Veggerby sogn

(V. kom.) omgives af Ø. Hornum, Buderup og Suldrup so., Års hrd. (Skivum so.) samt Bislev og Vokslev so. Grænsen til Års hrd. dannes af Sønderup ås smukke, fredede ådal med dens forkløftede, lyng- eller skovbevoksede sider. Gennem so. strømmer Binderup å, der i sit øvre løb vider sig ud i et stort engdrag, hvori de tidl. søer Flaskerne, Lillesø og Hjeds sø. Det meget ujævne terræn når i Skelhøje mod nø. 74 m, mens Kløvenhøj er 76 m og Hjeds Sekshøje 90 m. Jorderne er tildels sandede og med en hel del plantage, men kun lidt lyng er tilbage. Mod sø. berøres so. af hovedvej A 13.

Areal i alt 1955: 4532 ha. Befolkning 1/10 1955: 1184 indb. fordelt på 311 husstande (1801: 406, 1850: 563, 1901: 876, 1930: 1185). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 929 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 89 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Veggerby kirke og byerne: Kirketerp (1516 Kirkitorp) m. præstegd., forsamlingshus og andelsmejeri; Veggerby (*1429 Wygherby, 1442 Vigerby; u. 1799–1800) m. skole (m. bibl.) og Sparekassen for Veggerby Sogn (opret. 1880; 31/3 1960 indskud: 466.000 kr., reserver: 61.000 kr.); Byrsted (1455 Byrsted; u. 1801) m. skole (m. bibl.), forsamlingshus og andelsmejeri; Bradsted (*1487 Brasted, 1507 Bradsted; u. før 1805) m. skolelokaler for husgerning og sløjd; Hjeds (*1424 Heisze, 1445 Hietze); Lyngsø (*1463 Liungszø, 1495 Lyøngsøø; u. 1801); Åstrup (1406 Asdorp; u. 1801); Lille Hjeds m. skole m. bibl., Veggerby sognebibl. (opret. 1925; 3500 bd.); Byrsted Hede. – Gårde: Torndal (*1466 Tuoldall, 1516 Tooldall, 1610 Tornndall); Busted (1456 Budsted); Kalstrup (*1429 Kalstrop; 7,9 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 251, grv. 128); Risgd. (1664 Riszgaard); Højris (1610 Høffris) m. fiskedamme.

V. so., der udgør én kom. og sa. m. Bislev so. ét pastorat under Fleskum og s. 1068 Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 390. (a og b) lægd og har sessionssted i Nibe.

Den højtliggende, lange kirke består af skib og kor m. apsis samt tårn mod v. Skib, kor og apsis er fra romansk tid, opf. af granitkvadre på en profileret dobbeltsokkel. Apsis har desuden profileret gesims. Mod n. er bev. to opr. vinduer, et i koret og et i skibet. En vinduesoverligger m. runerne »kst« opbev. i Års Museum (DRun. 176). Begge skibets døre er tilmurede, men i koret er bev. en præstedør m. halvrundt, korsprydet tympanon. Indvendig er døren ændret ved en rest. 1936 (arkt. A. Lind-Madsen), hvorfra også s.sidens store vinduer skriver sig. Den bev. korbue har profilerede kragsten; skib og kor har bjælkeloft; apsidens halvkuppelhvælv er nymuret. Tårnet er fra gotisk tid, forneden af granitkvadre, foroven af munkesten. Det overhvælvede tårnrum tjener nu som våbenhus m. indgang fra s. En spidsbuet åbning ml. tårnrum og skib er blændet og en dør anbragt i skillevæggen. Kirkens kvadermure står blanke, tårnets overdel er hvidtet og tagene teglhængte. – Alterbord af granit- og kridtkvadre. Trefløjet altertavle fra o. 1590 m. staffering og maleri (Korsfæstelsen), sign. Hartvig Ahlefeldt, fra 1765; i fodstykket Otto Henrik Juel og Sophie Dorothea Billes våben (rest. 1936). Et maleri på n.væggen (Fristelsen i Ørkenen) af A. Lund 1900 har før siddet i altertavlen. Alterkalken er sammensat af dele fra forsk. tid. Oblatæsken er 1774 givet af kammerherreinde Juel (ovenn. Sophie Dorothea Bille). Alterstager fra 1700t. Romansk granitdøbefont m. tre løvefigurer (Mackeprang. D. 224f.). Dåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestol fra 1600t. m. malerier af Kristus, evangelisterne og Johannes Døberen. Nyere, lukkede stolestader og v.pulpitur, hvorpå et orgel på 3 stemmer (M. Sørensen). I skibet en lysekrone m. sgpr. Jens Lassens initialer og årst. 1741. Nyere series pastorum. Klokke fra 1865. I koret gravsten over ovenn. sgpr. Jens Lassen, † 1741, og hustru Dorothea Lunow. Et epitafium over sgpr. Anders Gjed, † 1613, er forsvundet.

På kgd. er begr. forf. Jacob Friis, † 1879.

Fru Elsif Christiernsdatter Vendelbo skænkede 1442 sin gd. Kalstrup og K. ml. til Helligåndshuset i Ålborg; 1445 lovede hendes søn Jep Axelsen at lade klostret nyde godset uhindret; 1537 måtte dette føre proces m. Gabriel Gyldenstierne til Restrup om K. og K. mølle.

Torndal var bl. det gods kronen 1551 forlenede Jørgen Prip med. Efter hans død overtog enken Agnete Skenck forleningen. 1662 solgtes den m. Pandum, som den formentlig har hørt under, til Ove Juul.

Bustedgård pantsattes 1563 af kronen til Albert Maltesen (Viffert) til Albæk.

Skove: En del plantager, således Hovheden plantage, 87 ha, hvoraf løvtræ 3 og nåletræ 78. Den er anl. 1892 og ejes af fru. A. Kirketerp-Møller, Ålborg. Busted plantage, 36 ha, hvoraf eg 2 og nåletræ 28, er anl. 1905 og ejes af skovejer Froborg. Vegger plantage, 150 ha, hvoraf nåletræ 126 (bjergfyr 33) og ubevokset 24 ha, var inden tilplantningen hede. Tilplantningen påbegyndtes 1919 og var hovedsagelig afsluttet 1935. Efter 1950 er yderligere tilkøbt og tilplantet et mindre areal. Plantagen ejes af Hedeselskabet og administreres under dettes 15. distrikt. Veggerby plantage, der delvis ligger i Bislev so., er på 35 ha, hvoraf bøg 4, eg 1 og nåletræ 30. Den er 1908 anl. på tidl. hede og tilh. Aktieplantageselskabet for Ålborg amt. Linalyst plantage, 24 ha, delvis i Bislev so., er i privat eje.

I en sandbanke i Veggerby fandtes 1885 en pengesum på 224 mønter fra Kristoffer II.s kongetid.

Ved Hjeds har ligget en gd. Søgård (*1462 Siøgaard), der endnu omtales i 1500t.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 71 høje. En anselig gruppe m. 9 høje, hvoribl. langhøjen, er Hjeds Sekshøje. Større høje er desuden en af Ålborghøjene, Store Tulshøj ved Byrsted og en høj ved Åstrupgårde. En af højene rummer et stenalders kammer. – Sløjfet el. ødelagt: 3 stenaldergrave, de to vist jættestuer, og 78 høje. På Byrsted hede har der været digevoldinger og brønde fra keltisk jernalder. Fra Byrsted kendes en rig grav fra ældre romersk jernalder m. 2 sølvbægre og bronzekar.

Om kaliboringer i Suldrup-Veggerby se s. 1067.