemlig Jens Kalv (Kall) af Nystrup, men om han har ejet den el. haft den i len af Børglumbispen, vides ikke. Efter hans død omkr. 1470 har hans søn Henrik Kalv måske haft den nogle år, men 1475 og 1502 var nævnte Henrik Bliks søn Anders Blik ejer af N. Hans søn Henrik Blik skrev sig til den 1507, og broderen Erik Andersen Blik ejede den 1525–50. Derefter fulgte hans døtre Inger og Anne, henh. g. m. Otte Lunov og Niels Lunov († 1573), og sidstn.s søn Christoffer Lunov. Han døde 1640 uden at efterlade sig ægtefødte børn, og N. overgik til hans fætters (nævnte Otte Lunovs) sønnesøn Ove Lauridsen Lunov († 1652) og siden til hans enke Christence Iversdatter Dyre. (1668 var N. på 20 tdr. hartk.). Deres døtre Sofie og Else Lunov († 1694) arvede den, men sidstn.s mand Vil Orning måtte 1687 afstå den (12 tdr. hartk.) til kronen for skatterestancer. Den udlagdes derefter til ryttergods og solgtes ved auktion 1715 (6 tdr. hartk.) til Niels Jørgensen for 821 rdl. 1900 frasolgtes 1319 tdr. land til staten, der heraf oprettede Nystrup Klitplantage. Gden skal være flyttet 3 gange, sidste gang 1910.

Litt.: Henry E. Pedersen i AarbThisted. 1937. 312–23. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 132–33.

Om Oluf Poulsen Dragsbæks strøgods i so., se Hillerslev hrd., V. Vandet so.

Egebaksande, hvortil hører ca. 110 ha af den udtørrede Sjørring sø, blev 1870 solgt af kapt. Jagd for 200.000 rdl. til den sen. kultusminister Jakob Frederik Scavenius til Gjorslev († 1915), hvis søn overretssagfører Julius Frederik Christian Scavenius († 1923) solgte den 1903 for 200.000 kr. til forp. J. P. Hansen. Af ham solgtes den 1928 for ca. 294.000 kr. til godsejer E. Dahm og dyrlæge N. L. Toft. Sidstn. blev eneejer 1934.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 458f.

Sognet har lidt meget af sandflugt. Torup by måtte efterhånden flyttes mod ø., så den lå nærmere Vang kirke end Torup kirke. 1794 blev Torup so. derfor nedlagt og kirken (se ovf.) s. 603 nedbrudt. En del af byen Torup skal have ligget på Gammelby toft ved kirken, og dens jorder skal have strakt sig lige så langt mod vest fra kirken som nu mod ø. I klitten lå nogle huse samt en vandmølle, hvis rester fandtes 1882 ved Langbakke nær Bøgsted rende. Nu er sandflugten standset ved de store beplantninger.

Skove: Mod n. i so. ligger Nystrup Klitplantage, 1446 ha, hvoraf bevokset med løvtræ 30 ha og med nåletræ 1217 ha (bjergfyr 600 ha). Den ligger overvejende på klitsand, men der findes lerede strækninger (hede). Den ældste – nordligste – del af plantagen hørte opr. til Nystrup, men ejeren magtede ikke at dæmpe den vilde sandflugt, hvorfor han vederlagsfrit tilbød kommunen arealet. Denne ønskede imidlertid ikke at overtage det, hvorfor staten købte det for 10 kr. pr. td. land (1319 tdr. land). Tilplantningen begyndte herpå. Denne del af plantagen er yderst tarvelig, men dog med enkelte gode partier ved plantørboligen og Gl. Nystrup, hvor der er ret god gran. Bjergfyrren, der nu efterhånden er afløst af andre træarter på sletterne, dækker stadig de store klitpartier og når i 50-års alderen mange steder ikke mandshøjde. De sen. erhvervede arealer er betydeligt bedre – bortset fra nogle store klitpartier mod sv. – og en samlet sitkagranbevoksning på ca. 100 ha er blevet kendt for sin store tilvækst (Danmarksrekord).

Sydligere ligger en anden af klitvæsenets plantager, Torup Klitplantage, der er på i alt 1982 ha, hvoraf løvtræ 5 ha og nåletræ 1553 ha (bjergfyr 1200 ha). Det er yderst mager jordbund, overvejende bevokset med lav bjergfyr, der mange steder er som svedet af ild, formentlig fremkaldt af den saltholdige blæst. En del af plantagen hører til de ældste forsøgsplantninger i klitterne, som formentlig skriver sig fra o. 1815. Disse gl. plantninger af birk, el, bævreasp, lærk og rødgran ude i havklitten, hvoraf rester endnu findes, frembød et kummerligt vidnesbyrd om den seje kamp for tilværelsen; træerne nærmest krøb langs jorden med kun en lille dusk grønt i toppen. Den nuv. beplantning er beg. 1853, men største delen af plantagen er erhvervet efter 1877. Særlig bemærkelsesværdig er den s.k. Bøgsted Rende.

I so. findes endv. nogle mindre plantninger tilh. forsk. gårde, således til Egebaksande 13 ha og til St. Diernæs 9 ha.

Adskillige bebyggelser i so. er forsvundet. Af gde i Vang kan nævnes Vangsgård (1679 Vangsgaard), Kortegård (1688 Kortegaard), Krogsgård (1688 Krogsgaard), Korsborg (1606 Korsboeder, 1688 Kaars Baarder, 1688 Korsborg Boel), Trab (1608, 1661 Trab), Inte (1608 Intt, 1688 Intte), Skurup (1580 Skurup, 1661 Schorup) og Overgård (1580 Offuergaardt). De sidstn. fire gde ødelagdes af sandflugt o. 1700. Af forsv. gde i Torup anføres Langgård (*1429 Lannggaardt), endnu nævnt i 1700t., Kløvborg (1682 Klouborre, 1689 Kleuborre) og Bjerregård (1733 Berregaard).

En del af en række klithuse, der undertiden sammenfattedes under navnene Tvede (1612 Tuede, 1688 Tuæde) og Sandklitterne (1688 Sandklitterne), og hvoraf nævnes Åkær (1706 Aakier), Bavnhus (1698 Baunhus), Rækkeby (1690 Rekkeby) og Gurup (1664 Gyrup, 1680 Gurup), flyttedes til Vangså p.gr.af sandflugten.

Fredede oldtidsminder: To langhøje ved Ll. Diernæs og 34 høje, hvoraf flere er anselige, således Store og Lille Vandet høj ved Vang og to i Nystrup plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, en langhøj og 58 høje, næsten alle i sognets østl. del.

I Torup plantørboligs have er fundet et større antal lerkar fra ældre og yngre romersk jernalder.

Ifølge Skonvig (ca. 1627) lå der inden for døren i den nu nedbrudte Torup kirke en runesten, der nu er forsv. Indskr. skal have lydt: Ase satte denne sten efter T – – sin gode – -, som blev dræbt på aufu hede og var – – hirdmand. – Om Sjørringstenen i Vang kirke se ovf. s. 600.

Litt.: DRun. 190.

Om tre vandmøller i so. se AarbThisted. 1939. 168–70.

I Vang so. fødtes 1813 naturforskeren Japetus Steenstrup.

Litt.: AarbThisted. 1910. 77–81 (om degne). Sst. 1920. 154–59 (om flyvesandets ødelæggelser). Sst. 1921. 208–10. (om degne). Sst. 1922. 10–12 (om indskrifter).