Alling sogn

(A.-Tulstrup kom.) omgives af Hjelmslev hrd. (Dover so.), Tyrsting hrd. (Rye so.) samt Linå og Tulstrup so. Grænsen mod s. dannes af Knudsø (1683 Knudsøe, 195 ha), Birksø (*1469 Brygesøe, 60 ha), Gudenå og Rosvig (en gren af Julsø), der repræsenterer de laveste dele af den store tunneldal, som mod ø. fortsætter helt til Århus og mod v. til Funder. Det kuperede bakketerræn kulminerer i so.s nordl. del, hvor højeste punkt er 108 m, mens Storhøj når 101 m og Tinghøj 92 m. En gren af en smeltevandsdal har skåret sig gennem so. og følges af jernbanen forbi Alling. De sandmuldede jorder bærer kun lidt skov. Gennem so. går banen Skanderborg-Silkeborg (Alling hpl.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 693 ha. Befolkning 26/9 1960: 250 indb. fordelt på 82 husstande (1801: 161, 1850: 210, 1901: 351, 1930: 295, 1955: 285).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Alling (*1348? Allingh; u. 1782) m. kirke; lidt af Laven stationsby (det meste i Linå so.). – Saml. af gde og hse: Bomholt (*1446 Bonholtt, 1554 Bomholt; u. 1799) m. de 3 gde B., Gl. og Ny B. (Gl. B. har udklækningsanstalt for mus og rotter til medicinsk brug); Birkhede (*1445 Biercke); Ovdal (*1348? Ouedall).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

A. so., der sa. m. Tulstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dallerup so., dog under amtets 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 205. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille kirke ligger nordl. i byen på en lav banke i naturskønne omgivelser, på en kgd. m. gl. kampestensdiger og høje asketræer. Den er en kvaderstensbygn., bestående af kor og skib fra romansk tid samt ved s.siden et sen. tilføjet våbenhus. Koret har letprofileret, skibet skråkantet sokkel. Begge portaler, i enkle, retkantede karme, er bev., n.døren dog tilmuret. I hver af korets mure sidder et romansk, rundbuet vindue, ø.murens dog tilmuret, de to andre let udv. i lysningen. Ved skibets s.side ligger to gl. vinduesoverliggere af granit. Kirkens indre har fladt, gipset loft. I den bevarede, romanske korbue sidder to gl. kragsten m. reliefhuggede dyrefigurer og rankeslyng. – Altertavlen, hvis midtparti menes at stamme fra en renæssance-fløjtavle, er omdannet m. sidevinger og stafferet 1746; en malet indskr. på fodstykket melder, at malerarbejdet (marmoreringen) skete den 6. aug. nævnte år, samtidig m. Chr. VI.s død, hvorfor tavlen bærer både denne konges og Fr. V.s navnetræk. I midtfeltet, hvor der siden 1949 findes en forgyldt indskr., sad der tidl. et maleri, Nadveren, kopi o. 1850 efter Leonardo da Vinci, nu ophængt på skibets n.væg. – På alterbordet, der har forsidepanel fra 1634 (malet årst. har tidl. været konstateret), står to alterstager af tin, if. indskr. skænket 1682 af Anne Jensdatter, sal. Enevold Rasmussens efterleverske i Bomholt. Alterskranke m. udsavede balustre og Chr. VI.s navnetræk er samtidig m. fornyelsen af altertavlen. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 269). Prædikestolen er et enkelt, snedkret arb., formentlig fra renæssancetiden. Stoleværket har gl. gavle fra slutn. af 1500t.; et par låger er bev. Ved s.døren er ophængt en blikplade m. en nu delvis udslettet indskr. til minde om sgpr. H. D. Wentzel, † 1824. I våbenhuset er indmuret en gravsten over S. H. Glahn, † 1754 efter at have tjent i kongens køkken under fire konger (fra Chr. V. til Fr. V). Klokken, der tidl. hang i en stabel ved korgavlen og nu er ophængt på v.gavlen, er støbt i beg. af 1400t. af Nicolaus Eskilli; i minuskelindskr. påkaldes Gud, Jomfru Maria og Skt. Morten (Uldall. 163). Ved kgd.lågen en romansk gravsten prydet m. ranker og et processionskors. I 1949, samtidig m. at inventaret blev istandsat, fandt man under koret en tom gravkrypt. 1949–50 er kirken rest. ved arkt. Alf. Theilgaard; murene istandsattes, og der kom nyt varmeværk.

Jan Steenberg dr. phil.

s. 593

Over- og Neder Bomholtgård hørte til det skanderborgske ryttergods og skulle ved dettes bortsalg 1767 sælges sa. m. gdene Skovsrod og Kilsgd. i Tulstrup so. som en hovedgd. m. underliggende bøndergods. Ved auktionen blev budet på det samlede gods mindre end budene på de enkelte ejd., der derfor solgtes særskilt for 27.950 rdl. B. (7 tdr. hartk., tiender 18 1/2) m.m. købtes for 3243 rdl. af student And. Kjærulf Brasch († 1775), hvis enke ægtede Jens Hasselager; efter hans død 1787 kom B. til Søren Levring († 1813).

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

En gd. Aske (*1508 Asche) omtales som øde 1508.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Mod n. lidt skov. Bomholt skov, der hører til fl. gde, således 8 ha til Ny Bomholtgård og ca. 15 ha tilh. en anden gd. (ejer: Aage Sørensen Jacobsen).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Højen Karlshøj lige sv.f. Alling. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. I en af dem er fundet et jernsværd m. sølvbelagt fæste. – Bopladser fra gudenåkulturen er fundet langs Birksø, Gudenå og Julsø. En jernalders urnegravplads er fundet n.f. Alling.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I A. so. fødtes 1738 grønlandsmissionæren H. C. Glahn.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.